Dødsstraf eller dødens pølse?

Lad mig sige det med det samme: Jeg er en stor, principiel modstander af dødsstraf.  Lad mig også sige det med det samme: Nogle gange bliver jeg lidt svag i troen (eller blød i rygraden, eller hvad det passende metafor nu engang er).

Sidstnævnte skete bl.a. efter at have stået 11/9 nede på på gaden, på Greenwich Street i West Village, NY og set det første WTC tårn brase sammen–og derefter dagligt de næste to en halv måned kunne lugte dunsten af, hvad der jo ret beset må have været nogle dele plastic o.l. og nogle dele rester af knap ca. 3.000 uskyldige mennesker, som bare var gået på arbejde.  Det er formodentlig eneste gang i mit liv, hvor jeg på en og samme dag havde venner, der bogstaveligt måtte løbe for deres liv, og hvor jeg tilnærmelsesvis sad på første række til massemord–og jeg kunne endda så kun lige begynde at ane, hvorledes det må flytte ens grænser at opleve krig eller borgerkrig.

Og netop dét kom jeg så til at tænke på, da nyheden kom i forgårs om, at Zacarias Moussaoui var idømt livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.  Og igen i går, hvor danskerne fejrede (eller burde have fejret) 4. maj, som jo er en årsdag, der også–om end på anden vis–bringer emner om mord og fortjent straf op.

En vis, særligt hævngerrig del af mig ville virkeligt gerne se Mousssaoui blive … [bleep].  Og jeg ville på det individuelle–psykologiske og moralske plan–have ret svært ved at være rigtigt fordømmende overfor, hvis der var et par efterladte, som havde gjort, som man ville have gjort i "det Vilde Vesten".  Og de følelser vil givetvis blive forstærket, når jeg på et tidspunkt forhåbentlig får lejlighed til at se den anmelder-roste United 93.

Men som en institutionaliseret og formaliseret straf? Jeg føler det her svært at være enig med f.eks. de mange amerikanske konservative, som i disse dage harcellerer mod, at det ikke blev dødsstraf til netop Moussaoui–f.eks. Wall Street Journals Peggy Noonan, hvis velskrevne klummer jeg ellers er en stor fan af.  Hendes klumme om emnet, som bastant hedder "The should have killed him", argumenterer:

"I happen, as most adults do, to feel a general ambivalence toward the death penalty. But I know why it exists. It is the expression of a certitude, of a shared national conviction, about the value of a human life. It says the deliberate and planned taking of a human life is so serious, such a wound to justice, such a tearing at the human fabric, that there is only one price that is justly paid for it, and that is the forfeiting of the life of the perpetrator. It is society's way of saying that murder is serious, dreadfully serious, the most serious of all human transgressions."

Jeg er ikke sikker på, at dét argument overbeviser mig.  Tværtimod, hvis spørgsmålet er om at statuere et eksempel, som både er retfærdigt og tjener til afskrækkelse, hvad er så egentlig mest effektfuldt, når det gælder islamistiske fanatikere, som er villige til også at slå sig selv ihjel:

  • At slå dem ihjel, så de dermed falder i den "hellige krig" de har ønsket sig, ryger til Muhammed og de lovede dusinvis af jomfruer?
  • At lukke dem inde for evigt i et af de helveder, som USA's supermaximum security fængsler uden tvivl er?*

Jeg ved, hvad jeg foretrækker–også for Moussaoui.  Så hermed et diskussionsemne til tænksomme sjæle, som måtte være tænksomt for eller tænksomt imod dødsstraf:

Hvad er egentlig de bedste argumenter for og imod dødsstraf? 

Vi mener formodentlig alle, at det at slå andre ihjel prima facie og ceteris paribus er forkert; de fleste af os mener formodentlig også, at der kan være undtagelser (f.eks. i decideret selvforsvar o.l.), så dét er ikke de interessante positioner.  Det er "life-boat situations", hvor en filosof udtænker et hyper-urealistisk eksempel til at retfærdiggøre noget (eller det modsatte) måske heller ikke.  Det er derimod generelle udsagn, der handler om principperne for straf, restitution, konsekvenser, o.s.v.

