Kommentarer til: Hvorfor har Danmark en statsreligion?

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Thu, 02 Feb 2006 00:33:02 +0000

Du bedes allernådigst undlade at blande fakta ind i diskussionen; det forplumrer den bare.

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Wed, 01 Feb 2006 10:30:29 +0000

Som min mor altid sagde til mig i mine svære teenageår: Jeg hørte heldigvis ikke, hvad du sagde 🙂 Nej, jeg må jo bøje mig for fakta. Og man har lov til at blive klogere. Men min pointe var bare, at i takt med, at staten har vokset sig større, så har staten samtidig med list og snilde haft held til at skjule dens reelle størrelse ved hjælp af små sproglige finurligheder som altså dette at skifte forstavelsen stats- ud med folke-. Der er vel efterhånden kun Statens Museum for Kunst tilbage. Hvorfor mon? Folkeligt skal alt nu være. Det vil altså sige statsligt.D.G. Monrad

Af: David G.

David G. — Wed, 01 Feb 2006 02:42:16 +0000

De lokale offentlige biblioteker har aldrig heddet statsbiblioteker. Det hedder kun depotbiblioteket i Århus, som fungerer som universitetsbiblioteket for AU, selvom det (igen på typisk dansk ressourcespildende og kompetencefordunklende facon) ikke er del af universitet, men hører under Kulturministeriet og derfor har egen tlf.central, separat websted o.lign.

Af: Publikum

Publikum — Tue, 31 Jan 2006 10:47:18 +0000

Statsskoler er vist gymnasier, kære Bielefeldt, men man kunne selvfølgelig andetsteds diskuterer om der ikke er noget om, at de er blevet til folkeskoler alligevel.

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Tue, 31 Jan 2006 06:50:44 +0000

Hrmf. Hvis vi ikke har en statskirke, så har vi i hvert fald en kirkestat. Jeg føler mig nu ikke helt overbevist. Måske fordi staten har brugt de seneste tre-fire årtier på at sætte forstavelsen folke- foran næsten samtlige af de institutioner, som tilhører den. Statsbiblioteker er blevet til folkebiblioteker, statsskoler er blevet til folkeskoler og så videre. Måske er der tale om et forsøg på 1) at skjule statens reelle størrelse, og 2) at udviske skellet mellem stat og folk. Er staten os? Meget listigt. Jeg kræver en officiel undskyldning fra Anders Fogh Rassmussen. Og når jeg ikke får den, boykotter jeg alle statens tjenesteydelser, og jeg vil markere det med en længere geværsalve fra min AK-47.

Af: David G.

David G. — Tue, 31 Jan 2006 05:40:29 +0000

Der er mange, mange steder, hvor magthaverne spilder uanede flere ressourcer end de måske gør på folkekirken. Inden vi lukker den, burde vi vel nok lukke for subsidier til vedvarende energi og for en stor del af de 75 mia., som uproduktive indvandrere koster skatteyderne om året.Men OK. Folkekirken (som ikke er en statskirke, men en underlig hybrid, der som bekendt aldrig har fået sin egen juridiske forfatning) er jo intet monopol. Enhver må tro eller ikke tro, hvad han vil. Enhver må også udvandre, hvis alle disse subsidier forekommer for voldsomme.Hvis folkekirken blev udskilt, ville vi efter alt at dømme ende med flg. situation: En kirke styret af sine mest aktivistiske (læs: venstreorienterede) medlemmer, der ville sørge for at få et fast tilskud i mindst samme omfang som det nuværende. Dertil ville skatteyderne naturligvis også fortsat være tvangsindlagt til at vedligeholde kirker og kirkegårde. Der er absolut ingen grund til at tro, at en mere formel adskillelse af kirke og stat ville koste skatteyderne færre penge.Jeg kan iøvrigt mht spild og restaurering nævne et eksempel fra en landsbykirke et sted i Danmark, hvor præsten var indstillet på at rive et kulturhistorisk ganske uinteressant gravkapel ned, fordi sognet ikke havde råd til restaurering. Det fik han ikke lov til. Efter en masse langsommelige forhandlinger, besøg af biskoppen og masser af andet af den slags afgørelses-udskydelser, som danskerne er verdensmestre i, endte det med, at stiftet skaffede et særligt tilskud til en kostbar og altså kulturhistorisk set ganske unødvendig restauration.Bedre selvfølgelig, om præsten havde haft myndighed til at rive skidtet ned, ELLER at den lokale menighed, hvis den var så begejstret for kapellet, selv finansierede en restaurering. Men det faldt selvfølgelig ingen ind.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 30 Jan 2006 08:41:21 +0000

