Årets citat: Anders Fogh Rasmussen om værdikampen

I et iøvrigt i mange henseender særdeles bemærkelsesværdigt interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen i denne uges Weekendavisen, “Afsked med en isme”, fremstår én udtalelse særligt instruktiv, nemlig mandens opsummering af status p.t. for hans ideologiske ambitioner med regeringens “værdikamp” (eller “kulturkamp”):

“Jeg har nået, hvad jeg gerne ville.”

Det var da godt at få slået fast.

PS. Vi må simpelthen have et citat mere fra interviewet:

– Det lyder mere som noget fornuftigt pedelarbejde i velfærdsbygningen end som et borgerligt liberalt regerings-projekt. Er det ikke et udtryk for, at du har aflivet den klassiske liberalisme, som – sagde du under valgkampen – hører fortiden til?

»Det jeg ville sige dengang var blot, at liberalisme for mig mere et livssyn end en isme. Når vi siger: »mennesket fremfor systemet,« er det, fordi vi netop tager vores udgangspunkt i det enkelte menneske. Og vi lader os ikke snøre ind af ismernes bånd. Jeg har aldrig taget afstand fra begrebet liberalisme, men jeg har forsøgt at kvalificere det ved at sige, at man som liberal skal passe på, at man ikke bliver så grebet af ismen, at man glemmer mennesket. Og derfor må det være sådan, at hvis man faktisk kan se, at det enkelte menneske får større frihed ved, at vi gør nogle ting i fællesskab, er det ikke i modstrid med en liberal tankegang, men tværtimod i overensstemmelse med en liberal tankegang. Og det er det, jeg kalder moderne liberalisme. Og det er det, som det nye Venstre står for. En moderne fællesskabsorienteret tankegang, hvor fællesskabet ikke er indrettet på at begrænse det enkelte menneskes frihed, men på at fremme den.«

Papirsposen kan findes i holderen i stolen foran Dem …

42 thoughts on “Årets citat: Anders Fogh Rasmussen om værdikampen

  1. ML

    Ja, bræk I jeg bare.Jeg synes personligt, det er fornuftige tanker. Men ja, det er noget af en vandring, han har taget fra gold idealisme til nærmest Schlütersk pragmatisme.Men for at hive det lidt ned på jorden. Jeg synes, det øger min frihed, at der kører tog i hele Jylland, at jeg ikke behøver bekymre mig om, hvordan min familie skal få mad, hvis mit firma går konkurs etc.Nej, det er ikke rendyrket liberalisme i gængs idehistorisk forstand. Men nogle gange undrer jeg over, hvad det helt præcis er for en økonomisk frihed, folk (f.eks. på det her sted) savner i dagens Danmark. Hvis man er velslået, har man så ikke muligheder? Hvad er det man er forhindret i? Det er da ubehageligt at brække sig, så forhåbentlig gør man det ikke bare på grund af principper.

    Svar
  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    @MLLige en sidekommentar til “økonomisk frihed”. Ideen er jo ikke, at man som f.eks. liberal vil have et darwinistisk samfund, hvor den stærkeste har ret – selvom det er en udpræget misforståelse, IMHO.Derimod er ideen med “økonomisk frihed”, at man – alt andet lige – opnår flere valgmuligheder i sin helt almindelige hverdag.For når folk bestemmer med deres pengepung har man som sælger selvfølgelig et væsentligt incitament til at yde en bedre/anderledes service osv. end ens konkurrenter, osv. osv. Det er hele tankesættet bag princippet.

    Svar
  3. Tarras

    @ML du undre dig over hvad liberale savner i Danmark? Jeg drømmer om et samfund, hvor den der arbejder ikke frarøves hans retmæssige ejendom, jeg savner respekt for den private ejendomsret, jeg savner personligt ansvar. I stedet for at overlade alt til staten, så tag selv ansvar. Da Fogh begyndte kulturkampen troede jeg at der var håb, det tror jeg stadig, men ikke p.g.a. Fogh

    Svar
  4. Mie Harder

    @MLDu skriver, at det øger din frihed, at der kører tog i hele Jylland, at du ikke behøver bekymre dig om, hvordan din familie skal få mad, hvis dit firma går konkurs etc.Du opererer med en noget omsonst definition af frihed. Hvis frihed i din verden er frihed fra ansvar eller frihed til at bruge andre folks penge, ja, så har vi en høj grad af frihed i Danmark.Hvis frihed derimod defineres som fraværet af tvang, står tingene noget anderledes til.

