Hurra for tvivlen

Hanne Strager, der er udstillingsleder på Zoologisk Museum, har i dag en kronik i Politiken om et emne, der nødvendigvis må være centralt hvis man er borgerligt-liberal, og måske burde være det selvom man ikke er. Emnet er noget så umiddelbart esoterisk som tvivl, altså hvor omfattende vores viden er, og hvor sikker den er. Strager er glad for viden – baggrunden for hendes kronik er Forskningsministeriets rapport om forskningskommunikation til børn, der hedder “Vild med Viden” – men det er ikke blot viden, hun er glad for:

Personligt er jeg mere vild med tvivl. Jeg er i hvert fald enig med forfatteren og biokemikeren Isaac Asimov, der udtrykte det således: Den mest spændende sætning, man kan høre i et videnskabeligt miljø, er ikke heureka! (jeg fandt det!), men: Det var dog mærkeligt …!

Sandsynligvis uden at vide det – og måske uden at ville det – rammer Strager en af liberalismens grundpointer, nemlig at vi ikke ved alt, ikke kan vide alt, og at noget af det, vi tror vi ved, sikkert er forkert, og det derfor vil være tåbeligt at gøre som om vi ved alt, når vi ‘planlægger’ samfundet. Så for mit vedkommende kom hendes kronik på et absolut perfekt tidspunkt.

Jeg er nemlig lige kommet hjem fra Stockholm, hvor jeg deltog i en af den amerikanske Liberty Funds konferencer, her med titlen ‘Limits of Rationality’, hvor en af hovedpointerne som de 14 deltagere kunne blive enige om var, at offentlig planlægning og intervention netop lukker for, at samfundet kan håndtere uforudsete konsekvenser. Jo mere man planlægger og topstyrer, jo mindre mulighed har enkeltindivider og firmaer for at reagere på de talrige gange, hvor de netop må udbryde “Det var dog mærkeligt”.

Og hvorfor er det så vigtigt? Jo, tag et kig på den angiveligt borgerlige danske regerings faktuelle politik. Forskningspolitikken er i udtalt grad baseret på, at man kan forudse hvad der kommer ud af forskningen – at man ved på forhånd, hvad man vil finde – hvilket af indlysende grunde er aldeles idiotisk at tro (se f.eks. min kronik om emnet). Andre dele af regeringens politik antager også i stigende grad en planlagt karakter i stedet for at man lægger ansvaret ud til befolkningen. Og en del af begrundelsen er altid, at staten ved bedre. Her er det, at man kunne ønske sig lidt mere tvivl – et af de definerende træk ved magtfuldkommenhed er nemlig en mangel på tvivl. Så herfra skal der i dag slås et slag for tvivlen – visheden om, at vi ikke ved alt og at vi kan tage fejl. Den indsigt er helt central i både videnskab og praktisk politik – eller det tror jeg da nok.

8 thoughts on “Hurra for tvivlen

  1. Martin Rannje

    At tvivlen og respekten for viden og subjektivitet er en liberal kongstanke, er efter min mening også årsagen til at mange af de ellers venstreorienterede, vidensskeptiske pomo’er af logiske årsager er tvunget til at acceptere at liberalisme som ideologi reelt set er mere forenelig med deres egne principper end den form for statsliderlige socialdemokratisme de ellers har for vane at støtte med deres stemmeseddel. Reelt set er de naturligvis ikke liberale, fordi de er relativister – men mange “moderne”, “neomarxistiske”, “post-marxistiske” el. “post-strukturalistiske” el. hvilken fisefornem betegnelse de vælger at titulere sig selv med i denne uge, har efter min mening mange områder hvor de sagtens kan finde fælles fodslag med klassisk liberale. Og det gælder eksempelvis forskningspolitikken – de fleste venstreorienterede (forstået som DSU’ere, radikale el. SF’ere) vil jo nok jamre sig efter nøjagtig den samme toneskala, som du gør, over forskningspolitikkens organisering. Men problemet er jo nok ikke at vi “bare skal have en ordentlig regering”, el. bare skal have noget mere demokrati – problemet er at forskningspolitikken er organiseret i statslige regi, og dermed hierarkisk. Og forskningspolitikken ender med at blive detailplanlagt som en konsekvens af at den styres af staten, ikke som en konsekvens af de personligheder der sidder ved roret. Socialdemokraterne ville givetvis have gjort nøjagtig hvad den nuværende regering gør. Hvis venstrefløjen havde overvejet at analysere staten med lige så kritiske briller som de analyserer markedet, var de muligvis nået til den konklusion at markedet var et bedre (Og friere og mere pluralistisk) regi for forskningen at trives. Jeg læste for noget tid siden en artikel om hvordan man styrede forskningen på Harvard – den primære strategi var at ansætte en masse talenter, og så give dem rimeligt frie hænder. Dvs. vidst nærmest det modsatte af hvad regeringen gør, der ønsker at proces-styre?Just my two cents…Bortset fra det: siden du nu må antages at vide en del om forskningspolitik – hvordan gør man det i andre lande? Jeg hører tit den indvending at uden statslige tilskud og styring o.l. vil en masse nødvendig forskning svinde bort (fx grundforskning) fordi der ikke er noget umiddelbart profitmotiv i det. Men er det vitterligt sandt? Jeg har svært ved at gennemskue det… I USA er der mange private universiteter – kan disse ikke alene præstere den forskning der er nødvendig for et samfunds fremgang og fortsatte eksistens?Mvh

    Svar
  2. Rasmus

    USA har ganske rigtigt mange private universiteter, men de har også statslige forskningsfonde til bl.a. grundforskning. Deres sundhedsvidenskabelige fond, NIH, havde i 2006 et budget på 28 milliarder dollars. På den måde ligner det meget situationen i Danmark – universiteterne bruger pengene på infrastruktur og løn, mens selve forskningsmidlerne hentes udefra.

    Svar
  3. Antispin

    På de videregående uddannelser er det børnelærdom, at jo mere man ved, des mere ved man, at man ikke ved og at vor videns største følgesvend er tvivlen. Ny viden afføder nye spørgsmål.Når det handler om magtfuldkommenhed og bedreviden fra statsapparatets side er det dog heldigt, at vi har retssikkerheden, at forholde sig til. Især for det tilfældes skyld, hvor det handler om indsamling af ny viden om mennesket og dets fremtidige tilpasning til nye samfundsstrukturer.

    Svar
  4. Limagolf

    Interesante tanker.Andrew Sullivan har jo netop skrevet en bog om konservatisme og tvivl, så det er et tema der, også indefor politik, er oppe i tiden./Limagolf

    Svar
  5. bjlindhard

    Vagn, hvad er for tidligt?Oplysning til borgere om krænkelser af konventioner er f.eks. aldrig for tidligt. Det er oplysninger om behandling eller omtale af mennesker som blæksprutter i gabestok heller ikke.Nu er ratifikationen af CAT afleveret og enhver krænkelse eller overtrædelse af samme bør forfølges!Kriminelle politikere eller ignoranter af samme skal ikke slippe godt fra krænkelser af menneskerettigheder!

    Svar
  6. bjlindhard

    Måske det er på høje tid, at lave listen over medlemmer i Kannibalistisk Forum?Skal vi lave en dansk udgave af Nürnberg Tribunalet mod den organisation af TOVholdere, hvor alle deltagere stilles til ansvar for overtrædelser af CAT?

    Svar

Leave a Reply to bjlindhardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.