Luthers rene lære

Siden den islamiske revolution i 1979 er vi i Vesten i stigende grad blevet konfronteret med, i hvor fundamental grad den islamistiske version af det gode samfund, baseret på en streng fortolkning af Koranen, strider imod den moderne vestlige version af det gode samfund i form af det liberale demokrati. Det er endvidere et uomgængeligt faktum, at den langt overvejende del af verdens muslimske lande er udemokratiske og uden basale frihedsrettigheder, mens kristne vestlige lande i overvejende grad respekterer og bygger på det liberale demokrati. Dette har herhjemme fået en række kristne og/eller konservative debattører til at fremhæve kristendommens, nærmere bestemt den lutherske protestantismes, afgørende betydning for den frihed der hersker i Danmark i dag. Man kan måske endda sige, at denne gruppe af kristne og/eller konservative debattører har lagt kimen til en dansk luthersk-evangelisk version, af hvad David Gress har kaldt "The Grand Narrative".

Kasper Støvring skrev for nyligt i Berlingske et indlæg, hvor han gik i rette med de der kritiserer religionens indflydelse på samfundsforhold, der på fin vis fanger indholdet i den dansk luthersk-evangeliske version af The Grand Narrative.

"Men de principfaste kritikere ser dermed bort fra den betydning, religionen har som kulturel faktor. Det gælder for Danmarks vedkommende, at landet historisk set har haft en protestantisk kernekultur. Og denne kultur er bevaringsværdig af især tre grunde.
– Den ene er hensynet til sekularismen. Den bedste måde at sikre sekularismen på er ikke nødvendigvis gennem en formel, organisatorisk adskillelse af stat og kirke. […] I Danmark har den protestantiske religion derfor været præget af og har selv præget en kultur, der er positiv over for oplysning, erhvervsliv, kvinders ligestilling samt kønslige og religiøse minoriteter. Så sekularismen sikres bedst som et liberalt gode, hvis folkekirken fortsat nyder særlig status og særlige privilegier. For dermed understøtter staten den religion, nemlig protestantismen, som selv anerkender adskillelsen mellem religion og politik. Staten og politikerne behøver ikke hele tiden at gribe ind over for den dominerende religion. For protestantismen gør netop adskillelsen mellem de to regimenter til en bærende del af selve den kirkelige forkyndelse.

Det er forskellen på de protestantiske kirker og den romersk-katolske kirke. Velstående og demokratiske lande med høj grad af tillid mellem borgerne bygger altså historisk på den protestantiske kristendom med dens høje arbejdsmoral og tro på privat initiativ. Hertil hører også en udbredt tro på individets frihed kombineret med en sund skepsis angående dets naturlige tilbøjeligheder".

Hvor Kasper Støvring tilbyder en mere sociologisk forklaring på sammenhængen mellem protestantismen og frihed, fremkommer Søren Krarup ikke overraskende med en teologisk forklaring derpå:

"Fordi kristendom altid er for troen, dvs. har at gøre med forholdet til dette forkyndte, utrolige ord, derfor er kristendommen i modsætning til de fundamentalistiske religioner og ideologier ikke en lære, der kan opbygges hellige samfund på eller opstilles hellige bud og love ud fra.

[..] Af den grund kan der ikke laves kristelige samfund. Af den grund kan der ikke gives kristelige love. Af den grund kan der ikke føres kristelig politik. Kristendom er forkyndelse af og fordring om tro på den korsfæstede Kristus, og således kan kristendommen aldrig tages til indtægt og gøres til en isme, ideologi eller fundamentalisme.

På den anden side er det den kristne forkyndelse, der sætter samfundet, lovgivningen og politikken på plads, for denne forkyndelse gør samfund, lovgivning og politik til jordiske og relative ting. Kristendommen afviser al jordisk hellighed – hvad enten man bygger denne på fremskridtstroen eller Koranen. Kristendommen kender kun syndere på denne jord. Helligheden er alene hos Gud i himlen, hvis søn og ord vi bare kan tro, ikke sætte på paragraffer og efterplapre og føre hellig krig på.

Denne relativering af det menneskelige og samfundsmæssige – det er frihedens forudsætning og mulighed. Det er slet ingen tilfældighed, at åndsfrihed og borgerlige frihedsrettigheder kun kendes i lande, hvor evangeliet er blevet forkynd"…

Da konservatismen jo roser sig selv for at være konkret forankret frem for abstrakt, flyvsk og virkelighedsbaseret frem for idealistisk (og ideologisk) er det interessant at foretage et historisk tilbageblik og se, hvor solidt båndet mellem den lutherske protestantisme og friheden egentligt er.

Den danske reformation fandt som bekendt sted i 1536. Skal den protestantiske forklaring, om protestantismen, som frihedens forudsætning lægges til grund, skulle man derfor forvente, at reformation betød en højere grad af frihed for danske borgere, end de havde været vant til i godt 536 år som katolikker. Men Danmarkshistorien fortæller om en helt anden virkelighed. Rent faktisk blev reformationen indledningen til en periode i Danmarkshistorien præget af en streng luthersk ortodoksi.

Af stor betydning var det, at der blev indført konfessionstvang og statsligt opsyn på universiteterne, der med Professor i retshistorie Ditlev Tamm's ord dermed blev til præsteskoler bundet til en bestemt religiøs bekendelse. Det er i den forbindelse interessant, at Københavns Universitets statut i 1539 udtrykkeligt fastslog, at der ikke måtte fremføres kritik af øvrigheden, hvilket dårligt kan karakteriseres, som et udtryk for den kritik og begrænsning af magten, som er så fremherskende i den klassiske liberalisme. Også strafferetten blev markant berørt af reformationen. Det var et udslag af Guds befaling når Kongen, der jo besad sin position ved Guds nåde, straffede de onde. Den gammeltestamentlige mosaiske ret, herunder de ti bud, blev således inspirationskilden til reformationens strafferetlige reformer med blandt andet en markant stigning indførslen af dødsstraf til følge.

Historikeren Alex Wittendorf peger på, at den lutherske ortodoksi blev systematiseret med Christian Friis' udnævnelse som kansler i 1596. Friis skriver i 1599:

"Fra den første dag jeg tiltrådte dette embede, som jeg nu indtager, har det været min højeste bestræbelse, at religionen i disse berømmelige riger kunne fremmes så troligt og retteligt som muligt af Ordets tjenere ved lærdom såvel som ved levned. Hvem der arbejdede i denne retning, har jeg søgt at hædre og forfremme, så vidt det stod til mig".

