Rohderi XII

Jens Rohde er en mand, der lever af ord. Men har ved tydeligvis ikke, hvordan man skal dosere dem.

Rohde gik i byen for at dæmpe det borgerlige Danmarks forventninger om skattelettelser. (Som om Anders Fogh ikke allerede havde gjort det ved regeringsseminaret på Havreholm Slot i august).

Og Rohde gik i byen for at få de konservative til at tie stille. (Som om han ikke var klar over, at en tilsvining af de konservative ville få den modsatte effekt).

Strategien var altså tyndbenet fra starten. Og det, som Rohde sagde, var en mindre katastrofe. I Berlingske Tidende den 31. august "kom han til" at afvise skattelettelser i denne regeringsperiode med ordene:

"Jamen, det bør stå lysende klart for enhver, at man ikke bør sætte næsen op efter skattelettelser i denne valgperiode. Vi begynder ikke at spille hasard med dansk økonomi. Der er økonomer, der mener, vi faktisk allerede gør det ved at have et offentligt forbrug, som vi nu øger til én procent. Og hvor vi godt ved, at det nok ender på to procent. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til."

Anders Fogh Rasmussens og Thor Pedersens nøje afmålte "ikke på nuværende tidspunkt" og "ikke i 2007" blev lige drastisk udviddet til hele valgperioden – og dermed kom Rohde på kollisionskurs med regeringsgrundlaget, der lyder:

"Det er regeringens mål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Regeringen vil udarbejde en flerårig plan herfor"

Men læg også lige mærke til anden halvdel af Rohde-citatet, nemlig den del der handler om det offentlige forbrug. Rohde går ligeud på banen med budskabet om, at væksten i offentlige forbrug ikke bare vil blive fordoblet sådan som regeringen har planlagt (fra 0,5 pct. til 1 pct.). Nej, væksten i det offentlige forbrug vil ligefrem bliver firedoblet – helt op til 2 pct.

Dermed udsiger Rohde sådan set regeringens udgiftspolitiske strategi. Meget imponerende! Der er altså et råderum til øgede offentlige udgifter – ud over de allerede planlagte. Men intet til skattelettelser. Interessant prioritering, fuldstændig på tværs af regeringsgrundlaget. Og fuldstændig på tværs af finansministeren.

Enten er det fortalelser fra en politisk letvægter, der ikke ved bedre. Og så fortjener Rohde at blive fyret som politisk ordfører. Eller også er det velgennemtænkte udtalelser. Og så forjener han også at blive fyret for decideret illoyalitet.

Alligevel er det Vensres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen, der i medierne bliver kaldt illoyal, fordi han erklærede sig uenig med Rohde.

Nu vil Rohde have fyret Peter Christensen som finanspolitisk ordfører. Han siger det ganske vist ikke til citat, men de seneste dages overfladiske politiske artikler bærer præg af hans bestræbelser.

Hvis Peter Christensen bliver fyret for at holde sig til regeringsgrundlaget, så har Venstre taget et mega-skridt i retning af sit eget politiske selvmord. Det bliver svært at forklare borgerlige vælgere, hvorfor man fyrer en mand, der står fast på regeringsgrundlagets målsætninger om skat.

Kunne de borgerlige vælgere så ikke stemme på de konservative i stedet? Hm. Læg lige mærke til hvilke borgmestre, der er mest hidsige for skattestigninger. Og hvem tror egentlig, at den nuværende konservative ledelse har rygrad til at stå fast på noget som helst?

Under alle omstændigheder har Venstre i forvejen gjort livet sværere for sig selv. Meget tyder på, at vælgerne lader deres stemmeafgivning påvirke af, hvilke emner, der er oppe i tiden. Er emne miljø, går der flere stemmer til SF. Er emnet udlænding eller skat, nyder de borgerlige automatisk godt af debatten. Socialdemokraterne er derimod vindere, når snakken går på offentlig service. Den kan jo altid blive bedre, uanset de mange milliarder, man hælder i den.

Anders Fogh Rasmussens snak om servicestrategi er derfor opskriften på nederlag.

40 thoughts on “Rohderi XII

  1. Jensen

    Godt beskrevet. Jens Rohde siger mange mange ting, f.eks. undrer det mig at 40%, (snart 42%), af befolkningen åbenbart ikke er nogen der skal tages hensyn til. Og så synes jeg egentlig det er iorden at bo i Nordsjælland og heste har da hellere ikke gjort mig noget. Det bliver interessant at følge yderligere indsnævring af Jens Rohdes vælgergruppe de næste dage.

