Globalisering – ser Danmark virkelig så godt ud?

Globalisering er et komplekst fænomen. Det dækker både det økonomiske – det har vi godt styr på – men også blødere ting. Man kan tale om social globalisering, som f.eks. dækker turisme, oversættelse af bøger og internetadgang, og politisk globalisering, som når Danmark deltager i FN-aktioner og er medlem af WTO.

Mens økonomer ret let kan måle den økonomiske globalisering – det er blot international handel og investeringer – er de andre områder noget sværere at få fat på. Det har (desværre) gjort det let for diverse sociologer og andet godtfolk, heriblandt en af mine yndlingsaversioner, polakken Zygmunt Bauman, at hævde at globaliseringen har helt dæmoniske konsekvenser. Hvis blot man kunne måle de ting, ville den empiriske forskning kunne tage sig af en del af spørgsmålene, der blæser i vinden når Frank Aaen ikke lige svarer på dem.

I de sidste par år har en af mine tyske kolleger (og venner) gjort en indsats på netop dette område, som jeg synes fortjener bred opmærksomhed. Axel Dreher, der pt. er ansat på ETH i Zürich, har nemlig udviklet fire globaliseringsindex: Et overall index, samt tre underindex, der netop dækker økonomisk, social og politisk globalisering. Jeg synes ikke at der kan reklameres nok for Dreher-indexene, der er eminent brugbare.

For at give et par eksempler på dem, er top- og bundplaceringerne i det senest inkluderede år (2003) som følger: Luxemborg er det økonomisk mest globaliserede land med en score på 8.44 ud af de 10 mulige, mens bundplaceringen er Bahamas (1.36). USA topper den sociale og politiske globalisering (6.25 og 5.48), mens billedet internt i EU er noget mudret. Sverige er topscoreren når det gælder social globalisering (5.03) og Storbritannien når det gælder den politiske (5.42), mens bundskraberne er de nye lande Litauen (2.3 på den sociale) og Malta (2.88 på den politiske). Sjovt nok er det mindst økonomisk globaliserede EU-land Italien (3.64) – en placering der også afspejles i deres politik. Man behøver blot huske baggrunden for, at deres nationalbankdirektør blev presset bort fra posten forleden for at få et eksempel.

De sørgelige nyheder er vores eget lands placering. På de bløde områder – socialt og politisk – er vi med scorer på 3.61 og 3.87 nummer 15 i verden, men vi halter bagefter på den økonomiske globalisering. Med 4.42 ud af 10 mulige er vi kun nummer 30 i verden, efter lande som  Canada og (gudhjælpemig) Oman og Frankrig. Når man tænker på, at små lande typisk handler noget mere end store, er det virkeligt et wake-up call til de danske politikere og virksomheder: Der er en verden derude med muligheder, som vi ikke tager.

Når alt kommer til alt, mener jeg at Dreher-indexene fortjener solid opmærksomhed. De er for det første en rigtig god datakilde for samfundsforskere overalt i verden (og de er gratis!). Men for det andet giver de også et hurtigt og let indblik i, hvor vores eget land er placeret og hvordan. Enhver der kan forstå en skala fra 0 til 10 kan se forskellene og evaluere vores egen position. Og det indblik er ikke særligt flatterende.

5 thoughts on “Globalisering – ser Danmark virkelig så godt ud?

  1. Martin Rannje

    Hej,God post. Men har du evt. et link til indeksene, med eksempelvis en rapport eller et arbejdspapir der uddyber metoden bag indeksene? Det kunne være interessant at læse – jeg synes nemlig sjældent at man ser globaliseringsindeks der ikke på den ene eller anden måde er en smule “biased”,forsimplende (“reduktionistiske”) eller kritisable.Mvh Martin

    Svar
  2. JR

    “Men for det andet giver de også et hurtigt og let indblik i, hvor vores eget land er placeret og hvordan. Enhver der kan forstå en skala fra 0 til 10 kan se forskellene og evaluere vores egen position. Og det indblik er ikke særligt flatterende.”Er det et mål i sig selv at Danmark skal “globaliseres” økonomisk, social og politisk?For mig er globaliseringen kun et middel til at opnå andre mål, herunder først og fremmest økonomisk vækst. Jeg kan da også se, at Dreher i en artikel fra i år konstaterer at kun det økonomiske index korrelerer positivt med økonomisk vækst.Når det er sagt, vil det naturligvis være interessant at finde _præcis_ de områder hvor vi kan få en økonomisk gevinst ud af at nedbryde hindringer for globaliseringen. Jeg ser bare ikke dette indeks som den store hjælp i denne sammenhæng (men del-faktorerne kan være det).Derudover har jeg endnu en anke til indekset. Det normaliserer ikke i forhold til landenes størrelse (ikke at det er en nem øvelse). EU som helhed vil f.eks. have en mindre økonomisk globalisering end de enkelte EU-lande (fordi man for EU ignorerer vekselvirkninger mellem EU-landene). Det samme gælder for det sociale indeks, mens det for det politiske indeks forholder sig lige omvendt.

