Fourth of July

Jeg skriver p.t. en serie kronikker til Berlingske Tidende over temaet "1776-2006", og i dag handlede det så meget passende om "Liv, frihed og den amerikanske drøm", d.v.s. om Thomas Jefferson og den amerikanske uafhængighedserklæring. (Note til de læsere, der har gennemgået en dansk folkeskoleuddannelse i de seneste årtier: I dag er "Fourth of July", hvilket ikke er en rap-gruppe men den amerikanske nationaldag, som markerer uafhængighedserklæringen i 1776, d.v.s. et tidspunkt dér et sted mellem stenalderen og noget andet kedeligt.  Og ja, Jefferson det er ganske rigtigt ham den væmmelige promiskuøse slavemishandler, I hørte om, da I havde gruppearbejde om slavers leveforhold under den tidlige kapitalisme …)

De næste to kronikker i serien bliver om henholdsvis Adam Smith og David Hume.

12 thoughts on “Fourth of July

  1. Publikum

    Man bliver jo ikke nødvendigvis dum af at have gået i Folkeskolen. Man bliver bare ikke klog. Det forhindrer jo ikke, at man siden har læst fx PKKs bog om Adam Smith og fået en lille smule viden indenbords.

    Svar
  2. Bielefeld

    … og måtte det her den 4. juli på denne pro-kapitalistiske weblog være tilladt at gøre lidt reklame for sydstatsbaptisten Johnny Cashs ’America’-album fra 1972 – en hyldest til USAs forfatning og the Founding Fathers i ord og lyd. En hyldest til USAs hemmelighed, som ikke er hæren, flåden eller luftvåbnet; ikke er den frie presse eller det frie marked; ikke er Wall Street eller Silicon Valley; men er de bærende demokratiske institutioner, som gør det muligt for alle disse goder at blomstre og skabe frihed og velstand. Og en hyldest til et system, der blev skabt eller designet af genier som Thomas Jefferson, så det kunne tåle at blive ledet af idioter. Cheers!

    Svar
  3. Henrik Dahl

    Off-topic (og så alligevel ikke helt):Næste år ‘risikerer’ (!!!)folkeskoleelever at skulle til eksamen i historie og samfundsfag. Mange lærere er tilsyneladende ikke kompetente til at undervise i disse fag. Formanden for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag udtaler nemlig følgende i dagens udgave af JP:”Jeg kan se, at kolleger råber om hjælp: “Hvad skal vi gøre? Vi har aldrig undervist i historie, og nu skal vi have historie i 9. klasse”, fortæller hun.Hidtil har fagene været prioriteret lavt i folkeskolen, da de ikke var eksamensfag”.—–Selv om formanden forsøger at sætte fokus på et muligt problem, så indeholder udtalelsen en skammelig indrømmelse, nemlig at fag som er lavt prioriteret besættes af inkompetente lærere – bare fordi de ikke er eksamensfag! (at fag ikke er eksamensfag er tilsyneladende lig med, at man ikke behøver at lære eleverne noget som helst!).Som cand.scient.pol. synes jeg selvfølgelig at netop samfundsfag og historie bør være obligatoriske eksamensfag i folkeskolen.Er dagens lærere i folkeskolen virkelig så bange for at tilegne sig NY viden (og altså dermed lader ‘den lille røde’ ligge i skuffen), at de kan undervise i disse fag?For nu at bringe mit indlæg on-topic, så kunne en mere kompetent undervisning i de nævnte fag måske gøre, at mange universitetsstuderende på 1. semester ikke ligner et stort spørgsmålstegn når årstal som f.eks. 1776 og 1789 nævnes. Jeg fik selv et chok, da nogle af mine medstuderende i tidernes morgen udviste total mangel på indblik i diverse historiske begivenheder samt sammenhængen mellem disse.

