Spar tid, spar penge

Berlingske beretter i dag om regeringens Familie- og Arbejdslivskommission (det hedder den, på ære!).

Her overvejer man problemet med det enkelte menneskes manglende evne til at fordele sine ressourcer over livet. Kort sagt: hvorfor har man først råd til en lækker sportsvogn, når det alligevel kan være lige meget?

Kommissionærerne (det må de vel hedde) tænker i dristige nye baner, bl.a. om at oprette en "tidsbank". Her skal unge, der knokler hårdt, kunne indsætte tid, så de senere kan holde fri, når de har stiftet familie. Det lyder jo enkelt, men det er vist ikke så lige til, som det i første omgang lyder. Berlingske beretter:

Mange børnefamilier er hårdt presset, når det gælder tid, og der må vi overveje, om vi kan finde en løsning, så man i højere grad kan fordele sin arbejdstid over et helt livsforløb. I dag er det sådan, at mange mennesker får børn forholdsvis sent i livet, og derfor kunne man godt forestille sig, at man som ung knoklede løs på arbejdsmarkedet og gjorde karriere. Den ekstra tid, der bliver brugt på arbejde, kunne så bruges på familie og børn senere i livet. Så det er helt klart et af de områder, vi arbejder med, siger kommissionens formand, tidligere rektor ved Københavns Universitet, dr. jur. Linda Nielsen.

Linda Nielsen understreger, at der er en lang række praktiske problemer, der skal løses, hvis tidsbanken skal blive en realitet, herunder spørgsmålet om, hvad der skal ske med den opsparede tid, når folk skifter arbejde.

Flere partier på Christiansborg ser som udgangspunkt positivt på tanken om en tidsbank, som kaldes både »visionær« og »modig«.

Jep, det bliver ikke helt let at holde regnskab med tiden. Hvad mon arbejdsgiver A siger til, at man gerne vil indløse noget af den tid, man sparede op til hos arbejdsgiver B? Men det kan vel lykkes med ekstra regulering og flere offentlige ansatte til at administrere ordningen.

Da denne blog handler om samfundssind og drives helt uden ækle profitmotiver (ud fra devisen: it's a non-profit organization. That's not what we planed, but that's how it turned out), iler vi med et forslag, der kan hjæpe kommissionen. Det er ikke just nytænkning, og så alligevel:

For en del år siden opfandt man noget, der hedder PENGE. Penge har en række fordele, bl.a. den politisk korrekte egenskab, at de i modsætning til mange andre gode ideer ikke er en ren europæisk opfindelse. Ideen synes at være opstået flere steder.

Penge er værdirepræsentativer. De kan udgøre en værdi i sig selv, men deres egentlige egenskab er at repræsentere værdi. Det er ret smart. Hvis man ejer en ko, men hellere vil have en hest, behøver man ikke trække rundt på koen, til man møder en hesteejer, der vil bytte. Man kan sælge koen og få penge i stedet for, og disse penge kan man så bruge til at købe hesten for. Smart ikke? Det er takket være penge, at vi har fået civilisationer, der har råd til at oprette Familie- og Arbejdslivskommissioner.

Penge er nemme at omsætte, de er lette at spare op, og man kan endda leje dem ud, f.eks. ved at sætte dem i en bank, så de kan trække renter, mens banken bruger dem til noget andet nyttigt.

Penge gør omsætning meget lettere, og fordi de repræsenterer værdi, skaber de priser, hvilket er den bedste form for investeringsoplysning og miljøbeskyttelse, der findes. Hvis prisen på et gode stiger, fortæller det straks, at godet efterspørges mere end det udbydes. Det fører enten til sparsommelighed eller til øget investering i udbuddet af godet. Prismekanismen er langt mere effektiv end det, selv de mest totalitære systemers efterretningstjenester og kontrolordninger kan tilvejebringe. Det er der vist en gammel østriger, som har skrevet noget om.

Tid kan ikke sættes i banken, men det kan penge.

Her kan man så indvende, at vi i Danmark (også) har opdaget penge og allerede bruger det. Og alligevel fungerer systemet ikke rigtigt.

Det er uimodståeligt sandt. Men så er problemet vel et andet?

Problemet er, at Staten tager vores penge og fordeler dem for os. Men Staten kan åbenbart ikke fordele vores penge lige så godt, som vi selv kan. Hvis man ikke ønsker, at Staten skal bestemme, hvad vi skal gøre, hvornår vi skal gøre det, og hvordan vi skal gøre det, må man bede Staten om at holde op med at tage vores penge. Det er da vist en anden gammel østriger, som har skrevet om.

Det bliver livet ikke billigere af, for vi skal stadig bruge pengene på de ting, vi ønsker at gøre. Men forskellen er, at vi selv kan bestemme. Hvis vi ønsker at knokle, mens vi er unge, kan vi spare vores penge op, sætte dem i banken eller investere dem på anden vis, og så kan vi holde fri og bruge pengene senere, hvis vi vil det. Smart ikke?

