Kommentarer til: Frihed og så … de dersens tegninger, I ved … III

Af: Jørn Thorbensen Boye

Jørn Thorbensen Boye — Tue, 14 Feb 2006 23:35:16 +0000

Odense15/2 2006Angående ytringsfrihed!Det er slet ikke så indviklet,som det bliver gjort til.Vi har ytringsfrihed.Hvis nogen føler sig krænket,skal de gå til domstolene,og ikke til udenlandske magter.(se straffeloven § 100 stk.2)Så enkelt kan det siges.Jørn Th. Boye

Af: Søren P

Søren P — Fri, 03 Feb 2006 10:40:10 +0000

Ja, det er jo næsten umuligt ikke at komme til at tænke lidt over ytringsfrihed, hvilket under alle omstændigheder vel er meget sundt. Efter at have søgt lidt på nettet (wikipedia) kan jeg forstå at man skelner mellem:Formel ytringsfrihed; er forbud mod forudgående indgreb, altså f.eks. censur.Materiel ytringsfrihed; er retten til efterfølgende ansvarsfrihed for sine ytringer.Reel ytringsfrihed; er retten til at komme til orde – f.eks. et retskrav på at få optaget et læserbrev.Af Kurrild-Klitgaards indlæg kan jeg forstå at han går ind for formel ytringsfrihed. Mht. materiel ytringsfrihed er det lidt uklart, om det han går ind for er, at den konsekvens man må acceptere skal være af uformel karekter (at blive smidt ud fordi man er uforskammet) eller om der skal være lovgivning – hvilket vel er grunden til at vi har de forskellige paragraffer omkring injurier, blasfemi osv. At han ikke går ind for reel ytringsfrihed turde være åbenlyst ud fra kommentaren omkring berlingskes ret til at afvise et læserbrev.Det jeg godt kunne tænke mig at problematisere er, om der overhovedet skal være en grænse for ytringsfriheden? Og i såfald hvor den skal være? Et bud herfra er, at der skal være en grænse, og at den må afhænge af magtforholdet mellem den der ytrer sig og den/dem, der bliver ytret noget omkring. Der hvor jeg specielt ser et potentielt problem, er mht. den materielle ytringsfrihed. Et eksempel kunne være, at nogen anklagede mig for at være pædofil. Hvis den der anklagede mig ikke potentielt stod til en betragtelig straf (da jeg ikke er pædofil), så kan jeg komme til at betale en ret høj pris, selvom det er løgn. Det jeg argumenterer for er altså, at hvis prisen for et individ er tilpas høj, så er der en pris, der er høj nok til, at jeg er villig til at begrænse hvertfald den materielle ytringsfrihed. Og måske ville det endog være passende, at man heller ikke havde formel ytringsfrihed i sådanne tilfælde (hvis det er praktisk muligt) Jeg er altså (endnu) ikke overbevist om, at injurielovgivningen skal afskaffes.

Af: K

Fri, 03 Feb 2006 09:32:29 +0000

Ja, Peter K-K,Det var da i sandhed – og I må undskylde mig udtrykket – profetisk tale.Selv kan jeg godt forstå, at mange i disse dage godt kan lide tanken om et balanceret standpunkt eller det der også kan betegnes som et klassisk dansk vi-kan-jo tale-om-det-og-sådan blive-enige-med-hinanden-på-god-gruntvigiansk-maner-om-ikke-andet-så-om-at-vi-er-uenige-men-alle-har-jo-lidt-ret-for-det-er-jo-demokrati-I-ved-osv. (det har vi jo alle lært i folkeskolen!!). I ved de der argumenter der går på at JP naturligvis var i deres fulde ret til at gøre hvad de gjorde meeeeeen…. Men de fleste tænkende mennesker der har funderet i disse baner i et par dage – eller måske mindre, tror, jeg alligevel inderst inde (hvis de er ærlige ift. sig selv) finder en sådan tankegang utilfredsstillende i længden. Hvem skal sætte grænserne for ytringsfrihed – og har dem der er mest forarget/rasende altid ret? De fleste der har boet i etageejendom kender til konflikten omkring larm/høj musik: men er tolerance kun noget der kan kræves af “dem der larmer”?? – god weekend og PS – ved godt at sidstnævnte “metafor” ikke holder hele vejen igennem.

Af: Citizen Dane

Citizen Dane — Fri, 03 Feb 2006 01:29:29 +0000

Problemet med blasfemiparagraffen(erne) er jo, at det er gummiparagraffer. Det er fuldstændig umuligt at modbevise, at nogen føler sig krænket eller forhånet på sin tro på grund af en handling foretaget af andre – omvendt er det tilsvarende umuligt rent faktisk at bevise faktuelt, at man er blevet krænket eller forhånet; det er vel også derfor, at der (så vidt jeg ved) meget sjældent bliver ført sager på på §140 og §266b. At føre sandhedsbevis for/mod en påstand i en sag om tro … der er en indbygget selvmodsigelse dér.Hvis nogen på den anden side beskylder dig for at have taget af kassen i frimærkeklubben, så er sagen om sandhedsbevis noget enklere at håndtere.Selvfølgelig skal man ikke kunne sige hvadsomhelst ustraffet, men blasfemiparagrafferne er noget juks.