Kommentarer til: Det virker sgu'tte II

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Mon, 20 Feb 2006 23:43:12 +0000

Kære Christian,Jeg kan ikke se, hvad der er i vejen for, at man stiller sin viden til rådighed for de ulande, som vil have bedre institutioner. Det er moderne ulandshjælp i stedet for vandpumper og cementfabrikker, som jeg er enig med dig i, at en økonomisk vækst langt hurtigere ville skaffe til veje.Herudover synes jeg, at – hvis man aftrappede ulandshjælpen, fordi den ikke virker – skulle tilbyde ulandene en handel: for hver 1 mia. nedtrapning af ulandshjælpen tilbyder vi at åbne for mere frihandel med mere end det dobbelte.Det sammen med en en permanent tilbud om hjælp til institutionelle reformer ville også kunne ændre ulandsdiskursen, så nedtrapning af ulandshjælpen bliver til en diskurs om et bedre tilbud til ulandene om mere velstand.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Mon, 20 Feb 2006 01:01:46 +0000

Jamen ,jeg er da helt enig i at godhedsindustrien -industri, ngo’er og bureaukrati – har en stor finger med i spillet. Jeg er også fuldstændigt enig med Peter i, at frihandel er vejen frem – det er en af de stærkeste vækstfremmere vi kender til.Men når du skriver, at der er brug for hjælp til good governance, hopper kæden altså lidt af. En af de ting, som Stephen Knack har peget på, er netop at ulandshjælp helt generelt forsinker institutionelle reformer. Eller med dit sprogbrug: Ulandshjælpen gør det væsentligt sværere at forbedre ulandes governance. Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at der er empirisk evidens for nogen form for positive effekter af hjælpen. Som jeg ser det, er det eneste anstændige at sige farvel til hjælpen og goddag til mulighederne.

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Sun, 19 Feb 2006 00:51:04 +0000

Ad Christian: Hvorfor giver vi ulandsbistand, når den efter alt at dømme ikke medvirker til at øge den økonomiske vækst?Det kan der udarbejdes en god rational choice-model til forklaring af, hvor en stærk koalition af industriinteresser, ulandsorganisationer, et hjemligt bureaukrati og en politisk elite i modtagerlandene spiller en væsentlig rolle. Jeg tror samtidig, at en del af svaret også er, at dem der peger på dennne kendsgerning (uafhængige forskere med integriteten i behold) ikke tydeligt nok har peget på, at alternativet til ulandsbistand bør være mere frihandel, hjælp til good governance osv., og at der denne vej rundt efter alt at dømme ville komme mere lighed mellem ulande og ilande. M.a.o.: Hvis ulandshjælpdiskursen skal replaceres med en diskurs, som er til egentlig nytte og ikke blot symbolpolitik bør der slås mere på tromme for frihed OG lighed.

Af: Joachim Boll

Joachim Boll — Sat, 18 Feb 2006 02:31:53 +0000

“Hmmmmm… det mente du ikke, vel?”Nej det var nok ikke den bedste sætning. Jeg prøver igen: Argumenter kan sagtens være virkningsfulde, selv om de bygger på præmisser der viser sig at være fejlagtige.

Af: Henrik Dahl

Henrik Dahl — Fri, 17 Feb 2006 05:46:44 +0000

Joachim Boll: “argumenter er ikke dårlige bare fordi de viser sig at være forkerte”.Hmmmmm… det mente du ikke, vel?