For Friis var den lutherske evangelisme "den rene lære" og Christian Friis foranledigede en udrensning blandt teologer, der ikke delte denne strenge lutherske fortolkning af bibelen. Vigtigst af alt var det Christian Friis der forfremmede Hans Poulsen Resen til datidens teologiske chefideolog, hvilket skulle få store konsekvenser for den danske befolkning. Wittendorf beskriver kernen i den lutherske ortodoksi således:

"Substansen i det kan vel siges at være dette, at mens de humanistisk prægede filipistiske teologer betragtede åbenbaring og fornuft som ligeberettigede størrelser og mente, at den genfødte fornuft godt kunne have en vis selvstændig dømmekraft, også i religiøse spørgsmål, så mente Resen og andre ortodokse lutheranere, at troen er væsensforskellig fr
a fornuften, og at troen b
lot kan henholde sig til de aldeles ubegribelige mysterier, som er kristendommens væsen, og som er åbenbaret i Skriften. Alle transcendente ting er dækket af et uigennemtrængeligt slør. Fornuften er den store fjende, Satans mest virksomme redskab til at lede menneskene bort fra troen".

En anden af Resens kongstanker var djævleuddrivelsen ved barnedåben. For Resen og de ortodokse lutheranere var mennesket født i synd, hvorfor djævleuddrivelse ved dåben ikke blot var en symbolsk handling. Det nyfødte barn var ved fødslen således besat af Djævelen og "Åndeligen, idet det anses og actes, som uden Guds nåde efter sin egen fordærvelige natur under mørkheds magt." Der er således en afgrundsdyb forskel mellem Resens ortodokse tro og den klassiske liberalismes opfattelse af mennesket som værende født som frit og med naturlige rettigheder.

Resen nød som nævnt Christian Friis' nåde, men også Christian IV havde stor tillid til Resen. I 1615 blev Resen udnævnt til Biskop for Sjælland og en periode af, hvad Ditlev Tamm kalder en "socialdisciplinering" af det danske samfund begyndte for alvor. Året 1617 var jubilæet for Luthers opslåen af sine 95 teser i Wittenberg i oktober 1517. Den rette tros sejr skulle både fejres og cementeres, så man kunne demonstrere, "at man mente det alvorligt med den rene lære", som Tamm skriver. I oktober 1617 blev således udstedt forordninger, der skulle modvirke løsagtighed, overdådighed, luksus, og andre uvaner der kunne fremkalde "Guds fortørnelse". Men mest interessant er udstedelsen af trolddomsforordningen, som systematiserede kriminalisering af trolddomsvirksomhed og medførte en markant stigning i antallet af kvinder, der blev brændt på bålet som hekse. Trolddomsforordningen var klar religiøst inspireret (af mosaisk ret).

Det er interessant, at trolddomsforordningen blev indført på et tidspunkt, hvor man andre steder i Europa havde begrænset hekseprocesserne. Når vi i Danmark forsikrer os selv om at de brutale uskikke, der stadig hersker i mange muslimske lande (og også i visse muslimske parallesamfund), hører middelalderen til, er dette således ikke korrekt. Mange af disse skikke kulminerede herhjemme i renæssancen, med udspring i reformationen og vores egen officielle statsreligion.

1600 tallets religiøse ortodoksi, der mere end flirtede med kristendommen som lovreligion, må siges at være en særdeles effektiv historisk tilbagevisning af den krarupske påstand. En påstand som hævder at der ikke kan føres kristen politik, indføres kristne love og at kristendommen i sin natur står i modsætning til fundamentalisme. Denne epoke må endvidere også i bredere forstand siges, at rokke alvorligt ved den danske luthersk-evangeliske version af The Grand Narrative. Protestantismen var ved dens indførsel således ikke venligt stemt overfor "oplysning, erhvervsliv, kvinders ligestilling samt kønslige og religiøse minoriteter", som Kasper Støvring gør gældende. På mange områder var protestantismen direkte fjendtligt indstillet heroverfor (med Luthers stærke anti-semitisme og modvilje mod homoseksuelle som et andet godt eksempel). Ligeledes må der sættes alvorligt spørgsmålstegn ved påstanden om, at protestantismen har en iboende skepsis overfor autoriteter. For rigtigt nok gjorde man med reformationen op med Pavens ufejlbarlige magt, men samtidig konsoliderede man kongens magt kulminerende med indførslen af enevælden i 1660. Den katolske kultur-sociolog Jakob Munck går endog så langt, som at tale om, at reformationen har medført, at vi i Danmark i dag stadig lever i en Luthersk formynderstat. Med udgangspunkt i Luthers ord om, at "evangeliet heller ikke (lærer) noget om hvordan man skal indrette og udøve det verdslige regimente, ud over at det er påbudt, at man skal ære det og at man ikke skal sætte sig imod det", konkluderer Munck, at der:

"for den verdslige statsmagt eller konge altså er mange muligheder for at styre, og ingen af disse er i modstrid med Guds vilje eller Evangeliet ord. Det er derfor, for den troende lutheraner, ikke legitimt at gøre oprør mod de verdslige magtudøvere, uanset hvordan de udøver denne magt, for disse herskere har – af Gud selv – fået overdraget myndigheden til at styre denne verden efter deres egen vilje. Enevælde, diktatur og formynderisme er altså ikke på nogen måde i modstrid med den lutherske lære".

Muncks citat er efter min smag for hård en dom over nutidens Danmark, men mere korrekt i forhold til perioden fra reformationen og en lang periode frem måske endda helt frem til 1800 tallet.

At protestantismen indeholder en kim af totalitarisme bekræftes i øvrigt af protestantismens anden store skikkelse Calvin, som i to omgange indførte en streng kristen teokratisk bystat i Geneve. Denne var baseret på en rigoristisk ordlyds fortolkning af bibelens ord med en omklamrende og undertrykkende regulering af borgernes liv, heksebrændinger og dødsstraf for blasfemi til følge.

Ovenstående skal selvfølgelig ikke underkende kristendommens og protestantismens betydning for vestlig civilisation, herunder hævdvundne frihedsrettigheder, som man kan læse mere om her. Den lutherske evangelisme spiller efter min opfattelse en overvejende positiv rolle i dagens Danmark og det kan være bevægende at iagttage, hvorledes særligt den ældre generation har en oplevelse af fællesskab ved kirkegang, salmesang m.v. Men det kræver en mere end almindelig revisionistisk historisk tilgang at påstå, at der går en snorlige vej fra kristendom, og i Danmarks tilfælde reformationen, til det liberale demokrati og respekten for individuelle frihedsrettigheder. Vejen fra kristendom, og særligt protestantismen med dens to regimentelære, til frihed er ganske givet kortere end fra Islam (og Jødedom?) til frihed, Men vejen er stadig lang, kroget og fyldt med farlige afkørsler, der ender i undertrykkende og kvælende blindgyder.

