Rohderi XI

Denne punditokrat har ikke så megen tid til at blogge p.t., men da jeg har benyttet lejligheden til at videreføre denne blogs Rohderi-serie i Berlingske Tidendes "Groft Sagt"-klumme, så får I lige her de to første i serien, som kom i dag.  Det er desværre højest tænkeligt, at den bliver meget langstrakt …

Rohderi I

Mange værtshuse havde i tidligere tider et skilt med teksten »Gratis øl til alle i morgen«. Sådan føles det efterhånden lidt, når man hører Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, og talen falder på, hvornår det største antal borgerlige mandater i trekvart århundrede mon skal bruges til at føre – ja, hvorfor ikke? – borgerlig politik.

I 2002 sagde Rohde, at nu gjaldt det om, at Venstre for første gang nogensinde kunne gå til valg og beholde statsministerposten – så reformer måtte vente til efter valget. I regeringsgrundlaget fra 2005 stillede man skattelettelser i udsigt, men så hed det, at nu måtte eventuelle reformer vente, til velfærdskommissionen var kommet med sine forslag. Men en måned inden, den kom med dem, sagde Rohde, at nu måtte det blive på et senere tidspunkt, og at høje skatter i øvrigt ikke var et problem og ikke havde noget med velfærd at gøre.

Tidligere i år hed det i ledende Venstre-kredse, at der måske nok kunne komme nogle mindre skattelettelser inden næste valg, og nu fik vi så onsdag at vide fra Rohde, at jo mere man taler om skattelettelser, desto mindre bliver der af dem, og at de i hvert fald først kommer efter næste valg.

Vi har her tilsyneladende at gøre med endnu en eksperimentel afprøvning af en omskrivning af Venstres tyndslidte slogan: »Venstre troede du måske, du vidste, hvor du havde – men så har du godt nok også selv fortjent den lange næse, du får!« Det fylder nok lidt mere end det gamle, men det er efterhånden også mere dækkende.

Rohderi II

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, besidder en særegen kombination af evne til sagsfremstilling og kendskab til fakta. Men lidt har vel også ret.

Manden sagde således torsdag i denne avis, at der for tiden ikke kan gennemføres skattelettelser, fordi »det økonomiske råderum« ikke er »til stede i dansk økonomi«, og det er jo en sætning af en sådan grammatisk elegance og nationaløkonomisk dybde, at det må tiltale enhver politiker. Det er givetvis også årsagen til, at den gentages oftere af regeringspolitikere, end nogen kan nå at sige »ministerpension«.

For hvis der ikke er et »råderum«, hvad var det så lige, at finansministeren forleden stod og pralede med? Historisk rekordoverskud på statens finanser. Kæmpestigninger i de offentlige udgifter, som langt overgår, hvad Nyrup og Lykketoft havde planlagt.

Rohde har en slags svar parat: For det første er skattelettelser – hvis man altså ikke lige har brugt pengene – farlige. De vil lede til en »overophedning«. Det lyder jo rigtignok farligt, men så kunne det være rart at få den fhv. discjockey til at forklare, hvorfor det er mindre farligt at bruge et par milliarder på højere offentlige udgifter end på lavere skatter. For det andet har man, ifølge Rohde, aldrig lovet skattelettelser. Det vil nok overraske en læser af det nedskrevne regeringsgrundlag, hvor det sørme ser ud som om, at man lover en plan for at lette skatten på arbejde.

Næ, sandheden er naturligvis den enkle, at der er præcist så stort et »råderum«, som regeringen ønsker, der skal være. Når udsigterne til skattelettelser er så lyse, som Irans nukleare hensigter er »fredelige«, er der en simpel grund: Regeringen ønsker ikke at føre borgerlig politik, fordi den mener, at der flere stemmer i at føre socialdemokratisk politik. Den kan de loyale kernevælgere så lige tygge på.

43 thoughts on “Rohderi XI

  1. Anders K

    Svært at forstå skattelettelser? Det offentlige forbrug virker væsentligt mere ekspansivt end skattelettelser.Det virker meget fedtmule-agtigt, at man først skal høre regeringen sige, at skattelettelser vil føre til overophedning og næste dag så øger de det offentlige forbrug med 9 mia. kr.mvhAnders

    Svar
  2. G. Friisberg

    Anders K.Så stor er forskellen nu nok heller ikke. Når du ræsonnerer, som du gør, er det formentlig ud fra det, man i økonomisk teori kalder det “balancerede budgets multiplikator”. Det er en modelbetragtning, hvor virkningen også især antages at være sådan i en økonomi med ledige ressourcer. Det er ikke godt at vide, hvordan økonomien reagerer i virkeligheden. Den danske økonomi er nu i en historisk kraftig højkonjunktur. I den situation er det ikke nogen god idé at foreslå skattelettelser. Men det, du lægger op til, er vel så at sige, at med den svagere ekspansive virkning af skattelettelser, så bør der i stedet spares på det offentlige forbrug. Men det er næppe nogen god idé heller i en situation, hvor dele af den offentlige sektor er kørt godt ned, og store grupper af offentlig ansatte i årevis er sakket agterud lønmæssigt.

    Svar
  3. ML

    Det kan godt være, det er mig, der er galt afmacheret, men eftersom jeg altid har stemt borgerligt, betragter jeg også mig selv som borgerlig kernevælger. Men jeg ønsker ikke skattelettelser nu. Faktisk ønsker jeg snarere et opgør med det firkantede, ufleksible skattestop. Hvorvidt man er borgerlig eller ej, er i mine øjne ikke et spørgsmål om skattesatser. Det ville være ret sørgeligt at decimere det til det. Og “den fhv. discjockey”? Helt ærligt, kan det blive mere poppet? Der er jo ingen grund til at lyde som et skingert ekko af Rohde selv.

