EUMC og racismedefinitionen

Racisme: forestillingen om visse menneskeracers overlegenhed over for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til sådanne forestillinger. Racisme bygger på den opfattelse, at menneskeheden kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem disse, således at visse racer er andre overlegne.

Sådan lyder definitionen på ‘racisme’, hvis vi slår efter i Den Store Danske Encyklopædi. Den opfattelse, og den tilhørende ideologi, er givetvis den mest modbydelige, der nogensinde har haft sin gang på denne Jord. At blive anklaget for ‘racisme’ er derfor – fra både et politisk, et moralsk og et religiøst synspunkt – nogenlunde det værste, et menneske kan blive udsat for; selv hvis vi ser bort fra de praktiske associationer med 1930ernes europæiske Dysterland.

Professor, dr. Jur., Mads Bryde Andersen, der sidder i bestyrelsen for det europæiske center for overvågning af racisme og fremmedhad (EUMC), har i et brev til integrationsminister Rikke Hvilshøj gjort opmærksom på, at EUMC er ‘uvidenskabelig’, ja, at det arbejder i blinde. Hans begrundelse har, dersom jeg har forstået ham ret, to led, der følger logisk af hinanden. For det første anvender EUMC ikke en fast definition for begreberne ‘racisme’ og ‘fremmedhad’. For det andet – og i forlængelse heraf – er deres rapporter spækket med eksempler på ting, der efter en gængs definition ikke er ‘racisme’.

Emnet er i sagens natur ganske prekært, og Bryde Andersens udlægning har med det samme sat gang i den hjemlige andedam. I mandagsudgaven af Politiken afviste den radikale integrationsordfører Morten Østergaard Mads Bryde Andersen med den følgende begrundelse: “For at bruge en metafor fra sportens verden, så kan man sige, at hvis resten af Europa løber rundt inde på midtbanen, mens Danmark er helt ude på højrefløjen, så er vi måske mere optaget af, om bolden er ude over sidelinjen. Med det mener jeg, at ting som bliver accepteret i Danmark, er noget som man slet ikke overvejer som acceptabelt i resten af Europa, så i de andre lande er der måske ikke brug for en så klokkeklar definition af begreberne racisme og fremmedhad”.

Og i JP fra den samme dag kan man læse Danmarks tidligere repræsentant i bestyrelsen, forhenværende justitsminister Ole Espersen, lidt mere nuancerede afvisning: “Det er klart, at hvis man ser rent videnskabeligt på det, elsker man jo – og bør elske – klare definitioner. Men det er jo ikke kun et videnskabeligt arbejde, der skal gøres, men et arbejde, der gerne skulle resultere i, at vi prøver at bekæmpe det, der åbenlyst er racisme. Og det ved vi jo godt, når vi støder ind i det”.

EUMC selv afviser ifølge de danske aviser kritikken med, at der i international ret er mere end tilstrækkeligt med definitioner på ‘racisme’. Vi må derfor formode, at EUMC selv mener, de udøver videnskabeligt arbejde – deres afvisning er med andre ord mere vidtgående end Ole Espersens. Lad os prøve at se på, om disse afvisninger holder vand – eller om Mads Bryde Andersen har en pointe. Eller med andre ord: er det en indholdsløs akademisk øvelse at opstille klare definitioner, eller er det et nødvendigt første skridt i enhver færd mod en beskrivelse af virkelige foreteelser?

Vi står heldigvis ikke på bar bund. Der er hjælp at hente hos den italienske politolog Giovanni Sartori. I den nu klassiske artikel “Concept Misformation in Comparative Politics” fra 1970 forklarer Sartori behovet for klare definitioner med de følgende ord: “In this messy controversy about quantification and its bearing on standard logical rules we simply tend to forget that concept formation stands prior to quantification”. Eller med andre ord: vi kan aldrig beskrive verden, hvis vi ikke først fortæller, hvad vore begreber dækker.

