To slags multikulturalisme

Sidste uge modtog jeg et brev fra Københavns Kommune. Som den gode borger jeg gerne vil være åbnede jeg straks brevet, men så satte forargelsen ind og mine aspirationer om at være en dydsborger forduftede. Brevet indeholdt nemlig en stemmeseddel til det forestående integrationsrådsvalg i Københavns Kommune. Kommunens embedsmænd mente åbenbart, at jeg burde deltage i dette på trods af, at jeg er født og opvokset i dette land, taler sproget flydende, bidrager til de offentlige kasser og nærer en solid portion kærlighed til Dannevang. Er man barn af en mor eller far der kommer fra et land uden for Vesteuropa, Nordamerika, Australien eller New Zealand har det i kommunens optik tilsyneladende formodningen for sig, at man ikke er ordentligt integreret i Danmark. Men man er ikke selv skyld heri, hvorfor man må være et marginaliseret offer og derfor har brug for en stemme, der på kommunalt plan kan oplyse politikerne om de tiltag der skal til før man kan føle sig afstigmatiseret og hjemme her i landet.

Min forargelse voksede til uanede højder da jeg studerede den vedlagte stemmeseddel og informationsmateriale nærmere. For kandidaterne til integrationsrådsvalget er nemlig ikke delt op efter politisk overbevisning, men derimod efter geografisk herkomst. Der er således en "Afrika liste", en "Mellemøsten liste", en "Øvrige Asien liste", en "Øvrige Europa liste" og en "Blandet liste".

Kunne man forestille sig et større selvmål i forhold til de indvandrere der rent faktisk ikke er ordentligt integreret her i landet, end et system, hvor disse, i modsætning til landets øvrige borgere, opfordres til at stemme på kandidater ud fra disses etnicitet eller nationale oprindelse, frem for deres politiske overbevisning? Mon dette forhold medvirker til, at en somalier opvokset i et klansamfund eller en serber eller rwander opvokset midt i Balkans eller Rwandas etniske begrundede massemord opnår en forståelse af det liberale demokrati? Mon ikke snarere det medvirker, at visse indvandrere gennem deres repræsentanter orienterer sig mod egen kultur og værdier uden at føle behov for at gøre sig bekendt med eller fatte sympati for de her i landet herskende? En sådan orientering kan tolereres i den private sfære, men den bør ikke fremmes endsige legitimeres på det politiske plan, såsom er tilfældet med Integrationsrådsvalget.

Integrationsrådsvalget er et skoleeksempel på den slags multikulturalisme, som ikke bare er misforstået men også dybt skadeligt for det liberale demokratis version af det gode samfund, hvis ufravigelige krav om lighed for loven er uforeneligt med den form for særrettigheder begrundet i etnisk herkomst, som integrationsrådsvalget og dets institutionalisering af offerkultur er udtryk for.

Men den relativistiske version af multikulturalisme, som Integrationsrådsvalget er udtryk for, og som med dens ukuelige tro på, at alle kulturer og værdier er lige gode vel netop er en –isme, bør ikke miskreditere den form for multikulturalisme, som rent faktisk fungerer og som har bevist, at mennesker kan leve fredeligt side om side på trods af etniske, religiøse og kulturelle forskelle. Det er den form for multikulturalisme, som fastholder, at det liberale demokrati, individets frihed og en fri markedsøkonomi er indiskutable værdier, som der ikke kan gøres indrømmelser overfor begrundet i mindretals religiøse eller kulturelle værdier. Denne form for multikulturalisme tillader dog samtidigt, at det enkelte menneske indenfor det liberale demokratis absolutte ramme er fri til at bekende sig til de kulturelle og religiøse normer, som giver det enkelte menneskes liv mening og indhold.

Den relativistiske multikulturalisme bør ej heller tjene til at miskreditere den enorme øgning af velstand og viden som udveksling af ideer, personer, teknologi og kapital på tværs af grænser medfører, men hvis gavnlige effekter i høj grad negligeres af de der er modstandere af enhver form for multikulturalisme.

Sondrer man mellem disse forskellige former for multikulturalisme, hvoraf den sidste slet ikke er en "isme" i ordets gængse forstand, bliver det som liberal muligt at distancere sig fra de venstreorienteredes/kulturradikales frihedsunderminerende utopi uden at overtage de kultur-konservatives pessimistiske og fremskridtsfjendske nationalisme.   

17 thoughts on “To slags multikulturalisme

  1. Publikum

    For en god ordens skyld: Man kan ikke blive født af en far… I hvert fald ikke i Danmark.

