Fra den videnskabelige frontlinie

Her på stedet er vi, hvis jeg skal sige det selv, efterhånden ret gode til at kommentere på aktuelle politiske begivenheder. Omvendt er vi ikke helt gode nok til at rapportere om relevante nye indsigter i samfundsvidenskaberne, selvom nogle af os har det som arbejdsområde. Så i og med at årets to konferencer om public choice netop er afviklede, vil jeg prøve at råde bod på vores problem.

Indenfor public choice – gråzonen mellem statskundskab og nationaløkonomi – findes der to videnskabelige organisationer, der hver holder et årligt møde: Det amerikansk-baserede Public Choice Society, og the European Public Choice Society, hvor præsidenten pt. er hollænder. Konferencerne ligger traditionelt i marts-april med den europæiske tre uger efter den amerikanske.

Selvom den amerikanske stadig er værd at tage til, har det de seneste år været den europæiske, der har haft den bedste kvalitet. Amerikanerne har det problem, at deres gennemsnitsalder stiger, mens vi har en fornuftig aldersfordeling – specielt er konkurrencen mellem de yngre forskere knaldhård. Så her er et område, hvor man kan glæde sig over at være europæer. Med otte deltagere ud af de cirka 200, er Danmark også klart overrepræsenteret. Og det er ikke fordi vi leverer dårlig forskning. I 1999 vandt Toke Aidt Wicksell-prisen for bedste papir af en forsker under 30, og med Mogens Justesens velfortjente succes i år, er der to danske navne på en liste af bare 15 vindere gennem årene. Et land med 1½ % af Europas befolkning leverer 4 % af deltagerne og 13 % af priserne!

Så kommer vi til indholdet – er der nogen grund til at interessere sig for det, hvis man ikke lige er universitetsforsker? Svaret er ja, for en lang række vigtige og relevante emner bliver behandlet af nogle af de fremmeste forskere på området. Og det behøver ikke engang være kedeligt! Den schweiziske superstjerne Bruno Frey gav for eksempel endnu et brag af en præsentation på den session om lykkeforskning, jeg havde fornøjelsen af at lede i år. Hans pointe – at selvom vi er ved at få rimeligt godt styr på, hvad er gør folk tilfredse med deres liv, skal politikerne holde fingrene fra det – er da værd at tænke over. En masse andre emner er også relevante – her er blot et (stærkt subjektivt) udpluk fra det fulde program (link her):

–         Designet af folkeafstemninger og den ‘pakke’, man stemmer om, påvirker outcomes. Resultatet af den danske afstemning i 1993 blev foretrukket af et mindretal af danskerne, måske så lidt som 12 % (Mogens Kamp Justesen)
–         Hvordan måler man politisk stabilitet? Det er faktisk ikke så let, og stabilitet er meget mere end man tror (Richard Jon-A-Ping)
–         En større ØMU fører til mindre prisstabilitet, men noget mindre end vi går og tror (Philip Mohl og Christian Fahrholz)
–         Korruption kan være godt for økonomier, hvor staten overregulerer kraftigt (Pierre-Guillaume Méon)
–         Velfærdsstaten er en magnet på indvandring, men indvandrere er ikke så ‘socialt skolet’ som indfødte – og det fører til mindre offentligt forbrug (Karin Mayr og René Böheim)
–         Politikeres uddannelse og profession påvirker chancen for, at de gennemfører nødvendige liberaliserende reformer (Axel Dreher + PhD-studerende)

Overordnet er det inspirerende – og også forbløffende hyggeligt – at gå til disse konferencer. Men de åbner også ens øjne for en masse ting, man ikke vidste og måske slet ikke havde tænkt over. En masse af de indsigter, der bliver givet – det ovenstående er kun et lille pluk – når aldrig ud i debatten eller til politikerne. Nogle gange skal emner blot populariseres og forklares en smule – folk er ikke så dumme som politikere tror. Så her er en opfordring til både kolleger og Punditokraternes læsere. Kolleger – der er al mulig grund til at formidle jeres viden, og læsere – sig til, hvis der er noget I vil have uddybet.

