<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: To slags multikulturalisme II	</title>
	<atom:link href="https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Thu, 06 Apr 2017 12:44:21 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.4</generator>
	<item>
		<title>
		Af: institut massage lyon		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/#comment-59506</link>

		<dc:creator><![CDATA[institut massage lyon]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 06 Apr 2017 12:44:21 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://frihed.info/?p=2926#comment-59506</guid>

					<description><![CDATA[Quelle situation pour de pauvres peres de famille, cultivateurs aises et paisibles, qui 
n&#039;avaient jamais quitte leurs villages, ou ils vivaient encore heureux la veille, jetes maintenant au milieu de l&#039;Ocean, seuls, denues de tout,
entoures d&#039;ennemis, sans avenir et sans espoir! http://www.sophiechassat.com]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Quelle situation pour de pauvres peres de famille, cultivateurs aises et paisibles, qui<br />
n&#8217;avaient jamais quitte leurs villages, ou ils vivaient encore heureux la veille, jetes maintenant au milieu de l&#8217;Ocean, seuls, denues de tout,<br />
entoures d&#8217;ennemis, sans avenir et sans espoir! <a href="http://www.sophiechassat.com" rel="nofollow ugc">http://www.sophiechassat.com</a></p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Lars Hvidberg		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/#comment-2476</link>

		<dc:creator><![CDATA[Lars Hvidberg]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 08 Jul 2006 00:35:51 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://frihed.info/?p=2926#comment-2476</guid>

					<description><![CDATA[Ok, så er jeg mere rolig ;-)]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ok, så er jeg mere rolig 😉</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Jacob Mchangama		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/#comment-2475</link>

		<dc:creator><![CDATA[Jacob Mchangama]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 08 Jul 2006 00:33:34 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://frihed.info/?p=2926#comment-2475</guid>

					<description><![CDATA[Tak for kommentar og perspektivering Whiteberg, det skal selvfølgelig understreges, at Katrine Nyland Sørensen og Adam Holm ikke nødvendigvis selv står inde for de holdninger de var sat til at advokere for.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Tak for kommentar og perspektivering Whiteberg, det skal selvfølgelig understreges, at Katrine Nyland Sørensen og Adam Holm ikke nødvendigvis selv står inde for de holdninger de var sat til at advokere for.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Lars Hvidberg		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2006/07/08/to-slags-multikulturalisme-ii/#comment-2477</link>

		<dc:creator><![CDATA[Lars Hvidberg]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 07 Jul 2006 23:28:25 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://frihed.info/?p=2926#comment-2477</guid>

