Sagde han virkelig dét …? II

I vores desværre nok meget lange serie med titlen "Sagde han virkelig dét …?" kommer her et dagsaktuelt klip fra statsministeren selv.

Det er fra hans lancering af oppositionens velfærdsreforms-forlig, som statsministeren ifølge Politiken karakteriserede som:

"Det er globalisering med et menneskeligt ansigt."

Det er jo godt at vide.  Altså at venstrefløjens tanker på kun få år kan retorisk kravle til tops på den borgerlige fløj (jf. at begrebet blev lanceret af ATTAC og siden fremført af Mogens Lykketoft, Nyt Europa og senest bl.a. Steen Gade).  Vi venter spændt på, hvad den næste landvinding kan blive–"økonomisk demokrati" …?

17 thoughts on “Sagde han virkelig dét …? II

  1. Erik Kofoed

    Har statsministeren ikke engang gået ind for Økonomisk Demokrati?Nu er jeg selv VU’er, og havde derigennem den fornøjelse at se en af mine foregængeres scrapbog fra dengang han selv og Anders Fogh var aktive i VU. Og en endog meget stor del af VU’s annoncer eller udtalelser handlede om det fantastiske i Økonomisk Demokrati (eller “ØD” som de bl.a. kaldte det…), hvorved man kunne “sprede ejendomsretten”.Måske er statsministeren bare ved at vende tilbage til sine rødder..Mvh Erik

    Svar
  2. Ole Birk Olesen

    Niels A. Nielsen, det kan være vanskeligt at sammenligne på tværs af lande p.g.a. kulturforskelle, som intet har med graden af velfærdsstat at gøre. Det er meget nemmere at sammenligne Danmark i dag med Danmark for 50 år siden, og på alle de af mig nævnte parametre er det gået voldsomt ned af bakke. Tag blot et område som kriminalitet: Der registreres i dag næsten fire gange så mange straffelovsovertrædelser i Danmark som i 1960, hvoraf hovedparten er ejendomsforbrydelser, der har haft en ret konstant anmeldelsesprocent i perioden. Og nej, det er ikke kun indvandrernes skyld. Den mest eksplosive udvikling af kriminaliteten skete før 1980, da indvandringsbølgen satte ind.Men ellers bekræfter du jo bare mit indlæg: Som repræsentant for de, der kalder sig nationalkonservative, synes du ikke, det er vigtigt at gøre noget ved velfærdsstaten. Mener du slet ikke, at der i spørgsmålet om skat og fordeling er forskel på konservatisme og socialdemokratisme i et samfund som vores?

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Jeg er ikke repræsentant for nogen, der kalder sig nationalkonservative, men hvis det giver mening for dig at kalde mig det, så værs’go. Det er vist lige så svært at udskille de forklarende faktorer til en stigning i kriminalitet siden 1960 som at udskille faktorer ved at sammenligne imellem lande. Snarere end at lægge skylden på velfærdsstaten, vil jeg tilskrive udviklingen den egalitarisme som 68’erne stod for, og som de havde held til at ødelægge så meget værdifuldt med. Disse 68’ere kan passende karakteriseres med Hayeks blændende karakteristik: “Those non-domesticated savages who represent themselves as alienated from something they have never learnt, and even undertake to construct a ‘counter-culture’, are the necessary product of the permissive education which fails to pass on the burden of culture, and trusts to the natural instincts which are the instincts of the savage.”

    Svar
  4. David G.

