Globalisering er ikke noget nyt!

Jeg tilbringer det meste af min arbejdstid – og en god bid af min fritid – på at forske på mit kontor, eller underholde studerende i de dertil indrettede lokaler på Handelshøjskolen her i Århus. Begge dele kan ofte være frustrerende, så når lejligheden byder sig, nyder jeg at stige ned fra elfenbenstårnet og møde rigtige mennesker. I og med at jeg har fået min uddannelse af samfundet, som pt. også betaler min løn, synes jeg at jeg har en forpligtelse til at formidle min specielle viden på de områder, jeg nu engang forsker i. At det så også er både sjovt og gavnligt for min forskning er blot en ekstra bonus – prøv at forklare komplicerede ideer til menigmand, og du vil hurtigt opdage om du selv har styr på dem!
Forleden var jeg inviteret til at holde et kort foredrag om globalisering for en af Rotary-klubberne i Århus, og som det nogle gange sker, blev jeg mindet om, at det der er almenviden i elfenbenstårnet, ikke altid er det i resten af samfundet. Denne gang drejede det sig om globaliseringens historie. Det viste sig nemlig, at selv Rotarymedlemmer, der som oftest er interesserede og informeret up-to-date, ikke er klar over, at globaliseringen som vi diskuterer den dagligt, slet ikke er et nyt fænomen.

Den folkelige myte, som selv en del af det akademiske parnas synes at tro på, siger at vi aldrig har set så store handelsmængder, så kraftige investeringsstrømme, eller en informationsrevolution som den, internettet har bragt os de sidste ti år. Det er en myte, som de fleste vel kan nikke genkendende til, politikere gentager og agerer efter, og sociologer bygger dommedagsscenarier over for vores sociale liv. Myten er ikke blot misvisende, men helt grundlæggende forkert.

Den moderne globalisering startede helt tilbage i det 15. århundrede med de store opdagelsesrejser – Columbus, da Gama osv. – der åbnede søveje til fjerne egne af verden og samtidens øjne for deres muligheder. Med tiden blev navigationen bedre, skibene blev større, hurtigere og mere sødygtige, og kontakterne med fjerne lande blev udbygget, enten gennem handelsstationer eller regulære erobringer. I første halvdel af det 19. århundrede var transportpriserne derfor kommet så langt ned, at det virkelig begyndte at batte noget. Samtidig meldte dampskibet sig på banen og Suez-kanalens indvielse i 1869 reducerede dramatisk søvejen til Indien. Og da Adam Smiths frihandelstanker langt om begyndte længe at fortrænge merkantilisternes økonomiske nonsens, både på det videnskablige og politiske plan, tog globaliseringen for alvor fart.

En anden udvikling, der fandt sted på samme tid, gav en virkelig revolution. I 1850 lagdes de første undervandskabler til telegrafaktivitet mellem England og Frankrig, og i 1866 lykkedes det ved hjælp af Brunell's kæmpeskib Great Eastern at lægge det første transatlantiske kabel, der holdt. Den første meddelelse indeholdt et tillykke, og beskeden om, at Preussen og Østrig havde sluttet fred. Verden var fra da af blevet næsten ubegribeligt meget mindre.

Perioden mellem cirka 1870 og udbruddet af første verdenskrig blev derfor karakteriseret ved en hurtigt stigende økonomisk integration mellem verdens lande og kontinenter. Med andre ord, perioden 1870-1912 kaldes ofte for den første globaliseringsbølge. Via den øgede handel og den langt hurtigere udveksling af informationer som for eksempel det transatlantiske kabel muliggjorde – dengang var det ikke internettet, men telegrafen der drev udviklingen – blev priser og investeringer i hele verden meget tættere sammenblandet. For eksempel begyndte aktiepriserne på børserne i New York og London at bevæge sig sammen, fordi de to lande nu delte økonomiske vilkår.

Det nye i globaliseringen i de sidste år er således ikke omfanget. Vi er blot ved at være tæt på det niveau, vi kendte til for hundrede år siden. Det nye er heller ikke, at fattige lande nyder godt af den, på trods af hvad sociologer og den marxistiske venstrefløjs ideologiske dinosaurer påstår. Nu er det lande som Chile, Thailand og Mauritius, der har enorm gavn af at udnytte de globale fordele, som de nu engang har. For hundrede år siden var det USA, der benyttede sig af dets billige arbejdskraft, Argentina, der rykkede ind i de rige landes klub ved at udnytte sine naturressourcer, og et lille land i Europas nordligste periferi, der blev uhørt rigt på at sælge smør og bacon. Og hvis nogen skulle være i tvivl (hvad jeg ikke håber på!), er det sidstnævnte land selvfølgelig Danmark.