    Svar
  5. ML

    @Bøllebob. Jeg kan faktisk sagtens følge dig, og man kan med nogen rette kalde det demokratiets lænker. Men problemet er jo lidt mere jordnært. Hvis du melder dig ud, vil du vel stadig betræde de offentlige fortov, stadig have nytte af, at forbrydere ikke sidder i fængsel.Hvis man accepterer, at der skal være en stat, bliver man vel også nødt til at acceptere, at flertallet bestemmer, hvilke opgaver den skal løse? Alternativet er de facto, at de 2% bestemmer det.Men det ER et dillemma. Mht Færøerne er det ret simpelt. Det styrer de selv. Men det er værre med resten. De har ikke nogen udvej. Så er der i mine øjne to muligheder: Skyttegrave eller pragmatiske kompromiser i demokratiets navn. Og hvis man så kun er 2%, så må man i mine øjne acceptere, at ens indflydelse begrænses til et tilsvarende niveau.Prinicpielt synes jeg, alle skal have lov til at lave deres egen stat. Men det bliver svært at finde et sted i Danmark, der ikke allerede er delvist beboet eller ejet eller bebygget af nogen, der ikke har lyst til at forlade Danmark.

    Svar
  6. ML

    Min sidste sætning er noget sprogligt sludder. Jeg mener, at det bliver svært at finde et sted i Danmark, hvor alle kan enes om at forlade kongeriget. Det bliver svært at finde ret mange i det hele taget.

    Svar
  7. ML

    Tak for budene – på mit lidt provokerende spørgsmål.Men jeg stillede det, fordi jeg oprigtigt undrede mig. Hvad havde man egentlig regnet med? At velfærdsstaten skulle afmonteres? Det virker som om mange hardcoreliberalister er oprigtigt skuffede. Men det forekommer mig noget naivt. Hvad havde de egentlig regnet med? Det er en borgerlig regering – ikke en særlig liberal regering i økonomisk forstand, men det er der heller ingen, der var blevet stillet i udsigt.Jeg har en ret pragmatisk tilgang til, hvad der skal være en statslig opgave. Andre folks penge? Tjah. Man kan selvfølgelig diskutere om, vi overhovedet skal have en stat. Det mener jeg. Så kan man mene, at de 98%, der bakker op om det, stjæler pengene fra de 2%, der ikke bryder sig om, at der i det hele taget er en stat, der opkræver penge. Men er alternativet bedre? At de 2% får lov til at bestemme?Der er bred, bred opbakning til, at Danmark f.eks. skal have en god infrastruktur og et godt sundhedssystem. Enhver der bare har beskæftiget sig sporadisk med det amerikanske sundhedssystem ved, hvordan det er et skræmmescearie. Selvom alle langtfra er dækket særligt godt, så er det amr sundhedssystem rundt regnet dobbelt så dyrt som det danske – pr. indbygger.Hvis man på trods af disse erfaringer kræver en total afskaffelse af det offentlige sundhedssystem kan det i mine øjne kun være idelogisk grundet.Så tager man folks penge? Ja. Men de bliver jo bare stjålet. Man får et produkt til gengæld. Det er jo også et overgreb, når man får en bøde for ikke at cykle med lys, for hvem har bestemt det.For mig at se bør politik handle om at løse problemer. Det er godt, at der er konkurrence på jernbanedriften. Men det er også godt, at der er en stat, der sørger for, at alle kan komme rundt. Lige muligheder – og alt det der. Og prøve at skabe incitamenter til at folk hjælper hinanden fordi de kan li hinanden og ikke fordi staten betaler dem for at gøre det.Men jeg er godt klar over, at jeg hvad det økonomiske angår er meget mere konservativ end jeg er liberal. Men det er danskerne også. Også dem, der stemmer borgerligt. Derfor fatter jeg ærligt talt ikke overraskelsen. Igen: Hvad havde man egentlig regnet med.

    Svar
  8. Rasmus Ole Hansen

    Nu læste jeg ikke hele artiklen, fordi forfatterne til artiklen formulere sig ret ubehjælpsomt allerede fra starten af.Læs f.eks følgende:”Fra Venstres nuværende formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen, burde man vel kun forvente et klart og utvetydigt »nej« som svar på dette retoriske spørgsmål. Men så enkelt forholder det sig ikke”.Det er jo ren nonsens. Man kan da ikke forvente et klart og utvetydigt svar på et retorisk spørgsmål. Så ville det jo netop ikke være et retorisk spørgsmål, hvis man har en sådan forventning. Det er egentligt ret enkelt.Om artiklens forfattere ikke har forstået hvad Fogh har sagt og ment, eller om han rent faktisk mener det der står, vides derfor ikke. Jeg lader tvivlen komme Fogh til gode, denne gang.