    Svar
  4. Mikael Thoustrup

    Friisberg – hvis du er bange for overophedning af dansk økonomi pga. mangel på arbejde, var det så ikke en ide at give skattelettelser på arbejde, så flere folk kommer ud på arbejdsmarkedet og er derude i længere tid – altså forøger arbejdsstyrken? Rohdes rohderi kan ikke tolkes som meget andet et end forsøg på at skjule den klare socialdemokratiske dagsorden, som AFR kører. Ved at mumle nok om overophedning og inflation og mangel på arbejdskraft håber han på at kunne skræmme gennemsnitsvælgeren til ikke at synes om skattelettelser – dermed er det jo ikke længere et spørgsmål om man VIL give skattelettelser, nej det bliver pludselig et spørgsmål om man KAN. Og siden det kun er en marginal del af befolkningen, der interesserer sig for økonomi, så kan man slippe afsted med ret meget økonomisk vrøvl – bare man gentager det nok gange..

    Svar
  5. Søren P

    Det kunne være, at der var dele af det offentlige forbrug som en liberalt ledet regering mente ikke var en offentlig opgave. Det er vel det, der ligger i at skaffe et råderum til skattelettelser? Finansierede skattelettelser kunne vel nok skrues sammen så de er finanspolitisk neutrale. Men bare rolig! Det tidligere liberale parti venstre skal nok forhindre alle tiltag i den retning.

    Svar
  6. Ugge

    Man kunne sagtens lave skattelettelser pt. Man kunne bare financiere dem, ved en tilsvaredne reduktion i diverse overførsler.En sådan politik er let at retfærdigøre, da den er anbefalet af både de økonomiske vismænd of velfærdskommisionen samt det Radikale Venstre (!).Desuden vil et sådant indgreb virke direkte dæmpende på en evetuelt overophedning af økonomien, da lavere skat på arbejde kombineret med mindre incitament til passiv forsørgelse, vil mindske flaksehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

    Svar
  7. Mikkel Høgh

    “Social Security, the ‘third rail’ of American politics” – det er næsten lige så relevant i Danmark.Grunden til at vi ikke får skattelettelser er at der ikke er stemmer i at skære ned på velfærden.Det er lidt som om at Danmark har fået koldbrand i foden, men hver gang der kommer nogen i nærheden af foden med en skalpel for at fjerne problemet, så bliver der en farlig ballade – og “lægerne” prioriterer deres egen karriere højere end at “redde” patienten.

    Svar
  8. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Ja, hvis vi accepterer nykeynesiansk tænkning vil ufinansierede på nuværende tidspunkt være en dum ide. Det er også den pointe vismændene (i hver fald Birch) har været ude med. Men bemærk nu venligst, at der kun er tale om »ufinansierede« skattelettelser. Finansierede skattelettelser vil i den nuværende situation være den ideelle medicin mod ”overophedning”(gåseøjnene er sat fordi overhedning er et upræcist spøgelsesudtryk). Frygten for overophedning ved ufinansierede skattelettelser skyldes den efterspørgselseffekt som skattelettelserne vil medføre. Vi ved dog, at skattelettelser samtidig har en positiv udbudseffekt, som modvirker overophedning. Spørgsmålet er så hvilken effekt, der er størst, og om der er politologiske argumenter for at skattelettelserne vil begrænse det offentlige forbrug. Her vil Peter Birch mene at efterspørgslens effekt er størst og han tør ikke udtale sig om politologien, mens Barro vil mene, at ufinansierede skattelettelser, når mellemregninger er taget med, vil være gavnlige (jeg refererer fra Cepos skattekonference, hvor emnet blev diskuteret).Til gengæld er de begge enige om at finansierede skattelettelser vil være en god ide. Efterspørgselseffekten ved offentligt forbrug er jo langt større end ved skattelettelser, og det øgede offentlige forbrug har ingen udbudseffekt. Derfor vil finansierede skattelettelser give en negativ efterspørgselseffekt og en positiv udbudseffekt – ideelt i en ”overophedende” økonomi. Hvor finansieringen skal komme fra er et åbent spørgsmål, men jeg kan ærlig talt ikke pege på en eneste offentlig udgiftspost, der ikke er værd at spare på. Men hvis vi skal have mest ud af besparelsen kunne man med fordel vælge indkomstoverførsler, fordi en besparelse samtidig vil give en positiv udbudseffekt (fordi vi har forskruede incitamentsstrukturer). Det vil være oplagt at stoppe lønreguleringen af overførselsindkomsterne og i stedet prisregulere. Vi har verdens mest lige indkomstfordeling, så mon ikke vi godt kunne tillade os det.

