Kommentarer til: Barro versus Homann

Af: Kimpo

Kimpo — Tue, 01 Aug 2006 10:39:09 +0000

@PKK:Uenigheden i punkt 1 kan meget vel skyldes at jeg ikke kan regne, eller måske rettere at jeg ikke har forstået terminologien:For min naive tanke giver en stigning på 146 pct et slutniveau på 246 pct. Dette sat i forhold til 288 pct giver at det danske niveau er 85% af det amerikanske, hvilket jeg skønnede beskedent. Jeg ved ikke hvordan du får 69%, men jeg er enig i at hvis udviklingen fortsætter meget længere, bliver forskellen for stor (også for min smag). På den anden side tror jeg så ikke at velstandsudviklingen fortsætter meget længere. Mht religionen, tjaee – målinger af gennemsnitlig velstand i olielande giver jeg så ikke meget for. Kan være at islam ikke påvirker gennemsnittet meget. Kan jo skyldes at muslimske landes snit trækkes op af olien, men det hjælper næppe den almidelige muslim. Jeg tror bestemt dyberegående undersøgelser, renset for oliebesiddelser, vil vise at islam er en pest for økonomisk vækst.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Tue, 01 Aug 2006 10:08:47 +0000

@Kimpo:”Jeg vil godt tage Homann så meget i forsvar, at USAs BNP-stigning fra 1960-2004 på 188 pct. versus DKs 146 pct. ikke er et overbevisende argument. Årsagen til denne efter min smag ret beskedne forskel kan vel findes andre steder end i skatten.”- “Beskedne forskel”? Det kan man jo mene–især hvis man mener, at levestandard og forandringer i samme ikke er væsentlig, og hvis man glemmer at selv små procentforansdringer over tid betyder store forskelle. Husk f.eks. på, at DK og USA i 1960 havde stort set samme BNP pr. cap. (PPP). Den nævnte forskel i vækstrater 1960-2000 betød så, at danskernes gennemsnitlige levestandard i 2000 nu kun var 69 pct. af amerikanernes. Fortsætter samme udvikling i en tilsvarende periode, vil danskernes levestandard i.f.t. amerikanernes om 34 år være blot 53 pct. Er det en stor eller lille forskel? Well, i 2005 var Slovakiets og Litauens levestandard omkring 50 pct. af danskernes. Så hvis man mener, at det er en triviel forskel, om man har danskernes nuværende levestandard eller østeuropæernes, så er det da rigtigt nok, at det er beskedent …- Ja, årsager til vækstforskelle kan givetvis findes andre steder end i skatterne alene. F.eks. i omfanget af markedsregulering, beskyttelsen af privat ejendomsret, retssikkerhed, politiske institutioner m.v.–altsammen faktorer, som Barro har med i sine analyser. (Han og andre har også religion med, Kimpo, og den viser sig pudsigt nok at have meget lille eller ingen betydning …)”Jeg vil dernæst pege på at høj vækst kan føre til stigning i skattetryk, simpelthen fordi man har råd samtidig med at holdningerne er udbredte.”Helt enig. Det skrev jeg om i Berlingske fornylig, og vistnok også her på bloggen.”(Dette er så mod Homanns idéer)”Mon ikke!”Endelig vil jeg pege på, at en årsag til at fattige lande har ofte har større vækst end rige lande, kan være meget andet end størrelsesn på deres statsapparat.”Enig–jf. ovenfor–men en lang række analyser viser, at det _også_ spiller en rolle.

Af: Kimpo

Kimpo — Tue, 01 Aug 2006 09:12:22 +0000

Jeg vil godt tage Homann så meget i forsvar, at USAs BNP-stigning fra 1960-2004 på 188 pct. versus DKs 146 pct. ikke er et overbevisende argument. Årsagen til denne efter min smag ret beskedne forskel kan vel findes andre steder end i skatten.Jeg vil dernæst pege på at høj vækst kan føre til stigning i skattetryk, simpelthen fordi man har råd samtidig med at holdningerne er udbredte. (Dette er så mod Homanns idéer)Endelig vil jeg pege på, at en årsag til at fattige lande har ofte har større vækst end rige lande, kan være meget andet end størrelsesn på deres statsapparat. Det oplagte svar er, at fattige befolkninger har større incitament. Der ER nok grænser for hvor meget umage man gør sig, hvis man har det godt.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Mon, 31 Jul 2006 23:30:22 +0000

Kan man i øvrigt helt afvise, at USA’s BNP er temmelig hårdt pumpet i øjeblikket af store betalingsbalanceunderskud og deraf følgende finansiering af væksten via udenlandsk kapital?

