Det virker sgu'tte!

Det ansete National Bureau for Economic Research (NBER) offentliggør ofte spændende, empiriske studier, og jeg bemærkede netop et nyt et, der lyder interessant (også i forhold til diskussioner her på bloggen).  Økonomerne Raghuram G. Rajan og Arvind Subramanian har således lavet rapporten “Aid and Growth: What Does the Cross-Country Evidence Really Show?”, som de selv sammenfatter således:

“We examine the effects of aid on growth–in cross-sectional and panel data–after correcting for the bias that aid typically goes to poorer countries, or to countries after poor performance. Even after this correction, we find little robust evidence of a positive (or negative) relationship between aid inflows into a country and its economic growth. We also find no evidence that aid works better in better policy or geographical environments, or that certain forms of aid work better than others. Our findings, which relate to the past, do not imply that aid cannot be beneficial in the future. But they do suggest that for aid to be effective in the future, the aid apparatus will have to be rethought. Our findings raise the question: what aspects of aid offset what ought to be the indisputable growth enhancing effects of resource transfers? Thus, our findings support efforts under way at national and international levels to understand and improve aid effectiveness.”

Og hermed er bolden givet op til et par interessante diskussioner–eller flere.  Hvis hjælpen ikke gør nogen forskel, hvorfor er den der så overhovedet?  Vil ingen hjælp, realistisk set, kunne gøre nogen forskel?  O.s.v.  Punditokrat Bjørnskov …?

3 thoughts on “Det virker sgu'tte!

  1. Christian Bjørnskov

    Tja, efter den direkte opfordring fra Peter kan man vel ikke lade være med at svare. Men det er jo store spørgsmål!Der er for det første voldsom uenighed om hvorvidt ulandsbistand virker. De flinke mennesker på Københavns Universitet mener så bestemt, at det gør den. Vores venner ved Cato Institute har den stik modsatte holdning. I the Cato Journal har der været et par artikler, der pegede på at bistanden er direkte skadelig for vækst. Det overordnede billede der kommer ud af bl.a. Martin Paldams metastudier peger ligesom Rajan og Subramaniams papir på, at ulandsbistand er helt ligegyldig for vækst. Metastudierne peger også på den ubehagelige kendsgerning, at mens Cato-folkene er notorisk ‘for’ pessimistiske, er Københavnerne for optimistiske i forhold til resten af litteraturen. Der er altså grupper, der genererer det resultat, de bedst kan lide! Personligt bliver jeg nødt til at erkende, at min erfaring med data viser, at det er noget lettere at få et negativt resultat end noget, der minder om positive effekter af ulandsbistand.Hvis man skal stole på litteraturen som helhed, kan man lige så godt fjerne ulandsbistanden. Den gør generelt intet godt, men kan i en række tilfælde – se f.eks. Zambia – helt ødelægge et land. Det er bare lettere sagt end gjort. Efterspørgslen efter hjælp er jo ubegrænset – hvem siger nej til helt gratis overførsler? Og herhjemme køber folk aflad for en eller anden skyldfølelse over, at vi har formået at skabe et så rigt samfund. Hvis ulandsbistanden forsvinder, hvor skal folk så gøre afbigt?Så, for at forsøge at svare på Peters spørgsmål: Ja, vi kan lige så godt fjerne den, men nej, det er ikke sandsynligt at politikerne har nosser til det. Men, ren med mere om emnet herfra senere.

    Svar
  2. Søren P

    Vi glæder os til at læse mere! Men vil lige nævne at Rajan og Subramaniam selv skælner mellem udviklingsbistand – der vel har til formål at fremme væksten – og nødhjælp. Det sidste har ikke noget direkte vækstfremmende mål, men hvis menneskeliv har en værdi i sig selv, så kan det vel godt retfærdiggøres? Man kunne betragte det som en slags uformel forsikring med tilhørende muligheder for moral hazard fra skrupelløse diktatores side. Man kunne også håbe på, at det blev formaliseret lidt, så åbenlyse inefficiencer kunne undgås (eks. jordskælv i pakistan vs. flodbølgen i asien)Det eneste der synes at virke på væksten er, at smadre eksisterende magtstrukturer og opbygge en fordeling, der hvertfald potentielt kan lede til vækst. (Japan og Sydkorea kunne være eksempler)

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Det er da selvfølgelig rigtigt, at nødhjælp er noget andet end udviklingsbistand. Men for det første falder langt størstedelen af hjælpen i sidstnævnte kategori, for det andet er der en flydende grænse mellem de to. Hvornår har man givet nødhjælp i så lang tid at det ikke længere er nødhjælp? Jeg tror det her er værd at bemærke, at en stor del af den hjælp, der skule gå til tsunamiofrene, helt åbent nu bliver dirigeret over til almindelig bistand fordi nøden er ovre.Og hvis man skulle have nogen illusioner om, at nødhjælp i hvert fald er godt, selvom udviklingsbistand ikke er, kan jeg varmt anbefale Hjalte Tins bog om emnet. Den slog i hvert fald de sidste af mine illusioner effektivt ihjel.

    Svar

Leave a Reply to Christian Bjørnskov Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.