Det vil jeg gerne lige uddybe. Hvis vi ikke har defineret et begreb, så kan vi aldrig sige, at det indfanger et bestemt udsnit af virkeligheden. Selv et så hverdagsagtigt begreb som ‘mor’ er ikke brugbart uden en forudgående definition. For mener vi en ‘plejemor’, en ‘adoptivmor’ eller en ‘genetisk mor’? Alle tre er eksempler på mødre. Vi er nødt til at gøre klart, hvad det er for en ‘mor’, vi ønsker at tale om.

Her er det så, at vi løber ind i en meget væsentlig regel. Med Sartoris ord: “The logical principle involved in this distinction is omnis determinatio est negatio, that is, any determination involves a negation”. Altså: det er nægtelsen, der er en definitions hjerteblod. Kun ved at gøre klart, hvad vi ikke taler om, kan vi give os den virkelig verden i hu. For et begreb, der dækker alt, er analytisk set meningsløst – ganske som en teori, der forklarer alt, er det.

Tilbage til EUMC og racismedefinitionen. Med Sartori i mente kan vi med det samme fastslå, at centret bestemt ikke driver videnskab, dersom Mads Bryde Andersen har ret i sin kritik. Det er logisk set ikke muligt at tale om ‘racisme’ uden først at definere begrebet. For så kan det jo i sagens natur dække alt – der er kort sagt ingen nægtelse. At der svæver en masse internationale definitioner rundt i forskellige konventioner gør bestemt ikke sagen bedre. Tværtimod: det øger blot forvirringen om, hvad det egentligt er, der sættes fokus på.

Lad mig give et lille eksempel, der står at hente i den tidligere omtalte mandagsartikel i JP. EUMC har angiveligt sendt en ‘racisme’-definition til JP, der ligger meget tæt op af den, jeg øverst på siden hentede i Den Store Danske Encyklopædi. Men ifølge Bryde Andersen har de givet ham en helt anden ‘arbejdsdefinition’, der er meget bredere. Her betyder ‘racisme’: “…den process, hvorved medlemmer af sociale grupper kategoriserer medlemmer af andre grupper som forskellige eller mindreværdige på basis af reelle eller indbildte fysiske eller kulturelle kendetegn, og som tjener det formål at legitimere mindreværdig behandling, udelukkelse eller udnyttelse”.

‘Racisme’ behøver efter denne definition ikke nødvendigvis at have noget med ‘race’ at gøre. Som Bryde Andersen påpeger, så kendetegner denne definition efter en gængs opfattelse snarere ‘diskrimination’ end ‘racisme’.

Det er ikke nødvendigvis noget problem, at centret advarer mod ‘diskrimination’ snarere end ‘racisme’. Men så skal de naturligvis slå fast, så det ikke er til at misforstå, at det er deres ærinde. Ikke nødvendigvis ved at ændre den overordnede ordlyd fra ‘racisme’ til ‘diskrimination’ men ved at definere ‘racisme’ i denne brede forstand, så der ingen tvivl er. Den pointe bringer os så frem til Morten Østergaards og Ole Espersens indvendinger.

Nu vil jeg ikke tage stilling til Morten Østergaards beskrivelse af Danmarks position “helt ude på højrefløjen”, men jeg vil gerne lige spinde en kommentar over hans argument om, at “vi måske mere [er] optaget af, om bolden er ude over sidelinjen“. For at blive i hans metafor så må vi starte med at gøre os klart, at fodboldbanens sidelinier ikke eksisterer fra naturens hånd. Det er nogle, vi mennesker kridter op. Og hvis det ikke er sket – i det konkrete tilfælde fordi vi ikke har defineret racisme – så kan vi naturligvis ikke konkludere, at bolden er ude over linien. Længere er den ikke.