					<description><![CDATA[Et fint indlæg i en svær debat, Jacob. På en måde står det liberale standpunkt, som du her er repræsentant for, som et tredje standpunkt ved siden af både Katrine Nyland Sørensens og Adam Holms prespektiver, fordi man som liberal kan fordømme uden nødvendigvis at mene, at der skal statslig tvang til for at løse problemerne.KNS position er nok den mest håbløse, fordi hun ser ret og rimeligt som et rent kulturelt begreb, der kan være helt forskelligt fra kultur til kultur og som skal respekteres uanset hvad. Det er vejen til særlovgiving og opløsning af retsstaten i særlige kulturelle enklaver uden kommunikation eller bevægelse mellem hinanden - og jeg har også en mistanke om, at hun egentlig ikke mener det, når det kommer til stykket (vil man respektere æresdrab, blot det er en del af kulturen?).Adam Holms position er mere realistisk, men overvurderer nok dialogen og kritikkens evne til at ændre kulturelle mønstre - især når kritikken kommer fra folk, der opfattes som fremmede. I praksis er der her heller ikke langt til statslig tvang, når dialogen og kritikken ikke opnår de ønskede resultater. Ønsket om fx at lovgive imod arrangerede ægteskaber kan ses som et udtryk for denne tendens. I arrangerede ægteskaber er der ganske ikke tvang involveret sådan direkte, men alligvel bryder vi os ikke om det, så det skal forbydes, indtil de finder ud af, at det er forkert. (Jeg ved ikke om Adam Holm tilslutter sig forbud mod arrangerede ægteskaber, men det er udtryk for samme kritiske og korreksende tendens).Men når man fx ser på kvindernes rolle i islam, hvor man kan ønske sig friere forhold for fx de unge piger i Danmark i forhold til partnervalg m.m., så er det måske værd at se på, hvad der medførte kvindefrigørelsen i Danmark. Mange rødstrømpe vil sikkert opfatte det som afgørende, at der blev brændt bh&#039;er af og holdt ølejre (dvs. kritik af det bestående), men i realiteten er det misvisende. Feminismen kom først, da kvindebevægelsen allerede havde vundet, nemlig da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og kunne skabe deres eget liv uafhængtigt af mandens indkomst. Hvordan blev det muligt? Det blev det på grund af kapitalismen og den øgede produktivitet og arbejdsdeling, der fulgte i kølvandet. Kvinden kunne nu rent økonomisk skabe sit liv uafhængigt af manden, og det tog hun konsekvensen af og frigjorde sig fra de undertrykkende dele af parforholdet (fx fordelingen af huslige pligter eller måske mere holdningen til dem). Men det krævede økonomiske muligheder for kvinden, også den unge pige uden uddannelse. Det krævede kort sagt en fri økonomi.Det samme gør sig gældende for indvandrerfamilier, hvor det traditionelle familiemønster ikke så meget bliver truet af porno i fjernsynet eller Pia Kjærsgaard, men af de muligheder, der eksisterer for de unge for at forme deres eget liv. Her er uddannelse vigtigt, men først og fremmest muligheden for at tage et job og tjene sine egne penge uden at skulle stå til regnskab for nogen. Det er en mulighed, som reelt kun eksisterer på grund af kapitalismen.Derfor kan man kalde den liberale strategi for både frisindet og lusket. Man skal ikke have intentioner om at slå indvandrere i hovedet for at forandre dem, men derimod forsvare meget, meget stædigt en række grundlæggende træk ved det vestlige samfund, som favoriserer individuelle valg (og identitet) frem for gruppevalg og gruppedominans over individet (retsstat, privat ejendomsret, individuelle rettigheder). Det betyder ikke nødvendigvis, at indvandrere med nogen automatik vil overtage vestlige værdier, men det vil styrke dem, som ønsker det.Statens rolle i det mindste i integrationsprocessen må derfor være at fastholde de grundlæggende værdier i de vestlige samfund og holde samfundet åbent, så individet kan udfolde sig. Man kan så se, at et land som Danmark kun halvvejs lever op til forpligtelsen, fordi der er så mange økonomiske restriktioner, som gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, og fordi der samtidig er en meget stærk, underforstået kulturel forståelse af hvordan man gør tingene indenfor de eksisterende strukturer - fx på uddannelsesinstitutioner og i behandlersektoren (igen fordi disse er statsligt styrede og udspringer af middelklassens kultur og menneskeforståelse). Et mere privat samfund vil derfor paradoksalt også være et samfund, hvor mennesker fra forskellige kulturer vil kunne mødes på et fælles grundlag. Der vil ganske vist være en mindre fælles berøringsflade end der er blandt danskere imellem, men til gengæld vil den være fælles for alle, i stedet for at være majoritetens værdier overfor minioritetens.