Kommentarer til: Er Cheney en diskursiv "girly-man"?

Af: Kimporator

Kimporator — Fri, 07 Apr 2006 10:49:48 +0000

Enig. Cheney er klart min favorit af de 4. Bush led blandt meget andet under at skulle fedte grundigt for de kvindelige vælgere, hvilket jo feminiserer en mand på det skammeligste.

Af: Repsak

Repsak — Fri, 07 Apr 2006 08:16:49 +0000

Diskursanalyse eller ej. Alle positive historier om Cheney skal være velkomne.He aint no girly-man!

Af: Andreas

Andreas — Thu, 06 Apr 2006 09:43:29 +0000

Hmm. Niels Åkerstrøm-Andersen, en diskursteoretiker med en metode.. Ham må jeg tjekke ud.Et eksempel på tyndbenet diskuranalyse når det er værst men samtidig aller mest underholdende og ofte lærerigt og interessant, præsenteres hver uge af Jersild og Spin. Det er diskursanalyse uden nogen som helst metode, men samtidig god journalistik. De har det altså nemt de der journalister.

Af: Harry Manback

Harry Manback — Thu, 06 Apr 2006 08:42:03 +0000

Lidt off topic. Beklager.Rigtig mange diskursanalytikere har en elendig metode, hvis overhovedet, og dømmer bare diskurs, når de synes de ser en. Det er i hvert fald min opfattelse. Dette er ærgeligt, for i de rette hænder, kan diskursanalyse være en brugbart analytisk værktøj (jf. Andreas’ senester kommentar). En af de bedre, og mere lødige, danske er Niels Åkerstrøm-Andersen, som lægger sine metoder klart, og gør det klart hvad kriterierne for en diskurs er, således at man senere hen i det mindste kan kritisere hans metode og hans evne til er efterleve den.

Af: Andreas

Andreas — Thu, 06 Apr 2006 07:07:03 +0000

Jeg er enig i, at diskursanalyse kan være noget hø og er svær at kontrollere. Derimod er jeg ret begejstret for hele ideen om diskurs og italesættelse, som kan levere nogle fine forklaringer på hvordan forskellige politikker bliver til og hvordan magten i samfundet er fordelt, forstået som mulighed for at påvirke diskursen. Hvordan man konkret kan udføre en god diskursanalyse er derimod mere vanskeligt, og i forbindelse med konkrete undersøgelser er det en svaghed, at det teoretiske grundlag ikke lader sig teste på en tilfredsstillende måde. Her har diskursteoretikerne stof til brød på bordet.

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Thu, 06 Apr 2006 06:51:19 +0000

Jeg tror ikke formålet er at opstille en forklarende teori, der kan generaliseres. Men det som undersøgelsen kan bruges til er at udstille den generelle opfattelse, og bl.a. den propageret af medierne, som værende baseret på et rimeligt tyndbenet grundlag. Venstrefløjen og den “kulturelle elite” generelt, har altid haft smag for at skyde republikanerne i skoene at de er dumme, uuddannede,korrupte, mangler format osv. osv. Men noget tyder jo på at der ikke er nogen entydig sammenhæng imellem de 2 variable (partitilhørsforhold og statsmandskab, veltalenhed mv.) Synes bare at det er tankevækkende. (selvom sådanne nogle analyser også kan være ekstremt “biased”, kan jeg da forestille mig – uden at være psykologi ekspert)For øvrigt tror jeg ikke at det er en rigtig “diskurs” analyse (den kan fx bruges til noget – det diskvalificerer den vidst allerede) – tror diskursanalyser er mere til for at kritisere systemer, mere end subjekter (for subjektet eksisterer ikke i den post-strukturelle “virkelighed”) Det er ret så populært inde på mit institut, hvor det nærmest er blevet vores “brand” at kunne “diskursanalysere”. Jeg må indrømme at jeg aldrig har forstået hvad man skal bruge det til – jeg har selv forsøgt mig med det én gang, i mit metodefag, og følte at det endte i det rene usystematiske gætteri og produkter af ens umiddelbare luner og indfald. Mao. fuldstændigt idiosynkratisk, og sandsynligvis uden relevans for andet end min papirkurv. Det kan godt være at det er mig der ikke er intelligent nok til at udføre diskursanalyse, men jeg har meget svært ved at se hvordan den form for metode skal ende i andet end tilfældigheder, banaliteter og groteske overfladiskheder. Og så er der iøvrigt problemet med at replikere studiet: det er da nærmest umuligt at regne ud hvordan en diskursanalytiker er kommet frem til den konklusion vedkommende er, og hvordan skal man så nogensinde kunne genbruge det eller styrke tesen senerehen? (endsige bare kritisere det) De fleste diskursanalyser jeg har læst har givet mig den samme fornemmelse – der kommer det ud af det folk vil have. (fx at USAs udenrigspolitik er styret af at det er en nation der ikke kan leve uden eksterne fjernder. Yea right… enten er det en banalitet, som gælder alle nationer, eller også er det bare et udtryk for “forskerens” misrepræsentation og uhyrlige generalisering af den amerikanske kultur). Det kan være at der er nogen andre der kan fortælle mig lidt om hvordan man gør… Mvh

Af: Andreas

Andreas — Thu, 06 Apr 2006 04:32:01 +0000

Den analyse forklarer ikke noget særligt.Af en eller flere grunde har man valgt at undersøge en enkelt valgkamp, hvilket kun kan blive til en gang pegen fingre af enkelte kandidater. Hvorfor har man ikke inddraget mange flere valgkampe og forsøgt at generalisere på baggrund af parti, placering på stemmeseddel, forsvarer eller udfordrer, valgresultat etc.? Det ville da være mere interessant. Men OK, det ser ud til, at de har gjort det, som de har gjort, på en fornuftig måde.