Kommentarer til: Valget i Irak

Af: Jens Torfing

Jens Torfing — Tue, 20 Dec 2005 07:35:51 +0000

Ad Mr. LawDen krig bliver vi vist aldrig enige om. For mig at se kan man aldrig retfærdiggøre en krig fordi man på den måde “forhindrer endnu flere ofre”, eller hvad der nu normalt fremføres. Det er en bizar form for logik. Ad BielefeldDet er som du selv siger ikke en sandkasse, det er virkelighed. Det burde krigstilhængerne huske på lidt oftere. Pas på du ikke bliver helt forblændet af de censurerede billeder, du ser på tv. Virkeligheden dernede er blodigere end som så. Hvad der foregår i Irak har selvfølgelig alt med Bush at gøre eftersom det er ham der besluttede at invadere Irak, og fordi det er ham der bestemmer slagets gang. Så simpelt er det./Jens

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Sun, 18 Dec 2005 02:36:59 +0000

Ad Torfing (men andre må gerne læse med):Hmm. Gode spørgsmål. Og så alligevel ikke. Når man som jeg færdes blandt humaniorastuderende lærer man hurtigt at dechifrere den logik, der gemmer sig bag venstrefløjens modstand over for forandring i Mellemøsten. Deres yndlingsformulering er: Ja, men…. JA, 9/11 var en forfærdelig begivenhed jeg er ikke antiamerikansk! MEN Amerika var jo selv skyld i katastrofen. I forbindelse med det irakiske valg, brugte en af mine medstuderende samme populære vending: JA, det er da udmærket med det valg og alt det der, MEN vi har jo med vores tilstedeværelse skabt flere terrorister, ikke færre. Ja, men…men… Egentlig er jeg mest mismodig over det manglende engagement hos araberne og europæerne. Et effektivt trick til at engagere begge, kunne måske have været ved at spørge, om udviklingen i Mellemøsten ikke er for vigtig til at lade Wolfowitz og Rumsfeld udforme den alene? Åbenbart ikke. Og hvorfor f***** skal alt som foregår i Irak handle om Bush? Hvad nu hvis man havde omdøbt det irakiske valg til et Seminar om Det Europæiske Forsvars Initiativ: Hvorfor NATO er passé og EFI er fremtiden. Eller et Seminar om Bush og Attila: Hvorfor Bush er værre. Europæerne og araberne ville sgu have trådt hinanden over tæerne. Amerikanere som voksede op under Den Kolde Krig vil kunne huske som min mors onkel har fortalt mig 78 gange at når man i 80erne drønede rundt i sin store benzinsluger af en Buick på de amerikanske motorveje og havde tændt for radioen for at lytte til lidt C&W, så stoppede musikken undertiden pludseligt, og en alvorlig stemme sagde: This is a test of the emergency broadcast system, hvorefter der tonede en tredive sekunders ulidelig høj hyletone frem i æteren. Heldigvis for min mors onkel og for de knap 300 millioner andre amerikanere kom det øjeblik aldrig, hvor stemmen i radioen sagde: This is NOT a test. Det er imidlertid præcis, hvad jeg vil sige nu. Det irakiske valg var IKKE en test. Har I tænkt på, at vi er vidner det første reelle forsøg nogensinde på at skabe et demokrati i en multietnisk, multireligiøs arabisk stat? En social kontrakt mellem borgere på tværs af klaner, etniciteter og religioner, som skal fordele magt og resurser, beskytte mindretal og skabe en fair balance mellem moské og stat? Aner ikke, om det bliver en succes, men lykkes det, bliver der føjet et nyt kapitel til historien. Succesen vil afhænge af, om shiiterne vil være en klog og inklusiv majoritet, og om sunnierne og kurderne vil være samarbejdende minoriteter. Det bliver ikke nemt. Der vil komme børnesygdomme i de næste måneder og år, og skeptikerne vil sige Ahem…hvad sagde vi? Glem dem. Men det her ER som sagt ikke en test eller sandkasse for hvis irakerne ikke kan støbe en social kontrakt sammen, betyder det sandsynligvis, at ingen arabiske stater kan, idet stort set alle sammen er mosaiker af forskellige stammer, etniciteter og religioner. Slår demokratiseringen af Irak fejl, må vi til at belave os på, at Mellemøsten kun kan regeres af diktatorer. Hvis demokratiet slår rod i Irak inshallah indikerer det derimod, at demokrati også er muligt andre steder.Ja, men……HVAD? spørger jeg fremskridtsbenægterne om næste gang.Nu er det her jo ikke Giro 413, men jeg tillader mig alligevel lige at ønske Rina Dhahir læser du med? tillykke med de første vellykkede skridt på vejen mod et frit og demokratisk Irak. Du må da være undskyld udtrykket pavestolt?

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Fri, 16 Dec 2005 04:31:40 +0000

Jeg kan ikke tilstrækkeligt henlede opmærksomheden på Spiegel-linket fra Niels Christensen. Selvom man ikke læser tysk, er der en fyldig og letfattelig grafisk præsentation af den Oxford Research meningsmåling, der blandt andet siger, at tre ud af fire irakere ønsker fortsat troppetilstedeværelse.