37 thoughts on “Luthers rene lære

  1. Kim Møller

    “Men det kræver en mere end almindelig revisionistisk historisk tilgang at påstå, at der går en snorlige vej fra kristendom, og i Danmarks tilfælde reformationen, til det liberale demokrati og respekten for individuelle frihedsrettigheder. Vejen fra kristendom, og særligt protestantismen med dens to regimentelære, til frihed er ganske givet kortere end fra Islam (og Jødedom?) til frihed, Men vejen er stadig lang, kroget og fyldt med farlige afkørsler, der ender i undertrykkende og kvælende blindgyder.”¨Ingen – hverken Sørlander, Krarup eller Støvring har så vidt jeg ved argumenteret for at der går “en snorlige vej” fra kristendom til det liberale demokrati.- men iøvrigt et ok indlæg.

    Svar
  2. Vivi Andersen

    Ja tak, jeg vil gerne læse mere !Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre .Hvad sker der siden resten af indlægget er umuligt at få frem ?

    Svar
  3. US

    Det er et forhold der altid har undret mig meget, altså at liberalt indstillede ofte har en blind plet mht. religion.Jeg har selv altid haft svært ved at forstå, hvordan det forhold at forældre lærer deres børn at tro på påstande, som aldrig vil kunne tilbagevises og som ofte har flere tusind år på bagen, skulle gøre disse børn mere kritiske og frihedsorienterede? At denne blinde tro på nogen måde kan være et samfundsgode?Hvorfor ikke bare nøjes med at lære ungerne at frihed er godt – det fungerede fint for mig.Jeg tror man ville få langt mere ud af, i stedet for at diskutere graden af kausalitet mellem frihed og religion, at anskue problemstillingen med det modsatte udgangspunkt. Hvordan kunne vi, på trods af religion, få både sekularisering og frihed?Det er trods alt den struktur religionskritikken antager, når de fleste liberale udøver den overfor den dominerende tro herhjemme: Velfærdsstatsideologien.

    Svar
  4. Raapil

    Man kan stille spørgsmålstegn ved mange ureflekterede formodninger omkring forholdet ml. kristendom og liberal-demokratiske samfund:- Er det sandt, at størsteparten af verdens kristne lande er liberal-demokratiske? Hvad med Afrika syd for Sahara, Rusland og Hviderusland samt en række latinamerikanske lande?- Hvis protestantismen var afgørende for udviklingen af det liberale demokrati, hvordan gik lande som Frankrig, Italien og Spanien så hen og blev demokratiske? Og hvad med Japan og Sydkorea?- Er det overhovedet muligt at lave en analyse af udviklingen af det liberale demokrati uden at se på konkrete historisk-materialistiske forhold (ups, den slags frække ord må man vist ikke bruge her!)? Nu er jeg ikke selv marxist, men se f.eks. Røde Lex for en historisk-materialistisk analyse af Storbritanniens historie:http://www.leksikon.org/art.php?n=3095En ikke helt ueffen analyse af baggrunden for udviklingen af parlamentarisme, liberalisme og industrialisme i UK.Og på mange måder en mere ædruelig analyse end ordinær kulturkonservativ historieskrivning, der ofte minder mere om et forsøg på at konstruere og skabe historien end på at forstå og tolke den (ikke møntet på dit indlæg, Jacob, men blot en generel overvejelse).

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Tak til Jacob for en fremragende kommentar. Som POul Højlund skriver, er det godt med lidt ædruelighed i debatten. Lad mig blot pege på et lille forskningsresultat – altså en bid viden fra elfenbenstårnet.For fire år siden kom en artikel, der pegede på, at vi i Nordeuropa ikke bare fik reformationen ved en tilfældighed – eller givet af en eller anden gud. I stedet pegede forfatterne – Robert Ekelund, Robert Tollison og Robert Hebert – på, at reformationen slog igennem i de områder i Europa, der havde en høj grad af social mobilitet. Der havde både kirken og statsmagten svært ved at diskriminere mellem forskellige grupper i samfundet, da grupperne bliver flydende når folk flytter sig socialt. Måske er det værd at tænke over, i stedet for at hylde en trosretning, der bestemt ikke var tolerant eller åben fra starten af. Det kan måske også bringe lidt ædruelighed ind i andre debatter (læs: velfærdsstat) da den sociale mobilitet i Danmark ikke længere er noget at prale af.

    Svar
  6. Poul Højlund

    Det er godt med lidt historisk ædruelighed i forholdet til al den selvforherligende ‘protestantisme = frihed’, der breder sig ud over det ganske land.

    Svar
  7. Martin Rannje

    Social mobilitet er generelt et spændende, og efter min mening afgørende, emne når man diskuterer indretningen af økonomiske systemer. Jeg kender desværre ikke til ret mange analyser af social mobilitet, komparativt set udover en foretaget af SFI nogle år tilbage, og så en analyse af mobiliteten i DK foretaget af Ugebrevet A4 sidste år. (der konkluderede at den danske sociale mobilitet var på sit laveste niveau i 20 år el. noget i den stil…)Er der nogen her der evt. kender til nogle internationale komparative analyser af emnet? Mvh

    Svar
  8. Jakob Lignell

    Der er talrige artikler om emnet. De artikler The Economist bygger på er: “Non-linearities in Inter-generational Earnings Mobility” (Royal Economics Society, London). “American Exceptionalism in a New Light” (Institute for the Study of Labour, Bonn). Begge af Bernt Bratsberg, Knut Roed, Oddbjorn Raaum, Robin Naylor, Markus Jantti, Tor Eriksson, Eva Osterbacka og Anders Bjorklund

    Svar
  9. Lars Hvidberg

    Selvom det er off-topic: Jeg læste også pågældende artikel i The Economist. Det kunne være interessant at få en kommentar fra nogle af punditokraterne med indsigt i økonomi og statistik?

