Kommentarer til: Er danske unge virkelig venstreorienterede?

Af: Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen — Fri, 09 Jun 2006 07:41:36 +0000

Der blev tidligere i kommentarerne spurgt om dokumentation for at unge ikke er flyttet til venstre. Jeg har selv kikket ret intenst efter noget, da jeg er ved at skive et indlæg til Politikken om at unge ikke er gået mod venstre. Men det eneste der findes er et par undersøgelse fra A4 og Opinion- jeg har omsat det til følgende i mit debatindlæg:Dokumentation kan kun findes i repræsentative meningsmålinger eller endnu bedre – i officiel valgstatistik. Valgstatistikken fra det seneste valg i 2005 viser, at det borgerlige Danmark har godt fat i ungdommen: Ifølge Epinion og Ugebrevet A4 stemte 48 procent af de 18 til 25-årige vælgere borgerligt (Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti) ved valget i 2005. Det er næsten lig med højrefløjens vælgerandel i den samlede befolkning, hvilket er ret imponerende, fordi ungdommen traditionelt er en smule mere venstreorienteret end befolkningen som helhed. I 2003 gennemførte Ugebrevet A4 en stor undersøgelse om unges stemmeafgivelse, og dengang ville 47 procent af de unge mellem 18 og 23 år stemme borgerligt. Selvom tallene ikke helt kan sammenlignes (kun i 2005 er de 23 til 25-årige talt med), giver de under alle omstændigheder et tydeligt og validt – fingerpeg om, at de unge ikke er blevet mere venstreorienterede i den seneste tid.

Af: Nikolaj Hawaleschka Stenberg

Nikolaj Hawaleschka Stenberg — Wed, 07 Jun 2006 02:42:48 +0000

Ja, jeg er meget ked af det, men jeg må altså lige supplere Kim J.’s indlæg med disse uddrag fra basissamf.dk-gymnasieskole-lærebogs-hjemmesiden:”KONSERVATISMEN OG DEN TYSKE VELFÆRDSMODELDe ideologiske forskelle mellem liberalisme og konservatisme kan være svære at finde i dansk politik, fordi Det konservative Folkeparti i dag på mange måder blot er en afglans af Venstre. Inden for skolepolitikken er der dog en ideologisk debat, fordi de konservative ønsker en stærk statslig styring, medens Venstre vil decentralisere beslutninger om undervisningens indhold.”Undskyld mig lige, men wtf?! Det er noget af et postulat – især når man snakker om partier og deres politik. Snakkede vi om ideologi (altså venstre som i liberalisme osv.) ville jeg være mere enig…”Skillelinierne er meget mere klare mellem Venstre og Dansk Folkeparti, som har en meget mere klar konservativ profil, f eks inden for socialpolitikken, udlændingepolitikken og EU.”Forfatteren mener tydeligvis, at udviklingen i “konservatismen” (hvis den overhoved findes?) startede og sluttede med Burke.”Ude i Europa står de ideologiske forskelle mellem liberalister og konservative mere klart, f eks på den italienske højrefløj: Forza Italia og neofascisterne er dybt uenige om social tryghed, statens rolle, centralisering, EU osv.”Endnu engang et lille: “wtf?” fra min side. Og her kommer så forfatterens guldkorn over dem alle:”Billedet af Lene Espersen skulle gerne give anledning til debat om spændingen mellem populisme og de traditionelle konservative dyder.Et arbejdsspørgsmål til det konservative menneskesyn kunne være:Hvor vil du placere det konservative menneske, hvad angår værdier og livsstil og hvad angår opdelingen i myrer, snegle og kamæleoner?”Det er klart at man som politiker skal være en anelse populistisk (eller folkelig, som vi kaldte det i gamle dage), men denne fremføring forekommer karikeret.Forfatteren slutter så af med at understrege, at han kan se ud i fremtiden:”I forlængelse af afsnittet om den tyske velfærdsmodel kunne det være interessant at inddrage nogle artikler om de aktuelle tyske problemer den tyske velfærdsmodel var en stor succes i industrisamfundet, men den er måske for bevarende i forhold til det globale informationssamfunds innovationspres ??”Hvis det er den form for undervisning de unge gymnasiaster modtager, skal man som forældre ihvertfald sørge for en gang god borgerlig ballast hjemmefra.Som jeg har skrevet et andet sted, så skal “Road to Serfdom” genudgives som tegneserie og gives til de små i børnehaven 🙂