Hvis vi vil tage ved lære af den første globaliseringsbølge, i stedet for at lukke øjne og ører for den og gøre som om vi ikke forstår den, vi sidder i lige nu, bør det være klart for alle, at globaliseringen er en fantastisk mulighed. Om man så bruger den, er en anden sag. Som landmænd nogle gange siger: Man kan trække et svin til truget, men man ikke tvinge det til at æde. Globaliseringen skal omfavnes og ses som en mulighed i stedet for en trussel. De lande, der gjorde det for hundrede år siden, blev rige dengang. Og dem – der som vores eget land – blev ved med at være åbne, fik en gradvist højere levestandard, mens andre – som for eksempel Argentina – der efterfølgende lukkede sig om sig selv, faldt tilbage i rækkerne igen, med de fattigste som de største tabere.

Hele pointen i dag er: Lær af historien! Dampskibe og tog transporterede folk, som fly gør det i dag, og telegrafen var tidens internet for hundrede år siden. Hvis vi gider interessere os for historien, i stedet for blindt at skrige, at det hele er nyt og vi forstår det ikke, kunne det være, at vi kunne få en kvalificeret debat om globaliseringen. Og så kunne vi måske undgå de gigantiske skæverter som både EU og vores hjemlige politikere slår i frygt for vælgere og resten af verden. Historien viser os, at der intet er at være bange for.

20 thoughts on “Globalisering er ikke noget nyt!

  1. Rasmus Ole Hansen

    Hvad er definitionen på globalisering egentlig?Nu er vi ifølge kalenderen her midt i mellem palmesøndag og skærtorsdag. Hmm, og så skulle globalisering være noget nyt.

    Svar
  2. Chresten Ibsen

    Det er nogle gode pointer du peger på, Christian Bjørnskov. Tak for indlægget. Findes der nogle detaljer om hvor langt “ned” i menigmands liv, den tidlige (1870 – 1912) gobaliseringsbølge gjorde sig gældende? For globaliseringen i dag er – som jeg ser det – mere møntet på alle. Alle skal bruge internettet, alle skal købe varer fra Kina og alle skal sende deres gamle skrot til, – ja – Kina igen.Derudover kan jeg kun give dig ret. Det kan (måske) også siges sådan: Less competition, more coorporation!

    Svar
  3. Peter Poul Bjerregaard

    Det er helt rigtigt set, at alt for mange ser globaliseringen som et nyt fænomen. Man kan dog ikke benægte, at verden til stadighed integreres, både politisk, kulturelt og økonomisk, og at det sker med større og større hastighed. Verden anno 2006 er således langt mere integreret end verden anno 1906. Det vidner internettet, den øgede mobilitet, Kinas vækst og nye og stærkere handelsstrømme om.

    Svar
  4. Rasmus Ole Hansen

    og dog kunne man i 1906 rejse rundt i verden uden pas og uden alskens visum pjat.Verdenshandlen var også ret stor på det tidspunkt. Lige før 1. verdenskrig var verdenshandlen på et niveua, som man først igen nåede op på i løbet af 90`erne. Fakta kan Christina Bjørnskov leverer?