    Ole: Glimrende spørgsmål. Hvorfor er de nationalkonservative, som hævder at gå ind for en bestemt, ansvars- og frihedsfremmende samfundsmoral forankret og udtrykt i nationale traditioner, livsformer og holdninger, så mærkværdigt uinteresserede i velfærdsstatens undergravende virkning netop på disse for dem så værdifulde forhold?En besvarelse vil kræve en 1000 siders dansk kultur- og samfundshistorie i internationalt perspektiv for perioden 1880-idag. Det ville tage et par år at skrive den.Men i mellemtiden vil jeg vove den formodning, at holdningerne i høj grad er påvirket af personernes egne erfaringer og ændrer sig med tiden. Langballe var i 80rne udmærket i stand til at hudflette de borgerlige, der ikke ville føre borgerlig (frihedsfremmende) politik og til at påpege velfærdssamfundets umyndiggørelse og infantilisering af borgerne.Siden da har vi fået både meget mere formynderi og flere af de negative samfundsmoralske virkninger, du nævner, OG meget mere individualisme og det jeg kalder udstillingsfrihed. Det er et tilsyneladende paradoks, som dog igen blot er en virkning af velfærdssamfundet.De nationalkonservative har mange grunde til ikke at ville røre ved disse sammenhænge. En er, at de ikke tør. De vil lige så lidt som andre kaldes sexister, racister, mandschauvinister, homofobe osv. De vil have fred til at føre den eneste kamp, de lige nu opfatter som afgørende, nemlig kampen mod islamisering og multikulturalisme.En anden er, at de nationalkonservative for at få indflydelse er nødt til at klæde sig i populistisk dragt. Og her møder de så det forhold, at populisme i Danmark nødvendigvis indebærer støtte til de etablerede velfærdsstatsordninger, som af eksempelvis Dansk Folkepartis vælgere opfattes som betryggende, nødvendige og i hvert fald forhold, som alle disponerer med i deres planlægning.Skattetrykket har spændt alle undtagen de rigeste borgere så hårdt for, at endda de mindste dispositioner er begrænset af, hvad de betyder i tilskud eller politisk dekreterede rettigheder. Når jævne borgere har så lidt margen i økonomien, at det fx er vigtigt, om et barn kan opnå en eller to måneders mere SU, har staten effektivt socialiseret familielivet. Det tilpasser man sig og kalder det tryghed. Det identificeres som dansk, som den måde, vi gør tingene på. Frihed og ansvar bliver uhyggelige trusler.Nationalkonservatismen bliver populistisk for at få virkning, og det betyder, at den må give afkald på at kæmpe den klassiske kamp mod det politiske formynderi og skattetrykkets infantilisering af borgerne.

    Svar
  5. Repsak

    Jeg er stort set enig med Ole. De frimarkedskonservative må være godt og grundigt i tvivl, hvorfor overhovedet Det konservative Folkeparti er medlem af denne regering. Velfærdsstaten strider bestemt mod alt, hvad den konservative vil, hvorfor Poul Møller vel også var den sidste politiker, der kæmpede mod velfærdsstaten, men mon ikke DF har ret i, at der ikke er langt fra deres politik og Christmas Møllers visioner. En aktivistisk udenrigs- og forsvarspolitik og en socialstat gerne med økonomisk demokrati.I forlængelse heraf er der for mig stort set heller ingen forskel mellem at være nationalkonservativ – eller DF’er – og højrefløjssocialdemokrat. Messerschmidt’s artikel om H.C. Hansen siger alt: http://www.apn.dk/index.php/news/show/id=1472

    Svar
  6. nai

    Et morsomt citat fra Heyek som får mig til at tænke på den undersøgelse som blev offentliggjort i dag omkring de muslimske friskoler. En antropolog og tidligere folkeskolelærer giver “dumpekarakter” til friskolerne med denne begrundelse: “Forældrene er meget bogligt orienterede og autoritære i deres forståelse af dannelsesidealet. Folkeskolen opererer med et andet dannelsesideal. Folkestyre betyder f.eks., at læreren ikke kan nøjes med envejskommunikation, men skal tale med børnene. Udenads-lære giver ikke pote, når man skal ud på arbejdsmarkedet” desuden mener hun, at “Børnene skal lære at arbejde i grupper og løse sociale problemer i klassen” og at “eleverne på de udvalgte skoler [ikke] får de såkaldte »medborger-færdigheder [som er naturlige i folkeskolen]”.Er det bare mig eller er der bare nogen der har lugtet den lunte, at hvis man vil frem i verden og avancere i samfundet, så kunne det være en fordel, hvis man havde fod på stoffet og en solid boglig baggrund?Ser man en stille protest mod den skole som glemmer at overbringe “the burden of culture”?

    Svar
  7. ares

    Ja, det er den selv samme mand, der havde et “projekt” med at flytte den politiske midte i et tempo “vælgerne kan følge med i”, gennem gradvise reformer og ikke mindst “kulturkamp”. Det projekt må siges at være endeligt kollapset. Fogh er ikke bare blevet en administrator af den socialdemokratiske samfundsmodel, men lyder mere og mere som dens ypperstepræst. Han er vel den bedste leder, socialdemokraterne har haft. Ikke alene har han cementeret den socialdemokratiske model. Han har udryddet enhvert borgerligt-liberalt alternativ på Christiansborg.

    Svar
  8. Jacob Mchangama

    Og det er her jeg simpelthen ikke begriber de national konservative, hvornår har vi sidst hørt en national konservativ kritisere regeringen? for slet ikke at tale om DF? Er det velfærdsforlig og den retorik, som regeringen bruger derom virkelig hvad man som konservativ drømmer om??

