Kommentarer til: Den franske syge — Mark II

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 19 Apr 2006 09:18:17 +0000

US: Du har da helt ret. Pensumkrav er ikke den løsning, som ligger lige for for mit vedkommmende. Det er ikke et af den slags forslag, som man har en god ‘gut feeling’ ved. Men du har ret i, at den ligger lige for for de fleste politikere – og det er også pointen. Hvis man skal få politikere til at gøre noget, kan man lige så godt spille på de få strenge, de forstår.Mht. frasen “radikale eller venstredrejede”: Efter at have grint ud (det tog et stykke tid) skal jeg da indrømme, at den politiske korrekthed kom over mig, da jeg skrev det. På et lidt mere alvorligt plan, synes jeg måske ikke, det længere giver mening at tale om venstredrejet i en dansk politisk kontekst. Det er de jo allesammen.

Af: US

US — Wed, 19 Apr 2006 01:43:47 +0000

CB: Det er der såmænd heller intet galt i at prøve på – selvom jeg tror det er skønne spildte kræfter.Du har muligvis ret i, at pensumkrav er en rimelig “second best” løsning, det er trods alt en af de relativt billige måder at prøve at ændre systemet i en bedre retning (vi har ikke spildt så mange penge på det, når det viser sig at være uden effekt).Politikerne kunne nok også, hvis de blev spurgt, blive enige om, at pensumkrav var “den løsning, der synes at ligge mest lige for”. Grunden til at jeg vendte mig så voldsomt mod din pragmatiske linje, var specifikke ovenstående vending. At det er “den løsning, der synes at ligge mest lige for”. For det er ikke politikere, der har fremført den – det er en fremtrædende liberal debattør.Pensumkrav er altså ikke den løsning, som bør ligge mest lige for for ret mange andre end politikerne. Det er her jeg er lidt nervøs. Hvis selv danske liberalister begynder at se pensumkrav og lignende løsninger som dem, der “ligger mest lige for”, så er der noget helt galt.Hvad mener du i øvrigt med “radikale ELLER venstredrejede”?

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Mon, 17 Apr 2006 04:38:28 +0000

Min kommentar skal bestemt ikke læses som om jeg er glad for centrale beslutninger! Men som den danske hverdag nu engang ser ud – lærere i både folkeskole og gymnasium er overvejende radikale eller ventredrejede – tror jeg stadig, at en form for blød kanon er en rimelig ‘second-best’ løsning. Vi får ikke et mindre offentligt skolesystem de næste mange år, så hvorfor ikke prøve at gøre informationen, det udbreder, en anelse mere mangfoldig?

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Mon, 17 Apr 2006 03:49:23 +0000

For øvrigt kan jeg anbefale et essay af Terry Moe og J.E. Chub:Chubb, J.E. and T.M. Moe (1988), Politics, Markets and the Organization of Schools, American Political Science Review, Vol. 82, No. 4, pp. 1065-1087.Det er en sammenligning af offentlige og private skoler – den er rimeligt interessant, selvom den er lidt gammel. Selvom den måske lidt ukritisk accepterer det private system, og ikke efterlader et eneste argument for det offentlige. Man kan også kigge på hans bog “Schools, Vouchers and the American Public.”Mvh

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Mon, 17 Apr 2006 03:43:40 +0000

Jeg synes også at pensumkrav og centrale reguleringer på hvorledes der skal undervises på gymnasium og folkeskole er en skidt løsning – hvad enten det gælder undervisning i national økonomi eller eksamensformer. At sige at det er i gymnasiet at problemet ligger, og ikke så meget folkeskolen, er også forkert synes jeg. Det er ikke i økonomiundervisningen at problemet ligger som sådan, for det er i folkeskolen at man bliver opfostret i selve tankeformen bag de doktriner som man senere bliver præsenteret for i gymnasiet. Og man ville ikke æde det så råt, hvis man havde læst noget skønlitteratur i folkeskolen, hvor moralerne stred stærkt imod den gymnasiale litteraturs moralske maksimer. (f.eks. “no such thing as a free lunch” og andet i den boldgade.)Der er behov for differentiering – nu har jeg aldrig gået på privatskole, så jeg ved ikke hvordan det er der. Men problemet er vel at langt størstedelen af de danske folkeskoler og gymasier er statsejede – og dermed mere eller mindre homogene, både i deres reguleringer men også deres fagkulturer (alle er offentligt ansatte, og langt de fleste stemmer vel også gerne til venstre for midten – der er måske et par “borgerlige” radikale imellem…). Hvis det privatejede skolevæsen fyldte meget mere, ville man vel også sikre sig at flere forskellige verdenssyn blev repræsenteret…?Mvh