    Svar
  5. Rune Toftegaard Selsing

    Hej Christian og JRHuntington påstår, at der absolut ikke er nogen sammenhæng mellem samhandel og fred og hele interdependens-teorien derfor ikke holder. Set i det lys, at samhandelen var ganske stor i Europa før 1. verdenskrig brød ud, kunne man godt give ham ret, men det er jo temmelig spinkelt empirisk grundlag. Derudover faldt handelen mellem mange af de centraleuropæiske lande fra 1900 til 1914, selvom det på verdensplan endte i en lille fremgang. Ved du Christian, om man reelt kan sige noget (sådan regressionsmæssigt, jeg læser polit…) om teorien om interdependens holder? Er det i øvrigt ikke også lidt uretfærdigt, at sammenligne andelen af samhandel med 1912 og i dag. Der er jo også sket betydelig skift i produktionsformen og vi har fået meget store servicesektorer (især den offentlige!), der er betydeligt sværere at handle med.Ser man udelukkende på manufakturvarer nåede vi sammen niveau som 1912 allerede engang i 70’erne. I øvrigt har du helt ret i, at den pædagogiske indsats er nødvendig. Det er ikke så mange år siden, jeg blev student, og i gymnasiet lærte vi absolut intet om de to store globaliseringsperioder. Peter:Det sker ikke med større og større hastighed. Vi har været igennem de store frihandelsperioder, og lige pt. er vi mig bekendt gået temmelig meget i stå. Rasmus:På den tid begyndte man faktisk at bremse immigrationen. Men pointen er også, at man skal nå et vidst økonomisk niveau inden man får råd til at immigrere, og dengang var vi ikke “truet” af indvandring fra mindre udviklede lande, fordi de ganske enkelt ikke havde råd til at rejse.

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    Rasmus har helt ret – bortset fra at jeg foretrækker at blive kaldt Christian i stedet for den kvindelige udgave af mit navn:-)Mht. fakta: I 1913 blev 22% af verdens samlede indkomst handlet internationalt. Den andel nåede vi ganske rigtigt først op på i midten af 90’erne. Men det skal her bemærkes, at der i dag er langt flere lande i verden. F.eks. var Kenya, Tanzania, Uganda og dele af Malawi i 1922 et territorium under navnet Britisk Østafrika. Handel mellem dele af det talte derfor ikke som international handel. Der er derfor grund til at regne de 22% i 1913 som mindre handel end der reelt var, set i forhold til idag.Et andet forhold, der bestemt indikerer at vi er mindre globaliserede idag end dengang er, at mens 63% af britiske investeringer i starten af 1900-tallet gik til kolonierne, er det samme tal idag langt mindre. Grunden er primært, at ulandene (de tidligere kolonier) idag har meget dårligere institutioner – retsvæsen og offentligt bureaukrati – end da de blev regeret af briterne. Men det rokker ikke ved det faktum, at investeringsmæssigt er vi et godt stykke fra den globaliserede situation for hundrede år siden.

    Svar
  7. JR

    “Men det rokker ikke ved det faktum, at investeringsmæssigt er vi et godt stykke fra den globaliserede situation for hundrede år siden.”Men det rokker måske ved argumentet om, at økonomisk globalisering og samhandel er _vejen_ til fred? Måske er sammenhængen mere kompleks end som så.

    Svar
  8. Peter Buch

    Det er altid interessant med historiske oversigter – hvis man nu er af en type der synes sådan – men jeg kunne godt savne lidt materiale om hvordan sagerne er hvis vi forestiller os mennesker som nogle (mere) aktive deltagere end de ofte synes mig fremstillet som deltagende i nogle af globaliseringens processer. Er det ikke muligt for endnu flere grupper og enkeltpersoner med en vis kapital at lave utallige modeller over:eksempelvis – citat: Systemax™ is the Great American PC Maker.Ask your current PC Vendor 3 questions:1. Are 100% of their systems assembled in the USA by US workers?2. Are 100% of their tech support calls and emails answered in the USA by US workers?3. Do they have a company policy to NEVER export American jobs?If they can’t answer YES to all 3 questions, then come ask Systemax™. We say “Yes” to the American worker. We are the largest, most reliable PC manufacturer in the country that can make these claims. We’ve been assembling and supporting the highest quality PCs with the latest technology in Fletcher, Ohio for over 20 years.citat udsnit slut.Er egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse at betragte som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere ( blot ) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet?

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    Hej RuneMht. manufakturvarer har du da ret. Det er også rigtigt at der er sket store skift, sådan at vi har en række uhandlede varer i vores forbrug idag. MEN (!), det vil være svært misvisende at fokusere på manufaktur alene. Der hvor liberaliseringen halter længst bagefter, er jo netop landbrugsvarer – ikke manufaktur. Og det er også et åbent spørgsmål om flere af de nu uhandlede varer ville handles, hvis man liberaliserede handlen med service. Tag et kig på EU internt, som i princippet burde være et frit marked. Her er der absolut ikke fri bevægelighed for service.

    Svar
  10. David G.