    Svar
  10. Peter Nedergaard

    Det er en fin debat, vi får her. Men jeg synes, at det oprindelige indlæg af Jacob Mchangama har svært ved at se skoven for bare træer. Selvfølgelig kunne protestanter i 1500-tallet ikke pludselig fravriste sig det tidligere tids katolske sproglige klædedragt, og der røg vel også en finke af panden nu og da, men det ændrer ikke ved, at protestantismen er Vestens hidtil største frihedsprojekt. Protestantismen skabe den radikalisering (= tilbage til rødderne) af kristendommen, som satte mennesker fri af pavens hierarki, som øgede individets egen mulighed for at søge lykken, til at tale frit (tænk på Luthers satirer), og som samtidig gav en indre alvor, som betød at hvert individ gjorde noget ved sagen. Som muliggjort, så gjort.Hermed skabtes Vesten. Hermed skabtes USA. Uden protestantismen er det mere end tvivlsomt, om det var sket. Et katolsk USA (hvis landet overhovedet havde vristet sig fri) ville være som Argentina: uansvarligt, småkorrupt og uden msssion.Vi bør naturligvis mødes i økomenisk samdrægtighed, når det er muligt, men vi må aldrig glemme, hvem der gav verden muligheden for et frit liv i velstand: Luther, Calvin, de engelske lavkirkelige reformatorer, Zwingli, Tausen osv. Det er skoven, som jeg ser den.Med protestantisk hilsen

    Svar
  11. Jakob Lignell

    Til Christian Bjørnskovs kommentar omkring den faldende eller manglende sociale mobilitet i DK vil jeg blot henvise til en artikel i The Economist (May 27th) ”Charlemagne,” som behandlede emnet. De nordiske landes sociale mobilitet, specielt i bunden af samfundet, er væsentlig højere både i forhold til resten af Europa og USA. Den finansielle omfordelingspolitik får en del af æren for dette, men den afgørende begrundelse skal ifølge artiklen findes i den nordiske uddannelsespolitik.Her kunne man tilføje en lang diskussion omkring forringelser af SU mv, og de negative konsekvenser dette kan have for den sociale mobilitet på sigt. Dette vil jeg dog udelade, og blot konstatere, at vi for nuværende har god grund til at prale af den grad af sociale mobilitet, som findes i landet. Hvis og såfremt man mener, at det er en målestok, man ønsker at forfægte.

    Svar
  12. Theo Viktor

    “Siden den islamiske revolution i 1979 er vi i Vesten i stigende grad blevet konfronteret med, i hvor fundamental grad den islamistiske version af det gode samfund, baseret på en streng fortolkning af Koranen, strider imod den moderne vestlige version af det gode samfund i form af det liberale demokrati.” Det er her interessant at du nævner den islamiske revolution i Iran, for Iran anses af langt størstedelen af verdens lærde muslimer for at basere deres præstestryre på en forvansket udgave af islam, da den Iranske udgave ikke anser Mohammad for at være den sidste profet, hvorfor den islamiske revolution i Iran bliver nødt til at anskues for sig.”Det er endvidere et uomgængeligt faktum, at den langt overvejende del af verdens muslimske lande er udemokratiske og uden basale frihedsrettigheder, mens kristne vestlige lande i overvejende grad respekterer og bygger på det liberale demokrati.”Det er sandt men statsdannelsen i langt de fleste muslimske lande er baseret på sekulære forfatninger og lovgivning, ikke på den af koranen dikterede sharia.Endvidere er Indonesien som er det land i verden med den største muslimske befolkningsmajoritet, et demokrati. Ja Pakistan er et diktatur, men det er ikke et teokratisk sharia-baseret diktatur. En nuance der vel er værd at tage med.Derudover er det skam en interessant og velskrevet artikel.

    Svar
  13. Thomas Andrew

    “Siden den islamiske revolution i 1979 er vi i Vesten i stigende grad blevet konfronteret med, i hvor fundamental grad den islamistiske version af det gode samfund, baseret på en streng fortolkning af Koranen, strider imod den moderne vestlige version af det gode samfund i form af det liberale demokrati.” Det er her interessant at du nævner den islamiske revolution i Iran, for Iran anses af langt størstedelen af verdens lærde muslimer for at basere deres præstestryre på en forvansket udgave af islam, da den Iranske udgave ikke anser Mohammad for at være den sidste profet, hvorfor den islamiske revolution i Iran bliver nødt til at anskues for sig.”Det er endvidere et uomgængeligt faktum, at den langt overvejende del af verdens muslimske lande er udemokratiske og uden basale frihedsrettigheder, mens kristne vestlige lande i overvejende grad respekterer og bygger på det liberale demokrati.”Det er sandt men statsdannelsen i langt de fleste muslimske lande er baseret på sekulære forfatninger og lovgivning, ikke på den af koranen dikterede sharia.Endvidere er Indonesien som er det land i verden med den største muslimske befolkningsmajoritet, et demokrati. Ja Pakistan er et diktatur, men det er ikke et teokratisk sharia-baseret diktatur. En nuance der vel er værd at tage med.Derudover er det skam en interessant og velskrevet artikel.

    Svar
  14. Jacob Mchangama

    Ad Daniel, tak for linket, især nedenstående citat, retvisende eller ej, er hårdtslående:”Nothing could be moreerroneous than to follow in the footsteps of nineteenthcenturyliberal opinion and to see in Luther a herald of the Chromium Age, with “ democracy,” civil liberties, bathtubs, refrigerators and the U.N. just around the corner.There was something decidedly Islamic in original Protestantism, with its idea of an all-controlling hidden God and His infallible Prophet, its secularization of marriage, itspuritanism and messianism. Even today some of the survivals of original (i.e., pre-liberal) Protestantism in remote parts of Scandinavia, Holland, Scotland and the United States have, at least culturally, more affinity with the Wahhabis than with the Catholics from which they stem.”Ad David G: Tak for perspektiveringerne, mon man kunne lokke dig til at tale mere herom i Djævelens Advokat?Ad Peter Nedergaard: De ovennævnte eksempler kan vel næppe kategoriseres som finker af panden og at give den katolske kirke skylden derfor virker ikke seriøs, når tages i betragtning, hvor seriøse man var med den rene lære. Hvorvidt de gavnlige effekter du nævner skyldes protestantismen skal jeg ikke kunne afgøre, men, at Luther, Calvin og Zwingli skulle have villet det tør jeg godt benægte.

    Svar
  15. David G.