Problemet er det samme for Ole Espersen. Det her handler ret beset ikke bare om videnskab, det handler om logik. Hvis logikken halter, så kan – og det er værd at erindre – ‘verden’ ikke hjælpe os. For så er det uklart, hvad vi taler om. Det er hele diskussionen, forvi
rringen om man vil, e
t glimrende eksempel på. Ole Espersen påpeger i forlængelse heraf, at det slet ikke er muligt for et organ som EUMC at komme frem til én definition. Men selvfølelig er det det. Det er jo bare at træffe en beslutning. Det er værd at erindre, at definitioner ikke har noget med ‘sandhed’ at gøre. En definition er udelukkende et redskab, der gør det mulig for os at tale samme sprog.

I en læseværdig artikel om begrebsdefinition sætter John Gerring klare ord på det væsentligste krav til en god definition: “Writers have an obligation to state explicitly why (on the basis of which criteria) certain properties and terms were chosen, or excluded”, lader han sine læsere vide. Det kan vi sige på en anden måde. Gyldigheden af en definition afhænger i bund og grund af selve øvelsen, af det at definere. Det er nødvendigt at spille med åbne kort, på en ærlig og ydmyg måde at lægge de definitionsmæssige mellemregninger på bordet.

Hvis (og det er for mig et ‘hvis’, da jeg ikke selv har undersøgt sagen) EUMC ikke har gjort det, så har de bestemt et problem. Og det handler ikke kun om ‘videnskabelighed’, det handler om ‘mening’. At EUMC beskæftiger sig med ‘racisme’ gør bestemt ikke sagen bedre. Som nævnt øverst på siden er intet ord værre at få påklistret – og derfor er det HELT nødvendigt at slå fast, hvilken form for ‘racisme’, der er tale om. For det gør naturligvis verden til forskel om en stat, en gruppe eller et enkeltindivid kritiseres for en ‘bred’ form for racisme, der først og fremmest henleder tanken på det, vi normalt kalder ‘diskrimination’; eller om de står anklaget for den modbydelige form for racisme, jeg lagde for med at beskrive. Det er tale om to helt forskellige ting.

Vi anklager jo heller ikke folk for mord uden at gøre opmærksom på, hvad ‘mord’ betyder – i gængs forstand at et andet menneske er blevet dræbt.

11 thoughts on “EUMC og racismedefinitionen

  1. US

    Helt enig!Jyllandsposten langer i øvrigt også ud efter EUMC’s praksis i deres leder i dag:www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3452534

    Svar
  2. Limagolf

    Det er jo umuligt at føre en dialog, hvis dem man snakker med hele tiden flytter målstolperne (for nu at benytte et andet fodboldmetafor).Det er desværre et meget normalt debattrick.I dette tilfælde dækker det vel primært over at disse manglende definitioner bliver udnyttet i politisk øjemed; Det giver “definitionshaveren” mulighed for til hver en tid at sætte de politiske rammer for debatten på en måde der fremmer vedkommendes egne mål./Limagolf