    Svar
  2. ML

    God analyse. Det er mig en gåde, hvad Jens Rohde har gang i. Jeg er ikke i tvivl om, at han har fået besked på at tone sig ned mange gange, men han er ragende ligeglad. Men hans iver gør noget mere gavn, når spillet foregår på modstanderens banehalvdel.Hvis de konservative er smarte – hvilket man næppe kan beskylde dem for – så ville de sørge for, at det bliver Rohde, der må krybe tilbage. For kan Fogh virkelig slå C i hovedet for at læse regeringsprogrammet højt?Der er i hvert fald bal i den borgerlige.

    Svar
  3. Flemming K

    Rohdes kommentar om at det offentlige forbrug nok ender på to procent er vel egentligt meget fair, hvis man bærer in mente hvorledes det indtil videre er gået med evnen til at overholde målet på 0,5% vækst – i den periode hvor det har været målet har væksten mig bekendt være nærmere 1% end 0,5%, så det er vel ikke unaturligt at forvente at væksten ender på ca. 2% – altså det dobbelte af målet?At Rohde er en tåbe når han udelukker skattelettelser i hele valgperioden, og at det er dumt at forudsætte at regeringen ikke kan overholde sine mål er der vel næppe nogen tvivl om, men er netop delen om 2% vækst mod en målsætning på 1% ikke blot et sjældent eksempel på en poltiker der – givetvis ved en mindre fejl – kommer til at give sin helt ærlige vurdering?

    Svar
  4. Antonia Pellizotti

    “Et dramatisk forslag: Saml 100 vrede liberalister/konservative. Køb en af Danmarks mange øer og flyt derned, alle 100. Erklær øen for løsrevet fra den danske stat. Håb at sagen kan vindes i den offentlige debat, så staten ligesom i tilfældet Christiania ikke griber ind. Scor herefter kassen, fordi du har konverteret beskattet jord til ubeskattet jord.”Cool ide. Dramatik er sejt. Er der eksempler på sådan et opkøb i udlandet?

    Svar
  5. E.D.C. Pontoppidan

    Kære Dr. Mephisto Jeg har fulgt dine kommentarer på Punditokraterne, og synes de er både gode og interessante interne analyser af Venstre. Men da du ghostwriter under et pseudonym ved jeg desværre ikke hvilken e-mail adresse jeg kan kontakte dig på. Jeg tillader mig derfor at spørge her, og andre må selvfølgelig hellere end gerne byde ind.Hvor sandsynligt er det, at Venstre indenfor en kort årrække bliver opsplittet i to partier, eller at den liberale del af partiet udvandrer?? Jeg har personligt svært ved at se hvordan borgerlige efterhånden kan retfærdiggøre at stemme på, endsige identificere sig med, Venstre eller Anders Foghs politiske projekt. Et projekt der, så vidt jeg er orienteret, vinder bred opbakning (eller ihvertfald mangel på modstand) også internt, og som vender ryggen til sit ideologiske ophav så demonstrativt, at man hører Yodas råd fra Star Wars rungende i ens baghoved: ”If once you start down the dark path, forever will it dominate your destiny”. Eller er der nogen vej tilbage for Venstres vedkommende, og fra hvem skal den i så fald komme? For mit eget vedkommende kender jeg kun til de konservative internt, som også har problemer i sin status som borgerligt parti. Men da disse problemer har at gøre med, at man stadig frygter en tilbagevenden til halvfemsernes krise, og derfor – også overfor regeringspartneren – kun modvilligt sætter hårdt mod hårdt, er det ikke problemer af samme graverende størrelse som dem man finder hos Venstre, som er ved at lave en ”omvendt-Tony Blair” og kapre venstrefløjen i håb om dermed at konsolidere sin magt. Om den nuværende konservative ledelse står fast ved jeg ikke – jeg er heller ikke tilfreds. Men den står i det mindste ikke fast på det fuldstændigt forkerte.Og vil Venstres liberale bagland virkeligt finde sig i, når de 10-teser og deres polemiske modstykke om ”mere skat, mindre frihed, mere stat” begge bliver stemt ned i Odense i november? Eller eksisterer det liberale bagland overhoved mere?Jeg glæder mig meget til dit svarMange hilsener,David Pontoppidan

