Kommentarer til: Hvorfor er terroristerne foran?

Af: Henrik Ræder Clausen

Henrik Ræder Clausen — Wed, 23 Aug 2006 08:32:49 +0000

Egentlig tror jeg, at vi tager fat i den forkerte ende af terror-problemet, når vi opfatter det som en ren politisag, som efterretningstjenester etc. skal forhindre. Nok lykkedes det mange gange – se fornylig i London – men de få gange, hvor det ikke gør, er stadig katastrofale. De kan gøre livet besværligt for terroristerne, hvilket er nyttigt nok, men de kan ikke altid forhindre folk med helt nye ideer at lave flere katastrofer.Hvor vi mangler at tage fat er i deres motivation. TheReligionOfPeace.com har i skrivende stund noteret 5647 terrorangreb motiveret af islam i løbet af de sidste fem år, mere end 1000 om året. Det kan hverken ETA, IRA, Røde Brigader eller andre komme bare i nærheden af. ‘Motiveret af islam’ betyder, at terroristerne selv hævder, at islam retfærdiggør deres handlinger. Mange islamiske ledere er enige, og endnu flere er ikke aktivt uenige, og bidrager med deres passivitet til at volden fortsætter.Hvad kan vi gøre ved det? Mit radikale forslag er, at vi skal diskriminere. Så længe muslimer verden over prøver at gøre livet grumt for ikke-muslimer, er vi i vores gode ret til at diskriminere tilbage. Altså overvåge muslimske organisationer (ikke mindst de ‘velgørende’), moskeer, netværk og enkeltpersoner. 0-tolerance overfor opfordring til vold. Tilbagevise deres beskyldninger om diskrimination og racisme som ubegrundede, idet muslimer er såmænd ganske barske mod deres mindretal, f.eks. de 3% kristne i Pakistan (‘De renes land’).Og det vil vi blive ved med, indtil muslimerne opgiver at føre ‘Hellig krig’ mod os, Israel og andre vantro. Sætter vi hårdt mod hårdt, er det min fornemmelse at vi kan standse volden, også den tilfældige mod civile.

Af: polinos

polinos — Wed, 23 Aug 2006 06:53:42 +0000

Man kommer ikke uden om, at den islamistiske selvmordsstrategi har revolutioneret terrorismen som middel til krigsførelse.Tidligere tiders terrorister kunne nok være hensynsløse, men forsøgte sjældent at slå tilfældige ihjel – eller for den sags skyld sig selv. Det sætter nogle naturlige begrænsninger for valg af mål og metoder, og gjorde selvsagt arbejdet lettere for politiet.De islamistiske terrorister har kun et mål: At dræbe så mange totalt tilfældige mennesker som muligt, og så er metoden stort set ligegyldig, lige som terroristens eget liv er det.En sådan hensynsløshed er meget svær at bekæmpe, for den fordrer, at vi skal kunne tænke os til det utænkelige. Hvem havde for bare få år siden forestillet sig, at nogen ville kapre en håndfuld fly og bruge dem som missiler – medsamt indhold af passagerer og terrorister – mod et “blødt mål” som World Trade Center?Vi skal for eksempel også kunne forestille os, at nogen vil bringe adskillige kuffertbomber til eksplosion i et intercitytog i Storebælt-tunnellen, blot for at dræbe flest mulige.Og ikke bare forestille os det, men også tage vore forholdsregler.Forholdsregler, der ikke har meget med terror-teknik at gøre – fire jomfrutørstige islamister med dertilhørende kufferter med sprængstoffer er ikke just højteknologi, blot total, umenneskelig hensynsløshed – men derimod med overvågning, overvågning, overvågning af de betændte miljøer.Den er godt nok ikke nem!

