Den libertære Bush II

Vores med-punditokrat Mchangamas post om "den libertære Bush"–som altså ikke er en af præsidenterne af dette navn, men Floridas guvernør John Ellis "Jeb" Bush–har meget, eller ihvertfald noget, der taler for sig.

Selv oplevede jeg det allerede for nogle år siden, i slutningen af 1990erne, hvor jeg som svagt mere end gennemsnitligt interesseret i amerikansk politik bemærkede, at hvor "W." talte om "compassionate conservatism" og tydeligt fremhævede sin evangelsk-protestantiske baggrund, virkede Jeb–trods sine katolske forbindelser og vælgere–lidt mere sekulær og tydeligt mere libertær, ihvertfald i en Reagansk tradition.  I 2000 nævnte jeg det "en passant" overfor en tysk-amerikansk fagfælle, der næsten bogstaveligt var vokset op for fødderne af F.A. Hayek, og som bestemt selv er klassisk-liberal–og som på det tidspunkt netop var flyttet til Florida.  Jeg husker ikke hans eksakte ord, men det var noget i retning af, "Hvad i alverden taler du om …?".  Men da jeg for et år siden bragte forskellene mellem de to brødre op igen, var min tysk-amerikanske ven svunget helt rundt og var, efter at have levet i Florida nogle år, blevet en overvejende ganske begejstret Jeb-fan.  "Der er en markant politisk forskel på de to", sagde han.  "Det skulle have været ham i 2000."

Det har andre også bemærket, i kølvandet på Weekly Standards artikler (bl.a. denne)–og, kender man journalister ret, sikkert kraftigt inspireret heraf.  Det gælder bl.a. britiske The Telegraph, som 11.VI. havde en lang artikel med titlen "Curse of big brother stalks Jeb Bush".  Heri hed det bl.a.:

"He is a popular governor of a pivotal southern state, who has impressed with his leadership of hurricane relief efforts, is a charismatic speaker and a renowned policy expert – and is steeped in political campaigning.

Normally, such attributes and qualifications, along with his small government, libertarian brand of conservatism, would make him a front runner for the Republican presidential nomination in 2008.

But the governor of Florida, who has a popularity rating of 63 per cent in his home state, has one disadvantage that overshadows everything else – his surname is Bush."

Selvsamme dag havde en anden britisk avis, London's Sunday Times, en artikel om nøjagtigt samme emne.

Det er et generelt anerkendt postulat, at det var Jeb, som var udset til at være familiens politiske håb.  Havde han vundet guvernør-valget i Florida, da han stillede op første gang, var det givetvis ham, som havde været kandidaten i 2000.  Ét spørgsmål er så, hvor stor en forskel det ville have gjort?  Et andet er, om han nu nogensinde får chancen?

PS. Til sidstnævnte spørgsmål kan det bemærkes, at den helt hotte "sladder" p.t. er, at der har været et møde mellem John McCain og Jeb Bush, og at spekulationen går på en aftale–eller ihvertfald en "føler"–m.h.t. McCain som præsidentkandidat og Bush som vicepræsidentkandidat … 

PPS. Kommentatoren E.J. Dionne, som næppe kunne finde på at stemme på en sådan "ticket" (med mindre alternativet var George W. Bush), havde en kommentar om dette emne i Washington Post … for nøjagtigt et år siden!  New York Times/International Herald Tribune havde en artikel for to uger siden.

PPPS. Hvad siger tallene?  Ikke så meget p.t.  Ser man på meningsmålingerne, der parrer Hillary Clinton vs. John McCain, har sidstnævnte generelt en føring og ofte én, der er statistisk signifikant.  Det samme kan ikke siges i tilfældet med Jeb Bush, som omvendt taber til H.R.C., hvilket nok snarere skal ses som utilfredshed med storebroder end som voldsom kritik af lillebror.  Til gengæld er Jeb Bush måske bedre end McCain til at bringe konservative kernevælgere af huse.  Men hvor gerne vil McCain have én som Jeb som sin nr. 2 …?

1 thought on “Den libertære Bush II

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Amerikanerne elsker statistikker–lige så meget i politik som i sport. Så her er en slags “statistik”: Hvis Jeb Bush ikke stiller op i 2008, vil det være første gang i 44 år, at der ikke på Republikanernes stemmeseddel findes en Nixon (1968, 1972), en Dole (1976, 1996) eller en Bush (1980, 1984, 1988, 1992, 2000, 2004) … Givet de pågældende navnes “batting average” (7-3), kan det måske være et handicap, men når man ser på den tekniske udførelse? Well, well … Lad os blot håbe, at Jeb Bush, hvis han stiller op som VP- i 2008 eller som P-kandidat i 2012, vil være mere i retning af, hvad han signalerer, end hvad Nixon-Dole-Bush-republikanismen hidtil har stået for.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-Klitgaard Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.