    CB: Du kender formentlig Angus Maddisons beregninger af hvad han kalder globaliseringstakten (groft sagt produktet af værdien af væksten i international handel ganget med befolkningstilvæksten), og som viser, at den var større 1800-1840 end 1871-1913, lavest 1913-1950 og 1973-2001 næsten på niveau med 1871-1913. Den generelle pro capite vækst korrelerer altid positivt med globaliseringstakten, jo større den ene, desto større den anden.Interdependens (mere samhandel og kommunikation = mere fred) forekommer mig som historiker at være vås. De antikke grækere forstod hinanden fint, handlede flittigt og førte alligevel endeløse krige med hinanden. 1. Verdenskrig brød ud efter en voldsomt accelererende globaliseringsperiode, og ikke fordi stormagterne ikke forstod hinanden. De forstod hinanden ganske udmærket, det var derfor, de gik i krig med hinanden. Jeg forstår fx også islamisterne ganske udmærket, og jo mere jeg forstår dem, desto mindre ønsker jeg at underkaste mig dem. Global jihad er en funktion af globalisering, bare ikke én, der skaber vækst, men derimod krig og fattigdom.De gamle britiske koloniers selvruinering er naturligvis et stort minus for globaliseringen, men den kan kun af marxister og befrielsesteologer tilskrives Vesten eller kapitalismen.Når man siger at globalisering alt andet lige gavner alle i sidste ende, er der dog en del mellemregninger. Fx skorter det allevegne på de masser af velbetalte arbejdspladser, der skulle opstå i takt med, at vestlige virksomheder udflager manufaktur og i stigende grad service. Der er noget, der ikke helt fungerer, som det skal. Ricardos bevis for, at ethvert land vil producere det, det er bedst til, uanset hvad andre kan, synes ikke at holde helt så godt, når vi taler om international arbitrage i arbejdspladser snarere end i produkter. 56 millioner amerikanske arbejdspladser er sårbare for udflagning, siger Alan Blinder. Det er halvdelen af den private arbejdsstyrke. Kan de alle blive innovative opfindere? Og af hvad? Kan danske slagteriarbejdere eller telefonproducenter i Pandrup det? For det er vel kravet.

    Svar
  11. Peter Buch

    “…Hvis vi gider interessere os for historien, i stedet for blindt at skrige, at det hele er nyt og vi forstår det ikke, kunne det være, at vi kunne få en kvalificeret debat om globaliseringen…”- havde hr. Bjørnskov mon en kommentar eller et svar på mit spørgsmål- “Er egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse at betragte som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere ( blot ) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet?”-venlig hilsen Peter Buch

    Svar
  12. Søren P

    Jeg kan da komme med et bud Peter Buch; hvis betingelserne ikke ændrer på den pris som virksomheden kan tage for sin vare og hvis de betyder at omkostningerne stiger, så falder profitten. Forskellen i profitten (før og efter betingelserne) ville så kunne betragtes som et forbrug (af betingelser eller anti-globalisering)

    Svar
  13. Peter Buch

    Tak for svar!Dog er det ikke lige det svar jeg eftersøgte.Ordvalget “et forbrug” overfor ordvalget ” egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse” er dog et godt eksempel på forskellen af udgangspunkt efter min mening. Spørgsmålet er stadig – ses egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse af forskningen ( eksempler på divergerende synspunkter er velkomne ) som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere ( blot ) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet?Er globalisering som aådan defineret som 100 % accept af et globalt kapitalistisk system ( hvilket kan være et ideal men ikke aktuelt er en realitet på globalt plan på væsentlige sammenlignelige områder ) uden præferencers optræden og ses anti-globalisering som værende lig med egenpræference-tagen fra investorer, forbrugere og andre interessenter?

    Svar
  14. Peter Buch

    Eller med andre ord- ses personen der er for globalisering af forskere generelt som “den glade forbruger” uden mindste egeninteresse i specielle investeringer, firmaer, nationer, firmaers forhold og lignende som kun læggen vægt på produkters og services pris, anvendelighed osv. og anti-globalisten som en person der vælger ud fra egen-interesser der går ud over de nævnte forhold som pris og service osv.?Hvorledes anser forskningen forholdet procentuelt mellem disse ganske generelt skitserede grupper?Opfører individer i grupperne sig som vi ud fra deres generelle placering kunne forvente?Kan vi udpege en gruppe trend-sættere eller er det store billede af begge gruppers handlinger efter den ærede læsers mening det mest korrekte i oversigters indledninger?