Af: Mr. Law

Mr. Law — Fri, 16 Dec 2005 03:21:25 +0000

Kære Jens,ad 1) Ja. Men du skal egentlig ikke spørge mig, der sidder her i sikkerhed bag en computerskærm. Spørg irakerne selv. Mit gæt er, at du får samme svar. ad 2) Ja, for jeg har ærlig talt lidt svært ved at sige, at demokrati kun er godt, når det passer med min egen opfattelse. Hvis nogen indfører diktatur ad demokratiets vej, som Hitler i sin tid, må man så bekæmpe dem som led i den fortsatte (gerne væbnede) kamp for demokrati. Men det tilfælde hører heldigvis til undertagelserne. Ellers plejer demokratier at udvikle sig til det bedre, fra samfund, hvor store grupper holdes uden for (slaver, kvinder, tyende), til mere oplyste samfund.Demokrati er simpelt hen risikoen og ofrene værd – synes jeg.ad 3) Ja, den endte med, at diktaturet sejrede, hvilket nogle mærkelig nok opfatter som attråværdigt. Men det relevante spørgsmål er vel nærmere, om Irak ligner Vietnam, og her er svaret klart nej.

Af: Jens Torfing

Jens Torfing — Fri, 16 Dec 2005 01:26:52 +0000

Kære Mr. Law,Jeg har lige tre spørgsmål:1) Var valget i Irak ca. 20.000 menneskeliv, heriblandt mange civile, værd?2) Hvis det nu ender med et religiøst styre, synes det så stadig, at Irak-krigen var en god?3) I Vietnam blev der også afholdt valg, og den historie ved vi godt hvordan endte, ikke?/Jens

Af: Mr. Law

Mr. Law — Thu, 15 Dec 2005 08:20:31 +0000

Ikke nødvendigvis.Vil Højlund venligst sende mig en mail?

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 15 Dec 2005 08:08:02 +0000

Og dermed forsvandt så Nordens største dagblad ud i horisonten …

Af: kjerulf

kjerulf — Thu, 15 Dec 2005 07:37:32 +0000

Hvidberg: Enig. Parallellen er vel valget i Nicaragua i 1990, hvor Sandinisterne satsede på en hurtig legitimering af deres magtposition, men måtte se sig slået. Ikke fordi folket var utaknemmelige for deres indsats med at afskaffe Somozaernes ret ækle diktatur, men fordi de ikke rigtig havde duet i regering.Højlund: Jyllands-Posten har sikkert mange kvaliteter. Men dem af os, der ikke er jyder, har lidt svært ved at tåle den altid nærværende subtekst at hvad der kommer fra København skulle være så ondt, så ondt…

Af: Lars Hvidberg

Lars Hvidberg — Thu, 15 Dec 2005 05:55:34 +0000

Det vigtigste i forhold til udviklingen i forhold til demokrati er i virkeligheden, om der bliver valg igen om 4 år. Det er muligt, at shariatilhængerne kan få mange stemmer i første omgang – men jeg nægter simpelthen at tro på, at man også i anden omgang vil kunne få mange stemmer, simpelthen fordi sharia er en tåbelig styreform, der ødelægger økonomien og omdanner landet til et moraliserende fængsel.Lad os tage Iran som eksempel: hvis landet havde reelt demokrati ville det muligvis, som første gang i 1979 kunne få flertal for et religiøst styre 1 gang. Men jeg nægter at tro på – her er jeg muligvis naiv – at de også ville få flertal næste gang, efter man havde set konsekvenserne af deres politik.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 15 Dec 2005 01:27:35 +0000

Tak for klart skriv. Clintons Iraqui Liberation Act fra 1998 var mig ukendt, – fin pointe.Jeg har tidligere nævnt en lille infight med både DR og TV2 om meningsmålinger i Irak. Jeg har nu vundet første halvdel, idet begge stationers nyhedschefer har vedgået diverse graverende fejl. Debatten foregår i JP, – derfor orienteringen her blandt fortrinsvis (?) Berlingske-læsere.Næste step er at få dem til at vurdere deres lødighed i valg af kilde. Lad os nu se …

Af: Niels Christensen

Niels Christensen — Thu, 15 Dec 2005 00:53:54 +0000

Også Tak for en god sammenfatning. Ensidigheden i dækningen, ikke mindst i DR, men faktisk over alt, er simpelthen ikke til at bære, ikke en gang for en der er let mere til venstre end de fleste på den her side. Sidste eksempel er den næsten total manglende omtale af den meningsmåling som Spiegel offentliggjorde i sidste uge (http://www.spiegel.de/spiegel/0,1518,389676,00.html). Den var bare for posetiv for den ensrettede danske presse. Et andet forhold er holdningen til omforandringens omkostninger, ingen af de mange 'De allierede ud af Irak' havde bekymring om menneskelige omkostninger under eks. Vietnam krigen. Holdningsskiftet viser sig også - som det ofte er fremhævet i den engelske debat - at Kurderne, venstrefløjens og mainstreams helte under Hussain - idag er ude i kulden, fordi de støtter invasionen. Pejlemærket er ikke demokrati, men USA's holdning. Niels Christensen