    Tak for de pæne henvisninger, Jacob! Blot én ting her: Det vestlige “Grand Narrative”, der antager en logisk progression fra antikken til(amerikansk) demokratisk kapitalisme-liberalisme, er i sin forenklede form en karikatur, men samtidig er det jo heller ikke helt løgn. Sandheden er, at al historisk udvikling er flersidig og ofte sammensat af modrettede og hinanden bekæmpende ønsker og lidenskaber. Slutresultatet har normalt kun få eller ingen ønsket eller forudset. Et lille men vigtigt eksempel. Du nævner biskop Resen (to af hvis efterkommere har været mine børns skolekammerater på Herlufsholm), der mente, at tro og fornuft er radikalt forskellige, og at fornuften alene er totalt syndig. Dermed genoptog Resen jo blot et grundtema i kristendommen, lanceret af Paulus og raffineret af Augustin, Luthers to store forbilleder. Men det kuriøse er jo, at selve ræsonnementet, hvorved disse kristne kom frem til, at fornuften alene var fordærvet, selv var udtryk for en høj grad af (teologisk) fornuft, og det samme gælder selvsagt for de modrettede ræsonnementer, hvorved en Thomas Aquinas på grundlag af Aristoteles kom frem til, at fornuften er gudgiven, naturlig og ikke nødvendigvis fordærvet. Kristendommen har fra sin begyndelse haft såvel en fornuftsoptimistisk som en fornuftspessimistisk strømning, og den ortodokse protestantisme var, ligesom den samtidige jansenisme i Frankrig, en stærk variant af den pessimistiske. Men både optimister og pessimister brugte sofistikeret fornuft til at nå deres slutninger. Og fornuften har det med at overskride grænser, når højt begavede mennesker anvender den. Det var derfor, den pessimistiske lære endte med at undergrave sig selv.

    Svar
  16. Peter Nedergaard

    Til Jacob Mchangama: Dit indlæg var en kritik af dem, som hævder, at protestantismen er del af fortællingen Vestens lande som frie og velstående. Jeg mener omvendt,at den fortælling har meget for sig. Dit indlæg var også en kritik af konkrete dele af Luthers skriverier. Dit henvisning til angrebet på jøderne bruges ofte af dem, som kritiserer kirken og folkekirken generelt. Ligeså ofte er kritikken blevet tilbagevist som værende anakronistisk af de teologer, som har forstand herpå (siger min teologiske lillebror!).Men den første del af kritikken er den mest spændende. Spørgsmålet er, om og hvordan kristendommen (og især i dens radikaliserede form – protestantismen) har gjort verden friere og rigere. Den amerikanske sociologiprofessor Rodney Stark udgav i 2005 på Random House bogen “The Victory of Reason: How Christianity Led to to Freedom, Capitalism, and Western Success”. Heri argumenterer han for, at de vestlige lande ikke kun er rige på grund af deres geografi og kapitalisme, men især fordi de er kristne. Han mener, at kristendommen rummer præcist de ting, som fører til økonomisk og politisk og teknologisk frihed og udvikling. Kristendommen ifølge Stark er den eneste religion, som ikke er i krig med fornuften. Kun i kristendommen udviklede alkymi sig til kemi, og astologi blev til astronomi. Andre religioner var mest optaget af, om en bestemt opfindelse var tilladt.Samtidig har kristendommen er liniær og fremtidsorienteret historieopfattelse. Verden i kristendommen er ikke som i andre religioner bedst et tidspunkt i fortiden. (I på Islam på Profetens tid, i jødedommen på Davids tid osv.).Endelig spiller opdelingen af verden i – med Jesu ord – hvad der er kejserens, og hvad der er Guds (= Luthers to regimentelære) også en rolle ifølge Stark for, at det var i de kristne lande, at udviklingen kom til at foregå. Jeg synes, at Starks argumentation har meget for sig. Hvis det er rigtigt, betyder det videre, at vi skal passe på kristendommen og folkekirken. Ja, støtte til kirken er måske noget af det mest konkurrenkraftfremmende….Alt det kunne Luthers danske lærling, Hans Tausen naturligvis ikke have forudset, men det at han anslog de rigtige luthersk-protestantiske tangenter dengang i 1500-tallet, skyldes vi dem stadig tak for.

    Svar
  17. David G.

    En ting til. Det var ikke sådan, at de, der havde tillid til fornuften (groft sagt aristotelikerne) alene var demokratiets forfædre. David Hume, som ingen vel vil frakende en hædersplads i frihedstænkningens historie, var helt på linie med Paulus, Augustin og Luther i sin mistillid til fornuften, som han anså for drevet af lidenskab. Mao. ræsonnerer vi os frem til det, vore følelser, drifter og ønsker i forvejen peger os mod. Dilemmaet kan ikke løses. Eller rettere, folk er forskellige. Nogle (de fleste?) bruger fornuften til at give følelser ret. Andre (færre?) er i hvert fald noget af tiden i stand til at ræsonnere nogenlunde frit for lidenskaber. Videnskab skyldes sidstnævnte.Det er forenklende at sige, at protestantismen var demokratiets, videnskabens osv. forudsætning. Både demokrati og videnskab har solide rødder i middelalderen. Protestantismen spillede givetvis en rolle, men den var paradoksal. Som allerede Hume så, var det nemlig i de strengeste og barskeste protestantiske samfund (Skotland, Ny England, Genève), at den dristigste frihedstænking opstod.

    Svar
  18. Søren P

    Hvis jeg forstod Katrine Winkel Holm rigtigt i den iøvrigt fine udsendelse hos djævelens advokat, så er argumentet noget i retningen af; mindre religion i samfundet (altså i de menneskelige relationer) betyder at den begrænsende faktor er mindre. Det er en forklaring jeg som ateist godt kan leve med.

    Svar
  19. Ole Birk Olesen

    Niels A. Nielsen: “Ikke desto mindre ligger der i det kristne budskab en mulighed for at mennesket indretter sig på nye måder. Den stiller sig ikke i vejen.”Er det det hele? Så kan man jo lige så godt gøre kristendommen ansvarlig for bolsjevisme og nazisme som for liberalt demokrati. Den giver jo mulighed for at mennesket indretter sig på nye måder. Den stiller sig ikke i vejen. Hverken for det gode eller det onde, må man forstå.Det er vist en tynd kop te, det her …