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Du har selvfølgelig helt ret, men du er næsten for troskyldig i din kritik af EUMC, som faktisk til forveksling ligner en afdeling under det Ministerium for Sandhed, som George Orwell beskrev i sin geniale “1984”.I dette løgnens ministerium var man skam ikke interesserede i sandheden, man var interesserede i den mest effektive, uimodsagte propaganda for den “sandhed”, der nu i øjeblikket var den herskende.Winston arbejdede i den del af Ministeriet for Sandhed, hvor man skrev og redigerede The Times. Han dikterede ind i en maskine, som kaldtes en taleskriver (speakwrite), og Winston modtog artikler eller nyheder, som det af en eller anden grund var nødvendigt at ændre eller på Nysprog: fejlrette (rectify). Hvis for eksempel prognosen fra Ministeriet for Overflod var et overskud og virkeligheden var et stort underskud, så var det Winstons opgave at fejlrette de forrige versioner sådan, at den nye version passede med de foregående. Denne fortløbende ændring blev foretaget ikke bare med aviser men også bøger, tidsskrifter, pamfletter, film- og lydklip, fotografier og ethvert skrift som kunne tænkes at have nogensomhelst politisk eller ideologisk betydning.Jørgen Møller skriver: “Det er nødvendigt at spille med åbne kort, på en ærlig og ydmyg måde at lægge de definitionsmæssige mellemregninger på bordet.” Det er jo så sandt, som det er sagt – hvis man er interesseret i at få sandheden frem. Men det er Ministeriet for Sandhed og EUMC bare ikke. Man vil tjene “sandheden” om nødvendigt med løgne. “Sandheden”, eller EUMC-rapporternes konklusioner er skrevet på forhånd. Der skal bare klippes og klistres lidt, så rapporterne får et troværdigt skær.Beate Winkler, Ole Espersen og Niels Erik Hansen er ikke dumme. Derfor er de er slet ikke interesserede i klare, præcise definitioner af begreberne. De er kun interesserede i at skrive deres rapporter på Nysprog, så de passer med deres egen politiske dagsorden, hvad Ole Espersen jo var meget tæt på at indrømme forleden. Klare definitioner af begreber ville være en ubærlig spændetrøje.Hvis man synes, jeg overdriver, kan man jo tænke på den rapport om antisemitisme, som blev trukket tilbage, fordi den ikke holdt sig i de rette nysproglige termer. Den viste nemlig, at det ikke er højreorienterede europæere men muslimske unge, der står for det meste antisemitisme. I stedet kom der en fejlrettet rapport på Nysprog.Hvis de i overvågningscenteret havde definitioner, som de fulgte, kunne det jo være, at de fandt ud af, at visse grupper af indvandrere til Europa er langt mere racistiske og intolerante end de udskældte europæere. Det må selvfølgelig ikke være. Deres arbejde giver ingen som helst mening ud fra en strengt logisk tankegang, som du gør fremragende og fortjenstfuldt rede for, men det er heller ikke meningen, havde jeg nær sagt.Når du derfor citerer Sartori:”…we simply tend to _forget_ that concept formation stands prior to quantification.”, så er problemet i EUMC’s tilfælde ikke forglemmelse – ak nej – men ren og skær ond vilje (eller god vilje, afhængig af, hvordan man ser på det). Det er vist også det Limagolf siger.Mvh

    Svar
  4. Jørgen Møller

    Kære Limagolf og NielsJeg forstår godt, hvad I siger. EUMC er bestemt heller ikke en blomst, der har groet i min have, selve konstruktionen beretter om en tidsånd, der er gået over gevind.Helt orwellsk tror jeg nu, man skal passe på med at kalde centret og dets virke. Den slags har kun sin gang i et totalitært system. Og jeg er ret sikker på, at de, der har levet og trællet under det totalitære åg, kan berette om en yderst følelig forskel i graden af virkelighedsforvrængelse. Det er vigtigt at holde sig disse politiske og historiske forskelle for øje – for ellers udøver man jo selv en anden form for forvrængelse.Når det er sagt, så synes det mig klart, at EUMC er de rette meningers og de hellige formåls holdeplads. Og den slags kan naturligvis – med Limagolfs glimrende metafor – gøre, at målstolperne ikke står helt fast (antisemitisme-rapporten er et oplagt eksempel). Og det er naturligvis helt uantageligt, når man samtidig er parat til at anklage individer, grupper eller stater for et ord med så hidsige konnotationer som ’racisme’.Mit ærinde i det lille indlæg var dog ikke så meget at tage livgreb med EUMC. Mit ærinde var at gå i kødet på henholdsvis Morten Østergaards og Ole Espersens bratte afvisning af Mads Bryde Andersens sobre kritik af EUMC. Rygmarvsreaktioner af den kaliber tjener ikke ellers ganske fornuftige folk som Østergaard og Espersen til ære.

    Svar
  5. David G.