21 thoughts on “Fra den videnskabelige frontlinie

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    “… og at jeg var bange for at nogen ville synes at det var for snævert (og en del vil måske indvende at det er for ensidigt, da PC jo uomtvisteligt følger med en bestemt politisk dagsorden …”Men det er da også kun delvist tilfældet. Netop m.h.t. bureaukrati-teori (som jo altså er lidt udenfor min egen ekspertise) har en prominent fortaler for PC-analyser jo været Patrick Dunleavy, som man næppe kan beskylde for at være højreorienteret. Ser man på PC-traditionens anvendelse bredere, vrimler det (ikke mindst i UK og USA) med forskere, som ikke just deler f.eks. Buchanans, Tullocks, Niskanens m.fl.s politiske konklusioner; mange af disse er blot (med en omskrivning af, hvad der som bekendt er sagt om de neo-konservative), “socialists who have been mugged by reality” …”Spørgsmålet er så bare om der reelt er nogen der gider at komme til det… (udover mig) ;-)”Der skal jo ikke så mange til at udgøre et hold. Ellers er der jo også muligheden for enten et seminar eller at skrive fri hjemmeopgave om emnet. En tredje mulighed, som vi var en række unge studerende (heriblandt ihvertfald et par punditokrater og flere ditto-læsere), der gjorde i slutningen af 1980erne, var at få gennemtvungent sådanne udbud på polit.-studiet, som man så kunne få overført til scient.pol. Det var der vist også andre, der gentog midt i 1990erne.I en anden, men relateret, sammenhæng kan jeg oplyse, at jeg selv til efteråret ser ud til at komme til at udbyde et fag med titel a la “Kollektive Valg: Afstemningsteori og Valgsystemer”, hvor der vil være ihvertfald mulighed for at høre/læse lidt om public choice/social choice teoris syn på demokratiske processer (men det er altså ikke 100 pct. sikkert p.t.).

    Svar
  2. Henrik Dahl Rasmussen

    Martin: “Spørgsmålet er så bare om der reelt er nogen der gider at komme til det… (udover mig) ;-)”Da jeg studerede statskundskab på SDU, tilmeldte jeg mig bl.a. fagene Positiv Politisk Teori og Kollektive Valg. Førstnævnte var en introduktion til rational choice/public choice. Vi var 15-20 studerende i starten… men der faldt en del fra. Sidstnævnte fag blev afviklet som en studiegruppe med fem deltagere. Kun éen (undertegnede) gennemførte faget. I første omgang var jeg lidt irriteret over, at de andre faldt fra… men til sidst var jeg ligeglad. Så – Martin – du skal bare gå efter det, du interesserer dig for… så må resten falde fra eller ej. Når først den ‘demokratiske kamp’ for at få et fag oprettet er vundet, kan du være evigt ligeglad med de andres indsats – eller mangel på samme (nu er der nok nogle af mine tidligere medstuderende – især kvindelige left-wing-POMO-MOFO’s – der mener at man ikke kan tillade sig, at tænke strategisk… men dem om det. Planlægger man sit studie for andres skyld?By the way… Kurrild-Klitgaards vink med en vognstang om at en “nyansat professor” kan bruges, skal du endelig forfølge.Henrik