    Svar
  20. Jacob Mchangama

    Ad Peter Nedergaard og NAN.Vi er jo til dels enige, om at protestantismen, med tiden, giver plads til menneskelig udvikling og eksperimenteren med politiske systemer. Men som Ole rigtig siger kan man dermed lige så godt anføre, at protestantismen er Nazismens forudsætning, for protestantismen, især den lutherske giver ingen moralske anvisninger eller magtbegrænsninger for den der udøver magt på jord. Tværtimod er Luther jo nærmest besat af tanken om en hård magtudøver, som man ikke må gøre oprør mod: De følgende citater taler fint for sig selv og, synes jeg, viser, at Luther ingen intentioner havde om at relationerne mellem borger og stat skulle reguleres af frihedsrettigheder og øvrige former for begrænsninger, Rent faktisk passer Luthers syn på magthaverens prærogativer fint med de totalitære bevægelser der har hærget dette kontinent (uden at Luther dermed skal gøres til Nazist, Facist el lign): Thus one has to suffer the power of a prince. If hemisuses his power one should not turn one’s back on him,nor take revenge, nor punish him actively. One has to beobedient to him solely for the sake of God, because he is inGod’s place.Even if the magistrate is wicked and unjust there shouldbe no excuse for rioting or rebellion. For not everybody hasthe right to punish wickedness; only the secular authoritiesin the possession of the sword.It is better that the tyrants be a hundred times unjust tothe people than that the people inflict one injustice on thetyrants. If there must be injustice it is to be preferred thatwe suffer from the authorities than that the magistrate sufferfrom the subjects.The princes of the world are gods, the common peopleare Satan, through whom God sometimes accomplisheswhat He would otherwise accomplish through Satan, namelyrebellions, as punishment for wicked men.Preachers, parents and tutors are gods in relation to theirwards, children, servants and pupils because they act in the place of God.The donkey wants to be beaten and the mob wants to beruled by force; God knew this well. This is the reason Hegave a sword into the hands of the magistrate, and not afoxtail.Since God has given us such laws and since He knows thatnobody keeps them, He appointed also men who swing therod, ply the goad and hold the reins-this is how Scripturecalls the magistrate in a parable. They have to act like thedrivers of donkeys on whose necks one has to lie all the time,and who have to be beaten with switches because they wouldnot move otherwise. Thus the magistrates have to drive onthe mob, our Mister Omnes, they have to beat, to choke, tohang, to burn, to behead and to break them on the wheelso that they [the magistrates] will be feared. This is theway to keep within limits. God does not want the lawmerely to be told to the people; He also wants someone todrive it, hold it tight and force it to work with the fist. . . .Thus it is necessary that the masters of the law lord it overthe people, and that they coerce and dominate the roughand unpolished Mister Omnes just as one coerces anddominates swine and wild animals.I will write to the bishop and send you a copy of the letter.They have not given Thomas Mtinzer the right type oftorture; I would have handled him quite differently. . . .Oh, Lord God, since the peasants are possessed by such a mentality, it is high time that they should be strangled like mad dogs.What is this to me, who know that even the Turk is to be borne and honoured because of his power? For I am sure that no power is established without, as Peter says, the will of God.We are now in such an amazing age that a prince canmerit Heaven more easily by shedding blood than others bymere praying.The proverbs which talk about mercy belong to thekingdom of God and to the Christians, but not to the earthlykingdom. A Christian not only should be merciful, but he should suffer all sorts of things: robbery, fire, murder, deviland hell, though he himself should not slaughter, kill,or wreak vengeance on anybody. Yet the secular kingdomis nothing but the servant of God’s ire toward the wicked,and a foretaste of hell and eternal death. It should not bemerciful, but severe, earnest and wrathful in its office andfunction. Its tool is not a rosary or a little flower of love,but a naked sword.

    Svar
  21. Peter Nedergaard

    Kære Jacob,Nu har du bevæget dig ud i citatlegene. Jeg vil derfor komme med relevante mod-citater, som viser, at Martin Luther var anti-autoritær, fornuftsdyrker og frihedsorienteret. Citaterne har jeg fra den glimrende hjemmeside: http://www.lutherdansk.dk, som cand.theol. Finn B. Andersen redigerer. Her findes Luthers citater også på originalsproget, som de retteligen bør læses på. Engelske oversættelser af Luther-citater lyder derimod lidt mærkelige. Så er de danske oversættelser trods alt sprogligt tættere på.Luther er anti-autoritær:”Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene.”WA 11 , 262 (Om den verdslige øvrighed, 1523)Luther er fornuftsdyrker:”Det er virkelig sandt at fornuften er en virkelighed og at den er den vigtigste af alle ting. Målt med de andre ting i livet ‑ er den det allerbedste, ja, noget lige ud guddommeligt. WA 39 I. 175 (Teserne om retfærdiggørelsen, 1538)”I de ting som har med denne verden at gøre og i dem, som angår mennesker, er mennesket fornuftig nok. Her behøver vi ikke noget andet lys end fornuften. Derfor underviser Gud heller ikke i Skriften om, hvordan man skal bygge hus, lave klæder, gifte sig, føre krig og lignende ting. Det naturlige lys er tilstrækkelig til dette. Men i de guddommelige ting, dvs. de ting, som gælder Gud og som går ud på at gøre det, som er Gud til behag for at blive frelst, dér er naturen stok blind, så den ikke kan vejlede det mindste, når det gælder disse ting. Den er så hovmodig at den plumper i og falder som en blind hest. Alt det, den siger og beslutter, er med garanti lige så falsk og fejlagtig som at Gud lever.” WA 10 I 1, 531 (Kirkepostillen, 1522)Luther var frihedsorienteret (mange, mange Luther-citater handler om frihed:”For at vi grundigt skal forstå, hvad et kristent menneske er og hvordan det står til med den frihed, som Kristus har vundet for os og givet os, skriver Paulus meget om friheden. Jeg vil udtrykke det med disse to teser:En kristen er en fri herre over alle ting og ingen underdanig.En kristen er en tjenstvillig slave for alle og alle underdanig.”WA 7. 20 (Om den kristne frihed, 1520) “Du er fri i alle ting hos Gud på grund af troen, men hos mennesker er du alles tjener på grund af kærligheden.” WA 12, 133 (1 Kor 7, 1523)”Den kristne frihed kan både blive den til del som er fri og den, som er slave, den som er taget til fange og den som tager andre til fange, en kvinde ligesom en mand, en tjener og en tjenestepige ligesom en herre og en frue. Vi taler om friheden for Gud, den som består i at Gud frikender os fra synderne. Denne frihed kan blive enhver til del.”WA 33, 659 (Ugeprædikener over Joh 6-8, 1531)”Der skal være en fri, naturlig villighed i os til at gøre det gode og til at lad være med at gøre det onde. Det er den åndelige frihed og forløsningen fra loven.”WA 10 I 1, 361 (Kirkepostillen, 1522)”Kristen eller evangelisk frihed er samvittighedens frihed. Ved denne bliver samvittigheden fri fra gerningerne, ikke på den måde at det ikke sker nogen gerninger, men på den måde at man ikke sætter sin lid til dem. For samvittigheden er ikke en kraft som virker gerningerne, men en kraft som dømmer dem.”WA 8. 606 (Om munkeløfterne, 1521)”De, som forstår Kristus ret, dem vil intet menneskebud kunne tage til fange: de er fri, ikke ifølge kødet, men ifølge samvittigheden.”WA 25. 224 (Forelæsning over Esajas, 1527/29)”Mennesket har rigtignok en frihed, men ikke, så det kan handle eller lad være med at handle efter Guds bud. For når det gælder Guds bud, er mennesket ikke fri, men det skal være lydig mod Guds bud, ellers må det tage dødens dom ind over sig. I de ting, som Gud ikke har givet noget bud om, er man imidlertid fri, f. eks. når det gælder de ydre handlinger.” WA 42, 512 (Genesis-forelæsningen 1535-45)”Kristus vil, at hans kirke skal være fri, sådan som Paulus siger i 2 Kor 1, 24: ”Vi er ikke herrer over jeres tro.” Han har ikke villet at hans kirke skulle være underlagt lærernes tyranni. For den anerkender bare en læremester: Kristus. Ham tjener den også i sand ydmyghed.”WA 43, 109 (Genesis-forelæsningen 1535-45) “Kristus gør os ikke frie i politisk eller i kødelig, men i teologisk eller åndelig forstand.”WA 40 II, 3 (Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)Martin Luther. Skrifter i Udvalg 4, 1984, s. 212Q.E.D.Vi skal også om Luther huske på, at 1) han var uhyre velbegavet, 2) med god uddannelse, 3) men også fra en manuelt arbejdende “Bergarbeiter”-familie. Han er derfor både velformuleret, men også grov og politiske ukorrekt. Han er heldigvis ikke slebet af i fine saloner og i samtaler om ingenting. Martin Luther er derfor direkte. Han benytter sig ofte af folkelige udtryk, som heller ikke altid er for fine sjælelige størrelser. Han er med andre ord et rigtigt menneske. Vi skal være meget, meget glade for, at det var sådan en som ham, som fik den store indflydelse på Danmark og gjorde os til et ægte lutheransk kerneland. Hermed fik vi en åndelig kapital af stor værdi. Mvh. Peter

