Kommentarer til: Burkes paradoks

Af: Mikael Jalving

Mikael Jalving — Tue, 30 May 2006 00:15:35 +0000

Tak for kommentarer, ikke mindst til Helene, som rejser et par gode indvendinger. Spørgsmålet om, hvad der adskiller liberalismen fra konservatismen går (mindst) tilbage til 1600-tallets naturretsfilosofi, hvor man jo netop diskuterer, hvorvidt naturretten betoner retten (friheden) eller loven (pligten). Hvad kommer først: rettighederne eller autoriteten? Dét spørgsmål kan man stille ligeså meget til Grotius, Hobbes og Pufendorf – som til Locke, Hume, Smith og Burke trods uomtvistelige indbyrdes forskelle – og få afvigende eller overraskende svar. Jeg ville gerne sidde inde med det, men har ikke noget universalsvar på, hvem der er retmæssigt tør kaldes henholdsvis 100 pct. liberale eller konservative. Jeg tror, vi er nødt til at prøve os lidt frem. Eksperimentelt. Men en foreløbig konklusion kunne være, at den klassiske liberalisme (altså længe før den libertarianske) er lige så – eller næsten lige så – konservativ som liberal. Rystende? Egentlig kun for dogmatikerne. For alle andre snarere et tema til videre drøftelse.

Af: Helene

Helene — Mon, 29 May 2006 09:17:31 +0000

Hej Mikael,Nu kommer jeg til at tænke på dine nyligt afholdte CEPOS forelæsninger om de fire borgerlige superstars, hvor du fremlagde en lignende påstand: at fordi Hobbes er blevet læst som liberalismens fader, men han giver udtryk for konservative synspunkter, så må liberalisme og konservatisme være komplementære. Nu kommer det så igen, bare lidt omvendt; Burke er blevet læst som konservatismens fader, men gav også udtryk for liberale, individualistiske holdninger og støttede den liberalistiske revolution i Amerika. Altså, liberalisme og konservatisme er ikke modsætninger.Nu er jeg ikke ekspert i idehistorie, men kunne forklaringen ikke ligeså vel være at disse tænkere er blevet læst forkert at Hobbes ikke bør udråbes til liberalismens fader, og at Burke ikke bør læses som konservatismens fader? Snarere end det skyldes at liberalisme og konservatisme er to sider af samme borgerlige sag?Det synes du også selv at foreslå, når du siger: Burke var imidlertid på på flere måder mere udpræget liberal end konservativ..Politik er ikke bare en farlig beskæftigelse. Politik er patologisk.Er det et konservativt standpunkt?..han gik i brechen for de amerikanske oprørere i 1770erne, da de løsrev sig fra det britiske imperium og skabte en ny republik, hvilket bestemt ikke var populært at mene i royale eller de fine kredses London.Revolutionær konservatisme?Burkes paradoks kan således opfattes som en prisme for borgerligheden. Her mødes liberalismen og konservatismen: De er komplementære.Hvorfor hedder din konklusion egentlig ikke: Her mødes den radikale (og revolutionære) liberalisme og pragmatismen. De er komplementære. ?Hvis du med konservatisme bare mener pragmatisme og realisme, så kan konservative jo gøre krav på stort set alle fornuftige mennesker (hvilket man da også oplever diverse kække KUere gøre), men så er konservatismen vel reelt tømt for indhold (jf. Arzrouni i Djævelens Advokat nr.2 http://www.devilsadvocate.dk/index.php/?p=12).Mvh Helene

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 29 May 2006 05:59:50 +0000

Fremragende, kære Mikael. Jeg har altid været forbløffet over, hvor få nulevende danske (stats-)konservative, der i virkeligheden har læst Burke--og over, hvor få der faktisk har forstået ham i hans helhed (snarere end den karikerede version). De færreste af disse ved, hvor nært knyttede Smith og Burke var--jf. Smiths udsagn om, at Burke var den eneste anden person, der tænkte nøjagtigt som Smith selv (om politisk-økonomiske emner). Hayek er, om nogen, et godt eksempel på, hvorledes en sådan Smith-Burkesk "gammel Whiggisme" ville kunne se ud.Rothbards forsvar for den klassisk-liberale læsning af "Vindication" (snarere end påstanden om, at den var en ren joke) findes hos Mises Institute her:http://www.mises.org/rothbard/burke.pdfLibertarian Alliance har også publiceret denne monograf, "The Principled Libertarianism of Edmund Burke" af Paul Marks, som nok skal kunne give en række statskonservative et par slagtilfælde:http://www.libertarian.co.uk/lapubs/libhe/libhe013.pdf

Af: Jacob Mchangama

Jacob Mchangama — Mon, 29 May 2006 04:05:16 +0000

Hvis bare nutidens konservative, som ofte lovpriser Burke i høje toner, rent faktisk tog Burke alvorligt, kunne man i en dansk sammenhæng for alvor tale om, at liberalismen og konservatismen var komplementære. Men det virker som om den magiske sammenhængskraft har større tiltrækning på nutidens danske konservative end begrænsning af politisk magt disse dage… Læs Jesper Langballes fremragende essay “konservatisme” i Tidehverv fra 1986 og sammenlign det med, hvad ellers skarpe tænkere som Langballe og Krarup disker op med idag, det er godt nok en sørgelig udvikling.