Kommentarer til: Et svensk juleeventyr

Af: David G.

David G. — Wed, 28 Dec 2005 05:54:22 +0000

Men Sverige er immervæk et mere liberalt samfund end Danmark; mere offentlighed i forvaltningen; lavere skatte-afgiftstryk på normalborgere; en mere pligtopfyldende og effektiv offentlig sektor; flere iværksættere; og naturligvis TIMBRO-imperiet med egenkapital på langt over 100 mio.

Af: Tarzan

Tarzan — Wed, 28 Dec 2005 01:30:59 +0000

Mississippi, West Virginia, Arkansas og Montana er vist fattigere end Sverige. Ellers har du ret, Niels A. Nielse.Man kan læse mere om EU, Sverige og USA i denne fantastiske (svenske) rapport: http://www.timbro.com/euvsusa/pdf/EU_vs_USA_English.pdf

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Wed, 28 Dec 2005 01:13:10 +0000

Nå, ja og en valuta i frit fald til støtte for de urentable svenske virksomheder. Dertil verdens højeste sygefravær, fire gange så mange mord som Danmark (og en opklaringsprocent på 75! Hvem sagde effektiv offentlig sektor), et horribelt antal voldtægter og anden grov vold, så Sverige for længst har overhalet USA med hensyn til grov kriminalitet. Hvis Sverige var en delstat i USA, ville det i øvrigt være den fattigste.Sverige er for mig at se et land i langsom men sikker opløsning. Sosserne, som socialdemokraterne kaldes derovre, har formået at køre landet i sænk, og en komplet vanvittig indvandringspolitik vil nok sørge for, at tilstanden er uoprettelig. Det er ned ad bakke herfra, med mindre der sker noget meget radikalt meget snart.Svenskernes problem har Enzenberger set klart allerede i 1982:”Det så fuldstændig ud, som om denne politiske kulturs evige forvaltere, socialdemokraterne, havde haft held med et projekt, som ganske andre regimer, fra teokratiet til bolsjevismen, allerede havde lidt skibbrud med: nemlig at tæmme mennesket.”Det er gud ske lov ikke lykkedes med danskerne endnu. Her er “sosserne” flove over deres land. Det er et sundhedstegn!

Af: Christopher

Christopher — Tue, 27 Dec 2005 10:20:29 +0000

Jeg husker også tydeligt svensk børne-jule-tv med glæde (navnlig pga. de i Danmark banlyste amerikanske tegnefilm). Og jeg husker også eventyret om Karl-Bertil.Det tankevækkende danske perspektiv ved eventyret er, at Bertel Haarder halv-åbenlyst bekender sig til det.Han har gang på gang understreget det rigtige i omfordeling ud fra en tanke om, at de fattigste har en større marginal nytte af en ekstra krone end den som de rigeste går glip af ved at miste en krone.Måske var Karl-Bertil ikke Robin Hood-tilhænger men bare “velfærdsøkonom”?Det interessante havde været, om Karl-Bertil Haarder og andre havde givet de rige chancen for – frivilligt – at give noget af deres overflod. Mon ikke de så netop havde gjort det? (det tyder deres efterfølgende reaktion jo på). Og mon ikke Karl-Bertil så kunne være gået til køjs med ekstra god samvittighed?Hvis en ekstra krone betyder så lidt for de rige og så meget for de fattige, skulle transaktionen nok kunne foregå uden selvtægt.

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Mon, 26 Dec 2005 23:36:23 +0000

Bravo! Man befinder sig altså usandsynligt godt i dit selskab, mr. Law. En lille antydning her, en lille hentydning dér. Det virker, hvad du skriver. Jeg har aldrig set Sagan om Karl-Bertil Jonssons Julafton, men mon ikke chancen byder sig næste år? Der har jo altid været lagt den allerstørste vægt på Socialdemokratiet og fagforeningernes socialhistorie i Sverige. Den præsenteres i spillefilm og i skolebøger, i videnskabelige monografier og på udstillinger, i romaner og i fjernsynsserier, og mange af disse fremstillinger, der bærer præg af en vis triumfalisme, er konstrueret ud fra det selvretfærdige motto: fra mørket ud i lyset. Det store spørgsmål er så om denne konformistiske socialdemokratisme, der ligger som en tung, kvælende dyne hen over Sverige, kan forklares. Ideen om magtens tredeling er i hvert fald fremmed for svenskere. Den svenske statstænkning, der går helt tilbage til Oxenstiernas tid (Grev Axel Oxenstierna, 1583-1654, havde som droningens formynder en næsten uindskrænket magt) handler ikke om checks and balances, men om kontinuiteten i en upartisk forvaltning. Derfor lever svenskerne snarere i en lov- end i en retsstat. Svenskere, der pukker alt for meget på sine rettigheder, bliver betragtet som formalister. Ikke mange svenskere interesserer sig for grundloven. Få har læst den, endnu færre forstået den. Og ikke uden grund: Den er skrevet i et næsten uforståeligt og hæsligt sprog, så ingen læsere skal opdage, hvor rystende lidt der står om den personlig frihed og ejendomsretten. Har nogen her læst den? Prøv engang. Som følge af forfatningens uforståelighed har svenske jurister med en god portion humor anybody out there? gode muligheder for lidt bijobberi som satirikere. Hvis I en dag læser den men det haster bestemt ikke så læg dog især mærke til de to første kapitler, der handler om svenskernes fundamentale rettigheder. Her finder man nemlig en interessant passus, som til gengæld er overraskende klar og forståelig. Lidt for klar og lidt for forståelig. Der er tale om en hensigtserklæring, som ikke findes i mange andre forfatninger: Det skal i særlig grad påhvile fællesskabet at sikre retten til arbejde, bolig og uddannelse og at arbejde for social forsorg og tryghed og et godt livsmiljø. Læs lige bestemmelsen igen. Og læg så hertil fraværet af en klar ejendomsgaranti, ja så er det ikke så underligt endda, at de resignerede svenskere lever under et kvælende socialdemokratisk hegemoni, hvor de konservative kalder sig Moderata Samlingspartiet. Du gamla, du Fria…?