    Svar
  9. G. Friisberg

    Rune T. Selsing.”Finansierede skattelettelser vil i den nuværende situation være den ideelle medicin mod ”overophedning””. Argumentet skulle bl.a. være den såkaldte udbudseffekt af skattelettelser. Her synes incitamentsøkonomer at mene, at udbudseffekten er størst, når man giver lettelser i topskatten.Det empiriske grundlag for disse antagelser er imidlertid tvivlsomme eller ikke-eksisterende. Finansministeriet har lavet nogle beregninger og modelopstillinger, som bl.a. De Radikale har brugt i deres argumentation for lettelser i topskatten. Når man nærlæser Finansministeriets konklusioner, er de ikke særlig klare m.h.t. at dokumentere udbudseffekten. Den ser heller ikke ud til at blive bekræftet af den faktiske udvikling. Hvis man f.eks. ser på Reagans skattelettelser i begyndelsen af 1980’erne, så blev de godt nok efterfulgt af fremgang i den amerikanske vækst, men denne fremgang skyldtes i højere grad underskudsfinansiering og højere forsvarsudgifter end udbudseffekter af større incitamenter. Det var altså snarere en bekræftelse af keynesiansk efterspørgselseffekt. Man ved altså ikke noget sikkert om et større arbejdsudbud. Til gengæld ved man sikkert, at indkomstfordelingen vil blive mere ulige. Det sker ovenpå en situation, hvor de mere velaflagte har nydt godt af stigninger i friværdier. Det vil derfor kunne give mere social uro, hvis man gennemfører CEPOS’ program for skattelettelser.CEPOS har på hjemmesiden lagt en rapport med tal fra OECD, der viser, at Danmark slet ikke ligger så højt med hensyn til marginalskattesatser, som man ellers har gået rundt og givet indtryk af i den offentlige debat. Det kan derfor undre noget, at man tillægger spørgsmålet om marginalskattesatsen så stor betydning. Hvis man skal føre en afbalanceret økonomisk politik og skattepolitik, kommer man nok ikke uden om at måtte inddrage et bredere felt af indkomst- og formuefordelingsspørgsmål. Man kan ikke se isoleret på indkomstskatten. Man bør se på beskatning af jord og fast ejendom og beskatning af erhvervslivet. Set i det lys vil det være en god ide at sænke skatten på arbejde. Det er meningsløst, at en almindelig lønmodtager skal betale så høj en skat på at tjene til det daglige brød ved surt slid, mens man kan sidde på sin flade og tjene store pengebeløb skattefrit ved at eje et hus i Gentofte.

    Svar
  10. US

    Rune:Jeg er ikke så sikker på at Birch ville være enig med Barro om ønskværdigheden af finansierede skattelettelser – det ville kun være i forhold til ufinansierede. Birch ville formodentligt i stedet for finansierede skattelettelser foretrække, at man bare satte skatten i vejret med fastholdt offentligt forbrug (eller, for at opdatere den til nutidige økonomiske realiteter: med fastholdt offentlig forbrugsvækst). Det ville også være konjunkturdæmpende, og det giver nærmest ingen vrøvl at hæve skatterne i forhold til at skulle spare i det offentlige. Overskuddet på de offentlige finanser ville så kunne bruges til fortsat gældsafvikling og ulandsstøtte eller lignende konjunkturneutrale områder (yeah right – for det er det pengene vil blive brugt til).Denne løsning ville også være helt i tråd med traditionel keynesinspireret socialdemokratisk tankegang:Når det går godt, skal skatten sættes op. Når det går skidt, så skal det offentlige bare bruge flere penge.I mine øjne opstår ”overophedning” kun, som Kasper Elbjørn tidligere har formuleret det her på sitet, når det offentlige bruger for mange penge og ansætter (for mange) medarbejdere.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    Friisberg:”Hvis man skal føre en afbalanceret økonomisk politik og skattepolitik, kommer man nok ikke uden om at måtte inddrage et bredere felt af indkomst- og formuefordelingsspørgsmål. Man kan ikke se isoleret på indkomstskatten. Man bør se på beskatning af jord og fast ejendom og beskatning af erhvervslivet.”Helt enig–sidstnævnte typer af beskatning skal også ned …

    Svar
  12. Ole Birk Olesen

    G. Friisberg: Man ved altså ikke noget sikkert om et større arbejdsudbud. Til gengæld ved man sikkert, at indkomstfordelingen vil blive mere ulige. Det sker ovenpå en situation, hvor de mere velaflagte har nydt godt af stigninger i friværdier. Det vil derfor kunne give mere social uro, hvis man gennemfører CEPOS’ program for skattelettelser.Hvad handler denne forudsigelse om “social uro” egentlig om? Jeg har hørt det flere gange, men jeg ved ikke helt, hvad det dækker over. Er det sådan en stående trussel til de 40 procent, der betaler topskat, om at de vil få nogen på hovedet, hvis det skulle lykkes dem via det parlamentariske system at få sat skatten på deres indkomst ned? Hvis ja, synes du (G. Friisberg) så, at den slags trusselsadfærd skal belønnes med penge fra det offentlige? Risikerer man så ikke bare, at truslerne bliver anvendt igen og igen for at få endnu flere penge ud af systemet, indtil de afpressede ikke længere gider at være produktive, da det inviterer til yderligere afpresning, eller at de alternativt forlader landet? Burde man måske i stedet sige, at folk, der forsøger at true sig til andre folks penge, bør mødes hårdt mod hårdt? Hvad mener du er den rette strategi i forhold til at mindske den form for “social uro”, for det er vel ikke givet at eftergivenhed altid er den rette medicin?

    Svar
  13. G. Friisberg

    Ole B. Olesen.”Social uro” var nok lidt af en overdrivelse. Der er vel stadig langt til franske forstadstilstande i Danmark? Men det viser sig vel på den måde, at samfundets sammenhængskraft bliver mindre, hvis de sociale skel øges. Det interessante ved CEPOS-papiret “Taxing Wages” er, at det fremgår, at marginalskattetrykket i Danmark ikke er så voldsomt højere end i mange andre lande, som man ellers har fået indtryk af. M.h.t. de laveste indtægter ligger Danmark på en 16. plads, m.h.t. mellemindtægterne på en 12. plads og m.h.t. topskat på en 4. plads (på basis af en OECD-undersøgelse). Det er jo,så vidt jeg har forstået, en undersøgelse, der inddrager både skatter til det offentlige og obligatoriske sociale bidrag. I nogle sammenligninger er de sidstnævnte ikke inddraget, og så ligger de danske tal meget højt.