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Wed, 31 May 2006 10:53:39 +0000

Anders: Jeg tror egentlig at det er ligegyldigt hvilken bog der bliver undervist i, konklusionen vil stå nogenlunde uændret. Da jeg i sin tid gik i gymnasiet blev vi også undervist i både Keynes og Friedman. Men man stod stadig tilbage med det samme indtryk (at Keynesianismen var “fremtiden”), efter at have læst undervisningsbøgerne.Mvh

Af: Anders K

Anders K — Wed, 31 May 2006 09:59:13 +0000

HejAd. Kim JDa jeg havde samfundsfag blev vi undervist i Friedman og monetarisme. Det blev dog fremstillet som forældet, mens Keynes blev fremstillet som den store guru :-(Mit spørgsmål er om der er nogen som ved, hvor man evt. kan finde ud af hvor mange steder der undervises efter den nævnte bog?Jeg har prøvet at kigge lidt rundt på nettet, men kan ikke rigtigt finde noget om det. Og det er jo ret interessant i hvor stort omfang en sådan bog anvendes…mvhAnders K

Af: Anders K

Anders K — Wed, 31 May 2006 00:55:07 +0000

Martn: Du har sikkert ret. Men hvis man skulle skrive et indlæg til en avis eller på anden måde gøre opmærksom på problemet skal man jo have noget rygdækning :-)Personligt ville jeg føle mig lidt dum, hvis jeg svinede den nævnte bog til og så bare fik at vide, at den iøvrigt ikke bruges i mere end 2-3 klasser på landsplan.Desværre skriver hverken forfatter eller forlag noget om hvor udbredt bogen er.mvhAnders K

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Tue, 30 May 2006 10:52:21 +0000

@Publikum: Men det var til gengæld, fordi jeg var for hurtig på tasterne, ikke fordi jeg ikke vidste, hvordan det skulle staves ... ;-)I en anden boldgade, tættere på Christians oprindelige post: Er der nogen her, der har set nogen nyere opgørelse af, hvorledes de enkelte årgange af danskere stemmer end den omnibus-undersøgelse fra 2002, der er refereret i "Politisk Forandring" (2003) (appropos fra Systime: http://www.systimeacademic.dk/Datterforlag/SystimeA/sa.nsf/0/7B04C1A069DE69B6C1256EEB001263AB?opendocument)? I så fald ville vi nok kunne basere diskussionen om "ungdommens" politiske orientering i noget mere håndfast.

Af: Kim J.

Kim J. — Tue, 30 May 2006 08:10:09 +0000

Valgundersøgelsen 2005, citat:”På de fordelingspolitiske holdninger kan der konstateres en vis generationskløft: De to yngste generationer og navnlig 90ernes unge ligger relativt klart til højre, mens 68er-generation ligger relativt klart til venstre, og de to ældste generationer er sammensatte, hvor krisegenerationen dog hælder mest til højre. På de værdipolitiske holdninger træder en markant generationskløft frem, idet de tre yngre generationer udgør venstrefløjen, mens de to ældste udgør højrefløjen. “Kilde: Valgundersøgelsen 2005, Kapitel 5: Det nye højre er gammelt politiske generationer og holdninger i perspektiv

Af: Publikum

Publikum — Mon, 29 May 2006 09:10:37 +0000

PKK, der er også svært at stave til voOdoo… 😉

Af: Andreas

Andreas — Mon, 29 May 2006 06:11:02 +0000

Hold fast. Jeg var ikke klar over, at det stod så slemt til, havde ikke selv samfundsfag i gymnasiet. Det er jo grotesk! Kan det virkelig forekomme, at universitetsuddannede gymnasielærere kan få sig selv til at undervise efter sådan noget?

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 29 May 2006 04:24:30 +0000

Tak, Kim J. Nogen burde til en avis skrive en kronik eller et essay om denne type undervisningsbøger; jeg har (med enkelte undtagelser) generelt ikke været imponeret af kvaliteten af Systimes udgivelser, men dette er dog et særligt græsseligt eksempel–og i særdeleshed hvis det er noget, der rent faktisk bruges. (Bemærk blot, at manden f.eks. tilsyneladende ikke engang ved, hvordan man staver Friedman eller vodoo ..)

Af: Kim J.