Bolden er givet op.

* PS: Her er uddrag af Wikipedias beskrivelse af ADX Florence fængslet i Colorado, som Moussaoui skal tilbringe sine seks livstidsdomme i: "ADX Florence is a 575-bed facility that generally houses between 400 and 500 male prisoners. About 22 percent of inmates have killed fellow prisoners in other correctional facilities; 35 percent have attempted to attack other prisoners or officers. As a result, most individuals are kept for at least 23 hours each day in solitary confinement. They are housed in a 7-by-12 foot (3.5-by-2 meter) soundproofed room, built behind a steel door and grate. The remaining free hour is spent exercising alone in a separate concrete chamber. Prisoners rarely see each other, and inmates' only human interaction is limited to that of the "correctional officers". Religious services are broadcast in from a small chapel. Most cells' furniture is made almost entirely out of poured concrete, including a desk, stool, and bed covered by a thin mattress. Each chamber contains a toilet that shuts off if plugged, a shower that runs on a timer to prevent flooding, and a sink missing a potentially dangerous tap. Rooms may also be fitted with polished steel mirrors bolted to the wall, an electric light, a 13-inch black and white television that shows only educational programming, which not all inmates are allowed to have, and a cigarette lighter. Windows in rooms are small, set high up in the wall, and point towards the sky, confusing the prisoner as to his specific location within the complex. … Prisoners have complained about excessive steps taken by officers and officials in these types of facilities to control inmates. Constant surveillance and random searches at the whim of prison staff can be humiliating, and their frequency may be used as methods of intimidation and sleep deprivation."

20 thoughts on “Dødsstraf eller dødens pølse?

  1. Rasmus Ole Hansen

    Når forbryderen ikke kan erstatte noget som i forbindelse med mord, så bliver straf vel mere et spørgsmål om hævn. Det er dog tvivlsomt at man kan hævne 9-11 igennem en enkelt mand. Man kan jo kun slå ham ihjel en gang. Der må man så ty til skærsilden, hvis man tror på den slags. Man kan jo så også pine og plage ham eller håbe at livstid vil være ham en pine og plage. Det første er forbryderisk, det andet er vel det samme som at sætte sin lid til skærsilden.Når alt kommer til alt, kan man jo alligevel ikke få kompenseret for en så grusom handling som 9-11 var.

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Når forbryderen ikke kan erstatte noget som i forbindelse med mord, så bliver straf vel mere et spørgsmål om hævn.”I “small scale” er jeg ikke sikker på, at jeg er helt enig med dig (men nok i “large scale” jf. nedenfor). Selvfølgelig kan en myrdet aldrig bringes tilbage, men i en vis forstand kan ingen ugerning helt omgøres. Men mord, manddrab o.s.v. blev dog ret længe i ret store dele af den vestlige verden behandlet som noget, der kunne betales bod for (altså “tort”), ganske på linie med andre ugerninger (ran, røver, uheld, o.s.v.). Se f.eks. Bruce Bensons fremragende “The Enterprise of Law” (http://www.amazon.com/gp/product/0936488301/sr=8-1/qid=1146833532/ref=sr_1_1/104-4232406-6065535?%5Fencoding=UTF8), eller i tilfældet med Island de forskellige værker om dette lands interessante retssystem i middelalderen, f.eks. William I. Millers interessante “Bloodtaking and peacemaking” (http://www.amazon.com/gp/product/0226526801/qid=1146833614/sr=1-1/ref=sr_1_1/104-4232406-6065535?s=books&v=glance&n=283155).”Når alt kommer til alt, kan man jo alligevel ikke få kompenseret for en så grusom handling som 9-11 var.”Enig, men mest af alt grundet begivenhedens omfang.