    Svar
  3. Peter Nedergaard

    At PC skulle indebære bestemte politiske konklusioner – endsige at man nærmest pr. automatik stemmer på bestemte politiske partier – er desværre en udbredt forestilling. Ikke mindst i Danmark.Det er også en stor skam, fordi det PC-teorien i at blive taget op af nye grupper.Derfor ville man gøre den frugbare teori, som PC er, en stor tjeneste, hvis man kraftigere lagde vægt på, at faktisk har noget at byde på for alle – lige fra SF’ere, som ønsker friere import fra u-landene, socialdemokrater, som er modstandere af CAP, over venstrefolk, som via PC kan identificere modstandere af udliciteringer, og til konservative, som der manglende integration som et resultat af beskyttelsen af velerhvervede rettigheder.PC + RC er jo faktisk en teori, som har et implicit normativt grundlag, som vil beskytte de svage (læs: de uorganiserede)og fattige (læs: de ikke-priviligerede).Det ville være velgørende, hvis PC og rational choice også i Danmark blev betragtet som det, den er: en idégenererende, en “opstrammende” mere formel teori, som er den eneste politologiske teori, der er en “lingua franca”-teori kloden rundt.Og så et reklameindslag: I tidsksiftet Økonomi & Politik, som jeg nu har redigeret i efterhånden 15 år, har vi hele den periode bragt PC- og RC-inspirede analyser. Det har ofte været de bedste. Og disse numre kan stadig lånes på biblioteket.

    Svar
  4. Martin Rannje

    @NedergaardDu har ret i at det ikke kan opgøres så simpelt som at sige at sige at PC tjener en vis, klart defineret, gruppe af interessenter.Men man kan, efter min mening, ikke komme udenom at den rent metafysisk/ontologisk el. bare videnskabsteoretisk er udtryk for en speciel agenda (positiv og objektiv videnskab eksempelvis) – specielt set i lyset af den videnskabsteoretiske tilgang der er blevet fremherskende på mit institut. Og selvom jeg absolut er enig med dig i at interesser fra hele det politiske spektrum kan drage nytte af den (i analyser af interessegrupper f.eks.), så er de grundlæggende implikationer af teorien jo af en observans mange ville kalde “konservativ” (i den forstand at den er statisk og “virkelighedsbevarende”). Og det er vel også politisk? Og det er desuden ikke blot frankofile post-strukturalister, kulturrelativister og forbenede marxister der har fremført anklagerne – det er også folk fra den østrigske skole, der har anklaget den for at være anti-individualistisk i den forstand at den tænker strukturelt. (ret mig hvis jeg tager fejl her – er ikke Østrigsk skole specialist.)Uanset om den er det eller ej, vil den i hvert fald altid blive opfattet som politisk inde hos os – og det er jo det som er væsentligt for dem der skal aflægge stemmer.Mvh

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Formelt set er der stadig intet i public choice, er støtter en bestemt ideologi. Men Martin har så absolut ret i, at området specielt visse steder (ex. Danmark og USA) opfattes som en højredrejet retning. Det er ikke mindst pga. at pc er formelt – man kan altså ikke påstå hvad som helst.Så hvis man begynder at lave public choice analyser, bliver man øjeblikkeligt sat i en bestemt bås af de fleste danske politologer. Som Peter Nannestad (et meget kendt ansigt i pc) sagde til mig, da jeg første gang fik en artikel i tidsskriftet Public Choice: Tillykke, nu er du officielt et af de onde mennesker!

    Svar
  6. Peter Nedergaard

    At PC er konservativ og virkelighedsbevarende, forstår jeg simpelt hen ikke: Det da da en teori, som netop kritiserer eksisterende rent-seeking strukturer til gavn for alle dem, som IKKE nyder godt af denne samfundsskadelige virksomhed.Derfor er PC i ordets egentlige forstand progressiv, dvs. kritisk over for, hvad der ikke gavner helheden.

    Svar
  7. Andreas Nylandsted Benediktson

    Der er vist en reel fare for, at mit indlæg drukner i den igangværende debat, men jeg vil da gerne vide, hvilke uddannelser og professioner reformvenlige politikere har. Er det så forudsigeligt som lange universitetsuddannelser og job i det private erhvervsliv?