Af: Henrik Dahl

Henrik Dahl — Fri, 17 Feb 2006 05:42:38 +0000

Bjørnskov: “hvorfor bygge en brønd når Danida kan komme og gøre det for os?”. Du har helt ret, Bjørnskov. Der mangler i den grad incitamenter. Men hvis en liberal tænker foreslår at ændre bistanden til de fattige lande (eller helt at fjerne den), så er der straks nogen fra centrum-venstre, der mener, at det er et hovedrystende udtryk for egoisme og manglende vilje til at hjælpe fattige mennesker. En omvendt Robin Hood som Bjørnskov skriver.Hvor er det ærgerligt, at det er lykkedes venstrefløjen at tage patent på at have det største hjerte… og hvor er det ærgerligt at selvsamme gruppe ikke forstår, at ulandsbistand, politisk korrekthed, manglende mod og symbolpolitik hænger sammen. Jeg har ved diverse lejligheder selv oplevet – især i gymnasietiden i 90’erne (Kurrild gik for i øvrigt på samme gymnasium i 80’erne, så måske han også kender situationen)- den foragt og efterfølgende pinlige tavshed der opstod, når jeg ’tillod’ mig at nævne nogle problemer ved bistanden til de fattige lande. Så er man automatisk reduceret til en kynisk racist, der er ligeglad med de mange problemer, de fattige lande har! En Venstre-løve som kun interesserer sig for egen pengepung! Det trænger overhovedet ikke igennem, at jeg rent faktisk interesserer mig en del for den såkaldt tredje verden – især Afrika – og at jeg NATURLIGVIS ønsker at så mange som muligt har mulighed for at leve et ordentligt liv i et frit demokrati med adgang til uddannelse, rent vand osv. Den ofte medieskabte “perception of reality” er en utrolig stærk kraft, som selv videnskabelige resultater kan have svært ved at ændre. Bjørnskovs (og vel også Lomborgs) ønske om statistik som politisk redskab i ulands-/udviklingspolitikken – og diverse henvisninger til videnskabelige studier – har vel desværre ikke en chance førend den politiske korrekthed er besejret. Måske liberale tænkere og borgerlige politikere skal være bedre til at sælge budskabet og få nedbrudt venstrefløjens patent på det ‘store hjerte’ og den ‘rigtige vej’. Eller??? Henrik DahlPS: Den der med politikeren med viden om statistik, der ikke opnår valg til Folketinget… den var ret sjov. Rart med lidt humor i disse – på mere end én måde – mørke tider.

Af: Joachim Boll

Joachim Boll — Fri, 17 Feb 2006 04:50:10 +0000

God kommentar, man ser ikke den dunkle skov, kun alle de grønne træer…Lige en lille kommentar til din bemærkning om at “Den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark er et fint eksempel på en politik med opbakning i Folketinget, som ikke desto mindre er helt uden effekt.”Der er ikke helt rigtigt. Der er nogen dele af politikken, som sikkert ikke har effekt. Fx mange uddannelsestilbud. Et af de alt for sjældne randomiserede forsøg på det område har faktisk vist at kontrolgruppen kom hurtigere i beskæftigelse end en gruppe der blev sendt på VUC uddannelser.Andre studier har imidlertid peget på den såkaldte “skræmmeeffekt” som et betydeligt element. Folk intensiverer simpelthen deres søgeaktivitet ved udsigten til aktivering. Derfor har man en betydelig effekt af at have aktivering, som ofte ikke måles som en effekt simpelthen fordi den indtræder allerede i selektionen ind i ordningerne. Folk finder arbejde fordi de opfatter det som uattraktivt at forblive på dagpenge/kontanthjælp når de skal i aktivering. Det var en ekskurs. Men i øvrigt forekommerer de to politikområder også at have noget forskelligt image. Aktiveringen blev vel i udgangspunktet opfattet som et nødvendigt onde, men næppe noget særligt populært tiltag. Ulandsbistanden har på den anden side en umiddelbar moralsk appel. “Hvis de er fattige og vi er rige, burde vi så ikke hjælpe dem og give dem penge?” Når det så viser sig at det ikke hjælper at give penge, fører det næppe til en umiddelbar ændring af politikken, netop fordi det oprindelige argument er så indlysende moralsk og nemt at fremføre. Politikere er ikke økonomer, og argumenter er ikke dårlige bare fordi de viser sig at være forkerte. På lang sigt plejer der dog at ske en tilpasning, så måske er det håb?

Af: Pelle

Pelle — Fri, 17 Feb 2006 04:48:35 +0000

Der er heldigvis ikke behov for at det virker. Det er ikke hovegrunden til ulands bistand.Den vigtigste grund for ulands bistand er at gennemsnits danskeren kan have det godt med sig selv.Den næstvigtigste grund er at det er en sjov og spændende branche at arbejde i. Så ingen af dem der arbejder der i har nogen form for interesse i at fortælle hvad der faktisk sker. Denne process har jeg beskrevet i min artikel “The Pitfalls of Philanthropy” som jeg har linket til under mit navn.Så på grund af dette vil der aldriv være nogen ændring til dansk ulands politik. Der er alt for mange folk der er følelsesmæssigt involveret til at noget vi siger vil virke.