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Ideelt set, så tror jeg ikke, at mange i bund og grund er imod dødsstraf. En mand, der voldtog og dræbte min datter skulle ubetinget dø for at retfærdigheden kunne ske fyldest. Har de fleste det ikke sådan? Alligevel er jeg modstander af dødsstraf pga. helt uoverstigelige problemer og dilemmaer ved udførelsen af straffen i praksis. At nogen er nødt til at agere bøddel overfor en måske uskyldig tæller ikke på positivsiden.

    Svar
  4. Citizen Dane

    Risikoen for at myrde en uskyldig er vel i sig selv et ganske fortrinligt argument imod dødsstraf. Hvordan kan man på nogen måde forsvare en straf, hvor Staten uundgåeligt vil ende med at slå et uskyldigt menneske ihjel?Derudover kan der være allehånde andre indvendinger af etisk og kriminologisk karakter; dem er der strengt taget ingen grund til at bruge tid på – ovenstående er argument nok, basta.

    Svar
  5. Peter Buch

    Det bedste argument for dødsstraf er at straffens eksistens afholder flere potentielle fra handlinger, der kan gøre brug af dødsstraf reelt forekommende end situationen hvis straffen ikke fandtes.Krige føres til tider på mange planer og en umiddelbar cost-benefit analyse kan opsætte umiddelbar konstaterbar engangsudgift (E) ved dødsstraf overfor langtidsudgift (L) ved livstids fængsel.E>L.Det bedste argument imod dødsstraf er at liv ses som en varig lidelse og eksistensen af dødsstraf kunne tolkes som en kur for lidelsen, der ikke bør eksistere, da det vil være en alt for let nødudgang.eller:Det bedste argument mod dødsstraf er at det er at være med på materialisternes opfattelse, hvilket ikke ses som gunstigt i dette tilfælde, altså at eksistens af konstaterbar masse er defineret som liv og dette kan stoppe.

    Svar
  6. Peter Buch

    Eller L>E – mange tolkninger er mulige når diverse faktorer medtages eller ej.Hvilke mål søges indfriet og hvilke udgiftsrammer eksisterer?

    Svar
  7. JR

    Dit argument mod dødsstraf er altså, en sådan straf ikke er hård nok i forhold til livsvarig isolationsfængsling i et maximum security fængsel. Den vinkel har jeg godt nok aldrig hørt før fra modstandere af dødsstraf.Forstå mig ret. Jeg er enig med dig i, at livsvarigt fængsel kan være en hårdere straf end dødsstraf og at det derfor kan være en passende straf for meget grove forbrydelser.Jeg forstår imidlertid ikke hvorfor det skulle være et generelt argument mod dødsstraf. De fleste argumenter mod dødsstraf plejer at basere sig på, at det er moralsk forkasteligt at staten tager menneskeliv. Det kan man naturligvis mene. Jeg har bare svært ved at se hvorfor det i så tilfælde skulle være mindre forkasteligt at låse dem inde resten af deres liv og dermed fratage dem al meningsfyldt liv.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    JR: “Jeg forstår imidlertid ikke hvorfor det skulle være et generelt argument mod dødsstraf.”Jeg gav faktisk netop _ikke_ et generelt argument imod dødsstraf; jeg ville ikke “front-loade” en åben debat … ;-)Det, jeg gjorde, var at sige, at hvis man tog _Noonans_ ræsonnement, tror jeg fatisk, at livsvarigt fængsel i det pågældende tilfælde vil være en hårdere og mere effektfuld straf end dødsstraf.

    Svar
  9. Schulle

    Hej Kurrild og Co. Jeg er netop ved at læse til eksamen i almene fag på jurastudiet. i Tamm(2005), er der er en oversættelse af Beccaria “Om Forbrydelse og Straf” 1764. To væsentlige argumenter mod dødsstraf er stadig relevante idag:1. Dødstraffens natur fjerner fokus fra forbrydelsen og kommer til at handle om det rigtige i at slå morderen ihjel.. forbryderen blir offeret.. derudover vækker dødstraf så mange følelser, at det bliver et skuespil, det rene pathos, som hurtigt glemmes når forbryderen er afgået ved døden. Det er bedre at lade forbryderen angre sine synder under trange kår.. (ethos)..2. Hvis man grundlæggende opfatter samfund ud fra et kontraktsteoretisk UP, som liberale vel altid gør?. “Hvem er da den som har villet overlade til andre retten til at tage hans liv?”

