Rohderi III

Venstre har en politisk ordfører, der betragter sig selv som de "liberales håb", eller som Politiken skrev i en hjernedød hyldest den 18. december:

"Det kan hjælpe til at holde de frustrerede i ave, at den politiske ordfører indimellem vifter højlydt med de liberale faner. Præcis som Anders Fogh Rasmussen selv gjorde, da han havde rollen. Det liberale segment nyder at høre en Jens Rohde proklamere, at socialdemokrat er det værste, man kan kalde ham."

Kilden til artiklen må være Rohde selv – heraf sammenligningen med Anders Fogh Rasmussen, som trods alt engang var liberal.

Det interessante er, at det er svært at komme i tanke om Jens Rohdes liberale principper. Modstand mod at stå opført i et register over økonomiske interesser (hvis han skulle blive minister)? Skepsis overfor overvågningskameraer i gader og stræder? Jovist, lidt har også ret.

Men Jens Rohdes mest markante budskaber har været decideret anti-liberale.

Han har profileret sig på, at efterlønnen skulle bevares. Han har profileret sig på, at Venstre i det 21. århundrede ikke er som Venstre i 80'erne. Eller som han udtalte den 26. november 2005 til Ritzau:  "Der har aldrig været så meget styr på de offentlige finanser. Vi har lavet skattestop. Det er en revolution. Var der noget af det i 80'erne og 90'erne? Nej. Vi får gennemført vor politik modsat før, hvor vi råbte og skreg om at privatisere månen og verdenshavene og alt det pjat, som aldrig bliver en realitet."

For det første husker Rohde galt. Gik Venstre ind for at privatisere månen og verdenshavene i 80'erne og 90'erne? Nej. (Men man gør det måske nu – for verdenshavenes vedkommende, idet man netop har gennemført en fiskerireform med omsættelige fiskekvoter).

For det andet kaster Rohde vrag på 80'ernes og 90'ernes liberale, som gennemførte en række reformer, som krævede langt større mod end den nuværende regering. Tænk på afskaffelsen af dyrtidsreguleringen. Tænk på fastkurspolitikken. Ja tænk endda på, hvordan man brød DR's monopol.

Jens Rohde er indbegrebet af en principløs politiker, der tror, at han er principfast, bare fordi han råber højt.

Interessant nok har Politikens journalist anet sammenhængen. For som hun skriver: "Jens Rohde evner faktisk – det meste af tiden – at gøre det på en måde, så han ikke for alvor udfordrer chefens politiske projekt. Venstres nye midtsøgende vælgere behøver jo ikke at frygte ultraliberale nedskæringer og velfærdssamfundets fremtid, fordi Jens Rohde gør oprør mod, at hans (kommende) ægtefælle skal offentliggøre sine økonomiske interesser, bare fordi han blisver minister."

Nej, lige præcis. Rohdes "liberalisme" er tom. Akkurat som da han i sin tid erklærede, at "jeg er så liberal, at jeg vil frigøre mig fra mig selv." (Berlingske 24. juni 2003) 

Rohde mente var altså så "liberal", at han ikke var bundet af principper. Latterligt.

Nu har en række tidligere politikere kritiseret Anders Fogh Rasmussen og Venstre for manglende reformvilje. Ingen af de nuværende Venstre-folk tør jo gøre det (og det er vel det ultimative tegn på, at partiet er ved at blive ødelagt).

Den 22. december udtalte Jens Rohde til Ritzau, at 

"jeg kan konstatere, at der er rigtig mange af de forhenværende, som er ude og fortælle os, hvordan vi skal strikke verden sammen. Jeg tror faktisk efterhånden kun, at vi mangler Poul og Nulle fra hullet i Kæmpeskoven, der melder sig på banen også"

Og til Schlüters opfordring om at give Fogh internt modspil svarer Rohde:

"Jeg arbejder på det projekt, som Anders har sat sig i spidsen for, fordi jeg tror på det projekt, og fordi det projekt i modsætning til så meget andet, som de borgerligt-liberale har sat sig i spidsen for, kan blive til noget."

Rohdes principper er altså mere "Fogh'isme" end det er liberalisme.

Den slags fører-principper vil føre Venstre lukt ned ad samme selvdestruktive kurs, som de konservative var ude for i 90'erne, da de koncentrerede sig mere om, hvem der skulle være deres leder end om, hvad der skulle være deres politik. Når Fogh engang er væk, vil Venstre være en tom skal, med mindre de liberale kræfter holder flammen i live.

3 thoughts on “Rohderi III

  1. Homo Oeconomicus

    Jens Rohde er en latterlig, ligegyldig nar, som heldigvis vil være politisk historie den dag, V rykker ud af regering. Halvdelen af folketingsgruppen – de ældre medlemmer – synes (med rette), at han er en ubehøvlet, overfladisk letvægter. Den anden halvdel – de yngre og ofte mere ideologiske – synes (med rette), at han er en ubehøvlet, opportunistisk letvægter. Han har ingen venner og ingen reelle allierede i den folketingsgruppe, som han er politisk ordfører for.Rohde er et trist eksempel på, hvordan et iøvrigt på mange punkter sympatisk og lovende parti på kort tid kan degenerere totalt. Rohde har knyttet sin skæbne til Anders Fogh og Claus Hjort, og han stiger og falder med dem – den sidste dag kan ikke komme hurtigt nok.

    Svar
  2. Zorro

    Homo Oeconomicus skrev: Rohde har knyttet sin skæbne til Anders Fogh og Claus Hjort, og han stiger og falder med dem – den sidste dag kan ikke komme hurtigt nok.Det lader til, at Rohde har gjort en dyd ud af nødvendigheden. Til Politiken i dag siger han: “Den dag Anders’ projekt slutter, slutter det også for mig. Det er sjovere at give sig selv 100 procent for et projekt, og når det så brister, er det dét.”Herfra skal lyde en stor tak for det løfte! Ikke mindst fordi Rohde i samme artikel giver et dybere indblik i sin frihedsforståelse. Han lettede allerede på sløret, da han i sin tid skrev, “jeg er så liberal, at jeg vil frigøre mig fra mig selv”, men nu sætter han trumf på. Politiken skriver:”En morgen tog fanden bare ved alle. Dusinvis af mennesker smed tøjet og stormede nøgne ud i søen. En af dem var Jens Rohde. “Det var frihed”, siger han. […] Efter en tid vender han tilbage til spørgsmålet om, hvornår han føler sig fri: “Jeg tror, jeg føler mig fri i de situationer, hvor jeg selv er skubbet i baggrunden.” Sådan er det, når han glor på stjerner, cykler rundt i Alperne, kigger på sin datter og sin kæreste, der leger med perler. “Eller dyrker heftig sex”, siger han og griner igen, men denne gang forlegent.”Rohdes opfattelse af frihed er vist en blanding af det, som David Gress i sin nye bog kalder “udstillingsfrihed”, altså det at gebærde sig som man lyster uagtet sociale konventioner, og så et helt personlig projekt for Rohde, hvor han forsøger at finde en mening i livet, der er større end ham selv. Det sidste er både fint og rigtigt, men det må alligevel undre, at Rohde – politisk ordfører for noget der engang kaldte sig Danmarks Liberale Parti – ikke taler om frihed som et konkret politisk projekt, der kan komme danskerne til gavn, men kun som nøgenflip og hans egen søgen efter mening med livet.Hvis Rohde faktisk gjorde friheden til et politisk projekt, hvem ved, måske han så kunne give sit politikerliv lidt mening?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.