Drømmer jeg? Eller er jeg død?

Hele den igangværende misere om, hvem der ikke har sagt hvad i Venstre (og hvem der ikke har drukket øl med hvem)–og hvem der ikke må mene hvad–udløste en artikel i dagbladet Information. Avisen, der tilsyneladende har ladet Danmarks førende cut'n paste skribent, Henning Tjørnhøj, diktere, hvorledes man skal titulere borgerlige danskere, har således bestemt sig for at undersøge, om liberalismen faktisk er lige så død som sovjetmarxismen–og det er jo noget, de må vide noget om derinde på avisen nær Dronningens Tværgade.

Til det formål har man jo brug for en ekspert eller to–og jeg skal for en ordens skyld indrømme, at jeg faktisk blev ringet op i den forbindelse, men om det var som ekspert eller ej, ved jeg ikke, da den lille Frøken Punditokrats første fødselsdag var i vejen.  Om det dermed var mig, der indirekte var skyld i, at artiklen "ekspertmæssigt" hældede noget til venstre, skal jeg ikke kunne sige (eller tage ansvar for); ihvertfald tog man "flere" [=2] "samfundsforskere", som der skrives, og bad dem kommentere liberalismens tilstand, hvilket man så supplerede med bemærkninger fra Mads Lundby Hansen fra "den liberalistiske tænketank CEPOS".  Så har man jo ligesom været alsidige.

Her kommer et par længere uddrag, med mine egne bemærkninger indsat:

"[Stridighederne] i Venstre er blot krampetrækninger fra en ideologi, der for længst har udspillet sin rolle, lyder det fra flere samfundsforskere herhjemme. Den klassiske liberalisme er trængt i defensiven af velfærdsstatens succes og står reelt uden folkelig opbakning, mener de. [Det sidste er formodentlig overordnet sandt–men skyldes det "velfærdsstatens succes"?  Eller har det snarere noget at gøre med opportunistisk krævementalitet?]

"Det er for længst gået op for folk, at jo mere marked, vi får, jo mere stat er der også påkrævet. [Ok, vent lidt: Så dengang, der var meget lidt "marked", var der brug for meget lidt stat? Men hvis man får mere statsstyring, får man så ikke også mindre marked?  På mig lyder det mistænkeligt som om, der kun kan blive mere og mere stat, uanset hvad man gør …?] Og det er en af grundene til at det er meget svært at slippe afsted med et liberalistisk program i Danmark," siger lektor på Copenhagen Business School Lars Bo Kaspersen, der i mange år har forsket i forholdet mellem stat og marked."[Lur mig, om ikke dét har lidt mindre sofistikerede årsager.]

"Folk er blevet klar over, at hverken den rene statsmodel eller den rene markedsmodel dur.[Det er nok halvt rigtigt–der er ihvertfald god grund til at tro, at manges tiltro til "den rene statsmodel" led et knæk ca. 1989-90.  Men i hvad baserer samfundsforskeren sin viden om "folks" viden om, hvordan markedet dur eller ikke dur? Er der lavet undersøgelser af netop det?] Socialliberalismen har sejret, og det er derfor, at der er så crowded på midten af det politiske spektrum. Det parti, som evner at sælge et socialliberalt budskab bedst, vinder:[Er dét ellers lige en tautologi, der vil noget, eller hva'?] Frihed til den enkelte, men med kollektiv solidaritet.[I hvad baserer samfundsforskeren sin tiltro til, at det lige netop er forestillinger om "kollektiv solidaritet", der driver partierne mod midten?] Så får man den fulde pakke," siger han.

Også Mogens Rüdiger, historiker og forfatter til bogen Statens synlige hånd, mener at løbet er kørt for den rene liberalisme, som han kalder en "forældet ideologi".[Hey, hvad er lige den videnskabelige definition på "forældet"? Var demokratiet "forældet" i 1933? Var socialismen "forældet" i 1989?]

"Den klassiske liberalisme spiller på en modsætning mellem tryghed og frihed, der siger at man må vælge mellem de to: Hvis man vil have frihed, må man give køb på noget tryghed og omvendt. Men den holder ikke i dag, for velfærdsstaten har rent faktisk leveret en kombination. Den har forenet tryghed med individuel frihed," siger Mogens Rüdiger.[Der er måske nogle, der ville være uenig med samfundsforskeren i denne værdifrie vurdering, og som i stedet ville mene, at det ikke går helt så godt med den individuelle frihed–men så kan man jo altid omdefinere begreberne.]

Ifølge Lars Bo Kaspersen er det en erkendelse som for længst har bredt sig helt ud til de yderste flækker i Danmark.

"Det, som mange borgere har forstået, er, at frihed ikke består i en alles-kamp-mod-alle. [Nå ja, det er jo dét alle liberale har forfægtet siden Herbert Spencer!] Frihed består i grundlovssikrede rettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder, der gør, at man kan konkurrere på et lige grundlag. [Here we go again …] Men det lige grundlag kan kun statsmagten skabe fundamentet for. Derfor er den rene liberalisme død. Den er fuldstændig færdig, den er lige så død, som sovjetmarxismen."[Det pudsige ved mange venstreorienterede akademikere er, at efter, at de selv opgav marxismen som program, så skal de partout erklære alt andet for dødt.  Er det en slags indebrændthed?]

Anyway, til dem der måtte forfalde til at mene, at liberalismen er død eller er ved at dø, har jeg kun dette at sige: Daniel Bell! Det er mere end 40 år siden, at han erklærede "ideologierne døde".  Ti år senere havde man set studentermarxismens fremmarch, og det næste ti år blev præget af en samfundsdebat, hvor det var tænkere som F.A. von Hayek, Robert Nozick, James Buchanan m.fl., som repræsenterede den intellektuelle avantgarde.  Rygter om at en bestemt ideologi skulle være afgået ved døden, vil givetvis være kraftigt overdrevne, hvis de primært baseres i anekdotiske betragtninger fra en forstørret kolonihave.