    Svar
  2. Jacob Mchangama

    He he, du har ret måske der var en god grund til, at jeg modtog stemmesedlen, jeg retter til…

    Svar
  3. Lars Hvidberg

    Det er en gennemført tåbelig og racistisk idé man har fået med intergrationsrådet. Jeg kender flere med blandede aner der har fået invitationer til at stemme, på trods af at de er vokset op i landet og er i gang med akademiske karrierer. Kriterierne for udvælgelsen virker i sig selv helt hovedløse. Racistisk fjolleri, der mere end noget andet cementerer integrationsproblemerne i København – og tilmed spild af penge.Noget andet er så hvorfor man forestiller sig, at dem der skal integreres vil være de rette rådgivere i sagen. Der er jo også nogle de skal integreres med – dem kunne man jo også spørge. Men så ryger ideen med et særligt råd selvfølgelig, hvilket vel bare viser, hvor fjollet ideen med et særligt råd i grunden er.

    Svar
  4. Raapil

    Jacob, jeg er helt enig med dig i, at valgene til Integrationsrådene i sin essens er racistiske og dertil nytteløse og overflødige.Det undrer mig bare, at jeg modtog det samme brev, og mente at det var en opfordring til alle borgere i København om at stemme.Jeg smed brevet ud, før jeg fik nærlæst det, men min opfattelse er, at alle borgere, uanset etnisk herkomst, har stemmeret til rådene. Men jeg tager måske fejl?

    Svar
  5. Raapil

    Gad vidst, hvorfor jeg har modtaget brevet. Det nærmeste jeg kommer noget eksotisk er, at min mor er født i Kina, men af pæredanske forældre. Mærkværdigt…Publikum: med å-lyd

    Svar
  6. Jacob Mchangama

    Min bofælle har i hvertfald ikke modtaget stemmeseddel (på trods af at hendes mor er fra Ungarn) og udover venner og bekendte med blandet baggrund kender jeg ikke nogen der har modtaget stemmesedlen.

    Svar
  7. Publikum

    Raapil (skal det egentlig udtales rapil eller råpil?),Weekendavisen denne uge side 2 gennemgår de racistiske kriterier for stemmeret. Grønlandske eskimoer må stemme, canadiske eskimoer må ikke. En japaner må ikke, en herfødt vietnameser eller taiwaneser må gerne. Hvis du er schweizer må du ikke stemme, hvis du er barn af en må du gerne.http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060303/SAMFUND/603020359/-1/samfundReglerne kan også besigtiges her:http://www3.kk.dk/integrationsraadsvalg.aspx

    Svar
  8. Johan Espersen

    Du har så evigt ret, Jacob Mchangama. Multikulturalisten (den dårlige variant) har samme erkendelsesmæssige fundament som nationalisten, forskellen er bare, at mens nationalisten nedgører alverdens fremmede skikke og anderledes mennesker, så helliger multikulturalisten disse ting under dække af at være tolerant og respektfuld. Begge parter forlanger en altoverskyggende lydighed over for abstrakte autoriteter som kultur, etnicitet eller religion. Og begge parter er med til at underminere friheden, både økonomisk, socialt og politisk.

    Svar
  9. JR

    “Det er den form for multikulturalisme, som fastholder, at det liberale demokrati, individets frihed og en fri markedsøkonomi er indiskutable værdier, som der ikke kan gøres indrømmelser overfor begrundet i mindretals religiøse eller kulturelle værdier.”Helt enig. Men hvorfor kalde denne holdning for multikulturalisme når det i bund og grund blot er en insisteren på det liberale demokrati?Den gængse definition af multikulturalisme indeholder jo netop også en forestilling om, at befolkningsgrupper kan gøre indhug i disse værdier. Et eksempel er sharia-domstole i multikulturelle samfund (eks. Canada).Det kan i øvrigt være svært at sætte grænsen for hvor vores grundlæggende værdier bliver krænket. Er det f.eks. tolerance eller accept af kønsapartheid når offentlige svømmehaller indfører at i visse tidsrum er kun kvinder velkomne? Hvad med separate køleskabe til halalmad i børnehaverne – er det tolerance eller accept af religionsapartheid? Hvad med omskæring?

    Svar
  10. JR

    “…bliver det som liberal muligt at distancere sig fra de venstreorienteredes/kulturradikales frihedsunderminerende utopi uden at overtage de kultur-konservatives pessimistiske og fremskridtsfjendske nationalisme.”Jeg synes jo, at jubeloptimisme er værre end behersket pessimisme;-) Det var som bekendt grænseløs optimisme der gjorde, at Danmark i 30erne stort set nedlagde forsvaret. Jeg vil her gerne slå et slag for, at realistisk pessimisme er groft undervurderet. At se pessimistisk på en udvikling indebærer imidlertid ikke, at jeg ikke mener den kan vendes. Der er altid håb.

    Svar
  11. Waldorf

    Man tror det er løvn, men på Sociologiforum af alle steder, er der to rigtig gode forklaringer af multikulturalisme og pluralisme, som du i din artikel kalder for “form for multikulturalisme, som rent faktisk fungerer”.En artikel man måske burde læse højt for Thøger?