Kære Peter,Jeg mener, at både du og i et vist omfang andre her sammenblander to ting, hvorved I kommer til henholdsvis at undedrive og overdrive statens subsidiering af den luthersk-evangelske Folkekirke.For det første er det ikke således, at Folkekirkens udgifter dækkes af kirkeskatten. Andre skatteydere–udenfor Folkekirken–er såmænd med til at dække præsternes lønninger, vedligeholdelsen af bygningerne (udover den almindelige drift), samt–hvis man vil tage det med–præsteuddannelserne (i modsætning til andre trosretningers uddannelser af deres “hyrder”). Så Christian: selvom du er meldt ud, betaler du fortsat.For det andet: Peter, selv hvis man mener, at der er kollektiv gode/free-rider problemer (hvad jeg ikke er overbevist om*), så er der jo mere end én måde at løse dem på. Lad mig foreslå en praktisk, realpolitisk mulighed, som ikke vil tilfredsstille mig selv principielt, men som måske kunne være en farbar vej: Lad 1) Folkekirken blive udskilt som en uafhængigt trossamfund, og 2) lad staten overtage det fulde og totale ansvar for a) bygningerne, ude som inde, o.s.v., som Folkekirken så har førsteret til at kunne bruge men skal betale leje for brugen af; og b) lade staten overtage den fødsels- & døds-registrering, som det jo retteligt idag er absurd at Folkekirke-præster skal varetage for folk, der ikke tilhører andre anerkendte trossamfund. Ved samme lejlighed kunne man så passende helt afskaffe distinktionen mellem statsligt anerkendt og ikke-anerkendte trossamfund; hvis det er Folkeregisteret, der overtager fødsels-/dødsregistreringer, er det jo kun reglerne vedr. ægteskab, der skal ændres, for at gøre eksistensen af denne skillelinie overflødig.Så ville, alt i alt, det af dig postulerede free-rider problem m.h.t. kirkebygningerne være løst, og så ville man samtidigt have taget et skridt i retning af en egentlig religionsfrihed–både for Lutheranerne og for andet godtfolk.* Du må ihvertfald så sandsynliggøre, at der er danske statsborgere, som er “dishonest holdouts” …

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Sat, 28 Jan 2006 23:50:33 +0000

Jeg mener, at staten SKAL subsidiere den evengelisk-lutherske folkekirke, som der lægges op til i grundloven. Faktisk kan man stille spørgsmål ved, om staten staten gør det tilstrækkeligt. Jeg betaler kirkeskat, mens personer udenfor folkekirken kan trække beløbene fra i skatten til deres trossamfund. Jeg er med til at opretholde kirker i en ordentlig stand, som personer udenfor folkekirken ikke er, selv om kirker også er kulturhistoriske objekter a la gravhøje.Problemet med udmeldelserne af folkekirken er således et klassisk freerider problemmer, som vi må have løst ved at personer, som melder sig ud, også kommer til at bidrage.

Af: Bielefeldt

Bielefeldt — Fri, 27 Jan 2006 01:50:10 +0000

Der er ikke religionsfrihed i den danske statskirke. Staten bestemmer, hvilke salmer, der må synges, og hvordan præsterne skal vende. Kun baptister, muslimer og mormoner har religionsfrihed i Danmark. Der er således kun religionsfrihed UDEN FOR statskirken. Hvis staten og kirken skal indlede skilsmisseforhandlinger, skal det ske, ikke af hensyn til andre trossamfunds religionsLIGHED, men af hensyn til de evangelisk-lutherskes religionsFRIHED. (hvilket jeg vel kan tillade mig at sige som tilhørende et religiøst mindretal).