    Svar
  22. Niels A Nielsen

    At der skulle gå en direkte linie fra Luthersk kristendom til et moderne, frit, demokratisk samfund er jo, som det allerede er påpeget, noget af en stråmand at tilbagevise. Hvordan skulle der også kunne tegnes en sådan linie, når kristendommen udtrykkeligt(mit rige er ikke af denne verden) ikke giver sig af med indretning af samfund?Ikke desto mindre ligger der i det kristne budskab en mulighed for at mennesket indretter sig på nye måder. Den stiller sig ikke i vejen. Intet jordisk er helligt for den kristne, tværtimod er med Paulus alt tilladt, omend det ikke altid er gavnligt.Potentialet for frie samfund ligger i kristendommen og ikke i islam eller jødedommen, men det betyder jo ikke, at vi forbandede syndere forstår at bruge det, om vi så har fået Evangeliet forkyndt nok så mange gange. Det betyder blot, som Jacob meget rigtigt skriver, at vejen er kortere, hvis vi opdager den.En lille kommentar til David G’s kommentar.:”Mao. ræsonnerer vi os frem til det, vore følelser, drifter og ønsker i forvejen peger os mod. Dilemmaet kan ikke løses. Eller rettere, folk er forskellige. Nogle (de fleste?) bruger fornuften til at give følelser ret. Andre (færre?) er i hvert fald noget af tiden i stand til at ræsonnere nogenlunde frit for lidenskaber. Videnskab skyldes sidstnævnte.”Man skulle vel så forvente, at de mest lidenskabsløse var de bedste videnskabsmænd. Det tror jeg ikke på. Endda selvom en videnskabsmand af al sin kraft forsøger at bruge sin fornuft til at give sine følelser ret, så kan han da sagtens give et særdeles vægtigt bidrag til videnskaben, hvis han “blot” bruger den videnskabelige metode. Jeg tror endda, at det er sådan, at hvis en videnskabsmand mister lidenskaben i sit arbejde, risikerer han at gå helt i stå. En ældre mand kan måske lettere kontrollere sine følelser end en yngre, og man skulle vel så med David Gress forvente, at de rigtig store videnskabelige gennembrud var nået af gamle mænd. Sådan er det vist langt fra.

    Svar
  23. David G.

    Til Jacob om Djævelens Adv.: det kan du sikkert godt, send mig en mail.Til Peter Nedergaard: Tak fordi du har læst Stark, som jeg også værdsætter (men historiker er han altså ikke), men husk, at Stark netop taler om kristendommen og helt marginaliserer protestantismen. Reformationen som sådan spiller ingen rolle hos Stark, det hele (sammenhængen mellem fornuftstillid, optimisme, opfindsomhed, rationel indstilling og praktisk risikovilje) var parat længe før.Til Niels A N: Rigtigt, og det hører med at lidenskab og ungdommelig energi (de to ting er tæt knyttet formentlig på det endokrine-fysiologiske og neurologiske plan også) er ofte en afgørende impuls bag videnskabelig nysgerrighed ligesom den er det bag teknologisk opfindsomhed, finansiel risikovilje og alt mulig andet godt. Afgørende for om lidenskaben får positive (= samfundsnyttige, berigende) resultater er den moral, hvorefter den lidenskabelige forsker, opfinder osv handler. Og moral er tildels knyttet til intelligens. Den intelligente har tilstrækkelig hjernekapacitet til at kunne og ville dirigere sine impulser i retning af positive bedrifter. Den mindre intelligente lader sine impulser føre til trivialiteter eller det der er værre. Tak for korrektionen.

    Svar
  24. Publikum

    Øh… De frihedsorienterede Luther-citater handler vist ikke om den frihed, jeg normalt forstår i ordet “frihedsorienteret”. Her forstår jeg den kødelige frihed, Luther afviser.

    Svar
  25. Peter Nedergaard

    Til David G.: Stark nævner rigtigt kun perifært protestantismen og taler generelt om kristendommen. Men som Jacob M. lagde tingene op, er det oplagt at spørge, om ikke den radikalisering af kristendommen, som protestantismen er, ikke også bevirker en radikalisering af de virkninger af kritendommen, som Stark påpeger, dvs. velstand, frihed osv.Ser man derud i verden, kunne noget tyde på det.