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Et fint indlæg i en svær debat, Jacob. På en måde står det liberale standpunkt, som du her er repræsentant for, som et tredje standpunkt ved siden af både Katrine Nyland Sørensens og Adam Holms prespektiver, fordi man som liberal kan fordømme uden nødvendigvis at mene, at der skal statslig tvang til for at løse problemerne.KNS position er nok den mest håbløse, fordi hun ser ret og rimeligt som et rent kulturelt begreb, der kan være helt forskelligt fra kultur til kultur og som skal respekteres uanset hvad. Det er vejen til særlovgiving og opløsning af retsstaten i særlige kulturelle enklaver uden kommunikation eller bevægelse mellem hinanden &#8211; og jeg har også en mistanke om, at hun egentlig ikke mener det, når det kommer til stykket (vil man respektere æresdrab, blot det er en del af kulturen?).Adam Holms position er mere realistisk, men overvurderer nok dialogen og kritikkens evne til at ændre kulturelle mønstre &#8211; især når kritikken kommer fra folk, der opfattes som fremmede. I praksis er der her heller ikke langt til statslig tvang, når dialogen og kritikken ikke opnår de ønskede resultater. Ønsket om fx at lovgive imod arrangerede ægteskaber kan ses som et udtryk for denne tendens. I arrangerede ægteskaber er der ganske ikke tvang involveret sådan direkte, men alligvel bryder vi os ikke om det, så det skal forbydes, indtil de finder ud af, at det er forkert. (Jeg ved ikke om Adam Holm tilslutter sig forbud mod arrangerede ægteskaber, men det er udtryk for samme kritiske og korreksende tendens).Men når man fx ser på kvindernes rolle i islam, hvor man kan ønske sig friere forhold for fx de unge piger i Danmark i forhold til partnervalg m.m., så er det måske værd at se på, hvad der medførte kvindefrigørelsen i Danmark. Mange rødstrømpe vil sikkert opfatte det som afgørende, at der blev brændt bh&#8217;er af og holdt ølejre (dvs. kritik af det bestående), men i realiteten er det misvisende. Feminismen kom først, da kvindebevægelsen allerede havde vundet, nemlig da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og kunne skabe deres eget liv uafhængtigt af mandens indkomst. Hvordan blev det muligt? Det blev det på grund af kapitalismen og den øgede produktivitet og arbejdsdeling, der fulgte i kølvandet. Kvinden kunne nu rent økonomisk skabe sit liv uafhængigt af manden, og det tog hun konsekvensen af og frigjorde sig fra de undertrykkende dele af parforholdet (fx fordelingen af huslige pligter eller måske mere holdningen til dem). Men det krævede økonomiske muligheder for kvinden, også den unge pige uden uddannelse. Det krævede kort sagt en fri økonomi.Det samme gør sig gældende for indvandrerfamilier, hvor det traditionelle familiemønster ikke så meget bliver truet af porno i fjernsynet eller Pia Kjærsgaard, men af de muligheder, der eksisterer for de unge for at forme deres eget liv. Her er uddannelse vigtigt, men først og fremmest muligheden for at tage et job og tjene sine egne penge uden at skulle stå til regnskab for nogen. Det er en mulighed, som reelt kun eksisterer på grund af kapitalismen.Derfor kan man kalde den liberale strategi for både frisindet og lusket. Man skal ikke have intentioner om at slå indvandrere i hovedet for at forandre dem, men derimod forsvare meget, meget stædigt en række grundlæggende træk ved det vestlige samfund, som favoriserer individuelle valg (og identitet) frem for gruppevalg og gruppedominans over individet (retsstat, privat ejendomsret, individuelle rettigheder). Det betyder ikke nødvendigvis, at indvandrere med nogen automatik vil overtage vestlige værdier, men det vil styrke dem, som ønsker det.Statens rolle i det mindste i integrationsprocessen må derfor være at fastholde de grundlæggende værdier i de vestlige samfund og holde samfundet åbent, så individet kan udfolde sig. Man kan så se, at et land som Danmark kun halvvejs lever op til forpligtelsen, fordi der er så mange økonomiske restriktioner, som gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, og fordi der samtidig er en meget stærk, underforstået kulturel forståelse af hvordan man gør tingene indenfor de eksisterende strukturer &#8211; fx på uddannelsesinstitutioner og i behandlersektoren (igen fordi disse er statsligt styrede og udspringer af middelklassens kultur og menneskeforståelse). Et mere privat samfund vil derfor paradoksalt også være et samfund, hvor mennesker fra forskellige kulturer vil kunne mødes på et fælles grundlag. Der vil ganske vist være en mindre fælles berøringsflade end der er blandt danskere imellem, men til gengæld vil den være fælles for alle, i stedet for at være majoritetens værdier overfor minioritetens.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 27/42 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: punditokraterne.dk @ 2026-11-07 15:15:30 by W3 Total Cache
-->