Frihed og så … de dersens tegninger, I ved … III

Jeg kom lige i tanke om denne, nu sørgeligt aktuelle, klumme, som jeg havde i Berlingske Tidende for kun lidt mere end et år siden.

Ja!

Berlingske Tidende 4.  december  2004, 2 sektion, magasin, side 19

Bør ytringsfriheden være absolut og ukrænkelig? Svaret er kort, enkelt og principielt.

Af Peter Kurrild-Klitgaard, kommentator, ph.d.

Imam Abu Laban spurgte for to uger siden retorisk sin menighed og journalisterne i moskeen, om det virkeligt kan være sådan i Danmark, at man har ret til at fornærme mennesker ved at tale grimt om ting, de tror på?

Ja. Så enkelt, og netop i Grundtvigs fædreland kan det i disse dage – i mere end én forstand – være værd at holde sig for øje, at frihed er en ret for såvel Loke som Tor. Altså både for de »pæne« og for de »grimme«.

Men, siger nogen, vi har jo allerede begrænsninger af ytringsfriheden: Der er forbud mod blasfemi, racisme, bagvaskelse, injurier o.l. Det er sandt, men at der allerede eksisterer begrænsninger af ytringsfriheden, er jo ikke et argument for yderligere begrænsninger. At mange lande forbyder narkotika betyder jo heller ikke, at alt, som mennesker kan skade sig selv med, skal forbydes. Om noget burde inkonsekvens komme friheden til gunst.

Men hvad så nu, når f.eks. troende muslimer pointerer, at de føler sig stødt? Det er bare ikke nok, for alt kan være stødende og sårende. Jeg bliver i dårligt humør, når jeg udsættes for en Rainer Werner Fassbinder-film. Jeg mener, at Klaus Rifbjerg og Carsten Jensen ofte er urimeligt grove i deres verbale behandling af folk, der tør mene noget andet. Jeg får det næsten fysisk dårligt af tolvtonemusik. Jeg mener, at astrologi, numerologi og de fleste TV2-programmer er en fornærmelse mod folks intelligens.

Men hvilket samfund ville vi have, hvis man skulle forbyde alle ytringer, der ville kunne fornærme, støde eller på anden vis genere mennesker? Så skal man have lov til at sige selv ting, der kan gøre andre mennesker gale, kede af det, sårede osv.? Ja. Det er en af de grundpiller, som den vestlige, liberal-demokratiske tradition hviler på.

Skal en ikke-muslim have ret til at citere Koranen og fortælle vitser om profeten? Ja. Har vi andre ret til at sige, at vi synes, at han skal lade være, hvis formålet er at genere troende? Ja.

Skal Andres Serrano have ret til at nedsænke et krucifiks i urin og blod, kalde det kunst, betegne det »Piss Christ« og udstille det på et museum? Ja. Har vi andre ret til at udtrykke vores forargelse og lade være med at gå ind på dét museum igen? Ja.

Men hvad med respekten for autoriteterne? Imam Laban spurgte, om det f.eks. er i orden at gøre grin med dronningen. Ja. Ikke fordi det er anstændigt at håne mennesker, der ikke kan tillade sig at svare igen, men fordi retten til at kritisere autoriteter uden at skulle bede om lov er noget, millioner er døde for.

Skal kiosker have lov til at sælge porno? Og skal feministerne, der småsurt harcelerer for »pornofrit miljø«, have samme ytringsfrihed som de kioskejere, som de vil forbyde at sælge blade? Ja. Ingen har tvungent feministerne til at handle i kiosken, men skal de også have ret til at lade være med at gøre det og opfordre andre til at gøre det samme? Ja.

Skal virksomheder have lov til at anvende nøgne kvinde- eller mandekroppe og alt muligt andet som reklameblikfang, bare for at sælge et produkt? Ja. Kan forbrugerombudsmanden og alle andre så se den anden vej og lade være med at købe varen? Ja.

Ytringsfrihed er ikke, at alle altid og hvor som helst og når som helst kan sige alt, uden konsekvenser. Ingen mennesker har et krav på, at andre mennesker skal lytte til dem eller skal tage sig tid til dem eller skal sørge for, at de kan ytre sig på enhver måde. Har jeg til et middagsselskab fortalt værten, at han er en idiot, må han så godt smide mig ud af sit hjem? Ja. Har debatredaktøren på Berlingske (eller ethvert andet medie) ret til at nægte at videreformidle hver eneste tanke, der måtte falde mig ind? Ja.

Men alle mennesker har et fundamentalt krav på ikke at blive censureret, fængslet, eller skudt, få halsen skåret over og en kniv plantet i brystet, blot fordi nogen ikke kan lide, hvad de siger. Som et britisk børnerim siger: »Stokke og sten kan brække mine ben, men ord kan aldrig skade mig«.

Nogle spørgsmål er komplicerede, men har enkle svar. Ytringsfrihed er et af dem.