Kim J. — Mon, 29 May 2006 03:13:10 +0000

Angående hvad de underviser i på gymnasiet, så kan et klik ind på forlaget Systimes’ hjemmeside hjælpe.Her kan man se, at bøgerne ikke behøver være gamle for at være biased og selektive i deres udlægning af virkeligheden.Bogen, Basissamf.dk der vist udgør en form for grundbog til samfundsfag i gymnasiet, er et illustrativt eksempel.På bogens hjemmeside står eksempelvis:”Diskussionen er vigtig, fordi langt de fleste økonomer og politikere (og f eks OECD) implicit bygger på en helt besynderlig præmis om economic man, når de diskuterer arbejdsløshedsunderstøttelse, resultatløn, løndifferentiering osv.”og “Alle de traditionelle økonomiske politikker bliver gennemgået, fordi det er svært at forudse, om nogle af disse politikker varigt er forældede og kan udgå (jeg har dog udeladt woodo-økonomerne: Friedmann og monetaristerne, supply-side og Laffer, og alle former for Philipps-kurver).”og “Rusland er et interessant eksempel: Russerne er sluppet af med den kommunistiske tvang og har opnået personlig frihed og en form for demokrati. Men samtidig er velfærdssystemet brudt sammen, den personlige tryghed undergraves af kriminalitet, og store dele af den russiske befolkning lever i dag under elendige forhold. Måske var den kinesiske vej bedre ??Et ret enkelt arbejdsspørgsmål i denne sammenhæng kunne være:Er russerne blevet mere frie efter kommunismens sammenbrud ?”Det er udpluk, men illustrerer de holdninger forfatteren af grundbogen besidder og som formidles i bogen.

Af: Angantyr

Angantyr — Sun, 28 May 2006 07:37:25 +0000

Jeg synes man skal være varsom med at tale om en generel venstredrejning blandt unge, bare fordi venstrefløjen kan mobilisere en masse unge mennesker på gaden. Det med demonstrationer har venstrefløjen i mange årtier med stor dygtig evnet at kunnet langt bedre end højrefløjen. Det er simpelthen en del af venstrefløjens tradition. Frustrationen er stor hos venstrefløjen for tiden fordi de ikke mere er ved magten, og frustration kan altid mobilisere lidt flere på gadeplan. Vi er høj grad blevet så velfærdsramte, at selv små nedskæringer fra den borgerlige regerings side kan få mange folk på gaden. Ingen mennesker i det her land får jo for meget fra det offentlige er holdningen.

Af: David P

David P — Sun, 28 May 2006 04:19:03 +0000

“Gymnasiet underviser ikke i Friedman.” Det gjorde de faktisk på mit gymnasium. Men ellers en ganske interessant artikel.

Af: Kim Møller

Kim Møller — Sat, 27 May 2006 10:59:32 +0000

Der findes faktisk fornuftige unge mennesker...http://mccarthy.wordpress.com/

Af: stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan

stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan — Sat, 27 May 2006 09:53:00 +0000

