Nødvendig læsning

Det er et fortærsket udtryk: it’s a must read, men det er denne gang dækkende, for denne linkede artikel om Irak-krigens baggrund er vigtig.

De grundlæggende fakta om Irak-krigens baggrund er kendte og offentligt tilgængelig, også her på bloggen. De omfatter bl.a. fra USA Senats rapporten om pre-war intelligence, Silberman-Robb undersøgelsen og Duelfer-rapporten, og fra UK Butler-rapporten m.fl. Alligevel fortsætter myterne.

Det kan ikke undgås i kredse, der dyrker teorier om omfattende sammensværgelser. Det kan jo ikke modbevises, at det hele var en stor sammensværgelse, og at alle officielle undersøgelser var fup; lige som det ikke kan afvises, at rumvæsener har taget bolig blandt ledende socialdemokrater. Den slags kan man ikke gøre bedre. Problemet er, at disse myter også trives i MSM, som var journalisterne uvidende om disse faktuelle forhold.

Det, der gør Peter Wehners artikel i gårsdagens WSJ til nødvendig læsning, er hans evne til at sammenfatte de nødvendige fakta og citater på kort plads. Det er simpelt hen dygtig journalistik på et niveau, man ikke er vant til i MSM længere på det område.

Artiklen ligger her, hvor han effektivt afliver følgende fire myter:

1) The president misled Americans to convince them to go to war.

2) The Bush administration pressured intelligence agencies to bias their judgments.

3) Because weapons of mass destruction stockpiles weren’t found, Saddam posed no threat.

4) Promoting democracy in the Middle East is a postwar rationalization.

Da kilderne er loyalt angivne hos Wehner, kan enhver selv finde dem på nettet (eller her på bloggen), slå efter og læse videre. Men da artiklen i sig selv er kort og velskrevet, burde ingen journalist kunne hævde at være uvidende herom.

Det her burde være pligtlæsning for journalister.

PS. Wehners artikel er omtalt i dagens udgave af Day-by-day, så hat tip til Chris Muir.

4 thoughts on “Nødvendig læsning

  1. Citizen Dane

    Mr. Wehner is deputy assistant to the president and director of the White House’s Office of Strategic Initiatives.Uden overhovedet at tage stilling til noget som helst i indholdet, så er det vel ikke ligefrem voldsomt overraskende, at en topembedsmand i Bush-administrationen frikender Bush-administrationen? Man kan vel gå så langt som til at sige, at det faktisk er meget lidt overraskende, uden at blive beskyldt for at strække sandheden mere end godt er … 😉

    Svar
  2. Poul Højlund

    Ak ja, så kort og præcist kan det gøres. Det overgår min forstand, at journalister worldwide tillader sig at markedsføre antiIrak og antiBush løgnene så massivt og kontinuert. Selv den mindste journalistiske nysgerrighed er gemt bort til fordel for hovedet-under-armen propagandaen.Det er den egentlige skandale i Irak: løgnene i de demokratiske landes medier. Mønstret er ubrydeligt det samme, og det begyndte længe før invasionen: “Det gælder alene olien!” – “USA udrustede selv Irak med WMD!” – “Invasionen planlagt længe før 11/9!” Og det fortsatte: Husker man, da invasionen blev erklæret en fiasko efter 6 – 7 dages uafbrudt fremrykning, fordi soldater også skal sove: “Invasionen gået i stå!” – “Uventet hård modstand!”Og det fortsatte og fortsatte; Abu Graib var et af højdepunkterne, men glem ikke den påståede og forudsete valgfiasko og den tilsvarende borgerkrig. Som sædvanlig viste virkeligheden sig modsat.Irak er en succeshistorie; invasionen er en demokratisk aktion, vi kan være stolte af, og Irak er et land i voldsom og hastig udvikling. Tak for tippet, – den er indlemmet i samlingen.

    Svar
  3. kjerulf

    Kære Citizen,Det er da ganske rigtigt, at Wehner er top-embedsmand i Bush-administrationen. Og at han derfor forventes loyalt at arbejde for sin chef. Men det, der gør artiklen så stærk, er jo, at meget af hans kildemateriale kommer fra “bipartisan” institutioner, altså dem, hvor oppositionen også er kommet til orde.I øvrigt er der stribevis af embedsmænd i Bush-administrationen, der har udtalt sig kritisk om Irak-krigen. Nogen ud fra moralsk overbevisning og andre for at mele egen kage.

    Svar
  4. Citizen Dane

    Kjerulf … jowjow. Men at anse sådan en artikel for at være autoritativ kræver immervæk stadig, at man anser de kilder, som den henviser til, som værende autoritative og uimodsagte.Det vil i mine øjne være at strække sandheden mere, end godt er, men det kan vi sikkert skændes om i lang tid, uden at nærme os enighed.Blot dette:Det indgik udtrykkeligt i Robb-Silbermann Kommissionens kommissorium, at den IKKE skulle beskæftige sig med den efterfølgende brug af efterretningstjenesternes oplysninger. Én ting er, at efterretningerne måske i sig selv ikke var i top, hvis man fra politisk hold oven i købet frasorterede de “dårlige” efterretninger, så har man en opskrift på en katastrofe; se fx. Ty Drumhellers historie.For så vidt angår det politiske pres – i en atmosfære, hvor Rumsfeld gav hærens daværende stabschef Eric Shinseki et los i røven for at sige (højt), at en besættelsesstyrke i Irak skulle være flere hundredetusinde mand større, end Rumsfeld ville sætte i spil, da kan man diskutere det rimelige i at påstå, at der ikke lå noget politisk pres på folk nede i systemet mht til at nå de “rigtige” konklusioner. Det kan da godt være, at ingen sagde det højt, men med Shinseki blev der ligesom statueret et eksempel, ikk’? Læs i øvrigt det interview med general Hayden, som Pat Lang citerer; hvis ikke der står mellem linjerne at jo, der eksisterede et uudtalt pres fra politisk side gående på at investere resourcerne de “rigtige” steder med henblik på at nå de “rigtige” konklusioner, så ved jeg ikke, hvad der står.Saddams farlighed … tja bumbum. Saddam var en grimmer karl, som ingen skal have ondt af. Men farlig i forhold til at true USAs sikkerhed? Næppe, for nu ikke at sige overhovedet ikke.Demokrati som en efterrationalisering … det er da givet, at Bush har nævnt en demokratisering af Irak som en ønskelig udgang af det hele. Men jeg er ret sikker på, at hvis nogen med adgang til Nexis-Lexis tager en søgning på “Iraq+democracy” henholdsvis “Iraq+WMD” i perioden JAN 2002 til MAR 2003, så vinder sidstnævnte søgning med mindst en faktor 10; omend det er mit aldeles subjektive gæt – så skulle nogen have lyst til at gøre forsøget, så vil jeg gerne æde mine ord i mig, hvis min mave viser sig at være på vildspor hér…. og så er jeg ikke engang begyndt på den faktiske udførsel af det hele og den totale mangel på planlægning for noget som helst efterfølgende Saddams fald. And don’t get me started …Mvh

    Svar

Leave a Reply to Citizen DaneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.