    Svar
  4. Henrik Dahl

    … lige en kommentar mere:Jeg kom i tanke om en pige fra gymnasiet, som i samf-timerne ‘underholdt’ med sin manglende viden. Hun anede ikke, hvilket parti hhv. Ellemann, Engel og statsminister Nyrup tilhørte! I geo-timerne fastholdt hun (indtil vi viste hende et kort) at Norge lå syd for Danmark – i nærheden af Østrig. For hun kørte bestemt gennem Østrig dengang hun var med forældrene på skiferie i Norge!!!Gæt hvad hun laver i dag?Rigtig gættet! Hun er folkeskolelærer.Et eller andet sted på Sydfyn – så er I advaret!

    Svar
  5. Bielefeld

    Som altid en fornøjelse at læse Peter Kurrild-Klitgaards kroniker. De må vel nærmest betegnes som en menneskeret. En detalje: Uafhængighedserklæringen blev rent faktisk underskrevet d. 2. juli og ikke d. 4. juli 1776, hvor amerikanerne ellers fejrer dagen. Det var vist nok en fejl i et af Thomas Jeffersons breve, der førte til misdateringen.

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Som altid en fornøjelse at læse Peter Kurrild-Klitgaards kroniker. De må vel nærmest betegnes som en menneskeret.”Tak, tak … jeg rødmer.”En detalje: Uafhængighedserklæringen blev rent faktisk underskrevet d. 2. juli og ikke d. 4. juli 1776, hvor amerikanerne ellers fejrer dagen.”Nææhhhhh, se her har jeg faktisk lidt af samme misforståelse p.g.a. min gode ven, filosoffene Roderick Long, som to somre i begyndelsen af 1990erne insisterede på, at vi skulle fejre dagen to dage før. Den korrekte kronologi er derimod faktisk, – at en korfattet, formel erklæring om uafhængighed (den såkaldte Lee Resolution, fremsat 7.VI.) blev formelt vedtaget d. 2.VII.; – at denne, den “rigtige”–som Jerfferson, Franklin, Adams m.fl. havde arbejdet på i en måneds tid–blev vedtaget 4.VII., men i første omgang kun underskrevet af kongresens præsident og sekretær.- at en kopi af erklæringen først blev underskrevet (af de fleste af dem, der havde vedtaget den + nogle, der ikke havde vedtaget den …) 2.VIII.

    Svar
  7. Andreas

    “Note til de læsere, der har gennemgået en dansk folkeskoleuddannelse i de seneste årtier: I dag er “Fourth of July”, hvilket ikke er en rap-gruppe”Suk… Gamle mennesker…

    Svar
  8. Vivi Andersen

    Henrik Dahl -jeg var vist ikke den eneste med en faglig (ikke folkeskolelærer) tilknytning til folkeskolen, der sendte egne børn, da de var i den skolesøgende alder, i privat skole .Så slap jeg nemlig for selv, derhjemme, at skulle udøve den undervisning bla. i historie, som ungerne ikke modtog i folkeskolen, men som jeg opfattede som et led i hvad jeg kalder almen viden og en faktor i processen, at udvikle sig til en dannet person. .Men dette, at udvikle sig til en dannet person, er nok ikke tidssvarende .

    Svar
  9. Limagolf

    Jeg tror ikke det er fordi folkeskolelærerne “er bange for at tilegne sig ny viden”, men efteruddannelse er vanvittigt nedprioriteret. Budgetterne til nye lærebogssystemer er også latterligt lave.Det KAN naturligvis have noget med dårlig ledelse at gøre. Privatskolerne har et bere ry, men naturligvis også et bedre klientel./Limagolf

    Svar
  10. Vivi Andersen

    Nej – bange er de måske ikke.Men hvem har forhindret dem i SELV at gøre en indsats ?Og den med ledelsen, den går ikke .Den enkelte lærer må som alle andre påtage sig et selvansvar -også for egen læring !

    Svar
  11. AP

    Nej, der er ikke brug for en kanon i historie, og det er mig ubegribeligt, at en såkaldt liberal regering laver den ene kanon efter den anden. Hvad skal vi bruge kanoner til? De er ikke andet end spild af skatteborgernes penge.

    Svar

Leave a Reply to Publikum Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.