    Svar
  8. David Dreyer Lassen

    Den gode Jim Buchanan blev i 1995 spurgt af The Region, et tidsskrift i forbindelse med the Minneapolis Fed, om public choice som retning er højreorienteret:”Region: It appears at first glance that many Public Choice economists are politically conservative and free-market oriented. Would that be an accurate description of those academics in the Public Choice movement? Buchanan: I think it’s an accurate description—but it’s an accurate description for a reason. If you take the story I’ve given you, if you recognize that the traditional way we looked at politics had a lot of romance in it, then Public Choice comes along and removes the romance. I think the natural outcome of that is you’re going to be more skeptical about government than you would have been otherwise. Mancur Olson, a good friend of mine, has been influential in Public Choice and objects very strongly to this argument that there is this conservative bias. There is no bias in it as such. But Mancur himself has necessarily had to look at politics differently because of that, despite the fact that his natural proclivity would be more left than mine. There’s nothing inherently biased about it. It’s just that the fact that if you start looking at the political sector or politics from a non-romantic view, you come to a different view on what has been traditional.”Læs selv hele det interessante interview påhttp://minneapolisfed.org/pubs/region/95-09/int959.cfmAlle anbefales i øvrigt hele interviewrækken (se http://minneapolisfed.org/pubs/region/int.cfm ) der tæller alle de interessante – selv Adam Smith kom forbi til et interview :^)Der er jo i øvrigt allerede varianter af public choice på KU. F.eks. Politisk Økonomi, et kandidatfag Christian Schultz og jeg udbyder fra tid til anden på Økonomi i København, bl.a. baseret på Persson og Tabellinis Political Economics (slut på skjult reklame!)

    Svar
  9. Peter Buch

    Som læser igennem kort tid synes jeg der ofte er interessant stof og relevante problematikker på bloggen.Det undrer mig dog noget, at der i den del af virkeligheden der er beskrivelser af mulighederne for fra individers og gruppers side i at foretage faktiske I PRAKSIS UDFØRBARE HANDLINGER TIL FORØGELSE AF UDBUD OG ETABLERING AF DIVERSE EVENTUELT TEORETISK BEGRUNDET synes mig at eksistere et sært forhold til virkeligheden. Hvor studiet af diverse teorier har et mig uforklarligt primat over eksisterende eller kommende etablerende modellers promovering fra implicerede eller andres side i virkelighedens verden, så bloggen bliver for tør og jeg derfor mangler en del af virkeligheden. Blogge kan ikke omfatte alt og er ofte snævert opbyggede kan man da ytre, og det er sandt.Måske kunne nogle links til eller specialundersøgelser over områder der har reel eksistens og potentiel anbefaling fra bloggere afhjælpe mit syn på tørheden. Dette være en opfordring. Som bloggerne naturligvis ikke bør tage sig af da mine sidelinje-præfrencer selvfølgelig ikke skal påvirke en interessant og inspirerende blog.

    Svar
  10. Peter Nedergaard

    David Dreyer Lassens indlæg er meget interessant. Selv om jeg er på Olsons linie i indlægget, har Buchanan jo ret i, at PC er metodisk skeptisk overfor government, men at det i sig selv nødvendigvis skulle føre i en bestemt politisk retning, kan jeg ikke se. Samtidig er der jo en ironi i, at der i enhver PC’ers hjerte vel gemmer sig en romantisk drøm om, at de individuelle præferencer og de kollektivt besluttede præferencer en dag måtte stemme overens. Man kan godt se, at sådan er virkeligheden ikke, at de individuelle præferencer skævvrides i den politiske proces osv. på grund af government failures, men hele ens analytiske forehavende går jo ud på at påpege disse fejl, og det sker vel inderst inde med håbet om, at fejlene, når de påpeges tit nok, ville kunne føre til nye strukturer, således at government failures i et vist omfang også ville blive mindsket. Det er vel i virkeligheden en slags romantisk forestilling; en slags rousseausk håb om, at “volonté individuelle” og “volonté generale” ville kunne bringes til at stemme overens. Så nok fjerner PC den romantiske opfattelse af politik og erstatter den af en mere nøgtern vurdering, men samtidig sker der det, at PC løfter romantikken op på et mere generelt samfundsplan, hvor den også er optimal for helheden. Eller er det for langt ude?