    Svar
  14. Anders K

    Ad. FriisbergJeg forstår stadig ikke helt din bekymring for skattelettelser. Du skriver at DK er inden i en eksplosiv vækst – vi har altså kun en vækst på lidt mere end 2% Det er altså ikke meget!! Det er i mine øjne meget relativt beskendent.Du taler meget om overophedning, jeg er ikke helt enig – de problmer dansk økonomi har bunder i kapicitetsproblemer, dvs. mangel på arbejdskaft. Disse problmer er i mine øjne skabt af politikerne. Vi har ekstremt høje overførselsindkomster, for mange mennesker kan de enten ikke betale sig at arbejde, eller også vil de tjene under 500 kr. om måneden på det.Dertil kommer, at politikerne, trods en lille opblødning, holder fast i en meget stram østaftale, så vi kan kun u begrænset omfang hente folk fra østlandende.Højtkvalificerede kan vi heller ikke tiltrække(medmindre de kommer under forskerordningen) pga. de høje skatter og høje leveomkostninger(bla. pga. høje afgifter)Med andre ord problemerne ligger ikke i økonomien, men i politikken.Man burde give skattelettelser. Man bør samtidig løsne betydeligt op på østaftalen, inflationssikre overførselsindkomsterne, begrænse dagpengeperioden og udvide ungeindsatsen op til 30 år.Dette vil gavne økonomien, skaffe højere vækst og sidst men ikke mindst opfatter jeg det også som grundlæggende retfærdigt, at folk får lov til at beholde en større del af deres arbejdsindsats.mvhAnders K

    Svar
  15. Anders K

    Lige en kommentar mere til Friisberg.Du skriver et sted, at uligheden stiger pga. de stigende boligpriser.En del af problemet er jo netop, at man ikke har mulighed for at forbedre sin økonomiske status via arbejde – man skal enten være født med penge, have et hus, opfinde noget vildt eller vinde i lotto.Man kan kun i begrænset omfang arbejde sig op – og det er et problem, som skyldes de høje indkomstskatter!mvhAnders K

    Svar
  16. Ole Birk Olesen

    Ja, det kan være farligt at blive taget på ordet.Nu introducerer du så “sammenhængskraften” i stedet, men det gør det ikke meget bedre. For 50 år siden var Danmark et af verdens mindst beskattede lande, og den offentlige sektors andel af BNP var mindre end i USA. Siden har skatterne og det offentlige forbrug gennemgået en fordobling. Hænger Danmark så bedre sammen i dag end for 50 år siden? På næsten alle målelige faktorer er svaret nej. Der er fire gange så mange mennesker som forsørges af det offentlige, der registreres fem gange så meget vold, mordraten er fordoblet, der er dobbelt så mange, som dør af alkoholisme, der er flere hjemløse, der er mange flere skilsmisser og vi har fået en ny underklasse af indvandrere, som ikke kommer i arbejde i Danmark – i modsætning til i lande hvor man ikke i samme omfang forsøger at skabe “sammenhængskraft” via socialhjælp.Hvilken sammenhængskraft tænker du på?

    Svar
  17. G. Friisberg

    Ole B.Der er mange måder, hvorpå der kan skabes sammenhængskraft i et samfund. Jeg tror, du forholder dig for ahistorisk til samfundsudviklingen. Når du ser det over så lang en periode, har samfundet ændret grundlæggende karakter, og så er det usammenlignelige størrelser, du sammenligner. Din statistiske karakteristik af udviklingen er interessant. Men hvad siger den om f.eks. velfærdsstaten? Du antager, det er den, der er problemet, men den kan vel lige så godt være problemløseren – selv om den ikke har løst problemerne helt tilfredsstillende endnu. Det er næppe løsningen at indføre en amerikansk samfundsmodel. Det har man vist ikke gode erfaringer med!!

    Svar
  18. G. Friisberg

    Anders K.Jeg har svært ved at anerkende, at overførselsindkomsterne skulle være “ekstremt høje”. De er jo netop blevet udhulet i de senere år i forhold til lønningerne p.g.a. satsreguleringsloven. Forskellen mellem arbejdsløshedsunderstøttelse og løn er blevet større og større. Det er heller ikke rigtigt, at det er så let at piske folk ud på arbejdsmarkedet ved at sætte understøttelsessatser og socialhjælp ned. Du risikerer snarere at skabe en mere apatisk underklasse. Når det kan være svært at få folk i arbejde, hænger det jo også sammen med mismatch problemer på arbejdsmarkedet, der igen hænger sammen med, at regeringen har sparet for meget på efteruddannelse og ungdomsuddannelser. Det var f.eks. nok en fejltagelse at droppe skolepraktikken på erhvervsskolerne. Det har mindsket det mulige udbud af håndværkere. Du lægger en meget pessimistisk menneskeopfattelse for dagen, når du mener, folk skal piskes på arbejde.