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    @EDCP:”… da du ghostwriter under et pseudonym …”.Det gør den gode doktor måske/måske ikke, men i dette tilfælde med sikkerhed kun det sidste … ;-)”For mit eget vedkommende kender jeg kun til de konservative internt, som også har problemer i sin status som borgerligt parti. Men da disse problemer har at gøre med, at man stadig frygter en tilbagevenden til halvfemsernes krise, og derfor – også overfor regeringspartneren – kun modvilligt sætter hårdt mod hårdt, er det ikke problemer af samme graverende størrelse som dem man finder hos Venstre, som er ved at lave en ”omvendt-Tony Blair” og kapre venstrefløjen i håb om dermed at konsolidere sin magt. Om den nuværende konservative ledelse står fast ved jeg ikke – jeg er heller ikke tilfreds. Men den står i det mindste ikke fast på det fuldstændigt forkerte.”Problemet er vel i sin enkelhed det endnu større, at De Konservatives ledelse med betydelig sandsynlighed formodentlig (desværre) ville agere på samme måde som Venstres gør p.t. (og måske endda mere). Det var nøjagtigt det samme, der skete for De Konservative i 1980erne, i særdeleshed i perioden 1984-88, hvor man troede, at man seriøst kunne konkurrere med Soc.Dem.’erne om at være landets førende parti. (Niels Krause-Kjærs fortrinlige lørdagsklumme i Berlingske i går handlede netop om dette og den fase.) Tilsyneladende hopper den ideologiske kæde af, så snart et borgerligt parti får ca. 20 pct. af stemmerne.Og jeg vil faktisk tro, at De Konservative (som jeg i mange henseender sætter stor pris på, især på det personlige plan) i sidste ende er mindst lige så slemme til at falde i den grøft, som Venstre åbenlyst er. Her taler jeg ikke blot om, at det er fuldstændigt uklart, hvad “konservatisme” egentlig er–ikke blot filosofisk men også for dette parti. Men vigtigere: Lad os ikke glemme, at hele tre af de seneste fem konservative partiledere på et eller andet tidspunkt har gjort sig til talsmand for en SK-regering (og vel at mærke de to af dem nogle, der endnu sidder i folketingsgruppen …), og at den meget mulige næste partileder ved flere lejligheder har gentaget, at hun da klart foretrækker socialisme fremfor liberalisme, idet det første jo er det moralsk acceptable–et synspunkt, som hun ifølge et medlem af folketingsgruppen fortsat har. Jeg ønsker personligt De Konservative (og særligt nogle af dem) god vind i sejlene, men at tro at dét parti i sidste ende, vedvarende vil kunne udgøre et parti, der er signifikant bedre for den danske højrefløj som ideologisk projekt, er i bedste fald naivt og historisk grundløst.Problemet er, at vi–i fraværet på noget dramatisk–er … fucked.

    Svar
  7. N.E.N.

    Et dramatisk forslag: Saml 100 vrede liberalister/konservative. Køb en af Danmarks mange øer og flyt derned, alle 100. Erklær øen for løsrevet fra den danske stat. Håb at sagen kan vindes i den offentlige debat, så staten ligesom i tilfældet Christiania ikke griber ind. Scor herefter kassen, fordi du har konverteret beskattet jord til ubeskattet jord.Dengang Vejrø var til salg, kørte diskussionen her: http://www.liberator.dk/debatforum/display_message.asp?mid=14993Et alternativ er Patri Friedmans (ja, han er søn af David og barnebarn af Milton) projekt med erobring af internationalt farvand med flydende platforme, som kan hægtes sammen til små samfund: http://seastead.org/Husk: Skattenyderne er i flertal. Det ville være et mirakel, hvis de helt af sig selv opgav deres tilkæmpede ret til at udbytte mindretallet.

    Svar
  8. Publikum

    Ingen indflydelse er stadig en kæmpe gevinst, fordi du så alligevel får lov at sætte kryds ud for en linje, hvor der står navn frem for at smide valgkortet i skralderen, når det kommer ind af døren?Jeg fortsætter med at smide det i skralderen. Ingen indflydelse er ikke en halv time af min tid værd.

    Svar
  9. René Andreasen

    Til ‘Publikum’:Jeg vil gerne anbefale Steven Lukes’ bog “Power”, hvori han analyserer magtens tre ansigter. (jaja, han er nok ikke ligefrem Liberalist, men han kan jo have en pointe alligevel).Det er rigtigt, at man ikke får direkte indflydelse med 2-5 pct. af befolkningen bag sig. Men det turde være indlysende, at AFR’s strategi bliver indirekte påvirket af en konkurrent fsva de liberale vælgere.Så derfor finder jeg et (naivt) håb i at et reelt liberalistisk alternativ i folketinget vil kunne være med til at påvirke tingene i den rigtige retning. Men jeg er da udmærket klar over, at det kan være endog meget vanskeligt at få væsentlig indflydelse og ændre verdens/den danske velfærdsstats gang væsentligt.Jeg synes jo blot, at når man er utilfreds med tingenes tilstand (og tro mig, det er jeg!) så har man to alternativer:1) Forsøge at ændre situationen2) Undgå situationen (forlade landet og i bedste Atlas Shrugged-stil finde et land tættere på utopia)Nu forsøger vi så det første – hvis ikke det lykkes, må vi jo vælge det sidste.