    Svar
  9. Bøllebob

    ML, der er masser af mennesker, som betræder fortove i Danmark og har nytte af, at forbrydere sidder i fængsel i Danmark, uden at de er medlem af den danske stat. De kaldes f.eks. svenskere, tyskere eller englændere. Hvad er problemet? Vi vil gerne have den slags gæster i Danmark, og de behøver ikke betale for de omtalte ydelser, for vi må også gerne besøge deres lande uden at betale noget der. Hvis en større eller mindre del af Danmark melder sig ud, så vil de samme forhold formentlig gøre sig gældende der: De sørger for betryggende forhold i deres territorium og afkræver ingen fortovs- eller fængselsafgift af besøgende, og de kan ligesom tyskere, svenskere og englændere også besøge den danske stats territorium uden at skulle betale der.Jeg advokerer ikke, at de 2 procent skal bestemme over de 98 procent, men at de 2 procent skal bestemme over de 2 procent og de 98 proocent over de 98 procent. Og jeg synes ikke, at du argumenterer særligt overbevisende for, at det ikke kan lade sig gøre.Du skriver: “Mht Færøerne er det ret simpelt. Det styrer de selv. Men det er værre med resten. De har ikke nogen udvej.”Det er en simpel beskrivelse af virkeligheden, ikke et argument for at det bør være sådan. Ja, færingerne styrer det selv, vi andre gør ikke. Men hvorfor ikke? Du postulerer, at vi må vælge mellem flertalsstyre eller skyttegrave? Hvorfor dog det?Du skriver: “Prinicpielt synes jeg, alle skal have lov til at lave deres egen stat. Men det bliver svært at finde et sted i Danmark, der ikke allerede er delvist beboet eller ejet eller bebygget af nogen, der ikke har lyst til at forlade Danmark.”Det er da overhovedet ikke svært! Der er hele tiden små og store jordområder til salg i Danmark, hvor der ikke bor andre end ejerne: Små parcelhusgrunde, store landbrugsarealer, sågar hele øer. Løsrivelse behøver slet ikke involvere andre end de, der vil løsrives.

    Svar
  10. Jacob Packert

    Jeg tror det var i The Economist at jeg læste om en lækker skandinavisk model – altså ‘flexicurity’, som stadig er noget nyt og spændende her i Washington DC. Der var en god artikel om Sverige, det skandinaviske velfærdssystem (herunder skat, ydelser og især arbejdsmarked) samt det svenske valg. Modstanderpartiet til den siddende socialdemokratiske regering udtalte, mht velfærd, at ‘svenskerne altid vil være lidt socialdemokratiske, og så kan vi bare prøve at hive dem mere i vores retning. Vi er vel også selv socialdemokrater’. (noget i den stil – anklag mig ikke for citatfusk, jeg har ikke et eksemplar af artiklen i nærheden). Pointen er, at det samme er tilfældet i Danmark. Det er helt åbenlyst, at Venstre har accepteret, hvorledes det danske samfund er, hvor stemmerne ligger, og hvordan man faktisk kan indrette et ret godt samfund. Venstre har slugt nogle gigantiske politiske kameler i løbet af 90’erne (jævnfør den udmærkede bog ‘Håndbog for Statsministe’), og har tilpasset sin politik til den danske befolkning og det danske samfund. Jeg var til en interessant debat om ‘Velfærdsstaten i en Globaliseret Verden’ med fokus på arbejdsmarkedspolitik v/ dansk beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på Center for Strategic and International Studies (tjek CSIS.org) i onsdags, hvor de vigtige personer i det fyldte – !!! – lokale var utroligt interesserede i vores system; hvordan kunne det lade sig gøre at hyre og fyre så let, hvordan kunne vi have så lav arbejdsløshed, hvordan efteruddanner vi, hvordan undgår vi en sindssyg vækst i mindsteløn, etc. Hermed ikke sagt at der ikke var chokerede miner – for det var der – da Hjort Frederiksen fortalte om skat på over 50%, om overførselsindkomster til ledige, om problemer med integration osv.Men nogen af de liberale forbilleder, som folk forestiller sig at de måtte have, viser altså lige så stor interesse for velfærdsstaten, som de erklærede liberalister viser for minimalstaten. Mon ikke dette har en årsag?? Vi kan helt klart lære af udlandet, men de kan også lære af os. Derfor er jeg glad for, at Danmark ser ud som det gør i dag. Og for at slutte cirklen, så er jeg glad for at et parti som Venstre kan sluge deres liberale kameler og føre ordentlig politik, i stedet for at kaste sig hovedløst ud i ideologisk baserede drastiske handlinger.

    Svar
  11. JR

    ML: “Enhver der bare har beskæftiget sig sporadisk med det amerikanske sundhedssystem ved, hvordan det er et skræmmescearie. Selvom alle langtfra er dækket særligt godt, så er det amr sundhedssystem rundt regnet dobbelt så dyrt som det danske – pr. indbygger.Hvis man på trods af disse erfaringer kræver en total afskaffelse af det offentlige sundhedssystem kan det i mine øjne kun være idelogisk grundet.”Jeg går ud fra, at du mener at det amerikanske sundhedssystem er ringere end det danske på trods af den højere pris. Har du dokumentation for denne påstand?Enhver der har den mindste viden om det amerikanske sundhedsvæsen ved, at en uforholdsmæssig stor del af Verdens forskning i sygdomme finansieres af dette.Derudover er det amerikanske samfund jo noget rigere end f.eks. det danske. Det betyder, at mange velhavere ønsker at spendere penge på enestuer, ordentlig mad og meget mere. Det trækker naturligvis omkostningerne op uden at man ser (særlig) forbedrede resultater af behandlingen.Dertil kommer, at den mere frie løndannelse har medført betydeligt højere lønninger til læger og sygeplejerske end i andre lande.Når det er sagt er der ingen tvivl om, at personer uden sygeforsikring i USA er ilde stedt. Det er bare ikke nødvendigvis et symptom på, at hospitalsvæsenet ikke fungerer. Det er det kun hvis man har en ideologi om, at folks sundhed er statens ansvar og ikke den enkeltes eget ansvar.