    Svar
  19. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Det er ikke kun finansministeriet, der er kommet frem til at der er en arbejdsudbudseffekt ved lettelser i toppen. Forskellige banker og interesseorganisationer udgiver jævnligt den slags undersøgelser og jeg er aldrig stødt på nogen, der ikke når frem til, at der er en udbudseffekt. Vismændene er også kommet frem til den konklusion, og det er efter at have brugt konservative skøn (i forhold til finansministeriet). Det er kun munkemarxister og RUC-”økonomer” som Jesper Jespersen og Bent Greve, der ikke vil anerkende udbudseffekter i toppen. Derudover behøver skattelettelser ikke være i toppen. Der er også udbudseffekter i bunden, og de er i følge vismændene faktisk en lille smule større end i toppen. (selvom jeg har oplevet Birch skifte holdning til at mene at effekterne var lige store). Hvor effekterne er størst er ikke nemt at afgøre og jeg synes heller ikke, at de små forskelle er fantastisk spændende at diskutere. Når jeg alligevel klart foretrækker lettelser i toppen er det af moralske årsager.Jeg har endnu til gode at læse en analyse, der afviste udbudseffekter af skattelettelser. Selv nykeynesianere som Peter Birch anerkender dem jo fuldt ud. Jeg er lidt nysgerrig for at vide, hvor du har dine ideer fra. Ja for undskyld. Det lyder mest som trossætninger. Hvordan har du det i øvrigt med regeringens høje offentlige forbrug? Selv hvis du fastholder at skattelettelser ikke har nogen udbudseffekter er efterspørgselseffekten ved offentligt forbrug stadig betydeligt større. Du mener at skattelettelser er at »kaste benzin på et bål, der brænder lystigt i forvejen« men hvad er så øget offentligt forbrug? Nitroglycerin?US:Det er jo ikke spekulativt, når jeg gætter på, hvad Birch og Barro mener. De har jeg haft lejligheden til at diskutere emner, og jeg referer blot deres synspunkter. I mine øjne er overhedning et teoretisk fænomen mere end et virkeligt fænomen. Det er faktisk lidt af en udfordring at finde real life eksempler på overhedning.

    Svar
  20. Ole Birk Olesen

    G. Friisberg: Og i USA er volds- og mordrate yderligere 5 gange så høj. Du kan næppe give velfærdsstaten skylden for fremmedgørelse og vold.Jeg kan mere, end du tror. Sammenhængen mellem offentlig forsørgelse og kriminalitet er nøje beskrevet af statistikere og begrundet af kriminologer og sociologer. Og sammenhængen mellem velfærdsstaten og antallet af personer på overførselsindkomst er nøje beskrevet af økonomer. Det er ikke en uoverkommelig opgave at forbinde de to.Kan du til gengæld give topskatten æren for, at der begås mindre vold og færre mord i Danmark end i USA? Hvorfor er Schweiz så ikke et voldshelvede? Eller Island? Eller Luxemborg? Eller Østrig?Og endnu engang: Hvilken “sammenhængskraft” præger Danmark i dag, som ikke prægede Danmark for 50 år siden?

    Svar
  21. G. Friisberg

    Rune T. S.:Selvfølgelig kan der da være nogle dynamiske effekter, men de er ikke så stærke, at det meriterer den bedømmelse du og CEPOS lægger frem om virkningen. Du synes ikke at have meget fidus til “munkemarxister” (hvad det så er for en størrelse?) og RUC-økonomer. Lad mig da citere Peter Birch Sørensen fra en kronik “Amerianske Tilstande” i Politiken 2003.Udbudsøkonomerne lader sig heller ikke distrahere af, at Reagan’s ufinansierede skattelettelser kombineret med hans omfattende militære oprustning skabte et gigantisk underskud på det amerikanske statsbudget. Med andre ord: De dynamiske virkninger af skattelettelserne var langtfra nok til at sikre finansieringen. Ædruelige iagttagere er enige om, at Reagan-eksperimentet een gang for alle viste, at udbudsøkonomernes teori om selvfinansierende skattelettelser bygger på luftkasteller. Men sådan ser udbudsøkonomerne som sagt ikke på det. Som påvist af den amerikanske økonom og kommentator Paul Krugman (i bogen ”The Accidental Theorist”, Penguin Books, 1999) har de en helt fænomenal evne til at se bort fra kendsgerninger, der modsiger deres teori.

    Svar
  22. Peter Kurrild-Klitgaard

    G. Friisberg: “Og i USA er volds- og mordrate yderligere 5 gange så høj.”Lad os lige sætte tingene i perspektiv. I store USA bliver der ganske vist dræbt flere pr. indb. end i lille Danmark, men tallet er immervæk blot 5 ud af 100.000, hvilket i de store risici-beregninger må komme ind i småtingsafdelingen. Samtidigt er der unægteligt tale om et storbysfænomen. Mere end 3/4 af USA’s befolkning bor i byer/områder, der er mindre eller på størrelse med København; i disse er antallet af mord i.f.t. indb. det halve, og i mange dele af USA er tallene væsentligt lavere end i Danmark. Med andre ord er de høje drabstal visse steder i USA (og Europa) snarere et storbyfænomen snarere end et fænomen, der har med skatteniveau at gøre.Omvendt ligger antallet af samtlige kriminelle handlinger pr. indb. i Danmark på omtrent det dobbelte af USA; det er der til gengæld god grund til at tilskrive skatteniveauet …

    Svar
  23. G. Friisberg

    Det er svært at forstå, at nogen i fuldt alvor kan foreslå skattelettelser i den nuværende situation, hvor dansk økonomi er inde i noget,der ligner en overophedning med stadig større mangel på arbejdskraft. Det vil stimulere privatforbruget. Det vil nærmest svare til at kaste benzin på et bål, der brænder lystigt i forvejen.