Af: US

US — Mon, 17 Apr 2006 02:54:26 +0000

At lærerne ikke er up to date er et problem, som primært skyldes status quo; at befolkningen har vænnet sig til, at der er én offentlig løsning, og at det er den eneste måde tingene kan gøres på. At centralisere yderligere vha. pensumkrav er ikke nogen løsning – det vil kun modvirke muligheden for på sigt for alvor at få markedet på banen.Når kvalitet, som nu, ikke er nogen væsentlig konkurrenceparameter, bliver resultaterne kort sagt derefter. Hvis man ønsker at sikre, at eleverne lærer det staten gerne vil have dem til at lære, er der ingen mere effektiv metode end centralisering. Hvis man ønsker at fjerne konkurrencen i undervisningssektoren, er der ingen mere effektiv metode end centralisering og læseplaner til at fjerne de enkelte gymnasiers mulighed for at differentiere sig.Bjørnskovs “løsning” minder om socialisternes (eller mere generelt: noget nær samtlige folketingsmedlemmers) generelle tilgangsvinkel til diverse problemstillinger: Den offentlige løsning virker ikke så godt som vi ville ønske det – vi må hellere regulere noget mere, så den virker bedre.Pensumkrav er ikke nogen løsning. Det som vi skal have på bordet, er mere konkurrence og mere privat initiativ.

Af: Limagolf

Limagolf — Sun, 16 Apr 2006 10:31:21 +0000

Undskyld mig, men mit bud er at 99% af de børn der forlader folkeskolen ikke har den fjerneste anelse om hvem Keynes er.Så ikke så meget grund til bekymring der.Og vi fik da også en vikar der var nyuddannet fra Tvind. Første projekt: “fagbevægelsens historie”. Det jeg husker var at Louis Pio tog imod pengene og rejste :-)Anyway, det er da rigtigt at skolesystemet i høj grad er venstresnoet, men folk har også en masse politisk baggage med hjemmefra.Alt i alt, skal det nok gå altsammen!/Limagolf

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Sun, 16 Apr 2006 06:34:16 +0000

Mon ikke den franske særlige tilgang til undervisning i økonomi egenlig er ganske rationel og ikke begrundet i en særlig fransk indpodning i uddannelsessektoren: Når nu statslige jobs ifølge de unge selv giver den bedste og sikreste livsindkomst, er det da mest optimalt for lærerne, de studerende m.v. at betragte markedet med stor skepsis, at anse kapitalisme som en tvivlsom affære osv. Det er jo i netop i den ikke-markedsmæssige, statslige sektor, man tilstæber at skulle slå sine folder.Hvis ovenstående er rigtigt, ville en løsning være at gøre netop de statslige jobs langt mindre attraktive, men det er jo på kort sigt er helt urealistisk. På længere sigt kunne stramme offentlige budgetter muligvis hjælpe på problemet, hvilket på den anden side nok også er tvivlsomt inden for en realistisk horisont.Men tro på, at ny ideer (eller nye diskurser) om markedets fordele via undervisningssektoren skulle kunne bevæge sig op og ændre forholdene på samfundsplan, er det ikke en (ja, undskyld) meget fransk-diskursiv måde at tænke på?En attandent le crise economique de France.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Sun, 16 Apr 2006 03:27:09 +0000

Folkeskolen er ikke problemet her, selvom den der det på så mange andre områder. Gymnasiet, derimod, sætter varige spor i folks hoveder. Og her er de fleste samfundsfagslærere enten uddannet i 70’erne eller – og det skriver jeg med risiko for at påkalde mig nogle af mine kollegers vrede – uddannet på statskundskab, hvor undervisningen i nationaløkonomi hverken er særlig populær eller videre up to date. Den løsning, der synes at ligge mest lige for, er at indføre pensumkrav. Men det lugter jo at kanon, så tror vi på at det bliver accepteret? Forslag udbedes!

Af: Peter Buch

Peter Buch — Fri, 14 Apr 2006 05:24:05 +0000

Man kan koncentrere sig om de pensumkrav de er opstillet for de forskellige fag så vidt jeg ved. At der i opstillingen af disse krav kunne være drejninger eller åbenlyse tendenser som kunne have behov for modernisering eller udvidelser eller præciseringer må være oplagt; men det burde de udvalg og instanser der skal styre området vist allerede være opmærksomme på. I konkrete tilfælde burde sager kunne rejses i pressen og af politikere. Problemet er jo stadig at liberale ikke som sådan har mange repræsentanter blandt valgte politikere – som jeg ser situationen.