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Mon, 31 Jul 2006 23:16:13 +0000

Ifølge Barros tabel udgør DK’s ppp-justerede BNP 89% af USA’s i 1960 og 80% i 2000. P. K.-K. antyder et fald fra 100% til 69% i den seneste kommentar. Hvor kommer de tal fra?

Af: Lars

Lars — Thu, 27 Jul 2006 01:49:22 +0000

At Barro og andre andetsteds har vist en fin negativ sammenhæng skal jeg ikke et øjeblik betvivle.Homann eksemplet er desværre udtryk for en generel holdning blandt politikere og andre selvudråbte eksperter til at påkalde sig videnskaben i alle de sammenhænge hvor de mener det gavner dem, og omvendt forkaste resultaterne hvis de skurrer det mindste i deres ører. Homanns dumhed er jo at han ikke indser at han godt kan fremføre et argument om, hvorfor han ikke kan lide de politiske implikationer af Barro/CEPOS, uden at han af den grund behøver udtale sig om ting han ikke ved noget om. Omvendt forsvinder grundlaget for en liberal økonomisk politik heller ikke fordi (hypotetisk) nye resultater evt. viser at offentligt forbrug faktisk gavner den økonomiske vækst. Selvfølgelig er økonomisk vækst “godt”, alt andet lige. Men det er jo først og fremmest godt for staten. IMHO.MVHLars

Af: US

US — Wed, 26 Jul 2006 10:49:58 +0000

Helt enig med David.Der er dog et problem med den tilgangsvinkel der anvendes i debatten generelt.Skat må i mine øjne ikke stå alene i analysen. Vi skal også have finansieringen med, da finansieringen har stor betydning for, hvilken effekt en eventuel skattelettelse måtte have.En helt ny analyse fra U.S. Treasury illustrerer tydeligt dette forhold:http://www.treas.gov/press/releases/reports/treasurydynamicanalysisreporjjuly252006.pdfDokumentet er en analyse af skattereformen gennemført i 2001, og jeg mener tabel 3 på glimrende vis illustrerer min indvending. Det fremgår af analysen, at en skattelettelse faktisk kan have negative reale effekter på langt sigt, hvis finansieringen består i at hæve skatterne i fremtiden (låntagning). Lavere skatter får ikke automatisk det offentlige til at bruge færre penge.Mere konkret vil den samlede pakke af skattelettelser gennemført i USA i 2001 ifølge analysen medføre en realvækst på 0,7 pct af BNI på langt sigt, såfremt den finansieres vha. lavere offentligt forbrug i fremtiden, mens effekten vil være negativ, -0,9%, såfremt finansieringen består i højere skatter (og uændret offentligt forbrug) i fremtiden.Vi skal derfor holde fast i, at det ikke kun er skatten, der er skadelig, og at skattelettelser alene ikke løser problemerne. Offentligt forbrug gør ondt på BNP, og skattelettelser og udgiftsreduktioner bør gå hånd i hånd. I den forbindelse bliver jeg noget deprimeret af at læse Homanns breve. Når selv de veluddannede politiske ordførere ikke kan finde ud af forskellen på vækst og velstand, så er det nok ikke let at overbevise den almindelige folketingskandidat om validiteten af ovenstående.

Af: Martin Rannje

Martin Rannje — Wed, 26 Jul 2006 06:59:28 +0000

En ting som Homann (og mange andre socialstatstilbedere) glemmer, er at påstanden om at Danmark bare havde supervækst og fremgang samtidig med at vi havde en kæmpe velfærdsstat, i de seneste 40 år, i bedste fald er en sandhed med modifikationer. Velfærdsstatens størrelse og den enorme skattebyrde eksploderede jo ikke før de sene 60ere og starten af 70erne. Og der gik ikke lang tid derefter, før hele korthuset faldt sammen og Heinesen talte om “afgrundens rand”. Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt til at bevise at der er en direkte sammenhæng imellem lav skatter + lille stat og vækst, men det siger blot noget om at påstanden om at den danske velfærdsstat har skabt vækst er dybt tvivlsom.Mvh