    Svar
  12. ML

    JR: Jeg er helt enig med dig i, at der er mange “ekstra” udgifter indeholdt i de amerikanske tal. Og jeg har heller intet imod, at folk skal kunne købe ekstraydelser som enestuer, mad fra restauranter mv i det danske system. Min pointe var blot, at en afvikling af den offentlige sundhedssektor vil føre til en eksplosion i de danske sunhedsudgifter. Og det mener jeg ikke er til gavn for nogen – heller ikke for de velbeslåede. I USA har alle faktisk krav på hospitalsbehandling – også de ikke-forsikrede. Hvilken behandling de så får, hvis de har en alvorlig sygdom er en anden snak. Men de samlede sundhedsudgifter presses op i en destrutiv spiral.Det er også rigtigt, at der foregår meget medicinsk forskning i USA, men jeg mener også, de fleste vil anerkende, at vigtige dele af forskningen, der ikke indikationer af profit på et bare halvlangt sigt ikke får mange chancer i sådan et system.For et års tid siden var jeg til foredrag med en amr professor i sundhedskonomi. Efter han havde redegjort for, hvor katastrofal den amr model er, spurgte jeg om, der dog ikke var noget, som et land som Danmark ku lære af USA på sundhedsområdet. Han tænkte sig om i nogle sekunder og svarede så: “Not really”.

    Svar
  13. MIchael

    @ML Tak for et par fornuftige indlæg.Mange liberale indlæg argumenterer for en ‘afmontering af staten’. Men man mærker hurtigt, at det bare er almindelig utilfredshed med det høje skattetryk, der er det egentlige ærinde. De bliver bare iklædt en masse ideologisk sprogbrug omkring frihed osv. for at virke mere seriøse.

    Svar
  14. Michael

    Nu siger Helle Thorning-Schmidt: ‘Danskerne vil have klarhed, og et valg bringer klarhed. Vil danskerne have skattelettelser, eller vil de have velfærd. Udskriv valget i morgen, så vi kan få renset luften.’Er hun en konflikt-skaber? Forsøger hun at opildne til konflikt mellem dem, der skal betale og dem, der vil forsørges? Er det vores nye klassekamp? Useriøsitet og opportunisme blot for at kunne sige: ‘Se, jeg blev statsminister! Er jeg ikke dygtig!’Hvad kan vi gøre for at undgå det?Jeg synes, det er noget af en udfordring, den borgerlige regering har.Jeg tror ikke, at udsagn om frihed, ultra-liberalisme og ‘klar-dig-selv’ hjælper den sag.Men jeg gad godt at høre nogle konstruktive forslag til, hvordan man løser den udfordring.Jeg får det altid dårligt, når jeg hører hende sige noget.