    Svar
  11. Martin Rannje

    Hej,Interessant. Jeg har haft public choice på min basisuddannelse på statskundskab på KU (det er en obligatorisk del af en af kernegrundbøgerne), og desuden haft noget af det i mit institutionel økonomi kursus sidste år. Derudover har jeg ikke læst meget public choice litteratur (udover “Government Failure” af bl.a. Tullock, som jeg fik fat i i USA i februar). Jeg har lidt en opfattelse af at i mange kredse inde hos os opfattes public choice som forældet tankegods (specielt Niskanen har nok været udskældt) – derfor bliver der givetvis også brugt mere tid på at bevise at deres bureaukrati teorier ikke holder stik, end at benytte deres analyser til at udforske politiske institutioner.Men jeg gik alligevel og spekulerede lidt på, og her kommer spørgsmålet, om der reelt ikke er nok stof i public choice litteraturen til at man kunne oprette et selvstændigt fag (udbud) der udelukkende beskæftigede sig med emnet (og kritikken af det)? Dennis Muellers bog om det er trods alt på 700 sider el. lign. Det kunne blot være spændende, og en kærkommen frisk brise inde på mit institut eksempelvis.Det er blot et spørgsmål…Mvh

    Svar
  12. Christian Bjørnskov

    Hej MartinDu har ret i at public choice er udskældt. Nogle gange er kritikken berettiget, mens den andre gange ganske enkelt handler om, at folk ikke kan lide konklusionerne – litteraturen er generelt ret skeptisk overfor offentlige indgreb. Mht. dit eget institut synes jeg, der er værd at understrege, at jeres nye professor er initiativtageren til Punditokraterne – Peter Kurrild-Klitgaard. Peter er også europæisk redaktør på tidsskriftet Public Choice, der er flagskibet på området. Så jeg håber og tror, at du kan se frem til mere public choice på KU i den nærmeste fremtid.

    Svar
  13. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære Martin,Når folk “visse steder” … synes, at public choice er “forældet” p.g.a. Niskanens modeller, så skyldes det i vidt omfang 1) at de ikke har forstået, hvad formålet med modeller a la økonomers er, og 2) iøvrigt ikke har læst op på litteraturen men i stedet tilter mod 30-40 år gamle vindmøller. (Der er simpelthen skrevet _ekstremt_ meget om dét emne fra et rational choice perspektiv de sidste 35 år.)M.h.t. udbud: Mig bekendt tillader reglerne/praksis på IFS-KU, at man som studerende kan foreslå (og vist næsten forlange) et udbud. Så det er bare om at komme i gang … Der er nok en nyansat professor eller et par eksterne lektorer, der vil kunne bruges.

    Svar
  14. Martin Rannje

    Jo tak, jeg ved godt at man kan foreslå udbud på mit institut – jeg har selv fået indført et par stykker. Min eneste indvending er at det skal vedtages “demokratisk” (dvs. af dem der gider at møde op på udbudsmødet – men opbuddet på de seneste møder taget i betragtning er det ikke udelukket at jeg alene kan mobilisere nok support til at få det vedtaget…), og at jeg var bange for at nogen ville synes at det var for snævert (og en del vil måske indvende at det er for ensidigt, da PC jo uomtvisteligt følger med en bestemt politisk dagsorden. På den anden side har der før været udbud der kun handlede om diskursanalyse…).Men jeg vil klart overveje at prøve at få det gennemført – der skulle være gode muligheder, hvis man får det opslået under enten statskundskab el. forvaltning. Spørgsmålet er så bare om der reelt er nogen der gider at komme til det… (udover mig) ;-)Mvh