    Svar
  9. Repsak

    Hvorfor skulle de nationalkonservative kritisere regeringen? For slet ikke at tale om DF? DF har mig bekendt Christmas Møller hængende i deres gruppeværelse, og han gik også ind for Økonomisk Demokrati.De nationalkonservative må da om nogen være tilfredse med denne regering!I øvrigt, nu vi taler om statsministeren, er der ikke snart nogen, der kan forklare mig, hvad sammenhængskraft betyder?

    Svar
  10. Ole Birk Olesen

    Repsak, den nationale hjernehalvdel hos de nationalkonservative kan sikkert være fint nok tilfreds med regeringen, men hvad med den konservative halvdel? Jeg synes, det er et spørgsmål som i dén grad trænger til at blive udboret. Vil de nationalkonservative hjælpe ved at deltage her?Først skal vi have slået en ting fast: Velfærdsstaten strider mod alt, hvad den konservative vil. Den fremmer uansvarlighed, kortsigtethed, egoisme, kriminalitet, familieopløsning, kulturel atomisering, dovenskab, dårlig børneopdragelse og selvdestruktion med stoffer, alkohol og usund mad. Velfærdsstaten modarbejder alle gode, traditionelle værdier ved at tage penge fra de, der lever efter disse værdier (og derfor som sidegevinst har økonomisk succes), hvorefter den uddeler pengene til dem, der ikke lever efter disse værdier (og derfor som bivirkning må leve med økonomisk fiasko). Det er så simpel økonomisk lærdom, det her, at selv venstrefløjen kan finde ud af det. Når venstrefløjen f.eks. vil lægge skat på olie og give tilskud til solceller, så er det fordi den vil mindske forbruget af olie, men øge antallet af huse med solceller på taget. Det burde de nationalkonservative også kunne regne ud, selvom de synes mere interesserede i kongerækken end økonomiske sammenhænge.Spørgsmålet er så, hvorfor de nationalkonservative virker så fuldstændigt ligeglade med velfærdsstaten og dens ødelæggelse af danskernes værdier? Spørger man Jesper Langballe, som Djævlens Advokat har gjort, så lyder svaret, at velfærdsstaten er ligegyldig, så længe der er en kamp at kæmpe mod islam. Til det kan man påpege, at meget af den indvandring fra muslimske lande, som Danmark har oplevet de seneste årtier netop er et produkt af velfærdsstaten. De kommer her jo ikke for klimaets skyld, men fordi der er penge at hente hos velfærdsstaten. Man kan også pointere, at de, der måtte komme uden velfærdsstaten, ville have større grund til at integrere sig kulturelt, fordi det ville være en forudsætning for at opnå en materielt betryggende tilværelse. Alt dette er allerede sagt mange gange, men de nationalkonservative er tilsyneladende ligeglade. Men måske elsker de nationalkonservative bare velfærdsstaten højere end nationen? Måske er de i virkeligheden nationale socialister (ikke at forveksle med nationalsocialister) og slet ikke nationalkonservative? Det ville i hvert fald forklare deres alliance med alle de gamle venstefløjsfolk og rødstrømper. Eller måske har deres konservative sindelag nu ledt dem til, at det de skal forsvare mod forandring er velfærdsstaten og ikke de gamle konservative værdier, som den ellers ødelægger? Er det konservatismens relativisme, som vi her ser udfoldet – at en konservativ er én, som kæmper for det, som de andre gennemførte for 30 år siden, således at nutidens konservative er åndelige arvinger efter fortidens J.O. Krag og Anker Jørgensen?Der er så utroligt mange spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på. Kan de nationalkonservative, eller hvad vi nu skal kalde dem, bringes til at stikke snuden frem og svare på dem?

    Svar
  11. Niels A Nielsen

    En anden konservativ dyd er tålmodighed og sans for proportioner.”Først skal vi have slået en ting fast: Velfærdsstaten strider mod alt, hvad den konservative vil. Den fremmer uansvarlighed, kortsigtethed, egoisme, kriminalitet, familieopløsning, kulturel atomisering, dovenskab, dårlig børneopdragelse og selvdestruktion med stoffer, alkohol og usund mad.”På de af ovenstående parametre, som det er til at måle, går det vist langt bedre i Danmark end i så mange andre lande – også end de, der ikke har en fæl “velfærdsstat” at trækkes med. Hvorfor i alverden puste sig op til et ideologisk felttog mod “velfærdsstaten”? Lavere skat, fint nok, men jeg kan nu sagtens vente på en meget gradvis nedsættelse af skatten som den et skattestop vil sikre. Det er da ikke ligefrem finanspolitiske lempelser, der er brug for i øjeblikket, eller hur?Og ja, indvandring, integration og den totalitære trussel mod vort land fra islam er langt, langt vigtigere end disse pebernødder. Et proklameret opgør med “velfærdsstaten” vil med 99% sandsynlighed bringe venstrefløjen til magten igen, og dét vil være en katastrofe for både den ene og den anden sag. Mit råd til dig Ole Birk skal være: Slap af, tag en øl og se en fodboldkamp, og overvej så, om der ikke er andre kampe, som er mere væsentlige end den mod “velfærdsstaten”.