    Svar
  15. Ugge

    @ MLGodt spørsmål du kommer med. Jeg mener at det er altafgørende vigtigt, at man kan forklare de konkrete egenskaber, ved den politik man ønsker at fremføre. Derfor synes jeg også, at statsministerens forklaring er temmmelig vattet. Plus-ord som at “tage udgangspunkt i det enkelte menneske” kan hvem som helst jo hæfte ved sin politik.Der er mange potentielle fordele ved at reducere statsstyringen af samfundet:1) Tryghed. Velfærdsstaten lover mange ting den ikke kan holde. F.eks. påpeger både vismænd og velfærdskommision, at der ikke er råd til folkepension om bare femten år, hvis vi fortsætter som hidtil. Hvis vi nu i højere grad selv sparede op, så ville vi heller ikke være prisgivet de økonomiske og politiske realiteter som er tilstede fyrre år efter vi træder ind på arbejdsmarkedet. Vi ville ikke behøve at skubbe en kæmpe forsørgerbyrde over på næste generation, og vi ville heller ikke behøve at kæmpe med tidligere generationers.2) Solidaritet. Det er overraskende lidt af velfærdsstatens kollosale budget som direkte komme de svageste indkomstgrupper til gode. Hvis vi ikke brugte så enorme summer, på at sikre goder til ganske almindelige middelklassedanskere, så ville der også være mere rum i de offentlige budgetter til, at hjælpe de svageste, de handicappede, narkomanerne, de psykisk syge og de hjemløse. Velfærdsstaten er en politisk kage der skal deles. Og de største stykker går til de største og højest råbende vælgergrupper, dem som har de største rundsave på albuerne. Og det er ikke de svage.Lad dem der kan, og det kan de fleste, betale deres egen velfærd. Det vil øge solidariteten og giverviljen, når der ikke skal betales 63% procent i skat.3) Valgfrihed. Der er ingen der har planer om at kopiere det amerikanske sundhedsvæsen, men derfor kunne man godt introducere større valgfrihed her i landet. Man kunne give borgerne valget mellem hvor de vil lægge deres sundhedspenge, og hvis det offentlige sundhedsvæsen er så godt som du siger, så vælger borgerne nok også det. Men det er da rimeligt, at man skal have en eller anden form for indflydelse, når det gælder ens eget liv og helbred. Synes du ikke?Man kunne også afskaffe licensen. Hvorfor skal en statslig TV-station kunne kræve penge ind ved hjælp af et privat vagtværn? Hvorfor ikke lade folk abonére på de medier de selv vil, og lade dem der ønsker at se DR, betale det som DR koster at producere? 4) Bedre offentlig service. Vi betaler en af verdens højeste skatter i Danmark, men vores skoler, forskning, universiteter og sundhedsvæsen er på det jævne. Årsagen er, at vi bruger langt mere på overførselsinkomster end på alle disse områder tilsammen. Overførsler som i reglen går til middelklassedanskere. Mennesker som godt selv kunne have sparet op til deres alderdom, selv have betalt deres egen tidlige tilbagetrækning eller selv have tegnet en forsikring mod arbejdsskader og/eller arbejdsløshed.Man kunne med fordel ændre på hvad staten skal stå for, og hvad borgerne selv har ansvaret for, og på den måde få en mindre, men bedre, offentlig sektor.5) Rigdom. Vores høje skatteniveau og store offentlige økonomi, hæmmer både væksten, produktiviteten og investeringsviljen. Dette har kedelige langsigtede konsekvenser for vores samfund. Et mere liberalt samfund ville kunne tiltrække de investeringer, og den arbejdskraft, Danmark på lang sigt har brug for. Det ville være lettere at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, og måske ville der enda være plads til nogle af alle de mange arbejdsløse magistre :-)Derudover ville vores levestandard jo også være større, hvis vores land var rigere.Det er bare et par af mine egne bud. God weekend.

    Svar
  16. Michael Kastberg

    @MLHvad er det egentlig du vil diskutere?Du fremlægger dine synspunkter, og legitimere dem ved at sige ting “og vi er flest, derfor har vi ret”.Du synes skattetrykket giver frihed, fordi du godt kan lide der køre toge i Jylland. Jeg synes det giver ufrihed, fordi det forhindre mig i at købe en bil så jeg kan køre hvorhen jeg vil, sågar også til Jylland hvis det en dag skulle gå så galt. I øvrigt er det jo ikke utænkeligt, at der stadig skulle køre tog i Jylland, selv om det ikke længere skulle modtage statsstøtte. Men mon ikke alle hellere ville køre bil, når de sammenlignede den reelle pris på en togbillet med den reelle pris for en bil når registreringsafgiften var sat ned til europæisk niveau? For mig at se er den lige til højrebenet.Så vrænger du på næsen af udtrykket “andre folks penge”. Hvis du ikke acceptere ejendomsretten, så har du placeret dig på den yderste venstrefløj sammen med anarkisterne, og så er der slet ingen velfærdsstat.Du bruger koblingen til at forsøge at legitimere staten. Ok, jeg går også en for staten, men for det første går jeg ind for at staten har pligt til at begrænse sig, og for det andet har jeg svært ved at se det legitime i din forklaring. Lad mig omskrive den lidt:”Så kan man mene, at de 98 %, der bakker op om at man bør stille alle – der ikke går ind for velfærdsstaten – op mod muren, og henrette dem ved daggry, stjæler livet fra de 2 %, der ikke bryder sig om velfærdsstaten. Men er alternativet bedre? At de 2 % får lov til at bestemme?”Den lader vi så lige stå et øjeblik.Hvordan kan det være at sundhedssektoren altid skal trækkes ind i det her?Ja, vi kan da sagtens have en kollektiv sundhedssektor i Danmark, uden at friheden helt krænkes, men hvor ikke se mere på mulighederne for øget udlicitering af visse dele og – ikke mindst – øget brugerbetaling.Du forsøger at retfærdiggøre skatteopkrævningen ved at man får et produkt til gengæld. Fint nok. Problemet er 2-leddet. For det første re det ofte ikke et produkt man har bedt om, og for det andet er produktets kvalitet ofte ikke tilfredsstillende. Begge dele er der efter min mening behov for at se på.På VUs hjemmeside, er der startet en ny tråd i debatten, hvor en familiefar taler for, at pædagoger skal have mere i løn, da der ikke er nok faguddannet i hans barns institution. Jeg synes det er en god idé de skal have mere i løn. Men det bør ske på privat basis (privatisering), så han og andre der har samme ønske som han, er direkte med til at finansiere den ydelse han efterspørger. Hvad havde jeg regnet med? En helvedes masse mere 🙁