Af: Lmdgold

Lmdgold — Thu, 17 Aug 2006 05:59:17 +0000

Asymmetrien består vel også i, at samfundet bliver nødt til at beskytte hvert eneste tænkelige mål mod angreb på alle tænkelige måder. Terroristen skal bare ramme et enkelt mål med et enkelt middel.De resurser der skal anvendes til disse to “opgaver” er derfor helt usammenlignelige og vil vedblive at være det. Samfundet bliver ganske enkelt nødt til at satse på at beskytte sig på de områder hvor det giver mest for pengene og ellers bero på efterretningstjenesternes arbejde der ikke i helt samme grad er asymmetrisk.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 15 Aug 2006 10:02:22 +0000

Som Limagolf bemærker er det et uomgængeligt vilkår for politifolk og myndigheder at være bagefter og se dumme ud. Terroristerne har altid den fordel at kunne vælge tid, sted og metode. Selvom politifolk/myndigheder er nok så meget klogere end terrorister og evner at forestille sig, hvordan terrorister (for eksempel ved hjælp af nye fremgangsmåder, teknologi eller personlige færdigheder) vil kunne omgå de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, så vil modforholdsregler meget ofte koste både tid og penge for såvel myndigheder som luftfartselskaber, lufthavne og passagerer. Hvem vil sige ja til at bruge en masse ressourcer på at forhindre en ny form for terror, som godt nok er teoretisk mulig, men som muligvis aldrig opkommer i en terrorists hoved? Mon ikke de, der skal vurdere risikoen for den nye endnu ikke indtrufne terror, vil sætte den til meget nær nul? Mon ikke det før 11/9 – 2001 ville være meget vanskeligt at få tilslutning blandt de ansvarlige i USA til nationale forholdsregler imod kaprede passagerfly brugt som bemandede missiler mod højhuse?Selvom jeg godt ved, at en vanvittig kan kaste en potteplante i hovedet på mig fra fjerde sal, går jeg jo ikke og spejder op i luften, når jeg går på gaden. Det gør mig ikke dum, end ikke selv om jeg rent faktisk skulle ende med at dø af at få en potteplante i hovedet. Dum ville jeg først være, hvis jeg gik bagefter den, hvis hoved potteplanten ramte, og jeg undlod at kigge op for at se, om der skulle komme flere objekter fra oven, og i fremtiden ikke blev mere på vagt og tog mine forholdsregler overfor denne nye trussel.

Af: JR

JR — Mon, 14 Aug 2006 08:57:19 +0000

Af: Limagolf

Limagolf — Mon, 14 Aug 2006 08:46:20 +0000

Det er meget enkelt.En angribende styrke vælger tid og sted og kan forberede sig minutiøst på angrebet.Den forsvarende styrke kan kun forberede sig på alle eventualiteter, men ellers vente og så reagere når noget dukker op.Eksemplerne fra militærhistorien viser at siden der har initiativet altid vinder de første træfninger. Derefter kommer det an på forberedelse, træning, reserver, m.v. Når det gælder terrorisme nytter det ikke noget at opstille et forsvar i dybden, man skal beskytte alt på en gang.Overført på anti-terror arbejde: det er forbandet svært at forhindre terrorisme, da terroristerne vælger tid, sted og metode. Kun ved fantastisk god hum-int, tæt overvågning af mistænkte og næsten unaturligt hurtig reaktionsevne, kan man forebygge terrorisme.Der er næppe nogen systematisk fejl ved ofentligt finansieret politiarbejde der giver terroristerne et forspring.Eftersom enhver der har adgang til en Matas og har gennemført gymnasiet kan lave en bombe og udføre en terrorhandling, kan vi kun være glade for at det meget, meget få mennesker der er så syge at de vil gøre det!/Limagolf