    Svar
  10. peter

    Måske kunne man tilføje debatten om døsdstraf et mere personligt-moralsk aspekt:En terrorist sprænger 5 personer i luften. Bliver fanget og får en dom på 10 års fængsel. Umiddelbart efter kaprer nogle af hans “venner” et fly med 200 personer, og kræver ham løsladt. Staten forhandler ikke med terrorister, flyet bliver sprængt og 200 mister livet. Hvis man i stedet for havde idømt ham dødsstraf, ville de 200 uskyldige aldrig være blevet dræbt, fordi der ikke ville være nogen grund til at kapre flyet. Man kan jo ikke løslade en død mand.Og nu det moralske spørgsmål til dem, som er imod dødsstraf; Vil du stille dig op face-to-face overfor den far/mor/søn/datter som har mistet et eller flere familiemedlemmer?. Vil du se dem i øjnenen og forklare, at pga. din ideologiske overbevisning (i mod dødsstraf), skulle deres familemedlem dø?. Vi du se dem i øjnene og forklare, at deres familiemedlems død var en rimelig omkostning, for at samfundet kan fastholde det, du opfatter, som en humanistisk orden?.Svar udbedes fra alle modstandere af dødsstraf.

    Svar
  11. Raapil

    1. argument: Det er absurd, at staten vil lære borgerne ikke at ihjelslå ved selv at gøre det (som Susan Sarandon bemærker i filmen Dead Man Walking).2. argument: Risikoen for at myrde uskyldige, som nævnt ovenfor.3. argument: Udstrakt brug af dødsstraf placerer din nation i selskab med diktaturstater som Iran, Kina og Saudiarabien.

    Svar
  12. Peter Buch

    Til tider opfatter jeg mig som liberal og det på en sådan måde ( enkeltpunkt blandt alt det andet), at jeg ikke er andet end modstander af at andre slår mig ihjel. Men selv i en sådan situation må jeg erkende at andre kan gøre det- selv uden formelt at være overladt retten til at gøre det.Dødsstraffens natur- ja, selve dens eksistens skulle være afskrækkende på en del potentielle forbrydere og dermed overføre focus fra forbryderen til forbrydelsen altså handlingen der kan medføre dødsstraffens eksekvering- de og de handlinger kan medføre dødsstraf og et sådan “system” kan medføre at mange der ellers havde udført dem afholder sig fra de handlinger.

    Svar
  13. Martin Rannje

    I øvrigt skal det tilføjes at:1. Langt færre forbrydelser kan straffes med døden i USA. (hovedsageligt mord og “landsforræderi”)2. Muligvis som en konsekvens heraf henretter Saudi A. og Kina langt flere mennesker end USA gør.2. USA benytter andre former for dødsstraf, der, i min optik, er noget mindre barbariske. Dødelig indsprøjtning er den mest hyppigt anvendte, hvor man i Saudi Arabien og Kina foretrækker henholdsvis at halshugge folk til offentligt skue, eller at henrette dem v. nakkeskud på fyldt stadion. (begge lande er vidst nok dog, så vidt jeg ved, begyndt så småt at praktisere de mere “moderne” former for dødsstraf i det små). Men blot det at det i Kina og Saudi benyttes på den “pædagogiske” maner det gør, nemlig at gøre det i fuld offentlig til skræk og advarsel for den øvrige befolkning, det mener jeg adskiller dem væsentligt fra USA.Bortset fra det vil jeg da gerne lige kommentere på trådens primære emne, at jeg nok deler holdning med PKK – at jeg er imod dødsstraf, men alligevel undertiden er i tvivl om det korrekte i det, og om det ikke bare er et resultat af elitær vestlig fise-fornemhed. De væsentligste årsager til at jeg er det er de moralske, at man i en eller anden forstand fornedrer sig til forbryderens niveau og desuden risikoen for justitsmord. Derudover er jeg rent konsekvensmæssigt i tvivl om hvorvidt det overhovedet har den afskrækkende effekt som det hævdes at have.En anden, noget mere irrationel og teoretisk uudgrundelig årsag, er at jeg er i tvivl om hvorvidt jeg selv ville have nosserne til at trykke på aftrækkeren foran en forbryder, og derfor ikke bryder mig om at delegere opgaven til en anden.Mvh