Løsningen er ikke at oprette tidsbanker, men at indføre en flad skat. En flad skat med et ordentligt bundfradrag til at gavne samfundets svageste og en lav skatteprocent, der afspejler, at borgerne selv vil bestemme, hvad de skal bruge deres penge til, hvornår  og hvordan.

Det kan lade sig gøre, hvis man er "visionær" og "modig".

25 thoughts on “Spar tid, spar penge

  1. Publikum

    Mr. Laws indlæg ER fremragende, men det er alligevel tragikomisk sørgeligt. Her i det lille hjem fortalte bofællen mig om forslaget i morges efter en tur i berlingeren, og konklusionen mellem os stod på to minutter klart på samme måde som i ovenstående indlæg: Tidsbanken er opfundet forlængst og hedder penge! Men hvordan kan regeringen have en kommission, der ikke aner dette? Jeg er rystet. Min tiltro til politik og politikere og videnseliten i dette land er i forvejen minimal, men dette er alligevel chokerende.

    Svar
  2. Auberon Herbert

    Well, well, well … Formanden for pågældende kommission er professor, dr.jur. Linda Nielsen, og det siger vist nok!Berlingske Tidende fortæller, at dansk Folkeparti finder ideen “spændende”, mens: “Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K), der har nedsat kommissionen, ønsker ikke at kommentere tanken om en tidsbank.” Bliv endelig ved med det!

    Svar
  3. Svend

    Det lyder jo besnærende, det der med penge, men mon ikke din arbejdsgiver er ligeglad med, om du har opsparet tid nok til ikke at arbejde, eller har opsparet penge nok til ikke at arbejde, det egentlige problem er vel, at vor regering ikke mener, at “befolkningen” er i stand til at tage vare på sig selv.

    Svar
  4. Anders K

    Fantastisk artikel!Til selve sagen, så melder der sig hurtigt to spørgsmål. Hvordan kan man overhovedet komme på et så uigennemtænkt forslag?Og når man så ser på kommissionen – hvordan er den så udvalgt? Går udfra det er følgen af en politisk proces, men der må være alvorlige mangler i komissionens virkelighedsforståelse, når de seriøst kan forslå en tidsbank… Gad vide om forslaget også støttes af kommissionens repræsentanter fra erhvervslivet?mvhAnders KPS. Kommissionens medlemmer er her:https://www.minff.dk/fileadmin/template/minffdk/pdf/Publikationer/AR-M620U_20051201_155250.pdf

    Svar
  5. Felix

    I glemmer at forslaget har den fordel (udover muligheden for omfordeling) at vi slipper for det der forfædelige med at alting altid skal gøres op i penge :]

    Svar
  6. Lars Hvidberg

    Det har du ret i Felix, og dit vil kommissionen sikkert også sige. Det afslører et ekstra morsomt paradoks i den socialistiske tænkning. For hvordan har man tænkt sig at kompensere for tid indsat i tidsbanken? Man kan jo ikke give folk tiden tilbage. Den er væk. I praksis vil kompensationen være penge, eller frikøbelse fra arbejde. Socialister siger, at penge ikke er alt – men i praksis kommer alt de beskæftiger sig med til at handle om penge. Nogle skal jo betale i sidste ende.

    Svar
  7. Søren P

    Mon ikke kommissionen står med et problem. De kunne godt foreslå en flad skat, der ville have samme effekt, men hvordan var det lige det gik sidste gang en kommission foreslog en marginal ændring i progressionen. Jeg har således lidt svært ved at deltage i en spanking af forskellige kommissioner, der ud fra givne betingelser forsøger at løse et problem – i dette tilfælde sikkert noget med lige beskatning af varierende og konstante indkomster? Men jeg spanker da gerne dem, der stiller betingelserne op.

    Svar
  8. Lau Taarnskov

    Glimrende kommentar.Lars: Marx var meget materalistisk, det er en udbredt opfattelse. Og materiel ligestilling er naturligvis meget materiel.Det er helt rigtigt at tidsbanken handler om penge. Det har jeg også skrevet om her: http://kritiskpresse.blogspot.com/2006/07/tid-penge-og-opsparing.htmlTrine: Folk har ikke brug få at få stjålet(omfordelt) deres penge. Heller ikke “fattige”. Staten skader også arbejdsløse med regulationer, der hindrer arbejdsgivere i at tilbyde jobs, eller brandbeskatter arbejdende, så de har sværere ved at spare op til dårligere tider.Søren P: Der er ingen der tvinger kommisionen i at foreslå noget tåbeligt og skadeligt. De kunne da sagtens foreslå lavere skat. Måske ville det ikke blive anderkendt, men det må man så leve med. Ved at lave en sådan rapport er man med til at “stille betingelserne op”. En del af “betingelserne” er at en stor del af befolkningen ser den slags forslag som normale.

