Kommentarer til: Årsag, virkning og Bono

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 18 May 2006 06:22:57 +0000

Umiddelbart efter Kenyas selvstændighed gennemførte regeringen med vestlig rådgivning omfattende jordreformer for at sikre de enkelte familier et bæredygtigt landbrug. Gratis jord nok til én familie var mottoet. Men en kenyansk familie er bundet af forpligtelser overfor slægten, så de, der fik jord, fik også mange slægtninge at forsørge på den jord, der var udmålt til den lille familie. Jorden blev givet gratis, og lynhurtigt blev der skabt et jord-til-mund landbrug og absolut intet marked og ingen eksport.Så prøvede man en gang til. Denne gang skulle jorden købes (tøsebilligt, men alligevel) og den skulle derfor belånes i nyoprettede kreditinstitutioner. Resultat: For at betale afdragene blev landbruget omlagt til cashcrops, der opstod markeder, der blev tjent penge og der kom gang i handel og eksport.Med andre ord: giv gratis og intet sker, fordi det ikke etablerer en moderne ejendomsret.Jeg fandt eksemplet engang i slut 70’erne, da jeg skrev speciale om udviklingsteori, og det var en øjenåbner af de helt store.Gid vi kunne åbne øjnene hos de mange veldædere, der på vores regning spolerer de afrikanske fattiglandes udviklingsmuligheder.Samme erfaring i øvrigt med mikrobanking: lån små beløb med afdragforpligtelser og fuld offentlighed omrking låneafviklingen til kvinderne, og de starter omgående små forretninger – “Buzynez” som Nema i Tanzania kaldte det. Og så sker der noget. Intet overgår ejendomsret i kombination med kreditinstitutioner som udviklingsmotor.

Af: Michael Andersen

Michael Andersen — Tue, 16 May 2006 10:15:29 +0000

der er desværre mange i afrika der faktisk lever på sulte grænsen eller under, for dem er ejendomsret og fremtidige investeringer måske ikke lige det man diskuttere ved middagsbordet. Der er mange millioner der har brug for hjælp nu…….Hvis man har gjort sig den ulejlighed at besøge nogle lande i Afrika så kan man se den akutte brug for hjælp. Selvfølgelig skal man kigge langsigtet, men det kan man vel gøre samtidig med man hjælper akut. Problemerne er tit at Afrikanske lande kæmper med korruption. Det er nok den mest afgørende faktor når man snakker om at bistanden når frem. Jeg ved af erfaring at der er mange gode projekter med foreksempel uddannelse som virker, men i mange tilfælde strander p.g.a af korruption. Desuden er der diktatur af en slags i mange lande og diktatorer har ingen interesse i at befolkningen skal få det bedre…..jeg synes det lyder interessant med billig medicin og uddannelse af unge afrikanere i vesten…..det kunne vi da passende gøre her i Dk. Der er vel nok plads til 100.000 Afrikanere på vores universiteter

Af: Jørgen Møller

Jørgen Møller — Tue, 16 May 2006 00:07:15 +0000

Lige netop! Korruption er i øvrigt et godt eksempel på bistandens skadelige virkninger (og dermed ikke bare en udefrakommende faktor, der underminerer bistandens effektivitet). For at gentage Bhagwatis meget simple anke, så er det paradoksalt, at ukritiske fortalere for bistand afviser [bistandens forbandelse], samtidig med at de taler om oliens forbandelse, som om rundhåndede indtægter fra olie på en eller anden måde lettere skulle kunne korrumpere end rundhåndede indtægter fra bistandsdonorer. Dermed er ikke sagt, at vi skal vende ryggen til umiddelbare katastrofer, slet ikke. Men det kan ikke passe, at vi skal danse rundt om ulandsbistanden som en anden guldkalv, bare fordi der findes nød og elendighed. Hvis vi ikke kritisk diskuterer årsag og virkning, så er der jo tale om ren ‘symbol-politik’. Og det er altså for fattigt.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Mon, 15 May 2006 23:17:58 +0000

Kære Michael. Du gør desværre den sædvanlige fejl, nemlig at sætte lighedstegn mellem projekternes succes og hjælpens samlede succes. Sådan gør de fleste danskere, inlusive politikerne, men det er misvisende. Der er mange gode udviklingsprojekter, men de store problemer kommer på makroplanet – Hollandsk syge (reduceret konkurrenceevne), udskudte reformer og politisk myopi og en række andre uheldige, men basale økonomiske effekter. Hvis man insisterer på kun at se på projekterne, ser man ikke skoven for bare træer. Og de negative makroeffekter kommer ligegyldigt om man giver såkaldt langsigtet hjælp eller fokuserer på akutte behov.

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Fri, 12 May 2006 23:11:16 +0000

@US: Jeg læste en del om det i forbindelse med en artikel for et lille års tid siden - herunder også nogle WB rapporter. Kan ikke huske hvilke mere, og kan ikke finde dem på min computer, men jeg kan dog huske at International Policy Network lavede en analyse der udkom nogenlunde samtidig med Live8 arrangementet. Den er skrevet af Timbro manden Frederik Erixon. Her blev der argumenteret for det samme - og bl.a. på baggrund af diverse et par casestudies af Uganda og Kenya, så vidt jeg husker.Du kan vidst finde den her: http://www.policynetwork.net/main/content.php?content_id=27Derudover har Cato Institute også udarbejdet adskillige rapporter om samme - og jeg mener også at det er blandt deres konklusioner.Mvh

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Thu, 11 May 2006 10:29:11 +0000

Såfremt man, som jeg, intet abonnement på Financial Times har, kan hele artiklen læses her:http://www.cfr.org/publication/10007/noble_effort_to_end_poverty_bono_but_it_is_misdirected.htmlOg her... http://www.aei.org/publications/filter.all,pubID.23955/pub_detail.aspMvh

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 11 May 2006 09:13:32 +0000

Fremragende kritik af de flæbende popstjernes moralisering og overbud.Afrika ud af passiv forsørgelse!Men hvorfor ikke gøre det til en kronik i et af de store dagblade? Den menige dansker trænger hårdt til noget almindelig snusfornuft i denne sag som modvægt til al det ufornuftige føleri fra både popstjerner og de politikere, der spiller på de samme instrumenter (næsten da).