    Svar
  24. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Jeg ved godt, at det kan gøre ondt at indrømme en fejl.Men jeg tolker i hvert fald din tavshed, som at du ikke kan finde et validt argument mod finansierede skattelettelser. Ligesom du heller ikke fornuftigvis kan fortælle mig, hvorfor du hellere vil have øget offentligt forbrug frem for skattelettelser. US:Uha, du presser mig. Jeg kan ikke huske det præcist. Det er helt sikkert, at det var Barro, der var fremførte pointen om forskellen mellem finansierede og ufinansierede skattelettelser kraftigst, og Birch erklærede sig enig i at finansierede skattelettelser var en god ide. Jeg kan ikke huske om Birch fremførte det under sit eget oplæg. Hvorvidt ufinansierede skattelettelser var en god ide, forblev de uenige om, mest fordi Birch ikke ville begive sig ind i diskussionen om hvorvidt skattelettelserne kunne disciplinere politikere til at begrænse det offentlige forbrug. Jeg deler din generelle opfattelse af Birch, men på skattekonferencen var han jo på udebane, og det var også derfor han skiftede holdning senere på dagen, til at være mere positiv overfor lettelser i topskatten.

    Svar
  25. G. Friisberg

    Rune T.S.;Jeg citerer bare Birch Sørensen, som du også selv bruger (Amerikanske tilstande, kronik fra 2003):”Udbudsøkonomerne lader sig heller ikke distrahere af, at Reagan’s ufinansierede skattelettelser kombineret med hans omfattende militære oprustning skabte et gigantisk underskud på det amerikanske statsbudget. Med andre ord: De dynamiske virkninger af skattelettelserne var langtfra nok til at sikre finansieringen. Ædruelige iagttagere er enige om, at Reagan-eksperimentet een gang for alle viste, at udbudsøkonomernes teori om selvfinansierende skattelettelser bygger på luftkasteller. Men sådan ser udbudsøkonomerne som sagt ikke på det. Som påvist af den amerikanske økonom og kommentator Paul Krugman (i bogen ”The Accidental Theorist”, Penguin Books, 1999) har de en helt fænomenal evne til at se bort fra kendsgerninger, der modsiger deres teori. Reagan-periodens store budgetunderskud bliver enten bagatelliseret eller forbigået i tavshed”.

    Svar
  26. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Det er altså blevet en meget mystisk diskussion. Hvorfor vil du blive ved med at diskutere om skattelettelser er fuld ud selvfinansierende? Du er vel forhåbentlig klar over, at det er netop er det Peter Birch taler om? Hvis du læser hele hans kronik (der i øvrigt ikke hedder ”amerikanske tilstande”, men ”Den amerikanske drømmeskat”) vil du vide, at Birch har to pointer. Den ene er at ufinansierede skattelettelser er en dårlig ide, og at udbudseffekterne i bunden meget muligt er lige så store som i toppen. Som han skriver: »Jeg har forsøgt at formidle to hovedbudskaber: Det første er, at eventuelle skattelettelser skal være fuldt finansierede af offentlige besparelser, hvis de skal være langtidsholdbare. Ellers skubber vi blot byrder over på de kommende generationer. Det andet budskab er, at den økonomiske forskning ikke giver sikkert belæg for at hævde, at skattelettelser for de højtlønnede giver større stigning i arbejdsudbuddet end skattelettelser til de lavtlønnede«.Det stemmer heldigvis overens med, hvad han har udtalt 3 år senere, som jeg har refereret. Og hvad betyder det? Jo, skattelettelser giver en positiv arbejdsudbudseffekt. Efterspørgselseffekten ved offentligt forbrug er større end ved skattelettelser, og derfor ville det være såre fornuftigt, at gennemføre finansierede skattelettelser i Danmark nu og her. Både i bunden og i toppen. Så jeg håber det ikke længere er »svært at forstå, at nogen i fuldt alvor kan foreslå skattelettelser i den nuværende situation, hvor dansk økonomi er inde i noget,der ligner en overophedning«Det ville faktisk klæde dig, hvis du kunne indrømme denne grove fejl.

    Svar
  27. US

    G Friisberg: Uden at begive mig alt for langt ud i et ad hominem angreb på Krugman, vil jeg påpege, at det nok ikke er helt uproblematisk at bruge ham som sandhedsvidne i denne diskussion. Hans holdning til dynamic scoring er velkendt, og at ordene kommer fra ham, gør mildt sagt ikke udsagnene mere valide. Budgetunderskuddenes årsager har RTS allerede nævnt i sin sidste post, så jeg vil ikke gentage dem.Jeg mener grundlæggende også du begår en metodisk fejl ved at søge at begrænse diskussionen til en diskussion om Lafferkurvens udformning og bruge tiden alene på de offentlige finanser.Mere interessante er da de langsigtede væksteffekter af skattelettelser, finansierede eller ej, som kommer alle til gode. Jeg er selv af den opfattelse, at opsvinget i USA i 90erne ikke var et tilfælde – Reagans taxcuts havde da en del at sige i den sammenhæng.RTS:Af personlig interesse: Bestod diskussionen i at Barro fremførte den præsenterede argumentation i fht. finansierede skattelettelser og Birch erklærede sig enig (eller ikke uenig), eller har du hørt Birch selv tale ud om goderne ved finansierede skattelettelser i den nuværende situation? På mig har Birch mest virket som en, der gerne vil sælge mere velfærdsstat til alle gennem sin aggressive skatteomlægningskampagne (fra arbejdskraft til fast ejendom), der i sidste ende aldrig vil blive andet end et helt traditionelt tax-hike (slutproduktet vil naturligvis være tårnhøje boligskatter + tårnhøj skat på arbejde).

