For en blog, der gerne pryder sig med sin forankring i den samfundsvidenskabelige forskning, er dette et tiltrængt frikvarter:
Kender De den om de 364 økonomer, der alle var enige?
Nå ikke? Så læs historien her. Det handler om den gang, at den nyvalgte Thatcher gjorde op med den degenererede form for Keynesianisme, som havde paralyseret Storbritannien op gennem 1960erne og 1970erne, hvorefter ikke mindre end 364 økonomer i et åbent brev undsagde hendes politik som skadelig og ødelæggende for landet.
Hele 364 økonomer, der mener det samme, og der havde endda været flere, hvis ikke listen var blevet sendt rundt ved påske.
Her er et uddrag fra historien:
Only a brave few stood out against them. Indeed, it is said that Mrs Thatcher was asked in heated debate in the Commons whether she could even name two economists who agreed with her. She replied that she could: Patrick Minford and Alan Walters. As the story goes on, her civil servant said when she returned to Downing Street: “It is a good job he did not ask you to name three.” In fact, there were one or two others who deserve mention, such as Terry Burns and Tim Congdon, as well as some journalists and politicians who stayed firm and argued the case for what would today be described as orthodox fiscal and monetary policies.
Det åbne brev udkom netop, som økonomien begyndte at rette sig. Ak ja.
Historien er en vigtig påmindelse om, at samfundsvidenskabelige eksperter sjældent repræsenterer en uhildet og upolitisk dagsorden.
Det afgørende er ikke kvantiteten af forskere, men kvaliteten…
… det er vel derfor, at CEPOS klarer sig lige så godt som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Jamen klarer CEOPS sig da godt.Anders Fogh har skudt alle deres idéer ned.Kunne du ikke præcisere.Hvad har de budt ind med andet end ældgammelt tankegods.
Uanset hvad bliver det vel aldrig så gammelt og forældet som venstrefløjens abstrakte, middelalderlige og merkantilistiske hierarki-tænkning.Mvh
Nationalbanken afviser skattelettelser.http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=3630346/Hvornår har man set økonomer anbefale skattelettelser ? Da regeringen for to år siden satte skatterne en smule ned gennem nogle meget små justeringer var det også galt, selvom der var lavvækst.
“Hvornår har man set økonomer anbefale skattelettelser ?” Det afhænger vel lidt af hvor mange frie variable økonomerne arbejder med. Hvis forbruget er givet af politikerne, og formålet med en undersøgelse er at minimere omkostningerne ved at inddrive skatter, så vil anbefalingen givetvis indeholde både justeringer op og ned (eks. af hhv. indkomst og boligskatter)Det er min fornemmelse, at det er indenfor sådanne rammer de fleste statssponsorerede undersøgelser laves. Men hvis du vil høre fra en økonom, at skatterne skal ned, så lur mig om ikke sådan en udtalelse kunne lokkes ud af hr. Bjørnskov.
Bjarne Thyregod har svært ved at forestille sig et Danmark uden Anders Fogh. Jo, jo, det har jeg da også for tiden.Men en dag vil regeringen være væk, eller i det mindste regeringsledelsen, hvormed nogle af de forslag og ideer, CEPOS i det sidste år er kommet med, kan finde vej til den nye generation af ministre, embedsmænd, økonomer m.v., der allerede i dag sidder i enkelte af kontorerne på Slotsholmen. Historien vil forhåbentlig gå ligesom den gik i England, da den nyvalgte Thatcher gjorde op med de dogmer, som Mr. Law her skriver om. Og som Bjarne Thyregod formentlig også ville have kaldt ældgammelt tankegods, hvis han havde været britisk økonom i 1981.Anthony Giddens er blevet klogere. Thyregod har god tid. Fogh sidder mange år endnu.
Listen over de 364 økonomer er iøvrigt netop genoptrykt her (http://www.econjournalwatch.org/pdf/BoothCharacterIssuesMay2006.pdf) i.f.m., at Institute of Economic Affairs udgiver en lille bog om emnet. Ihvertfald et par af dem på listen (f.eks. David Austen-Smith) havde jeg, trods alt, forventet mig mere af.