    Svar
  10. Publikum

    Liberalisterne skal have knap 10 pct. af Venstres vælgere for at komme i folketinget. Hvis det sker, vil det naturligvis svække Venstre internt i mandatfordelingen i den ‘borgelige’ blok, men – medmindre Liberalisterne peger på Helle Thorning eller slet ikke peger på nogen statsminister – så bringer det ikke Anders Fogh et skridt længere fra tronen.Hvis 10 pct. af Venstres vælgere tog konsekvensen af ikke at få indflydelse via deres stemme og brugte tiden på noget andet end at stemme, ville VKO-blokkens mandattal gå imod det punkt, hvor de nordatlantiske mandater bliver afgørende.Mand jer op og bliv hjemme!

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Antispin: “PKK, er det dig, der gemmer sig bag pseudonymet Johan Espersen?”Øhhhh …? Hehe, den var sjov. Jeg har såmænd travlt nok med at udfylde forskellige roller under eget navn til, at jeg skulle have tid (endsige lyst) til at optræde under andres. Når det er sagt, er det iøvrigt pudsigt, at mens jeg aldrig har mødt Johan Espersen, så er vi tilsyneladende enige om stort set alt. Jeg kan forstå, at han netop er begyndt som stud.scient.pol. på “mit” institut, ogjeg har inviteret ham på en kop kaffe …

    Svar
  12. E.D.C. Pontoppidan

    @NHS Jeg tror ikke, at Rohde besidder den analytiske sans, men snarere at hans fandenivoldske og i mine øjne usympatiske stil simpelthen er hans måde at føre politik på, hvilket nogle gange leder til sejr (vs. Geertsen i KBH) og andre gange til nederlag (missil-affæren, smidt ud af valgkreds i Vestjylland etc.)Jeg vender lige tilbage til mit spørgsmål som jeg virkeligt gerne vil høre folks mening om:Hvor sandsynligt er det, at Venstre indenfor en kort årrække bliver opsplittet i to partier, eller at den liberale del af partiet udvandrer??

    Svar
  13. Peter Kurrild-Klitgaard

    @EDCP:”Hvor sandsynligt er det, at Venstre indenfor en kort årrække bliver opsplittet i to partier, …”Relativt beskeden–men større end nul og større end de seneste 25 år. Hvis partiet Liberalisterne overhovedet nogensinde får lov til at stille op, vil det muligvis kunne trække nok stemmer til en håndfuld mandater (hvilket i sig selv vil kunne påvirke dynamikken en del), men jeg tror ikke, at man ser en splitning af Venstre “fra toppen”, om man vil (altså via at et større antal dissidenter forlader folketingsgruppen).”… eller at den liberale del af partiet udvandrer?? “Det kommer an på, hvad du mener med “udvandrer”. Jeg ser allerede en del tegn på, at der er en del, som ellers ville være naturligt knyttet til partiet Venstre, som i denne tid slår syv kors for sig, alt i mens de bander og svovler. Jeg anser det heller ikke for usandsynligt, at man kortvarigt og nogle steder vil kunne opleve scenarier som i KUK på valgaftenen i 1987, hvor der som aftenen skred frem blev jublet stadigt mere højlydt, hver gang de Konservative gik tilbage, og hvor den eneste ud af mange dusin tilstedeværende, der havde stemt konservativt, var en, der selv var folketingskandidat … Men “udvandrer” til noget andet? Jeg kan ikke p.t. se, hvortil det skulle være, ihvertfald ikke i en parti-sammenhæng. Og, som Hamlet siger, “Ay, there’s the rub …”

    Svar
  14. René Andreasen

    Den forhaling af en godkendelse af Liberalisternes navn, der foregår i Indenrigsministeriet (Lars Løkke Rasmussen (V)) må antages at være udtryk for, at Venstre i den grad frygter “at den liberale del af partiet udvandrer”. Tænk sig, hvis deres vælger fik mulighed for at stemme på et reelt liberalistisk parti? Hvad ville der så ske? Tja – de ville i hvert fald være nød til at forlade den ultra-midt-søgende linie de fører i dag. Alternativet er at 2-5 procent-point af deres stemmer går til Liberalisterne.Så kan man jo kun begræde det danske demokratis tilstand, når det kan gå relativt ubemærket hen, at der begås magtmisbrug i Indenrigsministeriet!