    Svar
  14. Citizen Dane

    Peter (uden efternavn) – du kan lige så godt stille et eller andet hypotetisk scenarie op, hvor terroristen bliver dødsdømt og slået ihjel/henrettet, hvorefter hans venner sprænger et passagerfly med 200 passagerer i luften som hævn, “fordi det ikke tilkommer den (Indsæt land)ske regering at tage nogens liv, det tilkommer kun (Indsæt passende Gud efter eget valg).”Hvis det sker, vil du så stille dig op foran de 200 efterladtes familiemedlemmer og fortælle dem, mens du ser dem i øjnene, at på grund af din ideologiske overbevisning, så blev deres kære slået ihjel?Eller, du kan stille et scenarie op, hvor en forkert og aldeles uskyldig bliver henrettet, 5 år senere bliver justitsmordet opklaret hvorefter den henrettedes kone/bror/søster/mor/etc. kører en lastbil fyldt med sprængstoffer ind i retsbygningen, hvor dommen blev afsagt; 200 mennesker dør.Under alle omstændigheder vil jeg mene, at vi her er ude i et af den slags “tre mænd i en redningsbåd men kun væske nok til at de 2 kan nå i land” scenarier, som Kurrild netop frabed sig argumenter på bagrrund af.

    Svar
  15. Kim Møller

    –> SchulleDu formulerede lige min holdning til dødsstraf bedre end jeg selv har formået: “Dødstraffens natur fjerner fokus fra forbrydelsen og kommer til at handle om det rigtige i at slå morderen ihjel.. forbryderen blir offeret.. derudover vækker dødstraf så mange følelser, at det bliver et skuespil, det rene pathos, som hurtigt glemmes når forbryderen er afgået ved døden.”– Raapil”3. argument: Udstrakt brug af dødsstraf placerer din nation i selskab med diktaturstater som Iran, Kina og Saudiarabien.”Nu skal strafferetslige holdninger jo vurderes udfra fordele og ulemper, ikke med basis i propaganda fra venstredrejede NGO’ere som har fundet det opportunt at associere det amerikanske demokrati med ovennævnte tre diktaturer. I Iran og Saudi-Arabien dømmes folk til døden for religiøse forbrydelser. I Kina for politiske, men også for forseelser der i retssamfund giver kort straf. Proportionerne…

    Svar
  16. Peter Kurrild-Klitgaard

    Moussaoui har iøvrigt netop trukket sit “guilty plea” (m.h.t. ansvar for 11/9, o.s.v.) tilbage:http://news.yahoo.com/s/ap/20060509/ap_on_re_us/moussaoui_14Jeg ved ikke, om det siger noget om dødsstraffen som institution–andet end at det måske er meget godt at være ekstremt forsigtig med anvendelse af den “ultimative” straf.Men det bekræfter ihvertfald nok, at en livstids-straf i max-sec fængsel var det, han frygtede mest–eller ihvertfald mere end at skulle blive en martyr med et permanent møde med Allah, Muhammed og jomfruerne foran sig …

    Svar
  17. Chresten Ibsen

    Jeg synes reglen om, at ingen må slå ihjel er ret væsentlig. I stedet for at se på, hvad den skyldige skal “betale” synes jeg det er mere nærliggende at tænke: “Hvad skal han betale tilbage” på længere sigt. Det vil da – alt andet lige – berige vores samfund mere, hvis vi kunne dømme en flykaprer til evigt havearbejde for samfundet end at samfundet skal “passe på” ham i resten af hans liv. Det lyder faktisk også værre end dødsstraf.

    Svar

Leave a Reply to Chresten IbsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.