Af: US

US — Thu, 13 Apr 2006 23:14:08 +0000

Undertegnede kan så i øvrigt tilføje, at den rosenrøde beskrivelse af velfærdsstaten og Keynes desværre ikke kun praktiseres i samfundsfag – som jo er et valgfag man i det mindste kan vælge fra. I min gymnasietid for ikke så forfærdeligt længe siden, var mine oplevelser i fagene dansk og historie langt værre.I det meste af 3.g læste vi i dansk litteratur fra det 20. århundrede (vi havde samme lærer alle år, så forløbet var kronologisk) – vi fik set på socialistisk dansk litteratur (findes der andet?) og snakkede om postmodernismens mange glæder. Vi lærte at Rifbjerg var det ypperste inden for dansk litteratur, og at Hans Kirk var den førende danske forfatter i første halvdel af århundredet. I historie læste vi blandt andet et uddrag om efterkrigstiden, hvor der malende blev fortalt om “danskernes voksende efterspørgsel efter de gratis velfærdsydelser”.Gratis?Det var tider. Og det var fag man ikke kunne vælge fra. Den socialistiske ensretning finder sted på mange fronter, og det er bestemt ikke kun i samfundsfag der er en ideologisk slagside.Jeg tror grundlæggende at det er en fejl at forsøge at påvirke undervisningslitteraturen eller andre teknikaliteter inden for det offentlige system. En kulturkanon løser for eksempel ingenting, og ingen gymnasielærer skifter ideologisk ståsted fordi man brokker sig. Snarere tværtimod.Det ville derfor være spild af tid og penge for CEPOS at beskæftige sig med sådan noget. Mit råd ville bestå i, at man i stedet forsøgte at opstille nogle fornuftige modeller for liberalisering af undervisningssektoren og så overbevise den almindelige dansker om, at ingen unge mister noget ved at få frit valg til at undervises på den måde, de måtte finde bedst. Det der er nødvendigt er at overbevise danskerne om, at det frie valg i undervisningssektoren ville være at foretrække frem for den offentlige one size fits all løsning. Alt andet er bare lappeløsninger, og det virker ikke. Det har regeringen for længst bevist.

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Thu, 13 Apr 2006 07:53:05 +0000

Da jeg blev undervist i samfundsfag i gymnasiet, fik man nærmest det indtryk fra bøgerne at Keynesianismen var den dominerende økonomiske teori, og at monetarisme var en mere eller mindre forældet disciplin. Hvorefter man sad tilbage, dybt forundret over at så mange økonomer i verden prædikede det – herunder IMFs. Da jeg kom på universitetet og blev undervist i Mankiws neo-keynesianske bog, blev jeg ret overrasket over at finde ud af at monetarismen på lang sigt var den teori der havde fat i den lange ende, og at keynesianisme i bedste fald var et kortsigtet projekt. Siden da er jeg næsten kun blevet konfronteret med kritik af keynesianismen og dens begrænsninger – men vores politikere taler stadig i det samme gamle sprog om ekspansiv og aktiv finanspolitik. Hvis man virkeligt skal helt til universitetet for at finde ud af at det er noget vås, hvad skal der så ikke blive af det danske demokrati…?Konklusionen må være at “ideas matter, indeed”, og at det danske statsstyrede skolevæsen er et af de mest effektive våben at sprede dem med.Mvh

Af: Peter Buch

Peter Buch — Thu, 13 Apr 2006 03:45:15 +0000

Cepos ville nok gerne sponsere undersøgelser af lærebogsmaterialet hvis selskabet havde penge nok til det.Herfra – en ikke numerisk meget tjenende eller Cepos givende – skal der gerne lyde en opfordring til indsigtsfulde pensionister uden stort monetært behov til at gå igang med opgaverne.Der er klart behov for privat finansieret forskning på et utal af områder.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 12 Apr 2006 10:04:32 +0000

Ja, så begynder situationen i Frankrig jo ligefrem at give mening! En lille ekstra observation herfra: Da min medforfatter på en række WTO-papirer præsenterede et af dem i Paris for et års tid siden, fik han følgende absolut uofficielle og anonyme besked efter mødet: Vi har det virkeligt godt med, at du præsenterer de her markedsvenlige, antiprotektionistiske resultater hernede. Hvis vi havde lavet den type forskning, var vores forskningsmidler øjeblikkeligt blevet taget fra os.I og med at bevillinger osv. er stærkt centraliserede i Frankrig, har politikere og centraladministration stor indflydelse på, hvad der forskes i og hvad der må konkluderes. Måske en ekstra bid forklaring på at Frankrig hænger fast i 30 år gammelt keynesiansk nonsens?

Af: Harry Manback

Harry Manback — Wed, 12 Apr 2006 04:02:56 +0000

Både i gymnasiet og på universitetet oplevede jeg i økonomiunvervisningen den klassiske klassifikation af monetaristerne som ‘de onde’ og ‘keynes’ som ‘den gode’. Monetaristerne blev nærmest bare nævnt for mangfoldighedens skyld, og for at give et indtryk af politisk objektivitet i undervisningen. – Der tror jeg ikke at Danmark er så forskellig fra Frankrig.

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Wed, 12 Apr 2006 00:24:46 +0000

Nogen burde sætte sig ned for at skrive den nøgterne, kradse bog med titlen “The Fall of France” om den gradvise forstening og “Argentina’isering” af dette land.

Af: JJA

JJA — Tue, 11 Apr 2006 23:59:46 +0000

De danske skolebøger i gymnasiet, og i høj grad stort set alle lære i samfundfag, har ophøjet keynes til gud. Sørgligt men sandt. Nogle lærebøger kommer med (ikke altid posetive) fremstilling af markedet, og nogle få af dem har endda et afsnit om “problemerne ved velfærdsstaten”. Det værste er dog lærene. Tror ikke der sker noget før en ny generation af markedsvenlige gymnasielære afløser de nuværende.