Af: Peter Buch

Peter Buch — Thu, 11 May 2006 07:01:47 +0000

Direkte personlig hjælp kan styrke ejendomsret og meget andet.Jeg diskuterede for nogen tid siden med en person tilknyttet en hjælpeorganisation og foreslog at de oprettede net-bankkonti for fattige, hvis man havde midler og ville give noget kunne disse konti bruges til dette formål. Det havde ingen interesse og det forstår jeg godt, og det forstår jeg samtidig ikke- det kunne nok være påtrængt at lave andet end bruge modeller der ikke har ført til meget.Ved overvågning af net-bankkonto-systemet ville man hurtigt opdage hvis det blev misbrugt og det kunne måske endda blive en anvendelig metode, der kunne aflaste statens udgifter ved at lade private stå for en del af de aktuelle udgifter.Jeg tror dog der er noget mere end ejendomsretsproblematikken blandet i en del tilfælde for Afrikas vedkommende. US: Jeg er villig til at agere prøve-objekt og se om jeg bliver rigere hvis andre giver mig penge!

Af: David G.

David G. — Thu, 11 May 2006 05:22:17 +0000

Ja, skriv en kronik, Jørgen. De her ting kan ikke siges for ofte. Desværre har gentagelser ingen virkning. Det er jo ikke ligefrem nyt, at bistand ikke virker eller ligefrem skader udvikling. Der er for mange penge og for mange ego’er og for megen gammel dependencía-Myrdal-Marx ideologi i Danida og tilsvarende magtapparater til, at deres ledere nogensinde vil skifte mening.Sammenligningen mellem staten og en mafia har jeg tænkt meget over, idet jeg netop har skrevet en artikel om mafiaen, som JP bringer en gang i de kommende uger. Forskellen er, at en mafia (og her tænker jeg på den rigtige, den sicilianske) er rent parasitær. Den eksisterer alene for at berige sine medlemmer ved at snylte på andres produktion. Mens en stat af egeninteresse er nødt til at tænke på, hvad der fremmer undersåtternes rigdom, så de kan betale mere i skat. Mafiaen eksisterer altså kun, fordi andre tager sig af det produktive. Den forudsætter derfor selve den stat og samfundsorden, den infiltrerer, undergraver og korrumperer.

Af: US

US — Thu, 11 May 2006 05:17:40 +0000

En rigtig god artikel!@CB:Først: Interessant tilføjelse, om end den ikke er videre overraskende – er papiret tilgængeligt online?Så lidt kritik:Selvom mange (men desværre ikke alle) økonomer er enige med dig og Jørgen Møller i ejendomsrettighedernes velsignelser, er det bestemt ikke tilfældet blandt “almindelige mennesker”.Alle er IKKE enige med Jørgen Møller i, at ejendomsrettigheder er helt centrale for samfunds udvikling. Ejendomsrettighederne er helt centrale. Men ALLE er bestemt ikke enige. De fleste mennesker har formodentligt slet ikke skænket ejendomsrettigheder nogen overvejelser i relation til fattigdomsproblemerne i Afrika. De ser kun de sultende børn som præsenteres af nødhjælpsorganisationerne. Man tænker at folk er fattige, og hvis man giver dem nogle penge og noget mad her og nu, så vil de blive rigere også på længere sigt. Især hvis man bliver ved med at give dem penge – ingen bliver da fattige af at få penge fra andre?Det er noget vrøvl. Men det er det slet ikke så mange, der har erkendt endnu. Liberale debattører er nødt til at forholde sig til det. Forholde sig til, at folk har svært ved at gennemskue den forvrøvlede diskurs, i stedet for at bilde sig ind, at alle andre sidder inde med samme viden som de selv gør, og er enige med dem.Det handler ikke om at have ret. Det handler om at få ret.(jeg mener selvfølgelig ligesom PH at indlægget hører hjemme i berlingske eller jp).

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 11 May 2006 03:58:13 +0000

En lille ekstra kommentar herfra. Stephen Knack, en af Verdensbankens mest spændende økonomer, udgva sidste år sammen med Jac Heckelman et arbejdspapir, der pegede i en noget deprimerende retning. Mens alle er enige med Jørgen Møller i, at ejendomsrettigheder er helt centrale for samfunds udvikling, forsinker ulandshjælpen reformer på netop dette område! Med andre ord, jo mere hjælp man får, jo længere ud i fremtiden bliver en styrkelse af ejendomsrettighederne udskudt. Det er næppe den slags effekter, som Bono &Co har i tankerne, vel?

Af: Repsak

Repsak — Thu, 11 May 2006 01:11:08 +0000

Må jeg ikke anbefale "We are the 80's" af Edward B. Driscoll, Jr.: http://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/005/031arivi.asp?pg=1