    Svar
  12. US

    @ARESJeg mener debatten om, hvem der er og ikke er “virkeligt” konservative, er rent spild af tid at beskæftige sig med, og at den beror på en misforståelse af konservatismens natur.Jeg ser konservatisme som graden af forandringsaversion. Støvrings mudrede definition(er?) bygger på det problem, at han simultant søger at definere begrebet på to akser – dels forandringsvillighedsaksen, dels den klassiske politiske akse med socialisme/liberalisme. Det har han svært ved, fordi de to akser er principielt uafhængige af hinanden, uanset hvad han så måtte mene i den forbindelse.Den helt primære pointe er vel netop, at “konservatisme” som sådan aldrig kan stå alene, og aldrig har stået alene, som politisk idesæt – der mangler mindst 1 politikvariabel til at forklare præferencerne fuldt ud.Populisme og konservatisme er i mine øjne ikke tættere linket sammen end populisme er det med den traditionelle politiske akse, og hvad der kom først er vel et klassisk hønen/ægget-problem. Det bemærkelsesværdige er i den sammenhæng at både vælgere og politikere har forkastet den traditionelle politik-akse, for at erstatte den med en forandrings(u)villighedsakse. Regeringen består på den akse – modsat den traditionelle politikakse, hvor især Venstre har valgt et godt og passende navn – af midterpartier, som både forsøger at signalere forandringsvillighed (forskning, udvikling, globaliseringsråd) men også tilbageholdenhed og respekt for det allerede etablerede (velfærdskommisionen, skattestop fremfor -sænkninger).Kun velfærdsstaten kan vel på tilfredsstillende vis forklare det præferenceskift, der har fundet sted både i befolkningen og det politiske system. Man er blevet vattet (ønsker ikke nærmere at definere egne holdninger på den klassiske politikakse) og tryghedssøgende (“konservativ” forstået som forandringsavers) pga. velfærdsstaten.- så selvfølgelig vil de mennesker der betragter sig selv som “konservative” da ikke tordne mod velfærdsstaten, den har jo netop skabt den form for politisk konservatisme, som er så fremtrædende i dag.At nogle “konservative” fra eksempelvis KU, er blevet liberale i hele velfærdsprocessen, i og med at de lægger relativt mere vægt på den klassiske politikakse og relativt mindre vægt på deres forandringsaversionspræference fordi gappet mellem de to dimensioners “er-bør” forhold er vokset, er en lille trøst. Men stor er den ikke.

    Svar
  13. David G.

    Konservatisme er for mig en livsindstilling snarere end en politik. Endvidere kan man være konservativ i visse dimensioner, liberal i andre og måske endda socialist i atter andre (det mener i hvert fald Daniel Bell).En ægte konservativ kan ikke være tryghedssøgende. Er han det, er han ikke konservativ. Den konservative tror på hvad han kalder livets og menneskets realiteter, fx på at mennesker ikke er lige i egenskaber, evner eller moral (hverken enkeltvis eller som folk eller racer), at kønnene naturligvis heller ikke er ens, at mennesker ikke er gode og barmhjertige af naturen, men for det meste skal tugtes til disse egenskaber af forældre, kirke, venner, skole og andre offentlige institutioner. Den konservative tror på naturlige hierarkier og på, at mennesket trives i disse hierarkier, selv når de ikke er særlig “hensigtsmæssige” ud fra en rationalistisk eller materialistisk (vækstmaksimerende) synsvinkel.Naturlig orden, magt, realisme, anti-egalitarisme, modvilje mod at moralisere, æstetisk sans, klassisk dannelse — det er nogle konservative nøgleord. De kan udmærket gå i spand med økonomisk liberalisme, men vejene skilles i samme øjeblik, liberalismen påtager sig at blive en lære om, at moral er ligegyldig, at mennesker er født gode eller at værdien af en adfærd alene måles på, om den giver fortjeneste.

