Moralsk hasard i fødekæden

Er fødevarekontrol et ubetinget gode? Spørgsmålet forekommer måske malplaceret i en tid, hvor risikominimering er hævet over enhver form for budgetrestriktion. At give næring til tvivl er imidlertid en af de fornemmeste opgaver for en punditokrat, så jeg vover pelsen.

Inden for anvendt forsikringsteori er et fænomen som moralsk hasard hverdagskost. Når en forsikringstager har erhvervet en police er det ikke givet, at vedkommende udviser samme adfærd. Forsikringen giver – alt andet lige – et incitament til at opføre sig mindre agtpågivende, medmindre der er indbygget betingelser i policen, der eliminerer eller begrænser tilskyndelsen til en sådan fremfærd. En forsikringstager, der har fået stjålet sin bil vil således næppe få udbetalt erstatning, hvis bilen ikke har været aflåst. På denne måde kan forsikringsselskaberne teoretisk såvel som praktisk tilsikre en sund forretningsmodel, der er økonomisk overkommelig for kunderne og dækker deres behov.

En skærpelse af fødevaresikkerheden rummer umiddelbart ikke sådanne adfærdsbetingede forholdsregler. Der er ingen entydig sammenhæng mellem forbrugeres marginale skattebidrag og en skærpet kontrol. Og der er ingen adfærdsregulerende forpligtelser, der forhindrer forbrugeren i at opføre sig tåbeligt. En skærpet fødevarekontrol vil derfor efterlade ganske mange med det indtryk, at man stort set kan lukke øjnene og foretage sit forbrugsvalg risikofrit.

Historisk har salmonella været en del af musikken, når man købte en kylling eller kalkun. I de seneste år har man imidlertid brugt omfattende ressourcer på at fjerne salmonella fra disse fødevareemner, hvilket vistnok har resulteret i, at under 5 pct. af dansk produceret fjerkræ nu er inficeret med salmonella-bakterier. Det kan diskuteres, hvorvidt fordelene står mål med omkostningerne, men det har været virkningsfuldt. Problemet er imidlertid, at den reducerede risiko meget vel kan få os til at ændre adfærd. Hvor vi tidligere udviste rettidig omhu under tilberedningen af fjerkræ, kan vi i dag tillade os at være mindre agtpågivende, når vi kokkererer. Eller kan vi?

Sandsynligheden for at blive ramt af salmonella er reduceret, men vi kan ikke være fuldstændig sikre på, at det kød vi køber er salmonellafrit. Selv ikke i den situation, hvor salmonella-bakterier i fjerkræ helt forbydes. Mord og berigelsesforbrydelser er også forbudt, men forekommer alligevel. Skærpet kontrol, klækkelige bøder eller hårde straffe kan naturligvis bidrage til at sådanne hændelser minimeres, men ikke helt forhindres. Og omkostningerne ved at gøre blot dette, vil være prohibitive.

Risikoreduktion på fødevareområdet er med andre ord et tveægget sværd. En skærpet kontrol vil reducere forekomsten af farlige fødevarer, men også give os en falsk tryghed, der fører til en mere skødesløs adfærd. Hvis politikerne vil gøre noget effektivt for fødevaresikkerheden bør de i stedet flytte opmærksomheden fra kontrol og forbud til almindelige erstatningsret. Ikke fordi det vil garantere salmonellafrit fjerkræ, men fordi det vil være det mest probate og ræsonnable tiltag.

9 thoughts on “Moralsk hasard i fødekæden

  1. Ex Column

    David G, jeg tog nok munden for fuld, da jeg hævdede, at salmonella altid havde været en del af musikken. Jeg kan kun tale ud fra min egen horisont. Bjarne, du skriver til en blog, hvor logiske ressonementer ikke foragtes. Hvis du ikke vil udfordres, så er det fint med mig. Tager jeg fejl, så er det på sin plads med en lille test. Hvad er der galt med denne sætning: Hvis vi ikke havde haft vandet, så havde vi ikke lært at svømme, og så var vi alle druknet. Christian, jeg er glad for din vinkel. Competetive forces in action, når det er værst: Det let gennemskuelige motiv bag kravet om national renhed.

    Svar
  2. Bjarne Thyregod

    Der er da intet galt med din sætning og dens logiske ræssonement. Forudsat at vi pludselig blev oversvømmet – inden vi druknede.Helt lig Salmonella, fugleinfluenza, Camphylobaktor osv der er kommet med industrialiseret husdyrsproduktionsformer og de deraf kommende dyrekoncentrationer. Vi er druknet – vi var ikke forberedt derpå.Fødevaretilsyn kunne hvis det var effektivt reducere skadernes omfang gennem kontrol og oplysning.Men pga den reducerede kontrol er problemerne blevet privatiseret. Det er forbrugerne selv der skal sikre sig mod produktionsformens medfølgende sygdomme.Det ville selvfølgelig være bedst hvis husdyrsproduktionen foregik i rammer uden sundhedsskadende effekter, men indtil det forhold bliver ædret er kontrol nok vejen frem.

    Svar
  3. David G.

    Jeg er ikke sikker på at salmonella altid har været en del af musikken. Jeg hørte den aldrig nævnt de første godt 30 af mit liv, og jeg har spist masser af rå æggeblomme og utallige kyllinger. Forekom s-forgiftning da ikke? Det er heller ikke et emne i USA, hvor jeg har boet og hvor folk ikke synes at gå rundt evigt forskrækket eller ikke tør spise rå æg. Min “hunch” er at europæisk og især dansk mad er blevet markant dårligere plus at folk ikke har lært elementær køkkenhygiejne. Men jeg indrømmer at jeg er uvidende. Det kunne være værdifuldt med en pålidelig (hvis en sådan findes) opgørelse over frekvensen af s-forgiftning over en længere årrække korreleret med antallet af solgte kylliger og æg.