Af: Citizen Dane

Citizen Dane — Mon, 14 Aug 2006 08:35:08 +0000

Nicolai, man vil altid have lettere ved at se svaghederne i systemet, når man kommer udefra og kigger ind, end når man sidder inde og betragter sig selv.Skal man succesfuldt bevogte et eller andet objekt, så handler succesen i høj grad om at gå væk fra det, man skal bevogte, kigge ind på det og så af al magt tænke som angriberen: Hvad ville JEG gøre, hvis det var mig, der skulle ind her? Hvor er de svage punkter, det uindsete terræn etc. – det her drejer sig om det samme.Det er af præcis den årsag, at softwarefirmaer ansætter hackere til at knække deres kode, at det amerikanske forsvar ansætter hackere til at bryde ind i deres systemer: Angriberen har langt lettere ved at se svaghederne, finde revnerne, end forsvareren har – og i den sammenhæng tror jeg, at det er temmelig ligegyldigt, om “forsvareren” er privat eller et statsligt bureaukrati.Desuden er der det med motivationen – hvad enten vi synes, det er perverst eller ej, så er selvmordsbombere på vej til uvisselig hæder og det store martyrium drevet af en motivation, der givetvis overtrumfer motivationen hos den efterretningsagent/sikkerhedsofficer i en lufthavn etc, for hvem det trods alt “bare” er et job, hvor meget han/hun i øvrigt måtte brænde for sagen.Jeg har svært ved at se, hvordan et privatiseret sikkerhedsapparat skulle kunne matche terroristens motivation på nogen måde – lige så lidt som et statsligt bureaukrati kan.Mvh

Af: Henrik Ræder Clausen

Henrik Ræder Clausen — Mon, 14 Aug 2006 08:00:03 +0000

Hej Nicolai’emne’ – et eller andet sted, hvor der kunne forekomme en forbrydelse. Systematisk bortsprængning af bordeller i København, for eksempel, det ville være en ret alvorlig forbrydelse. Hvis politiet satsede på at være på forkant der, men ingen forbrydere så dig motiveret til faktisk at gøre noget i den retning, ville det være et stort spild af politiets arbejde.Et eksempel fra den anden side: Hvis nogle forbrydere fandt en måde at tømme alle bordeller for penge, uden at politiet holdt øje med det før det sker, ville forbryderne i første omgang få en ganske mærkbar gevinst, indtil nogen i den verden overvinder deres angst for skattevæsenet og melder det til politiet. Det kan ikke betale sig for politiet at være foran i bred forstand. Men det kan godt betale sig for forbryderne. Deri består asymmetrien.

Af: Nicolai Foss

Nicolai Foss — Mon, 14 Aug 2006 07:49:37 +0000

@ Henrik, Jeg er sikkert dum, men forklar mig en gang, hvad du mener med “emner” og hvad “asymmetrien” nærmere bestemt går ud på. Jeg fatter det ikke.

Af: Henrik R Clausen

Henrik R Clausen — Mon, 14 Aug 2006 07:19:59 +0000

Prøv at kig på asymmetrien i det:- Politi kigger på et emne, som der ikke er nogen forbrydere i. De fanger derfor intet, og har spildt sin tid, uanset hvor meget intelligens og kreativitet, der bliver investeret i det.- Forbrydere kigger på et emne, som der ikke er noget politi involveret i. Grundet fravær af politi får de jackpot, hvis de har tilstrækkelig kreativitet og stædighed i at nå deres mål.Der er en indbygget asymmetri, som ikke kan ophæves af nok så fine systemer. Det er der næppe grund til at spekulere dybt og filosofisk over.Men jeg ser en måde at bryde det på: Forbrydernes motivation. Nu er det ret mystisk, at nogle vil tage omvejen om at sprænge sig selv og andre i luften for at nyde nogle kvinder. Det er faktisk ret underligt. Et eller andet sted forekommer det mig at være en undskyldning. Men der er ingen tvivl om, at nogen har inspireret de folk – og det er dem, man skal have fat i! Om man skal bure dem inde eller blot diskreditere dem, så ingen længere lytter til dem, er et åbent spørgsmål.Terroristerne fortæller selv, hvor de får deres inspiration fra. Det er fra islam. Ergo må vi arbejde på at optrevle deres islamiske inspirationskæde – som ofte vil føre tilbage til Saudi-Arabien og nogle folk der med gode forbindelser. Der er rødderne. Og de skal væk.