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    Peter, med al respekt for dine utvivlsomt andre kvaliteter, er det du præsenterer her ren cigarkasseøkonomi. Det er selvindlysende rigtigt, at ikke alle får lige stor gavn af globaliseringen. Dem, der er mest parat til at udnytte dens muligheder får selvfølgelig størst gevinst – det er vel din ‘investortype’ – men i og med at nogen får gavn, spreder det sig til resten af samfundet. Lad mig give dig et enkelt eksempel. Din ‘krejler’ tjener på billigere adgang til hændværk og materialer. Det frigør købekraft som han bruger på andre ting – pengene bliver jo ikke syet ind i madrassen, vel? Den ekstra produktion skaber nye arbejdspladser, som din såkaldte ‘normaldansker’ vil værdsætte. Og den ekstra vækst giver også andre muligheder, som folk der ellers ikke bekymrer sig om globalisering, kan værdsætte. Du fokuserer i dine kommentarer udelukkende på de direkte konsekvenser, men de indirekte er af mindst lige så stor betydning.

    Svar
  16. Peter Buch

    “…globaliseringen er en fantastisk mulighed.” skriver hr. Bjørnskov og lad os da se hvordan forskellige typer bruger denne mulighed. Vi kan opsætte forskellige typer: “Investoren” hvis arbejdsområde er alt hvad han ser som havende muligheder for penge i sig, hans arbejdsområde er med globaliseringen udvidet og det er han glad for, hans viden om investeringer er vokset og han kan lægge investeringerne hvor maksimalt udbytte findes.”Krejleren” hvis tilgang er at hans hjem laves billigt- om muligt tjener han på at bo der- og af den indstilling at lav indkomst for ham er en fordel for alle.”Den glade forbtuger” der er glad for koncurrance da det holder prisen nede på hans forbrug.”Normal-danskeren” der har investeringer i hus, aktier, obligationer, lån osv. er ikke tilbøjlig til at gå til globale markeder langt væk da huset skal være lokalt placeret, såvel som jobbet, institutioner, skoler og derfor er noget på sidelinjen i forhold til de øverst placerede.David G nævner: “Når man siger at globalisering alt andet lige gavner alle i sidste ende, er der dog en del mellemregninger. Fx skorter det allevegne på de masser af velbetalte arbejdspladser, der skulle opstå i takt med, at vestlige virksomheder udflager manufaktur og i stigende grad service. Der er noget, der ikke helt fungerer, som det skal.” – og det er jo nok sagens kerne. Måske er “krejler-typen” og “investoren” de afgørende.Brugen af de ekstra muligheder globaliseringen giver udnyttes forskelligt og de ekstra gevinster der fås af den globaliserede vækst giver sig ganske forskelligt udtryk for individer og samfund.Det skulle være klart at jeg mangler præcise talstørrelser og procentfordelinger på ovennævnte typer- det er jo blot skitserede mennesker jeg kender…

    Svar
  17. Peter Buch

    Tak for svar Christian, jeg stiller et spørgsmål til at starte med om firmaer og investeringer og betingelser for sådanne der ( stadig ) ikke får svar, og så kører jeg lidt videre i håb om at det måtte komme.Jeg præsenterer derpå nogle typer, der i sig – efter min mening uanset hvilke tider de lever i – har forskellige tilbøjeligheder som jeg groft skitseret noterer, og mangler tal som du eventult kunne bringe på i hvor høj grad globalisering har påvirket for eksempel investorens investeringer.Jeg er af den opfattelse at dansk udenrigshandel er med EU for omkring 75 % af beløbet og det har det været en del år. Hvordan med investorernes handlers fordeling- det er måske ikke cigarkasseøkonomi – men anderledes interessant og muligt at få tilnærmelsesvise størrelser sat på dette?Krejlerens liv er kort beskrevet at få og lave ting billigt, investorens at tjene og sådan udpeger jeg uden faktuelt tal-belæg, som andre måske kunne bringe, disse som meget afgørende mennesker for det ganske samfund udelukkende på mit kendskab til disse væsener og den min dom jeg fælder over deres kapacitet som afgørende faktorer.De indirekte konsekvensers eller typers determinerende rolle over de direkte med andre ord.For at ændre min bedømmelse mangler jeg tal og procenter, et link eller flere til økonomi-tal er jeg også glad for at modtage!