    Svar
  15. US

    EDCP:Jeg finder det meget lidt sandsynligt at partiet bliver opsplittet, men mener allerede at en betydelig andel af det jeg opfatter som den liberale fløj (en nærmere afgrænsning af dette koncept ville måske være på sin plads? Nah…) er udvandret eller er i gang med det. Partiet Liberalisternes stiftelse er vel netop et udtryk for/symptom på denne udvandring – Torben Mark Pedersen er netop tidligere Venstre-mand. Der er efterhånden gået fem år med socialdemokratisk politik, uden at de “kernevælgere” der snakkes så meget om, har brokket sig særlig meget. Der har været enkeltstående episoder, javist, som præsentationen af de 10 teser i sin tid, men på trods af, at alt liberalt der ytres internt i partiet, reelt bliver skudt ned inden det nogensinde kommer ud i offentligheden, er det forbløffende så stor partidiciplinen alligevel er. At partidiciplinen ikke er påvirket i nævneværdig grad af den førte politik siger efter min opfattelse bare, at dem der er utilfredse enten holder munden hermetisk lukket udadtil eller har forladt den synkende skude. Og den del, der stadig efter 5 års socialdemokratisk politik er i stand til at holde munden lukket, kan næppe betragtes som del af en liberal gruppering, i al fald ikke i mine øjne. Foghs topstyring har helt sikkert virket på dette niveau, eftersom han har opnået det optimale givet den politik der føres; en partitop som er ideologisk renset og erstattet af rendyrket magtbegærlige pragmatikere (mere præcist: mere magtbegærlige og pragmatiske end politikere generelt).Det siger på et lidt andet plan også sig selv, at eftersom der nok ikke er vanvittigt mange af de der liberale kernevælgere derude, øger det risikoen ved en udvandring/opsplitning betydeligt for de involverede politikere – og usikkerheden omkring proportionerne udgør i sig selv vel også et stort problem for eventuelle udbrydere, da der er en hel del hensyn at tage mht. hvor den politiske afgrænsning præcist skal gå, hvor den optimale positionering måtte være osv. Forhold som eventuelle udbrydere er nødt til at være relativt enige om, hvilket gør en opsplitning vanskeligere, da liberale ideologer nok ikke er de eneste, som ikke mener de får lov til at sige, hvad de gerne vil i partiet.Derudover er der selvfølgelig også en lang række andre praktiske ting ved en opsplitning, som mentalt gør det helt uoverskueligt at skulle starte helt forfra med et nyt parti – igen kan nævnes partiet Liberalisterne, som har haft en hel del problemer, blandt andet med finansieringen. Udover de ricisi og problemer som er forbundet med nyetablering, kunne en reel opsplitning også i nogles øjne forværre situationen; det er helt sikkert nogle af de tavse venstrefolks opfattelse, når de søger at rationalisere den aldrig svigtende partiloyalitet. Hvis et nyt udbryderparti gik hen og blev en “succes” ved at få et godt valg og komme på tinge – ville det så få nogen indflydelse overhovedet? Det er et åbent spørgsmål om Venstre ikke bare ville ignorere partiets krav og samarbejde hen over midten, såfremt VKO ikke opnår flertal, resulterende i et endnu mere socialdemokratisk (er det muligt? ville jeg så spørge…) Venstre, og endnu mere socialdemokratisk politik.Samlet set tror jeg ikke meget på en brat opsplitning. Splittelsen af partiet vil fortsætte som en fremadskridende proces, på samme måde som den er forløbet hidtil, og processen vil gå i stå, når partiet taber regeringsmagten. Så vil man igen se et mere ideologisk Venstre i opposition, og de fleste udbrydere/udvandrere vil vende tilbage til reden i den naive forestilling, at næste gang partiet kommer i regering, vil det handle anderledes.

    Svar
  16. Ugge

    Et liberalt parti på Venstre’s fløj vil have lige så stor mulighed for at trække en borgerlig regering i liberal retning, som venstrefløjen har haft med at trække socialdemokratiske regeringer i socialistisk retning. Nemlig slet ingen.