    Svar
  15. Peter Buch

    “…specialundersøgelser over områder der har reel eksistens og potentiel anbefaling fra bloggere” – er vist den usædvanligt tågede kommentar der her søges afklaret, og uddybning er følgende:Undersøgelser- virkeligheds-studie-cases over enkeltpersoners “systemer” hvilke faktorer indgår i individers og organisationer “manges praksis og teori”, firmaers organisation og teoribrug det samme for brancher, sammenslutninger af diverse art og så videre hvor perspektivet er skarpere eller snævrere end de ofte i medier refererede generelle nationaløkonomiske oversigter med tilhørende teori, der forklarer hvorfor det går som det går.At præsentere: (som citatudsnit beskrevet ovenfor) “…beskrivelser af mulighederne for fra individers og gruppers side i at foretage faktiske I PRAKSIS UDFØRBARE HANDLINGER TIL FORØGELSE AF UDBUD OG ETABLERING AF DIVERSE EVENTUELT TEORETISK BEGRUNDET…” citatudsnit slut.Der er flere muligheder for dig og andre (eventuelt under pseudonym) til at skrive og eventuelt linke til andet end dette ovre under overskriften “Globalisering er ikke noget nyt” hvor stillede spørgsmål endnu afventer svar.Citatudklip derfra:””Tak for svar Christian, jeg stiller et spørgsmål til at starte med om firmaer og investeringer og betingelser for sådanne der (stadig) ikke får svar, og så kører jeg lidt videre i håb om at det måtte komme.Jeg præsenterer derpå nogle typer, der i sig – efter min mening uanset hvilke tider de lever i – har forskellige tilbøjeligheder som jeg groft skitseret noterer, og mangler tal som du eventuelt kunne bringe på i hvor høj grad globalisering har påvirket for eksempel investorens investeringer.Jeg er af den opfattelse at dansk udenrigshandel er med EU for omkring 75 % af beløbet og det har det været en del år. Hvordan med investorernes handlers fordeling – det er måske ikke cigarkasseøkonomi – men anderledes interessant og muligt at få tilnærmelsesvise størrelser sat på dette?Krejlerens liv er kort beskrevet at få og lave ting billigt, investorens at tjene og sådan udpeger jeg uden faktuelt tal-belæg, som andre måske kunne bringe, disse som meget afgørende mennesker for det ganske samfund udelukkende på mit kendskab til disse væsener og den min dom jeg fælder over deres kapacitet som afgørende faktorer.De indirekte konsekvensers eller typers determinerende rolle over de direkte med andre ord.For at ændre min bedømmelse mangler jeg tal og procenter, et link eller flere til økonomi-tal er jeg også glad for at modtage!Skrevet af Peter Buch den onsdag, d. 26. aprSå lad mig give dig et par taleksempler fra min egen forskning:Når man øger globaliseringen – hæver handelen med 10 procent – hæver man investeringerne med cirka 1½ procent. 1) Når man har regnet lidt rundt på tallene, vil man indse at det svarer til enten at øge uddannelsesniveauet betragteligt eller at sænke firmaernes omkostninger ved at investere en god del. Link her: http://www.hha.dk/nat/wper/06-2_CB.pdf2) Igen, hvis man ‘globaliserer’ – øger handelen med 10 %, øger man folks subjektive tilfredshed med deres liv med cirka 2 %. Og det gælder for ALLE grupper i samfundet. Link her: http://www.wif.ethz.ch/research/wp_05_44.pdfJeg håber det er okay som eksempler. Jeg kan selvfølgelig ikke svare på, hvordan det påvirker dine grupper, da de er aldeles kunstige.Skrevet af Christian Bjørnskov den onsdag, d. 26. aprMange tak for svar!Til 1) Det jeg mangler er for eksempel tal for hvor meget investorers aktivitet – aktivitet der foregår ved aktiehandel, børshandel og lignende køb og salgsomsætning – dækker i forhold til det samlede økonomiske regnskab. Hvor store størrelser inden for forskellige services, varegrupper osv. henregner forskningen aktuelt til globaliseringspåvirkelige og i hvor store målestokke?Dog kan bemærkes til 2) at de mest tilfredse i en undersøgelse på verdensplan for nogle år siden var menneskene i Bangla Desh og det er vist fordi disse som sådan generelt er temmelig tilfredse – og uden det har noget med globalisering at gøre, da denne efter min viden næppe godt belagt- på undersøgelsens tidspunkt – kan siges at spille en stor rolle for masser i landet.Burde der ikke være en udbredt tilfredshed blandt mennesker i New York, London, Tokyo, det antikke Rom og så videre hvis belæg jeg af en eller anden årsag ikke er stødt på såfremt argumentet om sammenhæng mellem øget handel og subjektiv tilfredshed var validt?Mine groft skitserede væsener er aldeles ikke kunstige – de er levende mennesker som jeg efter seriøs overvejelse mener er temmelig afgørende for meget i samfundet.Grupper som krejlere er selvklart ikke en ideel faktor for en forsker der gerne vil have tal og måske endda større tal at operere med.Nogle undersøgelser har vist at udvikling skabes af 1 til 2 % af samfunds mennesker, og jeg tror at der blandt denne procent er en del af de af mig skitserede investorer og krejlere hvis handlinger for mig at se klart nok i vid udstrækning påvirker en større del mennesker og dermed hele samfundet.Tilbage til udgangspunktet:Spørgsmålet er stadig – ses egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse af forskningen (eksempler på divergerende synspunkter er velkomne) som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere (blot) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet?Er globalisering som sådan defineret som 100 % accept af et globalt kapitalistisk system (hvilket kan være et ideal men ikke aktuelt er en realitet på globalt plan på væsentlige sammenlignelige områder) uden præferencers optræden og ses anti-globalisering som værende lig med egenpræference-tagen fra investorer, forbrugere og andre interessenter?Altså – ses personen der er for globalisering af forskere generelt som “den glade forbruger” uden mindste egeninteresse i specielle investeringer, firmaer, nationer, firmaers forhold og lignende som kun læggen vægt på produkters og services pris, anvendelighed osv. og anti-globalisten som en person der vælger ud fra egeninteresser der går ud over de nævnte forhold som pris og service osv.?Da en stor del af befolkningen har placering af midler i aktier, obligationer, firmaer, kunst og al muligt andet hvordan ser forskningen da på de forskellige tendenser der findes inden for disse områder – nogle køber en aktie og sælger den ikke i live andre handler nye hver dag- oversigter efterlyses og link på dette felt er også velkomne.Skrevet af Peter Buch den onsdag, d. 26. apr””.Citatudsnit fra Globalisering er ikke noget nyt! SLUT.