    Svar
  17. Michael

    Måske kunne et budskab være, at den borgerlige regering – gennem skattelettelser – ønsker at skabe så meget vækst i økonomien, at vi vil have råd til en stadigt større offentlig sektor ved et stadigt lavere skattetryk.Socialdemokraternes alternativ vil være at bremse væksten i økonomien ved en fortsat brandbeskatning af den private sektor og dermed fastholde behovet for konstante besparelser i den offentlige sektor.

    Svar
  18. René Andreasen

    Deprimerende.. Det er egentlig det helt centrale ord jeg fik ud af at læse artiklen i WA. Kæden er jo fuldstændigt sprunget af for Anders Fogh Rasmussen. Fair nok – man kan godt have de holdninger han har. Det er bare ikke liberalisme. Det er typisk socialdemokratisk tankegods.Og det gør sgu ekstra ondt på os fra partiet Liberalisterne, der skal læse det nonsens i samme uge som vi får afvist vores navn med den begrundelse, at navnet kan forveksles med Venstre, Danmarks Liberale Parti.Hvis Anders Fogh Rasmussen virkelig mener det han siger i det interview – hvorfor får de så ikke ændret deres navn? (noget VU’s formand faktisk allerede har foreslået.) Så kan vi jo opstille et reelt liberalt parti, så de 2+ procent af den danske befolkning, der rent faktisk holder af frihed (i den traditionelle forstand) og egne penge kan give udtryk for det på almindelig demokratisk vis!Se i øvrigt http://www.liberalisterne.dk – så bestemmer du selv!

    Svar
  19. ML

    @UggeTak for svaret. Jeg synes, det er meget konstruktivt, og jeg er faktisk enig med dig et stykke henad vejen. 1) Jeg må indrømme, at jeg ikke er så bange for den såkaldte aldersbombe. I praksis er vi jo nærmest gået over til et pay-as-you-go-system. De fleste mennesker på arbejdsmarkedet har store pensionsopsparinger. Jeg tror mange lande i Europe misunder os den situation.2) Jeg er helt enig.3) Jeg har bestemt intet imod valgfrihed – heller ikke på sundhedsområdet. Dog synes jeg en del frit-valgs-ordninger, specielt rettet mod ældre, er meget bureaukratiske. Men jeg vil modsætte mig en egentlig afvikling af den offentlige sundhedssektor. Det gælder om at finde et fornuftig kompromis mod et offentlig system og mulighed for at købe tillægsydelser. Jeg mener, vi bedst løfter i flok her, og synes det amr eksempel illustrerer det meget godt. Britiske forsøg på reformer skræmmer også.DR er et godt eksempel på noget, jeg aldrig mener skal privatiseres. Men jeg fatter ikke, hvorfor det ikke finansieres over skatten i stedet for den tåbelige medieafgift, man har indført. Hvor er logikken i, at en enlig arbejdsløs skal betale det samme som et kollektiv af akademikere. Udover, at det er unødvendigt at bruge ressourcer på at kræve pengene ind særskilt. Men det er et godt eksempel på, at skattestoppet er dumt. Hvis licensen blev lagt ind over skatten, ville det bringe skattestoppet i fare. Så skidt med fornuften.4. Jeg er som nævnt enig i, at meget går med at omflytte mellem middelklassen. Men jeg mener vores uddannelsessystem er bedre end sit rygte. Men selvfølgelig kan det altid blive bedre.5. Tjoh. Men den danske økonomi er jo meget liberal. Specielt det fleksible arbejdsmarked vækker international opsigt. Og pointen er jo netop, at al den tillid og velvilje, der er til at acceptere, at virksomheder hurtigt kan fyre er, at der er et fornuftigt sikkerhedsnet for dem, der bliver uheldige. Der er jo en grund til, at folk som Merkel nævner Danmark i hver anden sætning, når de snakker om at skabe rammer for vækst.God weekend.

    Svar
  20. ML

    @JacobJeg er meget enig med dig. Se fx også http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757413029Jeg har kun læst et par afsnit i den foreløbig, men interessant læsning, og det bekræfter, at der er interesse for den danske case. I en af The Economist-artiklerne citeres Carl Bildt også for en meget pragmatiske tilgang, hvor man tager det bedste fra de enkelte nordiske lande – og fra Danmark hives særligt det liberale arbejdsmarked frem.@Michael (uden efternavn ;):Tak. Jeg tror, du har ret i, at det ikke altid skal tages for pålydende. Men jeg synes det, jeg opfatter som skinger retorik er dræbende for debatten. Jeg synes, blogartiklen er useriøs og lettere manipulerende. Specielt hives ““Jeg har nået, hvad jeg gerne ville.” i mine øjne ud af en sammenhæng. Statsministeren taler her om processen i at ændre ting – ikke om samfundsudvikling i sig selv.Måske er det derfor, der ikke er navn på blogforfatteren denne gang. Jeg ved det ikke.