    Svar
  26. Publikum

    Jeg synes, du fint underbygger din modparts sag ved at reducere frihed til at eksistere i tanken. Det er det modsatte af frihedsorienterethed. Frihed er fysisk, kødelig, konkret. Det modsatte af frihed ligeså. Dine tanker kan ingen tage fa dig.

    Svar
  27. Peter Nedergaard

    Det var som pokker. Manglen på åndsfrihed, til at mene og tænke, hvad du vil, tages fra så mange mennesker i resten af denne verden.

    Svar
  28. David G.

    To ting:Peter N’s glimrende udvalg af Luther-citater om frihed rejser spørgsmålet om, hvad frihed er. Det er ikke emnet for tråden, men naturligvis vigtigt. Er det groft sagt den politisk-socialt-psykisk-økonomiske selvrealiserings-, adfærds- og forbrugsfrihed, eller er det den åndelige frihed, som for Luther kun kunne realiseres i troen? Består frihed af at kunne vælge hvad som helst og når som helst, eller er friheden noget, et menneske erhverver sig i arbejdet med at blive sig selv, udvikle evner, finde sit kald og realisere det?Det er det spektrum i frihedens betydning, jeg søgte at eksemplificere og illustrere i min bog “Det bedste guld. En bog om frihed” fra sidste år.På den ene side står i vore dage libertære og socialliberale, på den anden Luther, den kristne tradition og en lang række store filosoffer, herunder Søren Kierkegaard. Det, Luther siger i citaterne, var hverken revolutionært eller originalt, det var kristen kernevisdom, omend udtrykt på en fyndig og kontant måde.Så Luther var højt begavet og sagde mange rigtige og kloge ting. Det betyder ikke at jeg kan være enig med Peter N. i, at det var et ubetinget gode, at Danmark blev lutheransk. Jeg mener, at Luther med alle sine kvaliteter ødelagde mere, end han byggede op. Det er imidlertid en vurdering, som naturligvis ikke i mindste måde ændrer det forhold, at han var et fascinerende historisk fænomen, der må kendes hvis man skal forstå den europæiske historie og det europæisk-vestlige menneskes psyke og forestillingsverden.

    Svar
  29. Publikum

    Men det er jo ikke, hvad Luther taler om. Når han siger fx “De, som forstår Kristus ret, dem vil intet menneskebud kunne tage til fange: de er fri, ikke ifølge kødet, men ifølge samvittigheden” betyder det jo, at du er fri, hvis du er kristen, selv om du sidder i fængsel for det. Den frihed, der interesserer mig, er nu engang ikke den, man selv opfinder inde i sit hoved, men den hvor man undgår fængsel. Frihed fra samvittighed er ikke det samme som frihed fra vold og tvang – og jeg ser ikke, hvor i dine citater Luther taler mod det sidste.

    Svar
  30. Publikum

    Min seneste kommentar svarer naturligvis på Peter Nedergaards seneste kommentar, selv om David G. fik sneget sig ind i mellem.

    Svar
  31. Peter Nedergaard

    Til David G: Jeg er meget enig. Luther er først og fremmest en “kristen stridsmand” og først derefter lutheransk. Også derfor er han også et forsvar værd. For tit og ofte fornemmer jeg, at der bag tilsyneladende “uskyldige” angreb på Luther i virkeligheden gemmer sig en angreb på kristendommen som sådan. Og uden kristent fundament står vor verden på kviksand. Til Publikum: Luther taler om frihed i ånden, frihed i samvittigheden. Fordi det er det vigtigste og grundlaget for al senere “anden-ordens” frihed. I øvrigt siger David G. det bedre ovenfor.

    Svar
  32. Publikum

    Nej, Luther taler om en frihed, du kan have, SAMTIDIG med at du er slave. Det står der. Der er ikke en frihed, der kan blive grundlaget for, at du ikke er slave. Det er helt uafhængigt deraf. Luther taler ikke om frihed i ånden, men friheden ved at være kristen.Jeg er i øvrigt ikke enig i, hvad der er første- og andenordensfrihed her. Selvejerskab og ejendomsret er grundlaget for, at du ikke bliver offer for tankeundertrykkende foranstaltninger.

    Svar
  33. Peter Nedergaard

    Til Publikum: Lad mig forsøge et svar. Ang. begrebet “slave”. Luther har her sikkert, som han gør tit, sat tingene på spidsen. Samtidig var en “slave” i 1500-taller jo ikke det samme som senere. (Slavehandelen begyndte først rigtigt over 100 år efter Luther). Slave kommer af “slaver”, og begrebet kom ind i det tyske sprog, fordi tyende (eller landarbejdere) på de østtyske godser ofte var slaver (dvs. sorbere, polakker eller tjekker).

    Svar
  34. Niels A Nielsen

    Det er klart, at den frihed, som Luther taler om, ikke har en døjt med politisk frihed at gøre. Om den kristne frihed skriver han: “Således ser vi, at en kristen har nok i troen og ikke trænger til nogen gerning for at blive from. Men når han ikke længere trænger til nogen gerning, så er han virkelig løst fra alle bud og love. Og er han løst, så er han virkelig fri. Det er den kristne frihed, nemlig troen alene, som bevirker, ikke at vi går uvirksomme omkring eller gør onde gerninger, men at vi ikke behøver nogen gerning for at opnå retfærdighed og frelse.” Den kristne frihed er, at jeg ikke skal vise noget frem, jeg skal ikke præstere noget for at opnå min sjæls frelse. Den er mig givet helt gratis ved troen på Kristus.Jacob skriver: “Men som Ole rigtig siger kan man dermed lige så godt anføre, at protestantismen er Nazismens forudsætning, for protestantismen, især den lutherske giver ingen moralske anvisninger eller magtbegrænsninger for den der udøver magt på jord.”Igen, kristendom er ikke en politisk opskrift, men mon det er helt tilfældigt, at kommunismen ville udrydde kristendommen og at Hitler allierede sig med islam og beklagede, at den ikke var tyskernes religion? Er det tilfældigt, at forbryderstaterne omvendt fandt og finder deres argeste modstandere og banemænd blandt kristne stater, trossamfund og enkeltpersoner?Til totalitære systemer passer kun slavesjæle, ikke kristne, der elsker og frygter Gud og derfor må lyde samvittighedens lov (En kristen er en fri herre over alle ting og ingen underdanig.) Kristne er farlige for totalitære systemer, hvad man også er klar over i det kommunistiske Kina, hvor kristendommen er i hastig fremgang på trods af forfølgelse og undertrykkelse.

    Svar

Leave a Reply to Theo ViktorCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.