    Svar
  28. Jacob Mchangama

    Ad PKK (og andre)Mht. USA vil det være interessant at se kriminaliets- og mordstatistikker henholdsvis pre- og post “New Deal” æraen, der indførte den (begrænsede) velfærdsstat, som USA idag trækkes med. Min fornemmelse siger mig (uden at jeg har skyggen af belæg herfor) at udviklingen vil vise samme stigning som Ole B beskrev vedr DK. Peter K? David G?

    Svar
  29. Peter Kurrild-Klitgaard

    Sikket, Jacob–det kunne jeg ihvertfald også godt forestille mig. Problemet er blot to-foldigt: For det første er der næppe gode data, man kan anvende. For det andet bør man for blot nogenlunde hæderligt at kunne slutte noget så have et andet case, hvor der ikke er forandring i den uafhængige variabel. Ellers risikerer man blot at have en forandring over tid, som man ikke kan sige, hvorvidt skyldes det man tror eller en generel trend i tiden eller noget helt tredje …

    Svar
  30. Ole Birk Olesen

    Jacob, jeg kender ikke meget til New Deal, men Charles Murray beskriver i Losing Ground resultatet af Lyndon B. Johnsons War on Poverty fra 1964-1967. I 1964 var de føderale udgifter til “public aid” i USA på cirka 40 (1980-)dollars per borger – 10 år senere var udgifterne på 160 dollars per borger. Kriminalitetsudviklingen var lige så markant: I 1964 der blev registreret 180 voldshandlinger per 100.000 indbyggere – i 1974 var det eksploderet til 420 voldshandlinger.

    Svar
  31. Søren P

    US: Jeg har aldrig hørt Peter Birch tale for hverken mere eller mindre velfærdsstat, men derimod om finansiering af et givet niveau for det offentlige forbrug. Er det ikke præcis hvad man må forvente han udtaler sig om i hans egenskab af vismand? Altså tager det politiske for værende eksogent og kommenterer efficiensspørgsmål.Personligt har jeg heller ingen forståelse for, hvorfor beskatningen af ét kapitalgode – huse – skulle adskille sig fra alle andre. Slet ikke i en vækstsammenhæng.

    Svar
  32. G. Friisberg

    Rune T.S.:Jeg mener stadig, det vil være økonomisk uansvarligt at give ufinansierede skattelettelser i den nuværende højkonjunktur. Det dynamiske effekter på arbejdsudbudet er højst tvivlsomme og vil aldrig kunne kompensere for virkningen på den effektive efterspørgsel af skattelettelserne.

    Svar
  33. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Om skattelettelser er fuldt ud selvfinansierende kan da også være en meget interessant diskussion, men hvorfor kommer nu det på banen? Birch mener at selvfinansieringsgraden for lettelser i toppen (såvel som bunden) er på omkring 50 pct. Det er sikkert et udmærket bud, hvor de langsigtede konsekvenser dog ikke er medtænkt (det ville også være endnu mere håbløst at udregne). I forhold til Reagan er det temmelig centralt at huske på, at der blev gennemført lettelser i to omgange. Første gang med begrænset udbudseffekt og meget lille selvfinansiering og anden gang med kraftig udbudseffekt og høj grad af selvfinansiering (måske endda 100 pct. ). Det er i hvert fald, hvad Barro sagde da han var i Danmark. Og Birch havde ikke den store trang til at modsige ham. Men det glæder mig, at vi tilsyneladende er blevet mere enige. Du mener ikke at lettelser i topskatten vil være 100 pct. selvfinansierende. Fint nok. Det er da også optimistisk. 70-80 pct. ville dog heller ikke være dårligt. Men at der er en positiv arbejdsudbudseffekt synes du ikke længere at ville bestride. Nu bruger du i stedet Birch, og han taler i hvert fald for udbudseffekter i toppen: http://www.cepos.dk/cms/index.php?id=287Da vi altså er enige om det teoretiske fundament, kan jeg ikke se nogen grund til at vi ikke skulle være enige om medicinen for dansk økonomi, nemlig finansierede skattelettelser. Og hvis vi nu bliver enige om at fjerne topskatten, har det næppe den store relevans i forhold til din diskussion med Ole og Peter, da et topskattefrit Danmark stadig vil have verdens mest lige indkomstfordeling.

    Svar
  34. G. Friisberg

    Peter K-K:Det lyder ikke så sandsynligt, at skatteniveauet skulle være skyld i et dobbelt så højt kriminalitetstal i Danmark som i USA. Det kan højst være white collar crime, der øges af det. Hvis tallene er rigtige, hænger de måske sammen med en større anmeldelseshyppighed i Danmark p.g.a. den veludbyggede forsikringsvirksomhed. Men at der kan være en sammenhæng mellem samfundsstruktur og kriminalitet kan ikke udelukkes. USA er et betydelig mere klassedelt og enklaveopdelt samfund, bl.a. p.g.a. mindre progressivitet i beskatningen. Kriminaliteten har tendens til at ramme unge fra minoritetsgrupper og fra lavere sociale lag.Efter at være faldet i nogle år er kriminaliteten igen på vej op i USA – og denne gang er det i mellemstore bysamfund. Man kan citere fra The Economist den 17. august 06:”Last year Minneapolis had 49 homicides. So far this year 41 people have been killed, most of them shot in the street by men in search of money or drugs, or with a score to settle. The level of violence in this city of 370,000 is “off the chain”, according to Lee Edwards, who investigates murders. Minneapolis’s homicide rate is now almost twice that of New York. And it is moving in the wrong direction. It is a similar, or worse, story in Newark, a poor New Jersey city of 280,000 that had 97 murders last year”En by på 280.000 og 97 mord!! Det er flere end der plejer at være i hele Danmark på et år. Det er et symptom på, at noget er alvorlig galt i et samfund. Den meget liberale våbenlovgivning har en del af skylden. Det generelle ulighedsmønster i et sådant samfund kan også være medvirkende til en samfundstilstand med en høj voldskriminalitet.Det er et samfund, der ikke behandler sin underklasse godt. Mindstelønnen, der er fastsat ved lov, er ikke mere end 5-6 $ i timen, og de rige betaler ret små skatter, – ikke mindst efter Bush’ seneste skattelovinitiativer.