    Svar
  16. Christian Bjørnskov

    Hej PeterLad mig først sige, at så længe du holder fast i din opdeling af befolkningen i de grupper, du har fundet på selv, kan jeg naturligvis ikke svare dig, da de grupper ikke findes i data. Jeg har heller ikke i mit universitetsstudium eller mine fem år i forskningsverdenen efter det, hørt om noget der ligner. Når det så er sagt, har jeg tre oplysninger til dig.1) Jeg har ingen anelse, hvor du har dine oplysninger om tilfredshed i Bangladesh fra. I den sidste bølge af the World Values Survey, placerer 23% af bangladeshierne sig i den ‘meget tilfredse’ kategori. Sammenlign det med 47% i USA eller 77% i topscoreren Danmark, og du har et meget andet resultat, end det du henviser til.2)Du spørger om: “ses egen investering i firmaer og opsætning af betingelser for disse af forskningen (eksempler på divergerende synspunkter er velkomne) som modstand mod globalisering eller ses det af forskningen generelt mere (blot) som aktiv deltagelse i erhvervs- og samfundslivet”. Svaret er ret enkelt: almindelige investeringer er, ligesom anden økonomisk aktivitet, blot aktiv deltagelse. Det bliver først til modstand mod globalisering, når enkeltpersoner, firmaer eller organisationer enten gennem påvirkning af politikerne, eller gennem direkte blokade (ex. ulovlige fagforeningsblokader mod polske håndværkere) forsøger at bremse udenlandsk konkurrence.3) Du skriver, at “Da en stor del af befolkningen har placering af midler i aktier, obligationer, firmaer, kunst og al muligt andet hvordan ser forskningen da på de forskellige tendenser der findes inden for disse områder – nogle køber en aktie og sælger den ikke i live andre handler nye hver dag- oversigter efterlyses og link på dette felt er også velkomne.” Svaret: Forskningen ser ikke på de tendenser som noget som helst specielt eller nyt. Folk maksimerer deres udbytte, givet deres informationer og mål. Så hvis du observerer en person, der ikke handler sin aktie, er det nok fordi han er risikoavers – den repræsenterer en sikker værdi for ham. Andre, der er villige til at løbe større risici, handler mere. Længere er den ikke – der er ikke noget hokus pokus i det, og i og for sig heller ingen globalisering.