    Svar
  14. ares

    Hvis der var virkelige konservative i Danmark, var det måske værd at interessere sig for deres synspunkter. Men vi har kun en tarvelig gang populister, hvis “konservatisme” består i at forsvare den socialdemokratiske stat. Krarup, Langballe, Kjærsgaard og Bendtsen er “konservative” på samme måde som Bresjnev var “konservativ” i Sovjet – mænd der uden seriøse argumenter blot forsvarer den eksisterende orden, uanset hvad den går ud på. En ligegyldig flok levebrødspolitikere. Men var det ikke de liberale vi kom fra? De har da virkelig solgt helt ud. Og med hvilket andet formål end skamløst taburetklæberi? Der er ingen plan tilbage, intet subtilt forsøg på at dreje samfundet langsomt i liberalt retning, ingen “kulturkamp”. Fogh og Hjorts projekt er ødelagt. Og de har selv gjort det.

    Svar
  15. Morten Sørensen

    Nu vi er ved “Sagde han virkelig dét…?—Berlingske Tidende 25 marts 2001, 2 Sektion, MAGASIN side 5. (Interview med Anders Fogh:”Han slår en høj latter op: »Det er egentlig et pudsigt spørgsmål.« Venstres formand Anders Fogh Rasmussen læner sig tilbage i en af de dybe stole ved det lille sofabord på hans kontor på Christiansborg. De borgerliges statsminister-kandidat er netop blevet spurgt, om han stadig er liberal. […]»Du kan sige – hvis I vil fortsætte i klicheerne – at det er liberalisme med et menneskeligt ansigt, hvor vi klart tager vores udgangspunkt i det praktiske liv, hvor mennesker i fællesskab løser en række opgaver, selv om man på et rent teoretisk plan godt kunne argumentere for, at det kunne folk godt selv tage sig af. Men det er måske mest praktisk, at vi gør det i fællesskab,« siger Anders Fogh Rasmussen, da han igen har lagt ansigtet i alvorlige folder.”—-Mon ikke der er en spin doctor, der har sagt, at han skal have et menneskeligt ansigt.

    Svar
  16. Ole Birk Olesen

    Der kan laves en føljeton med udsagn fra Anders Fogh Rasmussen, hvor man i al stilfærdighed må tænke, “sagde han virkelig det?” I dag har landets borgerlige statsminister således udtalt, at Venstre »har forlængst forladt tankegangen om, at den offentlige sektor bremser den personlige frihed«. (http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=470479)Hvad betyder egentlig “forlængst”? Det er mindre end to år siden, at Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, fra intet mindre end talerstolen på partiets landsmøde kommenterede på SR-alternativets såkaldte skatteloft med disse ord:»Alt hvad socialdemokraterne og de radikale lavede i 90’erne, kan lade sig gøre under dække af et såkaldt skatteloft. Og dermed kan borgerne se frem til mere af det samme – stribevis af nye skatter og voksende offentlige udgifter. Mindre frihed for den enkelte. Mere magt til det offentlige. Hver krone i ekstra privatforbrug er jo en krones ekstra frihed. Frihed til at nyde livet. Frihed til at styrke det ægte fællesskab – familien, vennekredsen, foreningen. Frihed til at eksperimentere. Frihed til at sætte nyt i værk og skabe endnu mere velstand som forudsætning for endnu mere velfærd.« (http://www.venstre.dk/fileadmin/landsmoede.venstre.dk/main/files/llr_lm_loerdag04.pdf)Venstres næstformand så altså for mindre end to år siden et modsætningsforhold mellem den offentlige sektors størrelse og den personlige frihed, mens Venstres formand i dag siger, at det synspunkt har man “forlængst” forladt. Er “forlængst” noget der sker i løbet af mindre end to år, eller er formandsskabet i Venstre dybt splittet i dette spørgsmål?

    Svar
  17. Ole Birk Olesen

    Mere fra Fogh: Fællesskab og den offentlige sektor er det samme.»En velfungerende offentlig service er en forudsætning for vores personlige frihed. For langt de fleste mennesker vil ønsket om mere personlig frihed ikke kunne opfyldes uden et velfungerende fællesskab. Derfor opsætter vi ikke modsætninger mellem fællesskabet og den personlige frihed. Vi vil begge dele. Af den simple årsag at de er uløseligt forbundet.« (http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=470479)Tiden går. I 1990 uddelte Venstre Bertel Haarders lille kampskrift “Slip friheden løs!” i valgkampen. Heri skrev Haarder med afsæt i Grundtvigs tænkning, at »en absolut forudsætning for et ægte fællesskab [er], at medlemmerne af fællesskabet er til stede på eget ansvar, af egen fri vilje. Ellers kan man jo lige så godt kalde fængsler for “folkelige fællesskaber”«.Måske tiden er kommet, hvor hele befolkningen må puttes i fængsel for at sikre vores frihed gennem fællesskab?

    Svar

Leave a Reply to aresCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.