    Svar
  17. René Andreasen

    Det er ikke usandsynligt, at et liberalt parti (fx Liberalisterne) ikke vil få meget indflydelse og at det vil blive ‘højre-fløjens’ svar på enhedslisten. Men det vil stadig være en stor gevinst! Dels vil det ud fra en demokratisk betragtning være en forbedring af vælgernes muligheder for at udtrykke deres ønsker. I dag er der mange på den liberale fløj, der stemmer blankt fordi de ikke har andre reelle alternativer. Dels vil partiet kunne slå til lyd for de ting, der ikke kan diskuteres i andre partier. Tag fx den aktuelle skatte-debat, hvor små pip fra Konservative og Venstre-medlemmer om skattelettelser bliver sanktioneret og medfører større straffe-aktioner mod de vantro! Et parti, som liberalisterne, ville være med til at skabe debat i folketinget.Det er beklagetligt, at der er så mange, der egentlig er utilfredse med Venstre og samtidig er så bange for Helle Thorning, at de klamrer sig til Fogh. På trods af, at han jo vitterligt er den bedste statsminister socialdemokraterne længe har haft!

    Svar
  18. NHS

    For lige at komme tilbage til Herr Rohde, der jo — viser historien — har en vis flair for at komme i medierne på grund af udtalelser, der er alt fra analytiske, til kvikke over de sjove og til de perfide.Ud fra en fandenivoldskhedsbetragtning, vad han da også min “yndlings” politiker i perioden omkring 2001.Derfor undrer jeg mig nu over, hvis æridnde det egentlig er, Rohde løber i øjeblikket. Er det mon hans egne?Som politisk ordfører i V er det ingen hemmelighed, at Rohde har hyppig kontakt med sit partis pressetjeneste – efter sigende endda meget hyppigt. Alt andet lige, må han derfor have sat sig “ind i sagerne” og deres (mulige) konsekvenser før han siger noget som helt til en åben mikrofon.For mig at se, må der ligge grundige overvejelser bag det seneste rohderi. Hvad den ønskede effekt så skulle være, kan jeg ikke lige gennemskue.

    Svar
  19. Publikum

    I det mindste kunne man håbe på, at det betød, at nogle politikere vil bejle efter ens gunst. De to realistiske statsministeremner kan ukritisk bejle til den samme midtergruppe af socialdemokratiske svingvælgere – resten af flokken bliver i blokken, og er ikke stemmer, man kan risikere at miste, når der skal tælles til 90. Liberalisterne ændrer intet på det faktum. Hvis liberale derimod begyndte at sige, at vi som minimum vil have et-eller-andet for vores stemme, ellers bliver vi hjemme, ville Fogh skulle håndtere et dillema, hvor han på engang skulle tilfredstille de liberale og hans socialdemokratiske svingvælgere, for at beholde magten. Uanset om det lykkes ham eller ej, vil resultat kun blive bedre end den situation vi har nu: Enten vil vi få en regering, der i hvert fald af og til kom med liberale tiltag, eller også ville vi få en socialdemokratisk regering med en liberal opposition. Lige nu har vi en socialdemokratisk regering med en socialdemokratisk opposition (ind i mellem er der ikke engang en opposition).Desværre kommer det ikke til at ske, fordi vi er blevet propfodret i skole og røv, om hvor vigtigt det er for os at gøre vores demokratiske pligt, og hvis vi ikke stemmer, er vi jo ikke med til at ændre noget. Well! – siger jeg bare – ind i mellem må man sætte foden ned og sige, at der er grænser for hvor billigt man vil sælge sig selv til et demokrati uden grænser, hvor selv minimalstatsministeren er maksimalsstatsminister.Jeg går ikke i stemmeboksen igen, før jeg tror, det gør en forskel på den førte politik, hvilket valgresultat der kommer.

    Svar
  20. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg vil afholde mig fra at gå meget nærmere ind i denne debat, men jeg kan da oplyse, at jeg sammen med to kolleger har lavet en del analyser af partiernes faktiske stemmeadfærd i Folketinget over lang tid (p.t. fra 1946 til 2005)(http://kurrild.homepage.dk/pappa/pappa.htm). Nogle foreløbige resultater er, at der synes at være kraftige centripetale/centrifugale kræfter i.f.t. antallet af partier. Jo flere partier, desto længere fjerner partierne sig fra “midten”; jo færre partier, desto mere klumper de sig sammen. Tale vi om specifikke partier, er det helt klart tydeligt, at det øjeblik FRP/Frihed 2000 forsvandt ud af Folketinget, rykkede V, K og særligt DF markant mod midten. Om det alene skyldtes, at de nu ikke længere havde “konkurrence til højre”, eller måske også skyldtes andre forhold, kan jeg ikke sige for nærværende, men mønstret er ihvertfald tankevækkende …