Af: Farmer

Farmer — Wed, 26 Jul 2006 05:58:44 +0000

Tusind tak for indlægget.Barros analyse af forholdet mellem skattetryk og vækst er jeg med på (hvis jeg har forstået det rigtigt); men der er vel også en pointe i det Homann skriver om, at det offentlige skal forvalte skattemidlerne ordentligt og effektivt.Virker det offentlige system effektivt, kan man som skatteyder acceptere et højere skattetryk end hvis det hele går op i hat og briller.Og så er vi tilbage ved min gamle husmands-kæphest: Det hele beror på den menneskelige faktor. Den dag man ikke tror på fremtiden og sine omgivelser falder det hele fra hinanden.I 1982 kunne jeg ikke låne 40.000,- til et køkken. I dag ringer kreditgiverne til det samme tlf.- og matr. nr. og spørger om jeg dog ikke lige vil låne et par mill. sådan til at have liggende til lidt spekulation og sår’n.Troen på fremtiden er stor idag, måske fordi man idag tror på et fremtidigt lavere skatetryk.

Af: David Pontoppidan

David Pontoppidan — Wed, 26 Jul 2006 05:57:21 +0000

Hahaha – det er simpelthen en fremragende brevveksling, der udstiller politikernes, og venstrefløjen især, slående uvidenhed og manglende vilje til at sætte sig ordentligt ind i deres resortområder. Specielt holder jeg af denne formulering: “Homanns læserbrev er ufrivilligt morsomt og kan måske vinde prisen for flest misforståelser og mest uvidenhed på kortest plads.”*SLAM*Mest af alt minder Homanns læserbrev mig om de parodierende breve som mandebladet M! skriver til f.eks. zoologisk have for at høre om de kan købe en løveunge, eller til Falck for at høre om de ikke vil slukke for sirenerne efter kl. 12 om aftenen. Jeg ser frem til at læse Homanns indsigtsfulde pointer og kritikpunkter blive trykt i næste udgave af Journal of Economic Growth…Men mon ikke de bliver sorteret fra i den akademiske førstebehandling.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 26 Jul 2006 04:31:37 +0000

Det er vist tid til at forsvare Barros konklusioner mht. det offentlige forbrug. Et af problemerne ved at bruge store internationale undersøgelser er tit, at data ikke er ordentligt sammenlignelige, specielt ikke for fattige lande. Man kan derfor med held sammenligne på tværs af relativt rige/demokratiske lande og over tid på samme tid (såkaldte panelstudier). Hvis man gør det, når man så absolut Barros konklusioner. De svenske økonomer Fölster og Henrekson havde f.eks. en glimrende artikel i European Economic Review for nogle få år siden, hvor de analyserede sammenhængen mellem offentligt forbrug og vækst i relativt rige lande. I år har Applied Economics så trykt en artikel af schweizerne Schaltegger og Torgler, hvor de går så vidt som til udelukkende at sammenligne offentligt forbrug i de schweiziske kantoner – de har altså perfekt sammenlignelige data. De kommer også til den konklusion at offentligt forbrug er absolut dårligt for økonomisk vækst. Bundlinien er altså, at Barro har ret. Og det ville Homann vide, hvis han kunne læse økonomiske studier indenad.

Af: Lars

Lars — Wed, 26 Jul 2006 01:45:24 +0000

Du henviser i det sidste læserbrev til et arbejdspapir af Barro på Cepos:http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Barros_Denmark_notes.pdfMen her må man da vist give den kære Morten Homann så meget kredit, at det i hvert fald ikke er ud af det papir at man kan se nogen overvældende negativ sammenhæng mellem offentlig forbrug og økonomisk vækst. Hvilket dog ikke betyder at Homanns argumenter bliver bedre.Overordnet er det vel altid fint hvis der er overensstemmelse mellem samfundsøkonomisk effektivitet og politiske mål. Men hvis man vælger hele tiden at begrunde sine politiske mål ud fra en eller anden samfundsøkonomisk effektivitet så løber man altså den klare risiko at ens politiske mål lige pludselig ikke (længere) er i overensstemmelse med effektivitetsmålsætningen. Sådan gik det jo bla med Socialdemokratiets fornuftsægteskab med keynesiansk økonomisk politik. At skattelettelser skal begrundes ud fra samfundsøkonomiske hensyn er et svaghedstegn. Men måske en ideologisk kamp er opgivet på forhånd?!MVH.Lars