    Svar
  21. Bøllebob

    ML skriver: “Man kan selvfølgelig diskutere om, vi overhovedet skal have en stat. Det mener jeg. Så kan man mene, at de 98%, der bakker op om det, stjæler pengene fra de 2%, der ikke bryder sig om, at der i det hele taget er en stat, der opkræver penge. Men er alternativet bedre? At de 2% får lov til at bestemme?”Jeg forstår ikke problemstillingen. Hvis de 98 procent gerne vil have en stat, så skal de da have lov til det. Det vil jeg ikke forhindre dem i. Men hvorfor skal de 2 procent partout være med? Hvis de 98 procent gerne vil gå til fodbold, skal de 2 procent så også gøre det? Og hvis de 98 procent gerne vil spise leverpostej, skal de 2 procent så også spise leverpostej? Hvis færingerne ikke længere vil være med i den danske stat, skal de så tvinges til det? Hvis nej, hvorfor skal vi andre så?

    Svar
  22. ML

    @Michael Kastberg Jeg synes ikke, du har en særlig saglig debatform. Jeg opfatter din gengivelse af mine punkter som lettere manipulerende, og det giver mig ikke megen mod på at investere energi på en længere snak, men jeg vil prøve at udrede de største misforståelser.Du skriver: “Hvad er det egentlig du vil diskutere?Du fremlægger dine synspunkter, og legitimere dem ved at sige ting “og vi er flest, derfor har vi ret”.”Øh, nej. Det gør jeg ikke. Men blogartiklen og en del af kommentarerne udtrykker skuffelse over regeringen. Og så er det, jeg tillader mig at spørge: Skuffelse over hvad? Jeg har også stemt på regeringen, og selvom, der selvfølgelig altid er ting, der kan gøres bedre, så er jeg i det store hele tilfreds. Regeringen gik jo ikke til valg på en stor liberalisering af den økonomiske politik. Jeg synes ikke, det er øregas, når Fogh siger, at de overholder deres løfter, selvom jeg egentlig ikke bryder mig så meget om kontraktpolitikken. Jeg synes skattestoppet er fjollet og ufleksibelt. Men jeg har i mine øjne fået det, jeg har stemt på. Hvis regeringen i stedet havde brugt mandaterne på at gennemføre det, du ønsker (det ville DF så ikke gå med til, men lad os nu antage, at det ikke var en forhindring), så ville jeg da for alvor føle mig bedraget.Så man er sur på Fogh? Hvorfor. Fordi han gennemfører den politik, han gik til valg på. Hvis man ikke bryder sig om den, så skulle man jo have stemt blankt i stedet.Hvorfor altid sundhed? For det første, fordi det er en meget tung udgiftspost – og en voksende en af slagsen. Men også fordi, det er et godt eksempel på, hvordan gold ideologisk kamp for mindre stat ofte bliver blind. Der bliver jo ikke flere læger af, at de arbejder på privathospitaler. Men det ville fjerne det reelle monopol på arbejdsgiversiden på lægeområdet i Danmark, og så ville priserne løbe løbsk. Er det ikke fint nok, at lægerne scorer kassen? Tjoh, men så må de jo også selv betale deres uddannelse. Og så er vi tilbage ved noget af det, jeg synes er det smukkekste ved det danske samfund – at det kun er evner, der i sidste ende afholder dig fra at tage en uddannelse. Jo, den sociale arv er meget stor i Danmark, men har du viljen og evnerne, så er muligheden der. Det synes jeg er rart, og det vil jeg gerne værne om. Jeg ser gerne, at der indføres symbolsk brugerbetaling på lægebesøg som fx i Sverige. Men det er jo også en hel anden snak end krav om voldsomme reformer.Ja, vi betaler en del i skat. Men det er en myte, at vi ikke får noget igen. Selvfølgelig er det subjektivt, men hvis man lægger sundhedsudgifterne oveni skatteprocenten i Mellem- og Sydeuropa, så kan vi sagtens være med.Jeg synes, det går godt i Danmark. Jeg frygter meget mere terrorhysteriet og indgriben i frihedsrettigheder ad den vej, end jeg frygter velfærdsstaten.Jeg siger ikke, at “vi” har ret. Men jeg siger, at der er bred opbakning omkring grundpillerne i det danske samfund, og regeringen er gået til valg på at opretholde dem. Så er det vel også meget demokratisk, at de faktisk holdet det, de har lovet.Ups, nu blev det vist ret langt alligevel. 😉 Det beklager jeg.