    Svar
  4. Bjarne Thyregod

    Jamen så skulle kvaliteten af fødevarerne ellers være blevet forbedret den seneste tid, al den stund at regeringen har forringet kontrollen dramatisk.Men er det sådan at du oplever fødevare kvaliteten ?Og angående salmonellas udbredelse er det ikke en konsekvens af den industrielle fjerkræ produktion.Man kan ligeledes spørge om fugle influenza ikke er en konsekvens af samme og er spredning af E-coli ikke resultat af industrilandbrug.Forbrugerne køber fødevarer som har nogle produktionsindbyggede risici.Så fortidens køkkenhygiene var måske bedre ? Men er problemmet ikke et helt andet og synes du at regeringens laden stå til holdning med fødevarekontroil fører i en fornuftig retning ?

    Svar
  5. Lars Andersen

    Bjarne: Hvad er dit belæg for at påstå, at der er en sammenhæng mellem industrielt landbrug og fugleinfluenza?Sygdommen er jo opstået i lande uden industrielt landbrug, som vi kender det, og spredt via trækfugle.

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    En anden pointe overni i Ex Columns glimrende kommentar, er at graden af opmærksomhed/hysteri omkring fødevaresikkerhed helt forudsigeligt bliver brugt af den hjemlige industri. En uhellig alliance af danske producenter og sikkerhedsfreaks er nemlig begyndt at lobby’e for at lukke for import af kyllinger osv. fra lande, som vi ikke synes har ordentlig (offentlig) kontrol. I Public Choice teori hedder fænomenet ‘capture’, men i almindelig tale kan vi kalde det svinsk brug af forbrugernes bekymring.

    Svar
  7. lars Andersen

    Nu bliver det lidt off topic, men måske er et frugtesløst at diskutere fødevarekontrol, hvis man er uenige om præmisserne. Bjarne, dit link giver unægteligt et lidt at andet perspektiv på fugleinfluenza og dens spredningHer er en del af den overraskende konklusion:”Bird flu is yet another of the scandals that have played out time and again with other sectors of the transnational food industry, from mad cow disease to Star Link maize. It is simply shameful that the poultry industry is trying to spin it into another growth opportunity on the back of small farmers. Meanwhile, FAO, which knows perfectly well how important poultry is to the rural poor, is complicit in this industry strategy. It has done little to shield small-scale poultry from baseless accusations. Worse, it has seized on weak evidence to promote the idea that backyard farms are part of the problem. Most governments, South and North, often closely connected to the powerful poultry industry and taken in by neoliberal orthodoxy, have been happy to go along.”Så fugleinfluenzaen biver i virkeligheden misbrugt af fugleindustrien til at tryne de små fjerkræopdrættere – og FAO er medskyldig, selvom FN som helhed vel næppe er kendt for at gå storkapitalens ærinde…Og nej, jeg havde ikke overvejet hvorfor der ikke har været influenza epedemier blandt vild/trækfugle – men det har jeg nu. Fra WHOs factsheet om fugleinfluenza: “Avian influenza is an infectious disease of birds caused by type A strains of the influenza virus. The disease occurs worldwide. While all birds are thought to be susceptible to infection with avian influenza viruses, many wild bird species carry these viruses with no apparent signs of harm.”Så en forklaring kunne altså være at trækfuglene er bærere af influenzaen uden at dø af den. Din sidste sætning kan dårligt læses som andet end et forsøg på at skræmme verdens befolkning til at gå over til økologi. Enten skal vi acceptere en global influenza epedemi, der vil slå en anseelig del af jordens befolkning ihjel – eller vi skal udrydde alle træfugle – eller vi kan gå over til økologi. Hvad mon den ansvarlige borger vil “vælge”?Jeg mener stadig ikke, du har et seriøst belæg for påstanden fugleinfluenza er et resultat af industrielt landbrug.

    Svar
  8. JR

    “For at sikre den sygdomsfremmende industriproduktion kan man så vælge at udrydde alle trækfugle der jo kan være smittebærere eller man kan ændre på produktionsformen.”Jeg mener ligesom Lars Andersen heller ikke, at du har dokumenteret din påstand om den “sygdomsfremmende industriproduktion.”Derudover er der jo som nævnt i den artikel du henviser til et teknologisk svar (omend det naturligvis skal undersøges til bunds for bivirkninger) på problemet:http://www.timesonline.co.uk/article/0,,25149-1847760,00.htmlEn af de tilgange de har er, at”…involves inserting a working copy of a gene that makes an antiviral protein called Mx, which is defective in many chicken breeds, and should improve their ability to fight off H5N1 and other strains.”

    Svar
  9. Bjarne Thyregod

    Lars du skriver at fugleinfluenza er opstået i lande uden industrielt landbrug. Men her er din viden nok nogle årtier tilbage. Thailand, Kina og flere andre af sygdommens oprindelseslande har en meget stor og stadig voksende industri-landbrugs produktion.Fugleinfluenza former har eksisteret i massevis af år, men det er koncentrationen af immunsvækkede fugle der er afgørende for sygdomsspredningen. Sammenhængen mellem fugleinfluenza og industriel husdyrproduktion beskrives f.eks. på denne hjemmeside: http://www.grain.org/briefings/?id=194Trækfuglene sender influenzaen videre mellem industrilandbrugene i de forskellige lande.Men bemærk at der jo ikke har været massive influenza epedemier blandt vidl/trækfugle. Har du overvejet hvorfor ?For at sikre den sygdomsfremmende industriproduktion kan man så vælge at udrydde alle trækfugle der jo kan være smittebærere eller man kan ændre på produktionsformen.

    Svar

Leave a Reply to JRCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.