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Det er også meget mærkeligt, at det økonomiske index for Danmark er faldet fra 5,63 i 2000 til 4,42 i 2003 (jvf ovenfor) mens det i 1975 var 5,28, altså bedre!Det går drastisk nedad bakke for Danmark, må man sige. Men fortvivl ikke, når indexet kan gå så drastisk nedad på 3 år kan det nok gå lige så hurtigt den anden vej 😉

    Svar
  4. JR

    “Men jeg er selv igang med at bruge indeksene, og kan (lidt foreløbigt) fortælle at der er positive effekter af social globalisering på kvaliteten af landes regeringsførelse.”Korrelation mellem – eller effekter af social globalisering? En korrelation kan jo som bekendt intet sige om årsagssammenhænge. Man kan jo f.eks. sagtens forestille sig, at kvaliteten af et lands regeringsførelse vil have indflydelse på antallet af McDonalds-restauranter per 100.000 indbyggere eller på antallet af “foreign population” i procent (som begge er med i indekset).”Og hvorfor skulle man egentlig kontrollere for landestørrelse? Når du f.eks. skriver at social globalisering og størrelse må være negativt forbundne, er det simpelthen ikke rigtigt. Topscoreren er jo USA.”Hvis der er en afhængighed af landestørrelse og man ikke korrigerer for denne er det ganske enkelt ikke muligt på fornuftig vis at sammenligne lande med forskellig størrelse.I en statistisk sammenhæng kan et enkelt land (her USA) naturligvis godt stikke ud. Jeg prøvede for sjov at plotte indekset a-i (Economic Globalization – data on actual flows) som funktion af indbyggertallet. Nu kan man desværre ikke poste billeder – men der er en tydelig negativ korrelation mellem de to variable. Hvis du vil have data + plot må du lige sige til – så skal jeg med glæde sende det.Mit umiddelbare gæt er, at man også vil se en omend mindre negativ korrelation mellem indeks b-i (Social Globalization – data on personal contact) og indbyggertal. USAs høje placering i det sociale indeks skyldes forresten først og fremmest en meget høj koncentration af McDonalds restauranter og i mindre grad en høj grad af “information flows”. Mht. “personal contact” ligger de dårligt.Så jo, jeg står ved, at der er elementer i alle indeksene der er afhængige af befolkningstallene. Det betyder imidlertid ikke, at det er umuligt for store lande at score højt i det økonomiske og sociale indeks – det kræver bare mere end det gør for små lande.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Hej alleFørst og fremmest er der links på hans hjemmeside – http://www.axel-dreher.de. Og så et par svar.Selvfølgelig er indeksene ‘forsimplende’ og reduktionistiske – det er jo nationaløkonomisk forskning, og vi kan altså ikke måle verden i al sin kompleksitet. Vi er pint til at reducere, og kan kun checke at vores reduktioner er valide i en eller anden forstand. Det er Dreher-indeksene.For det andet: Nej, globalisering er ikke et mål i sig selv. Som du helt rigtigt bemærker, finder Axel at kun økonomisk globalisering påvirker vækstratet direkte. Men jeg er selv igang med at bruge indeksene, og kan (lidt foreløbigt) fortælle at der er positive effekter af social globalisering på kvaliteten af landes regeringsførelse. Det ser også umiddelbart ud til, at politisk globalisering er negativt(!) forbundet med respekt for menneskerettigheder i lande, der ikke har fuldt demokrati. Så opdelingen er ikke ligegyldig. Og hvorfor skulle man egentlig kontrollere for landestørrelse? Når du f.eks. skriver at social globalisering og størrelse må være negativt forbundne, er det simpelthen ikke rigtigt. Topscoreren er jo USA.Sidst, til Niels: Jo, det kan da godt ser mærkeligt ud at indekset kan svinge så meget. Men man må huske på, at det bl.a. inkluderer porteføljeinvesteringer som bestemt ikke behøver være særligt stabile over tid.

    Svar

Leave a Reply to JR Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.