7 thoughts on “Drømmer jeg? Eller er jeg død?

  1. Ole Birk Olesen

    Man kan vist ikke være andet end enig i, at liberale frihedstanker spiller en forsvindende lille rolle i mainstream-debatten i Danmark i disse år, og at en eller anden afart af socialliberalisme eller socialdemokratisme er dominerende. Men som Kurrild påpeger, så er det svært at tilskrive det den almindelige danskers erkendelse af de større sammenhænge mellem frihed og solidaritet, marked og stat. Derimod synes der, at være en hel del egoisme involveret.Men et er, hvad der foregår i mainstream-debatten blandt de, som vil trække stemmer fra den gennemsnitlige vælger, noget andet er hvad der foregår hos de unge, som vil træde ind på scenen som meningsdannere om 10-20 år. Og det er trods alt ikke et et site ved navn Socialliberator, som dagligt har over 1.000 hits på http://www.chart.dk/index/default.asp?mode=category&cat_id=13&website_id=31193&page=1 Det er heller ikke Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som hvert halve år kan få 25 lovende studerende til at bruge flere weekender og en uge af deres sommerferie på at lære om samfundets indretning, men derimod http://www.uni.cepos.dk/Den der ler sidst ler som bekendt bedst … Tilbage til katakomberne!

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære Ole,Jeg er ganske enig. På den ene side er de centripetale kræfter i det politiske system ret drastiske og ikke gode for frihedens sag. På den anden side står ikke-socialistiske intellektuelle ideer, både åndeligt og organisatorisk, formodentlig bedre i dag end på noget andet tidspunkt siden 2. verdenskrig; hvor “det borgerlige Danmark” anno 1985 bestod af tre-fire-fem skribenter, en håndfuld studerende og et par forkølede erhvervsfolk, som egentlig var lidt flove over at være netop dét, så er der i dag en helt anden stemning og grund til at være relativt optimistisk.Indtil da: Vi ses i katakomberne!

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Tak til Peter for den fremragende kommentar. Jeg havde faktisk selv tænkt på at skrive en, da jeg så Information idag, men besindede mig. Den tilstand, jeg var i, da jeg lige havde læst det, var ikke til at skrive noget som helst offentligt!Anyway, situationen ser rædselsfuld ud idag, når man kun fokuserer på den brede befolkning. Men lur mig, om det ikke bliver bedre i fremtiden. At det så nok kommer til at kræve den krise, der kommer når vores politikere har ‘bevaret’ velfærdsstaten ud i økonomisk ruin – der er jo ingen tegn på at de gennemfører noget, der blot minder om reformer – er så en sørgelig tilstand vi nok må leve med.

    Svar
  4. Lennart Kiil

    „Niemand ist mehr Sklave, als der sich für frei hält, ohne es zu sein.“– Johann Wolfgang von GoetheDen folkelige opbakning til liberalisme er lille, fordi folk tror de allerede er frie.

    Svar
  5. Andreas N. Benediktson

    Som Christian Bjørnskov spørger: Mon ikke der skal en krise til, før stemningen skifter? Jo! Den skal nok komme. Velfærdsstaten har indbygget et biologisk ur, en mekanik der gør, at den vil dø. Ældrebyrden kræver reformer, og vælgerne er afhængige af offentlige ydelser. Det mix vil dræbe velfærdsstaten, fordi der ikke kan samles vælgeropbakning til de nødvendige reformer.Forringelser af ydelser, som gives til store vælgergrupper, er politisk selvmord. For at begå selvmord skal man have et dødsønske; det er ikke nok at drømme. De færreste politikere drømmer om at dø, derimod klamrer de sig til livet som politikere. Derfor kommer krisen.

    Svar
  6. Rasmus Ole Hansen

    Da man i Information trækker konklusioner ud af navlen om liberalismens død, så kan jeg vel gøre det samme vedr. ønsket om at erklære liberalismen død.Da det næppe er særlig sjovt at vågne op og se at sine politisk holdninger har været baseret på en livsløgn, så vil en erklæring af liberalismen som død jo trods alt give uafgjort, såfremt det med liberalismens død er tilfældet.Planøkonomi virkede ikke, nå men så må man jo blot finde på en ny historie om at nu er 50% planøkonomi en forudsætning for et bæredygtigt samfund med sammenhængskraft.Her er det værd at bemærke at på 16 år er brandingen af planøkonomi er gået fra en 100% model til en 50% model. Så noget positivt kan man da trods alt få ud af artiklen i Information.

    Svar
  7. David G.

    Den konsensus, Information taler om, er baseret på den illusion, at “velfærdssamfundet” (= magthavernes omfordeling af borgernes penge) skaber “tryghed”.Denne tryghed er den livsløgn, der opretholder status quo, gør Anders Fogh til en forskræmt born-again socialdemokrat og skaber den travlhed på midterfeltet, de taler om.Den dag det går op for et signifikant mindretal af danskere, at det, de får, ikke dur, kommer reformkravene. Hvorfor betale to tredjedele af nationalindkomsten for middelmådige tjenester? Når andre lande kan levere bedre skoler, bedre hospitaler og bedre ældrepleje for langt mindre?I realiteten vil ansporingen til reformer dog også komme den dag, danskerne bliver afkrævet endnu 10-20 pct. mere i skat for mere af de dårlige tjenester, fordi forsørgerbyrden tipper.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-KlitgaardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.