Kommentarer til: Frihed og lykke

Af: Rasmus Ole Hansen

Rasmus Ole Hansen — Fri, 25 Aug 2006 03:30:09 +0000

“Det er farligt at sammenblande frihed og lykke, for det skaber let skuffelse og svækker dermed kampen for frihed”.Dette er nok den væsenligste grund til at folk er så villige til at sælge deres frihed, til folk der påstår at kunne garantere lykken. Hvilket jo netop er derfor politikere er gode til at fremstille det som tryghed=lykke=frihed.Men med Fernando Savaters ord:” Frihededn gør måske ikke mennesker lykkeligere, men den gør dem til mennesker; og lykken er ikke et politisk anliggende”.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Thu, 24 Aug 2006 09:36:25 +0000

Enig. Menneskers behov for underkastelse og tilbedelse har Dostojevskijs i øvrigt helt uforligneligt beskrevet i Storinkvisitorens legende i Brødrene Karamassov. “Menneskene spørger uafladelig: ‘Hvem skal vi bøje os for?'”, skriver Dostojevskij. Storinkvisitoren har medynk med menneskene vil tage ansvaret fra dem og gøre dem til slaver – for deres egen skyld. Han vil hjælpe mennesket, der ikke egner sig til frihed, og han spærrer derfor Kristus (der er kommet til jorden for anden gang) inde og bebrejder ham, at han er kommet.En af forskellene imellem marxistiske og muslimske terrorister er måske, at de muslimske ofte har smagt på vestens frihed og derefter søger _tilbage_ i en potenseret udgave af det slaveri, som underkastelsesreligionen islam tilbyder. På den måde tiltrækker de desværre støtte og sympati blandt “deres egne” i et omfang, som ingen marxistisk terrorist nogensinde kunne håbe på. Marxistiske terrorister søgte ikke tilbage men frem i en ideel, ny, fremtidig verden, som baseredes på ideologier og teorier, som kun de færreste almindelige mennesker kendte og endnu færre sympatiserede med. De havde derfor højst marginal sympati og støtte blandt “deres egne” på det folkelige plan. Støtten og sympatien for marxistiske terrorister kom fra en lille intellektuel overklasse og så selvfølgelig den mægtige samling af stater, der havde marxismen som statsideologi. At muslimske terrorister støtter sig til en 1400 år gammel verdensreligion og dens skrifter er en væsentlig forskel til de marxistiske terrorister i 70’erne og 80’erne.

Af: Mr. Law

Mr. Law — Thu, 24 Aug 2006 06:32:40 +0000

Pudsigt at du nævner det. En af de passager, som faldt for redigeringen, handlede faktisk om, at frygten for frihed er mere udbredt, end man skulle tro. Vi har alle en rem af huden, hvilket bl.a. ses i den brede opbakning til velfærdssamfundet.

Af: Jakob Lignell

Jakob Lignell — Wed, 23 Aug 2006 02:30:43 +0000

Jeg er meget enig i det du skriver. Den 14. juli havde jeg selv et mindre indlæg under overskriften velfærdsreligion i weekendavisen omkring samme emne. Her spredte jeg lidt lommefilosofi omkring, hvorfor danskerne tilsyneladende er så lykkelige i internationale målinger. Min ide var, at danskerne hellere tager til takke med den med den ansvarsløse barnelykke som velfærdsstaten giver dem, end den usikkerhed som ligger i den individuelle frihed. Samtidigt er politikerne kun alt for ivrig efter, at imødekomme den barnagtige ansvarsforflygtigelse, som jeg mener, at en udvidelse af velfærdsstaten medfører. Vi har endnu ikke haft et valg, hvor politikere lover mere målbar lykke til folket, men jeg er bange for det ikke er langt ude i fremtiden, og mig bekendt har forsøg på centralstyret lykkefrembringelse ikke den bedste track record.