    Glimrende indlæg! Et par korte pointer:1. EUMC er naturligvis en grundpolitisk indretning. Den er symptom på alt det, der er galt med EU.2. JMs indledende citat fra Den danske Encyklopædi er afslørende. Det er dybt ideologisk og et udmærket eksempel på, hvorfor jeg aldrig bruger det værk. Det er betændt, giftigt, bunduhæderligt.Hvis racisme fx er forestillingen om bestemte racers overlegenhed, så er jeg racist, når jeg påpeger, at næsten alle de hurtigste mennesker i verden er sorte østafrikanere. Hvis racisme “bygger på den opfattelse, at der er racer” er jeg næsten racist, hvis jeg antager den opfattelse — som naturligvis ikke blot er acceptabel, men videnskabelig, hvad Nationalenc.s definition ikke er.Og jeg vil jo ikke kaldes racist, for det er rigtig rigtig slemt. Ikke?Den uideologiske definition på racisme må være noget i retning af:”Troen på en ret til at undertrykke og forfordele medlemmer af andre racer end ens egen”. Der skal ikke stå noget om racistens motiver, for så bliver man nødt til at forholde sig til deres indhold, og det glider let, som i Nat.enc., over i den ideologiske kriminalisering af opfattelser, der er eller bør være fuldt acceptable i videnskabelig og politisk debat.David G.

    Svar
  6. Kim Møller

    God kommentar David G.Jeg vil eksempelvis fastholde at visse kulturer er bedre end andre. Jeg afviser klart kulturrelativismen og nærmer mig således et hierarkisk kultursyn. Når begreber af politiske grunde udvandes i betydning, kan de til sidst kun bruges som skældsord mod dem ikke deler egen politisk overbevisning. Det er det der er sket med racismen.

    Svar
  7. Niels A Nielsen

    At man forfordeler sit eget lands borgere fremfor udlændinge ville lynhurtigt blive udlagt som racisme, hvis David G.’s definition blev antaget. Ordet racisme er efterhånden så betændt, misbrugt og hult, at det simpelthen er kompromitteret. Det er et tabt ord. Det kan ikke anvendes til at sige noget som helst seriøst. Det kan anvendes som skældsord til propaganda, smædekampagner og kujonering af anderledes tænkende, og det er sådan det bliver brugt. Jvf. også de smagfulde sammensætnintger af ordet med køn, alder og kultur.Det bedste der kan ske for det ord er vist, at ingen længere tager det alvorligt, og er det ikke ved at ske? Folk ved efterhånden godt, at diverse antiracisme-organisationers primære formål er at fremme en bestemt politisk/ideologisk dagsorden. Derfor bliver Beate leet ud, når hun præsenterer sin nyeste rapport. Et andet tegn på denne udvikling er, at et flertal af den franske befolkning betegner sig selv som racister i et eller andet omfang! Hvad siger det? Ikke andet end at folk ikke vil lade sig kujonere til at ændre opfattelse af indvandringens lyksaligheder. “Jamen så lad mig da være racist for pokker”, siger folk.Hvis racister efter David G’s definition begår overgreb skal de straffes efter straffelovens bestemmelser. Punktum.

    Svar
  8. Niels A Nielsen

    Fint nok, men du skal så bare ikke blive overraskede over, at Østergaard og Espersen holder fast i deres “rygmarvsreaktioner” på trods af al fornuft. De er nemlig ikke rygmarvsreaktioner forstået som umiddelbare og uigennemtænkte afvisninger. De vil uden tvivl afvise faste definitioner med næb og kløer.Ole Espersen fornuftig – ja i betydningen beregnende og snu. Den mand har ikke mange rygmarvsreaktioner.