    Svar
  17. Niels A Nielsen

    Bjørnskov er en usædvanlig tålmodig og venlig mand. Jeg havde nok forlængst ladet astrologen Peter Buch tyde stjerner for et svar 😉

    Svar
  18. Niels A Nielsen

    Det er i øvrigt meget usandsynligt, at Bangladeshere skulle være mere tilfredse med livet end andre nationaliteter. Et af de mest robuste resultater indenfor lykkeforskningen er, at nationaliteters tilfredshed med livet varierer med deres velstand. Jeg har således lige været med til at undersøge ældre europæeres tilfredshed med deres fødevarerelaterede liv, og det var tydeligt, at de fattigste europæiske landes ældre var de klart mindst tilfredse.Et paradoks er det i den forbindelse, at der i rige lande i de seneste årtier ikke er sket nogen mærkbar forøgelse i tilfredsheden med livet, og at personlig indkomst ikke er en særlig god forklarende variabel for tilfredshed med livet. Når menneskers basale behov er tilfredsstillet er der tilsyneladende ikke nogen stor effekt på livstilfredshed af øget rigdom.Danskerne er i øvrigt – uvist af hvilken grund – næsten altid topscorer i disse undersøgelser af livstilfredshed. Måske er vi ofte kritiske brokhoveder, men vi er glade brokhoveder!

    Svar
  19. Christian Bjørnskov

    Kære Peter BuchJeg tror, vi alle er mere end villige til at linke til undersøgelser, der interesserer vores læsere. Men jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke forstod noget som helst af din sidste, usædvanligt tågede kommentar. Hvad er for eksempel “områder der har reel eksistens”? Hvis jeg skal linke til noget – og det vil jeg gerne – skal jeg vide, hvad der bliver bedt om.

    Svar
  20. Peter Buch

    Der findes meget jeg lejlighedsvis kan tænke over i elfenbenskælderen på jobbet på slottet.Links kunne til 1) være:www.nriol.com/content/articles/article1.htmleller tilhttp://www.happinesspolicy.com/2005/12/21/are-they-happy-in-bangladesh/der synes således at være rum for tolkning.Til 2) når praksis og opsætning af firmaer som i det anførte eksempel med Systemax direkte gennem sine præmisser, og den praksis der følger deraf, sætter egne mål op, ses dette ikke som værende anti-globalistisk selvom resultatet synes mig at være dette temmelig tydeligt. På afgrænsede områder.Kan jeg da konkludere at firmaers præmisser og praksis når dette ikke omfatter påvirkning af politikere eller blokader er defineret som “almindelig praksis” af dig eller deler forskningen generelt dette syn?Er anti-globalister da virkelig kun de der påvirker politikere eller laver blokader?Til 3) links til økonomiske oversigter er stadig velkomne. Måske skal jeg skrive andre steder hen – forslag er velkomne også på dette felt!Der er noget lokalt og noget globalisering i det når der handles eller ikke handles med globale partnere, varer og services og det behøver man vist ikke være i elfenbenstårn eller kælder for at finde ud af.

    Svar
  21. Peter Buch

    Hr. Nielsen, jeg er opsynsbetjent og ikke astrolog. Det sidste tror jeg nu heller ikke jeg er præsenteret for nogle som.Undtagen af Dem. Men De tager fejl.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.