    Svar
  35. G. Friisberg

    Rune T.S.:Kig engang på kurven over offentlig budgetsaldo i USA. Både Reagan og Bush II perioderne efterlader store budgetgab. Der har ikke været de store dynamiske effekter. Skattelettelserne er forblevet ufinancierede.

    Svar
  36. Rune Toftegaard Selsing

    Friisberg:Pjat! Hvis du skal bruge budgetsaldoen til noget som helst skal der liiige gælde en ceteris paribus betingelse, og både Reagan og Bush II har spenderet som fulde sømænd. Reagan især på militæret og Bush II på stort set alt. Det giver sjovt ikke underskud med mindre selvfinansieringsgraderne på de skattelettelser, de i øvrigt gav, når op på en 1000 pct.

    Svar
  37. David G.

    “Grunden til at vi ikke får skattelettelser er at der ikke er stemmer i at skære ned på velfærden.”Og sådan vil det være, så længe politikere bliver ved med at sætte “velfærd” lig med “offentlige udgifter”. Vejen frem er naturligvis at lette skatter og afgifter samtidig med at man giver mere ansvar tilbage til borgerne ved at fjerne noget af den kunstige, dårligt forvaltede, ineffektive og ofte kvalitativt elendige “velfærd”, politikerne uddeler for andres penge.Og det er rigtigt, at marginalskatten ikke er usædvanligt høj i Danmark. Men det er afgifterne (25% moms på alt, 180% registreringsafgift, hvidevareafgift, chokoladeafgift, osv osv). Og topskatten sætter ind så lavt, at det er stort set umuligt for normale mennesker at blive reelt selvforsørgende endsige familieforsørgende. Det er problemet.En systematisk strategi der går ud på at sænke skatten på arbejde samtidig med at man fortæller folk, at nu er de altså rige nok til selv at betale for sygesikring, skoler osv., vil ikke nødvendigvis betyde flere penge til umiddelbart forbrug (køkkener), men mere frihed, og det er det vigtigste. Der forestår en uhyre pædagogisk opgave, så længe folk forbinder “tryghed” med stigende offentlige udgifter og i ramme alvor tror, at de får mere “service” hvis de giver Kristian Jensen flere penge hver måned.Jacob: New Deal er længe siden. Den nuværende amerikanske velfærdsstat er et produkt af 60rne-70rne og har haft de virkninger, Murray beskrev. Nu har Murray som løsning foreslået at afskaffe al “welfare” (som i amerikansk sprogbrug nærmest betyder bistandshjælp til ubemidlede og ikke de ting, vi her i landet forbinder med ordet, såsom offentlige sygehuse, skoler, ældrepleje osv) og erstatte den med en gave på 10.000 USD til alle borgere.PKK har ret i, at volds- og berigelseskriminaliteten er højere i USA end her og det er ganske bemærkelsesværdigt når man erindrer at den amerikanske statistik omfatter såvel ghetto-områder som dem, hvor flertallet bor. I de sidstnævnte ville en indbrudsrate som den danske forekomme uhyrlig.

    Svar
  38. Ole Birk Olesen

    Angående forholdet mellem anmeldelser for vold og begået vold, så er der for de danske tals vedkommende (de amerikanske kender jeg ikke så meget til) ingen som helst tvivl om, at der er en reel baggrund for den stærke stigning i den registrerede vold, som kendetegner perioden 1960-1985. Det dokumenterer flere offerundersøgelser, som Gallup, Observer og AIM har gennemført. Desuden er mordraten fordoblet, og det dækker i hver fald ikke over, at mordene i 60erne blot blev fejet ind under guldtæppet.

    Svar
  39. Rasmus Ole Hansen

    Problemet med registreringer er at negere der begik selvmord med hænderne bundet på ryggen næppe blev registreret nogen steder. Sorte amerikanere har ikke haft tradition for at anmelde voldshandlinger, af den grund at myndighederne var ligeglade. Derfor bliver det jo lidt svært at sammenligne over tid.Det eneste anmeldelser siger, er jo blot noget om hvor ofte folk anmelder vold. Det behøver ikke at sige noget om volden i samfundet som sådan. Volden kan sagtens være faldet, selvom anmeldelserne er steget.

    Svar
  40. Felix

    ad Anmeldelser vs. Begået kriminalitet:Udover negere der begår selvmord ved at kaste sig bagbundne ud i floden, så har der vel også altid været en del gifte kvinder der har fået et blåt øje ved at gå ind i køkkendøren, fordi de har været for lang tid om at hente en øl til manden. Disse tilfælde bliver vel i høj grad anmeldt idag ifht. i “gamle dage”? (før 60’erne?)

    Svar
  41. Cassius

    “Oh, people can come up with statistics to prove anything. 14% of all people know that.” – Homer Simpson

    Svar

Leave a Reply to Rasmus Ole HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.