Mere citatfusk

Husker De vores citatfusk-konkurrence?

Nå ikke.

Men husker De så Mark Steyn?

Naturligvis husker De ham. Han skriver ikke længere for The Telegraph, og dermed er tirsdagene blevet mere grå, og avisen ikke længere værd at læse (gratis på nettet, men der er jo andre fra UK). For selvom hans aftenlandsstemning ikke lige er min kop te, så han har ret i så meget andet og skriver bedre end de fleste.

Steyn skriver heldigvis stadig for mange andre medier. Her er han for fuld skrue i Chicago Sun-Times, hvor han rister demokraterne i al almindelighed, og senator Kerry i særdeleshed, for deres citatfusk om, at Thomas Jefferson skulle have sagt, at dissens kan være den højeste form for patriotisme.

Det er svært at konkurrere med Steyn, men det bør bemærkes, at Stjernfelt & Thomsen i deres kritik af den negative opbyggelighed, også påpeger det mildt sagt tåbelige i at hylde det negative, dissensen, afvigelsen, uden at gøre sig klart, hvad man så er for.

Men her er Steyn selv:

There is no virtue in dissent per se. When John F. Kennedy said, “We shall pay any price, bear any burden, meet any hardship, support any friend, oppose any foe to assure the survival and the success of liberty” — and, believe it or not, that’s a real quote, though it’s hard to imagine any Massachusetts Democrat saying such a thing today — I could have yelled out, “Hey, screw you, loser.” It would have been “dissent,” but it wouldn’t have been patriotic, and it’s certainly not a useful contribution to the debate, …

Men læs og tænk selv.

2 thoughts on “Mere citatfusk

  1. Rasmus Ole Hansen

    he he, det bliver vist ret svært at overgå sådan et citatfusker genistreg.

    Svar
  2. David G.

    Hvis Steyns aftenlandsstemning ikke er noget for Mr Law, så må Mr Law vel mene, at Steyn har uret i sine dystre spådomme, fx om at de europæiske befolkningers modvilje mod at forplante sig afslører en selvmorderisk fremtidsfrygt, som naturnødvendigt vil medføre Europas islamisering i vore børns levetid, eller om at multikulturalismen med James Burnhams ord er “the ideology of Western suicide”.At håbe at Steyn har uret eller ikke at synes om hans måde at skrive på er ikke det samme som at sandsynliggøre, at han har uret. Hvor har Steyn uret i disse og andre “aftenlandsbetragtninger” og hvordan?Hvis Mr Laws ubehag ved Steyn derimod er ubehag over, at Steyn tillader sig at pege på disse dystre ting, er Mr Law en struds, og det ved jeg, han ikke er.Mr Law må vel mene, at den vestlige verden, demokratiet, velstanden osv. er langt livskraftigere end Steyn mener. Det er da glædeligt, hvis det er sandt, men så må vi efterlyse grunde til den optimisme.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.