    Svar
  9. Martin Rannje

    Jeg forstår ikke dette koncept – en “tidsbank”? Hvordan skal det fungere i praksis – er det kun noget der skal være tilgængeligt for offentligt ansatte, eller er det meningen at det private skal reguleres således at de tilbyder deres ansatte at opspare/bruge “enheder” (eller hvad det hedder) på deres “tidsbank-konto”…?Mvh

    Svar
  10. Trine

    Det er nemt at være fortaler for frihed og selvforvaltning, men hvad med lige muligheder? Det er en utopi, som aldrig kan opnås og før det er sket er frihed til total selvforvaltning af økonomi tyranni mod de svage i samfundet…Vi har brug for nogen til at omdirigere goderne – mennesker er simpelthen for egoistiske anlagt til andet.Men du er vel en af dem, der tror at arbejdsløse er dovne mennesker, der bare burde tage sig sammen…

    Svar
  11. Lars Hvidberg

    Thumbs up til Mr. Law for en fin kommentar. Men ligesom Publikum må jeg sige, at jeg virkelig er overrasket over en så komplet vanvittig, pløkåndssvag idé fra kommissionen. Jeg har hørt mere eller mindre fornuftige argumenter for omfordeling baseret på forskellige grader af social indignation og uvidenhed om betydningen af incitamenter for værdiskabelse, men det her forslag er jo simpelthen bare så tordnende dumt! Hvordan i alverden kan man stille op med sådan et forvrøvlet og uigennemtænkt forslag?Den eneste mulighed sådan som jeg ser det er, at ideen repræsenterer omfordeling af bagdøren. Man kunne forestille sig, at Kommissionen ønsker tiden tilbagebetalt efter samme værdinøgle, lige meget om den som har opsparet tiden er daglejer eller direktør (og selvfølgelig fratrukket alle pengene til administration). Det er en mulighed, men selv da virker det som et ekstremt tungt og bureaukratisk forslag, man kan smide direkte ud i Furesøen.

    Svar
  12. Søren P

    Lau Taarnskov: “Der er ingen der tvinger kommisionen i at foreslå noget tåbeligt og skadeligt. De kunne da sagtens foreslå lavere skat.” Øh, ja. Det skrev jeg vist også. Men da regeringen har udelukket denne mulighed er der således kun er en ting man kan ændre på for komme frem til målet. Så kan det altså ikke komme som en stor overraskelse, at man foreslår at ændre på den eneste frie variabel. Vi må jo så bare råbe op og gøre folk opmærksomme på, at det er temmeligt meget nemmere at ændre på skatten.

    Svar
  13. Lau Taarnskov

    Søren P: Hvis regeringen giver kommisionen mere regulering som den eneste mulighed, så burde de protestere og træde ud af kommisionen.Evt. skrive til aviserne om hvordan de mener at det bedste ville være skattelettelser, men at regeringen ikke ville høre på dem.

    Svar
  14. Mark Gray

    Sjov artikel :-)Man kniber sig selv i armen og tjekker kalenderen, for nu at se om det ikke er et mareridt eller en dårlig drøm. En tidsbank.Helt ærligt, hvordan kan dette vidunder fungere?Hvis jeg sparer en time op i dag vil den være omkring 100 bobs værd (studentermedhjælp). Når jeg engang er færdiguddannet og har fået meget, meget livserfaring burde min timeløn da ligge over. Men hvordan vil en tidsbank kunne reflektere det? Min tid var mindre værd da jeg sparede den op end når jeg indløser den. Skal man nu registrere ens… “tidsalder”?Og hvad skal registrere tiden? En “tidsmaskine”?Det er jo heller ikke fair overfor de svage i samfundet der mangler “tidsfornemmelse”….Kan opsparet tid deles af flere folk – eller vil der opstå andre markeder for “timeshare hajer”?Om ikke andet vil det da give ny mening til begrebet “tidsværdi” :-)P.S. Undskyld mit tidsfordriv. Jeg lod mig vidst rive med, men nu var det ikke mig der startede morskaben.

    Svar
  15. Mark Gray

    Sjov artikel :-)Man kniber sig selv i armen og tjekker kalenderen, for nu at se om det ikke er et mareridt eller en dårlig drøm. En tidsbank.Helt ærligt, hvordan kan dette vidunder fungere?Hvis jeg sparer en time op i dag vil den være omkring 100 bobs værd (studentermedhjælp). Når jeg engang er færdiguddannet og har fået meget, meget livserfaring burde min timeløn da ligge over. Men hvordan vil en tidsbank kunne reflektere det? Min tid var mindre værd da jeg sparede den op end når jeg indløser den. Skal man nu registrere ens… “tidsalder”?Og hvad skal registrere tiden? En “tidsmaskine”?Det er jo heller ikke fair overfor de svage i samfundet der mangler “tidsfornemmelse”….Kan opsparet tid deles af flere folk – eller vil der opstå andre markeder for “timeshare hajer”?Om ikke andet vil det da give ny mening til begrebet “tidsværdi” :-)P.S. Undskyld mit tidsfordriv. Jeg lod mig vidst rive med, men nu var det ikke mig der startede morskaben.

    Svar

Leave a Reply to KjeldbjergCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.