Af: Axel Stemark

Axel Stemark — Thu, 26 Jan 2006 07:06:17 +0000

Først: Jeg er fuldstændig enig i at stat og kirke bør skilles ad. Dernæst: Farmer har allerede antydet det i ovenstående svar, men økonomisk er det helt sikkert en dårlig forretning for staten at blive adskilt fra kirken. Udover vedligeholdelsen af den danske kulturarv (i hvert fald som politikken på området er lige nu), fylder et element som fødselsregistrering ganske meget. Herudover kommer meget socialt arbejde, der udføres i kirkeligt regi.Faktisk har adskillige regeringer gennem tiderne undersøgt muligheden for at “slippe for at betale til de hellige” (vistnok sidst under kirkeminister Birthe Weiss). Hver eneste gang der kom tal på bordet, blev sagen dog pakket væk i yderste diskretion. Det var ganske enkelt alt for god en forretning at have kirken til at betale til staten!Desuden skal man ikke glemme, at statens økonomiske bidrag til kirken har historisk rod i, at staten eksproprierede umådelige mængder af kirkens jord tilbage i (ca.) 1903. Da driften af denne jord typisk var det, der finansierede præstelønningerne, overtog man denne forpligtelse. Efterfølgende er der så blevet skåret kraftigt, således at man pt. betaler 40%.Der er mange gode grunde til at skille staten ud fra folkekirken – men de er ikke af økonomisk karakter.

Af: Farmer

Farmer — Thu, 26 Jan 2006 05:57:51 +0000

Debat om skatteniveauers korrekthed bør til stadighed finde sted.Det behagelige ved kirkeskatten er dog, at den er frivillig.Er man af sine forældre blevet meldt ind, som det er tilfældet for de fleste, er udmeldelse blot en formular væk, og så er, vupti, kirkeskatten en saga blott.Det faktum gør dog på ingen måde kirkeskatten indiskutabel.Som du nævner i dit indlæg, er der rigtig meget, der kunne rationaliseres.Jeg har siddet i et menighedsråd i 12 år frem til dec. 2005, så jeg har set lidt af hvert i den periode.Få sidder i meninghedsrådet fordi man har ledelses- og regnskabsmæssig viden og erfaring. Det er naturligvis heller ikke et krav og skal ikke være det!Dette giver dog undertiden lidt specielle oplevelser i et menighedsråd. Budgetansvarlighed skal for nogens vedkommende læres fra bunden, for nu at sige det pænt. Dog har man en “vagthund” inde der i form af provstiudvalget, som skal godkende de enkelte sognes budgetter og regnskaber, og under tiden sætter menighedsråd under de facto administration.Det udadtil synlige overforbrug, ud over de mange gudstjenester med få besøgende skyldes, efter min mening, at man på en smart måde har sat renten som adfærdsregulerende mekanisme ud af spillet. Man har nemlig stiftsmidlerne.Disse midler er penge som indbetales forlods af de efterladte for at få et gravsted holdt i x antal år. Det er betydelige beløb. Et enkelt gravsted kan koste over 50.000 kr. som eengangsbeløb af få vedligeholdt i 20 år.Disse midler udlånes til lav rente til projekter indenfor kirke og præstegård.Reelt er der stort set kun tale af afdrag. Så det er relativt ukompliceret at investere i forbedringer, der rækker ud over hvad ligningsmidlerne kan indbringe.Det er rigtigt, at der tilflyder folkekirken skattekroner ud over kirkeskatten, men det trækker den anden vej, at den helt overvejende del af vore fredede kirker og præstegårde vedligeholdes via kirkeskatten. Ved nedlæggelse af “statskirken” ville man næppe nedrive disse op til 1000 år gamle bygninger. Disse omkostninger ville overgå til staten.Reparationsarbejder der involverer de statslige institutioner har, efter min erfaring, en klar tendens til at gå helt grassat omkostningsmæssigt. Bliver først fredningsnævn og -arkitekter sluppet løs, er der ingen grænser for ødselheden.Her batter et par gudstjenester for meget i forhold til behovet intet, når først millionerne ruller.Frygten for, at staten skulle overtage omkostningerne ved bygningsvedligehold er faktisk nok til at få mig til at fraråde en omstrukturering.Staten mangler simpelthen evnen til at have et fornuftigt forhold til omkostniger. Så er et menighedsråd med lidt svage økonomiske kompetencer dog at foretrække; desværre!