4 thoughts on “Frihed og så … de dersens tegninger, I ved … III

  1. Citizen Dane

    Problemet med blasfemiparagraffen(erne) er jo, at det er gummiparagraffer. Det er fuldstændig umuligt at modbevise, at nogen føler sig krænket eller forhånet på sin tro på grund af en handling foretaget af andre – omvendt er det tilsvarende umuligt rent faktisk at bevise faktuelt, at man er blevet krænket eller forhånet; det er vel også derfor, at der (så vidt jeg ved) meget sjældent bliver ført sager på på §140 og §266b. At føre sandhedsbevis for/mod en påstand i en sag om tro … der er en indbygget selvmodsigelse dér.Hvis nogen på den anden side beskylder dig for at have taget af kassen i frimærkeklubben, så er sagen om sandhedsbevis noget enklere at håndtere.Selvfølgelig skal man ikke kunne sige hvadsomhelst ustraffet, men blasfemiparagrafferne er noget juks.

    Svar
  2. K

    Ja, Peter K-K,Det var da i sandhed – og I må undskylde mig udtrykket – profetisk tale.Selv kan jeg godt forstå, at mange i disse dage godt kan lide tanken om et balanceret standpunkt eller det der også kan betegnes som et klassisk dansk vi-kan-jo tale-om-det-og-sådan blive-enige-med-hinanden-på-god-gruntvigiansk-maner-om-ikke-andet-så-om-at-vi-er-uenige-men-alle-har-jo-lidt-ret-for-det-er-jo-demokrati-I-ved-osv. (det har vi jo alle lært i folkeskolen!!). I ved de der argumenter der går på at JP naturligvis var i deres fulde ret til at gøre hvad de gjorde meeeeeen…. Men de fleste tænkende mennesker der har funderet i disse baner i et par dage – eller måske mindre, tror, jeg alligevel inderst inde (hvis de er ærlige ift. sig selv) finder en sådan tankegang utilfredsstillende i længden. Hvem skal sætte grænserne for ytringsfrihed – og har dem der er mest forarget/rasende altid ret? De fleste der har boet i etageejendom kender til konflikten omkring larm/høj musik: men er tolerance kun noget der kan kræves af “dem der larmer”?? – god weekend og PS – ved godt at sidstnævnte “metafor” ikke holder hele vejen igennem.

    Svar
  3. Søren P

    Ja, det er jo næsten umuligt ikke at komme til at tænke lidt over ytringsfrihed, hvilket under alle omstændigheder vel er meget sundt. Efter at have søgt lidt på nettet (wikipedia) kan jeg forstå at man skelner mellem:Formel ytringsfrihed; er forbud mod forudgående indgreb, altså f.eks. censur.Materiel ytringsfrihed; er retten til efterfølgende ansvarsfrihed for sine ytringer.Reel ytringsfrihed; er retten til at komme til orde – f.eks. et retskrav på at få optaget et læserbrev.Af Kurrild-Klitgaards indlæg kan jeg forstå at han går ind for formel ytringsfrihed. Mht. materiel ytringsfrihed er det lidt uklart, om det han går ind for er, at den konsekvens man må acceptere skal være af uformel karekter (at blive smidt ud fordi man er uforskammet) eller om der skal være lovgivning – hvilket vel er grunden til at vi har de forskellige paragraffer omkring injurier, blasfemi osv. At han ikke går ind for reel ytringsfrihed turde være åbenlyst ud fra kommentaren omkring berlingskes ret til at afvise et læserbrev.Det jeg godt kunne tænke mig at problematisere er, om der overhovedet skal være en grænse for ytringsfriheden? Og i såfald hvor den skal være? Et bud herfra er, at der skal være en grænse, og at den må afhænge af magtforholdet mellem den der ytrer sig og den/dem, der bliver ytret noget omkring. Der hvor jeg specielt ser et potentielt problem, er mht. den materielle ytringsfrihed. Et eksempel kunne være, at nogen anklagede mig for at være pædofil. Hvis den der anklagede mig ikke potentielt stod til en betragtelig straf (da jeg ikke er pædofil), så kan jeg komme til at betale en ret høj pris, selvom det er løgn. Det jeg argumenterer for er altså, at hvis prisen for et individ er tilpas høj, så er der en pris, der er høj nok til, at jeg er villig til at begrænse hvertfald den materielle ytringsfrihed. Og måske ville det endog være passende, at man heller ikke havde formel ytringsfrihed i sådanne tilfælde (hvis det er praktisk muligt) Jeg er altså (endnu) ikke overbevist om, at injurielovgivningen skal afskaffes.

    Svar
  4. Jørn Thorbensen Boye

    Odense15/2 2006Angående ytringsfrihed!Det er slet ikke så indviklet,som det bliver gjort til.Vi har ytringsfrihed.Hvis nogen føler sig krænket,skal de gå til domstolene,og ikke til udenlandske magter.(se straffeloven § 100 stk.2)Så enkelt kan det siges.Jørn Th. Boye

    Svar

Leave a Reply to KCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.