    Svar
  9. Balder

    Jeg vil gerne angribe EUMC problemet fra en mere principiel vinkel.Hvis nogle mennesker er “racister”, så er dette i sig selv en overbevisning del af en religion eller en politisk holdning.Jeg anerkender ikke EUMCs eller andre lignende organers ret til overhoved at “bekæmpe racisme” som sådan.Overstatslige organer skal ikke blande sig i politik.Det eneste legitime ville være at overvåge om love mod diskrimination bliver overtrådt.Vi har ikke brug for meningskontrol og statsautoriserede moralske overdommere.En Muslim har ret til at mene og forkynde at hans trosfæller er mere værd end de vantro.En Kristen har lov til at tro på at kun dem der bekender sig til Jesus Kristus som Guds søn kommer i paradis.Jøder har lov til at mene at kun dem der er født af en jødisk mor har ret til at kalde sig Jøder, at Jøderne er det udvalgte folk, og at ikke jøder er urene og laverestående væsener.En racist har al ret i verden til at mene at negerne er de hvide og de gule overlegen, for lige at formulere det på en anden en den sædvanlige måde.Så hvis vi holdt os til principperne kunne vi springe mange mellemregninger over.Hele ideen om at “bekæmpelse af racisme” er en statslig eller overstatslig opgave går imod demokratiets inderste væsen.Men det er selvfølgelig i censorernes og manipulatorernes interesse at diskutere sagen fra en vinkel hvor legitimeringen af “racismebekæmpelsen” er indbygget fra starten.Desværre hopper langt de fleste med på vognen, om ikke andet fordi man ikke har tænkt det principielle godt nok igennem, men blind accepterer antiracisternes dagsorden, eller fordi man alligevel frygter at blive sat i bås med de frygtelige racister at man lader som om man ikke har opdaget debattens forkerte udgangspunkt.At have et skatteyder finanseret (over)statsligt propagandacenter mod racisme svarer til man havde et skatteyder finanseret (over)statsligt propagandacenter mod f.eks. socialdemokratisme eller liberalisme.Racisme kan føre til vold, og det kan enhver politisk ideologi, religiøs eller anden overbevisning lige meget hvor harmløst den umiddelbart tager sig ud.Kunne man forstille sig et skatteyder finansieret (over)statsligt propagandacenter mod f.eks. abortmodstand?Men hvis man nu skulle være så praktisk (udemokratisk) anlagt, at man synes principper er noget skidt og at man bare skal bekæmpe “det onde”, så kunne man passende indføre et (over)statsligt propagandacenter mod Islam, der trods alt er den overbevisning der skaber allerflest ofre overhoved. Selv de mest ekstreme racistiske grupperinger kan kun diske op med nogle få mord om året. Ikke meget sammenlignet med de hundredtusindvis Islam har på samvittigheden hver eneste år.

    Svar
  10. Henrik Ræder Clausen

    Det var da glimrende at få en ordentlig definition på racisme. Det gør det også tydeligt, at Islam er en racistisk ideologi. Jeg trætter jer lige med nogle citater :)Tabari VIII:130 “The Messenger said during his final illness, ‘Two religions cannot coexist in the Arabian Peninsula.’ Umar investigated the matter, then sent to the Jews, saying: ‘Allah has given permission for you to be expelled; for I have received word that the Prophet said that two religions cannot coexist in Arabia.” Ishaq:524 “We cannot accept the oaths of Jews. Their infidelity is so great they swear falsely.”Bukhari:V4B52N288 “Expel disbelievers from the Arabian Peninsula.’” Qur’an 002.191 “Slay them wherever you find and catch them, and drive them outfrom where they have turned you out; for persecution and oppression are worse than slaughter.” Qur’an 033.025 “Allah drove the disbelievers back…and helped the believers in battle…. He terrorized the People of the Book so that you killed some and made many captive. He made you inherit their lands, their homes, and their wealth. He gave you a country you had not traversed before.”Qur’an 48:28 “It is He Who has sent His Messenger with guidance and the Religion of Truth (Islam), that he may make it superior to every other religion, exalting it over them. Allah is a sufficient Witness. Muhammad is the Prophet of Allah. Those who are with him are severe with Infidel unbelievers.”

    Svar

Leave a Reply to Jørgen Møller Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.