    Svar
  21. Publikum

    Selvklæbende tabureteffekt? Er der andre eksempler end i FRPs exit i 2001? Jeg tror personligt, at det har spillet en større rolle for især V og DFs kurslægninger, at de har været henholdvis i regering og regeringsbærende, end om Kirsten Jakobsen var i Folketinget. I øvrigt ville jeg da mene, at V først gik mod midten et stykke inde i perioden og ikke sammenfaldende med FRP/F2000s ende. De første 100 dage, indledende skattestop og kulturkampen var da relativt aggressiv borgelig politik. Især den sidste kan vel næppe aflæses på stemmeadfærden i FT, men var det mest borgelige den regering har gjort. At det i løbet af et års tid så fes ud til et Brian Mikkelsen-show er så et andet beklageligt faktum.

    Svar
  22. Peter Kurrild-Klitgaard

    Vores undersøgelser er ikke foretaget på dag-til-dag basis, hvilket ikke ville være særligt meningsfuldt, men er splittet op på enten funktionelle regeringsperioder (reelt afgrænset af dronningerunder eller skift i regeringskoalitioners sammensætning) eller folketingssamlinger. Derfor kan vi ikke sige præcist, “hvornår” (f.eks. måned) partierne skifter position. Men vi kan sige f.eks., at DF og FRP/F2000 stemte stort set ens i regeringsperioderne 1994-98 og 1998-2001; vi kan også sige, at de stemte stort set ens i hver eneste folketingssamling fra 1994/95 til 1999/2000. I samlingen 2001/2002 II, som er den første uden FRP/F2000, begynder DF, V og K gradvist at stemme stadigt mere _samstemmigt med Soc.Dem._ (hvilket er vores “ankerpunkt”). Det samme gælder ikke Kristendemokraterne (som i det store billede stemte uændret) eller RV (som stemte mere forskelligt fra Soc.Dem.).Er der andre lignende eksempler? Ja, med omvendt fortegn: V og K begyndte efter 1973 at stemme mindre “samstemmigt” med Soc.Dem. stort set sammenfaldende med, at FRP og RFB var kommet i FT.På den anden side af spektret kan man se, at SF kom tættere på Soc.Dem. så snart DKP ikke længere var en faktor til venstre for SF.Man skal passe på med at overtolke den slags tidsserier, men opflasket med den tradition indenfor politologien, som kalder “spatial voting”, vil jeg alt andet lige tro, at tilstedeværelsen af et parti, som ligger forankret “til højre” for et “højreorienteret” parti eller til “venstre” for et “venstreorienteret” parti vil reducere de eksisterende mere “moderate” partiers muligheder for at bevæge sig mod midten. At der omvebdt ikke nødvendigvis kommer noget godt ud af det, er 1970erne et godt eksempel på …

    Svar
  23. Peter Kurrild-Klitgaard

    Øhhhh … Måske der er noget, jeg ikke lige har fanget, men hvorfor er det, du tror, at Johan Espersen, der står som forfatter af bloggen “Hairpin Bend”, og som optræder i Berlingskes artikel, ikke skulle eksistere i virkeligheden? Da jeg aldrig har mødt ham, kan jeg jo ikke sige, hvorvidt han eksisterer sådan … virkeligt … men jeg har da korresponderet med og læst ting af en, der kalder sig sådan, og i fraværet på beviser for, at folk ikke eksisterer … PS. Hvordan ved vi, at du eksisterer …?

    Svar
  24. Johan Espersen

    Til Peter (og andre som undrer sig over Antispins personangreb):Jeg beder dig (eller jer) inderligt om at overse og ignorere Antispins kommentarer om min person. Antispins manglende evne til at læse og forstå hvad jeg skriver og har skrevet overgåes vist kun i størrelsesorden af vedkommendes besynderlige og desværre vedholdende interesse i min person.Der er selvfølgelig ingen mening i Antispins sindssyge rablerier. Jeg hedder selvfølgelig Johan Espersen, er lige blevet student og studerer nu statskundskab på KU (gælder tilbuddet om kaffe egentlig stadig, Peter?). Jeg råder endnu engang jer alle til at ignorere Antispin – i hvert fald så længe vedkommende ikke kan læse og nægter at spise beroligende og anti-hallucinerende medikamenter.

    Svar
  25. Antispin

    PKK, blogskribenten på Hairpin Bend eksisterer, men som samme skrev i sin gamle blog så er de søgningen på navnet Johan Espersen ikke ham og i søgningen var også den unge Johan (se linket i tidligere kommentar). Hvis du ikke tror på min eksistens kan du sende en mail med spørgsmål, som jeg gerne besvarer.JE, nu kan det jo være den rigtige Johan, der har skrevet sidste kommentar. Uanset hvem du er så vil jeg bede dig holde dig til sagen og advare dig mod diagnostiske injurier som du kan risikere et sagsanlæg for.