    Svar
  18. Peter Buch

    Mange tak for svar!Til 1) Det jeg mangler er for eksempel tal for hvor meget investorers aktivitet – aktivitet der foregår ved aktiehandel, børshandel og lignende køb og salgomsætning – dækker i forhold til det samlede økonomiske regnskab. Hvor store størrelser inden for forskellige services, varegrupper osv. henregner forskningen aktuelt til globaliseringspåvirkelige og i hvor store målestokke? Dog kan bemærkes til 2) at de mest tilfredse i en undersøgelse på verdensplan for nogle år siden var menneskene i Bangla Desh og det er vist fordi disse som sådan generelt er temmelig tilfredse – og uden det har noget med globalisering at gøre, da denne efter min viden næppe godt belagt- på undersøgelsens tidspunkt – kan siges at spille en stor rolle for masser i landet.Burde der ikke være en udbredt tilfredshed blandt mennesker i New York, London, Tokyo, det antikke Rom og så videre hvis belæg jeg af en eller anden årsag ikke er stødt på såfremt argumentet om sammenhæng mellem øget handel og subjektiv tilfredshed var validt? Mine groft skitserede væsener er aldeles ikke kunstige – de er levende mennesker som jeg efter seriøs overvejelse mener er temmelig afgørende for meget i samfundet. Grupper som krejlere er selvklart ikke en ideel faktor for en forsker der gerne vil have tal og måske endda større tal at operere med.Nogle undersøgelser har vist at udvikling skabes af 1 til 2 % af samfunds mennesker, og jeg tror at der blandt denne procent er en del af de af mig skitserede investorer og krejlere hvis handlinger for mig at se klart nok i vid udstrækning påvirker en større del mennesker og dermed hele samfundet.Tilbage til udgangspunktet:Spørgsmålet er stadig – ses egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse af forskningen (eksempler på divergerende synspunkter er velkomne) som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere (blot) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet?Er globalisering som sådan defineret som 100 % accept af et globalt kapitalistisk system (hvilket kan være et ideal men ikke aktuelt er en realitet på globalt plan på væsentlige sammenlignelige områder) uden præferencers optræden og ses anti-globalisering som værende lig med egenpræference-tagen fra investorer, forbrugere og andre interessenter?Altså – ses personen der er for globalisering af forskere generelt som “den glade forbruger” uden mindste egeninteresse i specielle investeringer, firmaer, nationer, firmaers forhold og lignende som kun læggen vægt på produkters og services pris, anvendelighed osv. og anti-globalisten som en person der vælger ud fra egeninteresser der går ud over de nævnte forhold som pris og service osv.?Da en stor del af befolkningen har placering af midler i aktier, obligationer, firmaer, kunst og al muligt andet hvordan ser forskningen da på de forskellige tendenser der findes inden for disse områder – nogle køber en aktie og sælger den ikke i live andre handler nye hver dag- oversigter efterlyses og link på dette felt er også velkomne.

    Svar
  19. Christian Bjørnskov

    Så lad mig give dig et par taleksempler fra min egen forskning:Når man øger globaliseringen – hæver handelen med 10 procent – hæver man investeringerne med cirka 1½ procent. 1) Når man har regnet lidt rundt på tallene, vil man indse at det svarer til enten at øge uddannelsesniveauet betragteligt eller at sænke firmaernes omkostninger ved at investere en god del. Link her: http://www.hha.dk/nat/wper/06-2_CB.pdf2) Iegn, hvis man ‘globaliserer’ – øger handelen med 10 %, øger man folks subjektive tilfredshed med deres liv med cirka 2 %. Og det gælder for ALLE grupper i samfundet. Link her: http://www.wif.ethz.ch/research/wp_05_44.pdfJeg håber det er okay som eksempler. Jeg kan selvfølgelig ikke svare på, hvordan det påvirker dine grupper, da de er aldeles kunstige.

    Svar
  20. Julie & emma

    Hej alle sammen.Vi er to piger som har om globalisering i skolen.vi aner ikke hvad det er, så vi ville blive meget taknemlig hvis i gider at fortælle os lidt om det ?venlig hilsen Julie & Emma

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.