Fremragende artikel af Christian Bjørnskov, og tak fordi du giver Karpantschof en på hatten.Foruden at befinde mig et spænd mellem libertarianisme og konservatisme, og anse mig selv som totalt uafhængig, er jeg også engageret i realpolitisk arbejde for at gøre en hvis politisk forskel. Som formand for Konservativ Ungdom i København (det navn vækker nok minder hos nolge…), kan jeg ikke nikke genkendende til påstanden om, at unge bliver mere venstreorienterede. Slet ikke i det ungdomspolitiske arbejde.Det som jeg derimod oplever er at ungdommen generelt set er politisk uinteresseret, og uvillig til at kæmpe den politiske kamp.Selv blandt de der bruger penge på at melde sig ind i vores forening, skelner vi mellem passive og aktive medlemmer, hvor aktive er dem der bruger et par timer på KU om ugen eller mere. Disse kan i landets mest aktive lokalforeninger højest siges at udgøre 30%. På et landsgennemsnit vil jeg sige maksimalt 20%. Hvad angår Radikal Ungdom har Konservativ Ungdom og RU for nyligt indgået et velfærdsforlig som modspil til regeringens velfærdsreform, og hvor der ikke er tvivl om at KU befinder sig længere mod højre hvad angår økonomisk politik, er velfærdsudspillet meget seriøst og meget højreorienteret i forhold til regeringens. Velfærdsudspillet kan ses her http://www.konservativungdom.dk/fileadmin/Interne_dokumenter/Velf_rdsopl_g.pdfJeg vil derfor gerne opponere mod betegnelsen af RU som venstreorienteret, ikke mindst også fordi flere af mine medstuderende på CEPOS Universitet er RU’ere. Jeg tror dog RU kæmper med samme problem som andre ungdomspolitiske foreninger hvad angår den passive medlemsskare. Min erfaring er således, at RUs mindre aktive medlemmer til fulde lever op til fordommene om vægelsindethed, og politisk ligger tæt på SF. Ligesåvel som vi i KU har mange mindre aktive medlemmer der lever op til fordommene om gammeldags holdninger og nationalromantik.Det som derimod er interessant – og det kunne man få et spændende sociologisk studie ud af – er det som sker med medlemmerne når de bliver integreret i organisationen. Min egen erfaring viser at der sker en markant højredrejning mod mindre statsstyring på såvel sociale som økonomiske områder. Ungdomsorganisationerne formår med andre ord at ideologisere deres medlemmer – ihvertfald RU og KU, som jeg har størst erfaring med.Et ret tydeligt eksempel kan ses på den politik ungdomsorganisationer fører. Eksempelvis KUs forslag om flad skat på partiets landsråd, som blev bakket op af hele organisationen. Det var ikke sket for bare 4 år siden. VU har jeg med vilje ikke medtaget da mit indtryk og erfaring er, at Venstres Ungdom – foruden at være ligeså stor som KU og RU tilsammen – i højere grad er for spirende politikere og bundet mere op på deres parti end RU og KU er. Enkelte naturligvis undtaget.Venligst,David Pontoppidanstud.scient.soc. et stud.cepos.(og altså også Formand for KU i København)

Af: Niels Vestergaard

Niels Vestergaard — Sat, 27 May 2006 08:30:55 +0000

Til David PontoppidanMeget af det du skriver kan jeg som VU’er nikke genkendende til hos os. Jeg er osse RYKKET til højre eller ideologiseret efter at være blevet medlem. I VU kæmper vi osse med mange passive medlemmer, jeg forstår simpelthen ikke hvorfor folk ikke vil ha’ bare lidt ud af medlemsskabet.Til gengæld ved jeg ikke rigitg om vi i VU er mere bundet op på vores moderparti. Jeg tror egentligt at der er plads til både dem som er med fordi de støtter sig til Venstre og så osse dem som ønsker en liberal omvæltning, men vi er selvfølgelig et større ungdomsparti, så det er svært at se det hele. Måske ønsker vi i VU ikke at tale Venstre så meget imod, da vi mener at alternativet (Helle) er endnu værre.Til ArtiklenMit indtryk er at unge er meget ligeglade, andet end hvis noget vedgår dem selv, dermed bliver de osse nemt egoister/socialister, da de kun ser deres egen lille “svage” gruppes “problem”.

Af: Andreas

Andreas — Fri, 26 May 2006 23:22:05 +0000

If a man is not a socialist by the time he is 20, he has no heart.If he is not a conservative by the time he is 40, he has no brain. – Winston Churchill

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Fri, 26 May 2006 23:18:14 +0000

Hej ED. Det lyder som om du har et godt bachelor/speciale-projekt i at se på ideologisering. Men måske gælder det ikke kun indenfor ungdomsbevægelserne? Min helt aldeles personlige og subjektive erfaring er, at når de studerende på min anstalt begiver sig ind i nærmere studier af tingene, drejer de sig ofte politisk til højre. Så muligvis kommer højredrejningen blot af, at folk bliver bedre informerede. Det er i hvert fald et spændende spørgsmål!

Af: Peter

Peter — Fri, 26 May 2006 09:38:33 +0000

Har ungdommen alle dage ikke været mindre “konservativ” end de ældre? Det har vel været hele polemiken omkring nedsættelsen af stemmeretten de gange det er sket!?Hvem var det der sagde at hvis man ikke er socialist som 20 årig, så er man hjerteløs, og er man ikke konservativ som 40 årig, så er man bare dum 🙂

Af: Rasmus Pedersen

Rasmus Pedersen — Fri, 26 May 2006 06:41:50 +0000

Jeg kan vist kun gentage mig selv: subjektivt skøn – lille venstredrejning – ikke signifikant i forhold til magtfordelingen – men venstredrejning nonetheless.