    Svar
  12. Jacob Mchangama

    Ad JR: Om man skal være optimist eller pessisimist vil jeg ikke blande mig i, medmindre pessimisme betyder, at man i “frihedens forsvar” går ind for, at tvangsfodre borgerne sine egne kulturelle og religiøse præferencer. Tillad mig at citere Poul Møller der i 1962 udtalte: ”Folkestyret må og kan […] kun baseres på tilliden til menneskets fornuft og på et ansvarsgrundlag, der klart fastslår, at det enkelte menneske mere end noget andet er ansvarligt for sin skæbne. Der lader sig simpelthen ikke gøre at bygge et retssamfund og et demokrati på et andets ansvarsgrundlag end dette, der af mange kaldes primitivt og af andre endog reaktionært. Et hvilket som helst andet grundlag vil – om ikke formelt – så reelt føre frem til en enevælde, hvor den politiske magthavers ‘Vi alene vide, hvad der tjener folket bedst’ bliver folkestyrets svanesang.” Det var naturligvis ikke med truslen fra Islamismen i mente PM udtalte dette men det er efter min mening ligeså validt i denne kontekst. Hvis jeg må fortsætte med lidt selvpromovering vil jeg i denne forbindelse gøre opmærksom på, at den liberale vs. den konservative holdning til kultur, religion, bærende værdier og statens (evt.) rolle bliver indgående diskuteret af Christopher Arzrouni og Kasper Støvring i næste udsendelse af Djævelens Advokat, en udsendelse, som en borgerlig journalist ved et respektablet dansk dagblad i øvrigt har kaldt “noget af det mest fantastiske radio jeg nogensinde har hørt”.

    Svar
  13. kjerulf

    Snøft,Jeg har heller ikke fået brevet. Min mor er ellers indvandret fra Kenya. Men hun er hvid og tæller åbenbart ikke…Det siger for mig alt om de skumle tanker bag initiativet. Og når det gennemføres samtidig i flere kommuner, kan det ikke være det røde rådhus’ idé: Vi har det også i Gentofte, hvor de Konservative har absolut flertal. (Selvom når man hører vores kvinde på tinge, Connie, kan man jo blive i tvivl om hvor folkepartiet egentlig hører til…)Nej, integrationsrådet er en idé af samme skuffe som da Nyrup-regeringen markant hævede prisen på et kørekort: Politikere, der er valgt på at ophæve sociale skel har ikke nogen interesse i at levere den lovede vare, for så har de overflødiggjort sig selv.

    Svar
  14. JR

    Jacob: “…medmindre pessimisme betyder, at man i “frihedens forsvar” går ind for, at tvangsfodre borgerne sine egne kulturelle og religiøse præferencer.”Enig. Der kan dog godt være nogle af borgernes kulturelle eller religiøse præferencer vi som samfund bliver nødsaget til at bekæmpe (f.eks. ved at lovgive imod disse) i forsvar for det liberale demokrati. Det er de kulturelle eller religiøse træk, der netop strider mod de grundlæggende værdier vores samfund er bygget på.Et eksempel kan f.eks. være tvangsægteskaber.I et af mine yndlingscitater fra “The Open Society and Its Enemies (1945)” skrev Karl Popper i dette forsvar for det liberale demokrati at:”Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them… We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant. We should claim that any movement preaching intolerance places itself outside the law, and we should consider incitement to intolerance and persecution as criminal, in the same way as we should consider incitement to murder, or to kidnapping, or to the revival of the slave trade, as criminal.”

    Svar
  15. Mr. Law

    Jeg har heller ikke modtaget brevet, men med efternavnet Hansen betragtes man åbenbart som integreret, hvilket jeg ellers meget vil have mig frabedt i forhold til en sådan gang ufrivilligt racistisk og uigennemtænkt vås af en offentlig ordning.Så vil jeg hellere være på hold med den integrationskrævende hr. McHangama. Jeg er helt enig i hans skelnen mellem egentlig multikulturalisme, dvs. friheden til at vælge sine vaner, og den såkaldte venstrefløjs parodi på samme, der reelt er udtryk for værdirelativisme af en mere fremskreden og ondartet form.Som jeg har omtalt i postingen ndf. om, hvordan danskerne egentlig er, har langt hovedparten af danskerne ikke noget imod friheden til at være anderledes. Det, de/vi ikke vil ha’, er parallelsamfund.En parallel er som bekendt to lige strenger, der ikke har et fælles berøringspunkt og aldrig mødes på noget tidspunkt i fremtiden.De frihedsrettigheder, som vi har tilkæmpet os her i landet, og som nu er under pres, skal anerkendes af alle her i landet. Enhver kan benytte ytringsfriheden til at kæmpe for diktatur, men man må respektere samme frihed for andre. Frihedsrettighederne er det fælles berøringspunkt for alle. Hvordan man derudover lever sit liv, hvilken kultur, religion og politik man vælger eller fravælger, vedkommer ingen andre end en selv.

    Svar

Leave a Reply to kjerulf Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.