    Svar
  26. Antispin

    PKK, læs mit link til Hairpin Bend bloggerens gamle blog. Det kan ikke fortolkes anderledes, end at bloggeren ikke er nogen af de to med navnet Johan Espersen.Desuden fisker JE for et sagsanlæg mod ham. Han er tæt på og fuld af løgn og injurier.

    Svar
  27. Søren P

    Tja, hvis man skulle tro Antispin så får han/hun/du vel rimeligt svært ved at addressere et sagsanlæg 🙂

    Svar
  28. René Andreasen

    Men hvad hjælpe det at blive hjemme? Ja, altså man sparer jo naturligvis den ½ times tid. Men det ændrer jo heller ikke ligefrem det store?!

    Svar
  29. Antispin

    Søren, på internettet er ingen anonyme. En IP adresse er nok id, hvis jeg går videre med sagen. Jeg vil ikke lade så grov omtale stå uimodsagt. Johan har dog skrevet til mig at “Det var ikke seriøst ment”. Men han gider ikke undskylde her.PS. Antispin er en hun.

    Svar
  30. Michael

    Hvorfor bruger I så mange kræfter på Jens Rohde? Er pointen med ham ikke, at så undgår statsministeren at være så meget i medierne, at befolkningen bliver træt af at se på ham, så han taber næste valg. Synes I, at Jens Rohde er noget i sig selv? Er han ikke bare et taktisk kneb fra en af de mest erfarne og en af de mest snu politikere i vores tid, AFR?

    Svar
  31. René Andreasen

    Tja – inden det hele går op i hat, sagsanlæg og antispin vil jeg bringe tråden tilbage på sporet…Tak til PKK for den teoretiske støtte til min mere pragmatiske argumentation..Jeg tror fortsat på, at et parti som Liberalisterne vil være en gevinst for demokratiet. Om vi så ender med at revolutionere den danske velfærdsstat er nok en anden ting!Men hvis man holder af frihed, så synes jeg man skal tage kampen op – uanset om man nu forventer at få rigtigt meget eller kun lidt mere frihed ud af det! Hvis det bliver til ingenting har vi jo – heldigvis – fortsat friheden til at finde andre mere frihedselskende samfund at slå os ned i!

    Svar
  32. Antispin

    Selvom det, hos nogle, ikke er velset vil jeg lige bringe hatten (som Rene kalder sidesporet?) på banen igen. Sikkert til irritation for “JE”, men det må han/hun finde sig i.Når man opfordrer til kollektiv ignorering og siger som “JE” gør: “Jeg råder endnu engang jer alle til at ignorere Antispin – i hvert fald så længe vedkommende ikke kan læse og nægter at spise beroligende og anti-hallucinerende medikamenter.”så kan det skyldes fravær af argumentation for forsvar af løgnen.Når man som “JE” griber til overtrædelse af straffeloven er det den afstumpedes retorik. Jeg har aldrig været i besiddelse af eller blevet ordineret de nævnte medikamenter. Hvis “JE” skulle lægge andet i sit ordvalg, på “nysprog”, så er det heller ikke hans anliggende. Det er lummert og plat, ligesom kloakeringen på LiberatorBrog’en er det. Perverst og ulækkert.Jeg finder mig ikke i hverken “JEs” eller andres anarkistiske/autonomes krænkende tilgang til sager vedrørende mit privatliv. Ingen kan gøre sig til herre over andre eller blande sig i deres private anliggender.Vi lever i et frit land, hvor det ikke er nødvendigt, at tale i kodesprog og hvis man gør det alligevel kan det kun skyldes ulovlige dagsordener. Vi har ytringsfrihed begrænset af straffeloven og derfor kan man ytre sig frit uden frygt for, at blive taget bogstaveligt og straffet af den grund. Ingen er underlagt særlige undtagelsesvise spilleregler. De eneste spilleregler jeg respekterer er gældende lovgivning og almindelig anstændig dannelse.Jeg gider ikke leve i den fortid så mange her på sitet dyrker. Hvis nogen leger krig med “nye” spilleregler gælder de ikke mig for jeg er ikke en del af den slags netværk (jeg afskyer sekteriske netværk).Klaus Kjøller er ikke min “gud”, som mange dyrker og træner i. Jeg forguder ingen.

    Svar

Leave a Reply to Johan EspersenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.