    Svar
  23. Poul Højlund

    Det er da tragisk, at velfærdsstatens børn helt åbenlyst ikke har evnen til at forestille sig alternativer eller blot radikale justeringer af vores nuværende system. Det er ikke smart at spørge, om vi overhovedet skal have en stat, og det er tydeligt, at landets rigdom kan begrunde et hvilket som helst system – på bekostning af begreber som personlig frihed og personligt ansvar.Det handler ikke så meget om velfærd som det handler om statens / det offentliges indblanding i al ting, – eller med andre ord: så snart nogle argumenterer for at begrænse kollektivets magt gennem f.eks. lavere skatter, hyler de herskende og deres proselytter (alias politkkerne og deres fantasiløse vælgere) straks op om demontering af velfærden.Sludder og vrøvl. Vi kan sagtens bevare og øge vores velfærd uden den politiske klasses detailstyring. Lad mig stille et par spørgsmål for blot at antyde alternativer til politikerstyringen:Hvorfor er sygehusvæsnet regionsopdelt – hvis ikke netop for at give magt og indflydelse til overflødiggjorte amtsrådspolitikere? Hvorfor er de enkelte sygehuse ikke i stedet selvejende – fortsat offentligt financieret gennem sygesikringens patientbetaling, men underlagt den almindelige valgfriheds og dermed konkurrences lutrende ild? Hvorfor er børneinstitutionerne ikke selvejende – betalt af forældre, der får hele det offentlige tilskud udbetalt direkte og derefter selv kan vælge, om de vil blive hjemme og selv beholde pengene, eller ud på arbejdsmarkedet og betale fuld pris for børnepasning?Hvorfor kan folkeskoler og gymnaiser ikke gå fallit? Hvorfor skal de nægtes konkurrencen som reguleringsmekanisme til erstatning for politikernes budgetter.Hvorfor har vi fortsat a-kasser, når nu staten alligevel betaler rub og stub? Norge afskaffede dem før krigen, – blot til orientering.Hvorfor skal kommunalpolitikkere bestemme, om der kan drives gårdbutik fra en landbrugsejendom? Hvorfor skal de samme politikere blande sig i hver enestes carport, og hvorfor skal selv det mest ubetydelige byggeri igennem teknisk forvaltnings vridemaskine?Hvorfor kan lokalplaner ændres med et fingerknips, når det passer i politikkernes kram, men bruges til at standse ethvert initiativ, der ikke behager d’herre og damer?Hvorfra stammer i det hele taget den holdning, at danskerne ikke selv kan styre sig, men i alle ender og kanter skal detailstyres og søge tilladelse til selv de mest enfoldige gøremål?Seneste tiltag er familieministerens tvungne tilbud om sprogtest af alle smårollinger? Hvad har vi forældre til, og hvor er forældreansvaret blevet af?Lad mig fortsætte den anden vej rundt: når nu 90% af alle unge skal have et kørekort, hvorfor skal det så ikke også betales over skatten? Vi har vel gratis uddannelse her til lands. Og hvad med ansvarsforsikring: hvorfor er vi ikke alle forsikret over skattebilletten, når det nu er så åbenlyst forkert ikke at tegne en sådan forsikring. Bør kollektivet ikke gribe de sidste for at undgå sociale tragedier hos de uforsigtige uforsikrede?Og hvorfor ikke statsbetalt ferie i udlandet til alle en gang om året? Det er da virkelig en opgave for kollektivet, som der kan argumenteres inderligt, længe og socialt følelseskvalmt for. Fri telefon og internet til alle, – ren infrastrukturel opgave for kollektivet, der vil alle det bedste. Etc. etc. Fortsæt selv, det er ganske enkelt.Danmark er en til tider tragikomisk blanding af bondesamfundets fællesskab og kollektive tvang og arbejderbevægelsens fællesskab og kollektive tvang. Vi har næppe nogensinde haft den frihed, som kendes fra for eksempel Island eller fra det forkætrede USA, og de færreste evner at danne sig et billede af, hvad personlig frihed egentlig er for en størrelse. Alt og alle kan argumentere med sociale hensyn, og tværs igennem går den grundholdning, at den enkelte ikke kan tage vare på sig selv.Derfor er skattesænkninger så afgørende: jo lavere skat, jo mindre kollektiv, jo mindre fællesskabstvang, formynderi og bedreviden på andres vegne. Jo lavere skat, desto større personligt ansvar og personlig frihed.Det kræver selvfølgelig, at man kan se ud over den succes- og materielt rige socialstats forestillingsgrænser.

    Svar
  24. David Pontoppidan

    Jeg synes det er meget farligt sådan at lege med frihedsbegrebet, og gøre tryghed eller sikkerhed til forudsætningen for frihed. Når man sådan vender virkeligheden på hovedet ender man meget hurtigt i en verden med uhyggelige tendenser. Jeg erindrer Orwells tre party slogans.WAR IS PEACEFREEDOM IS SLAVERYIGNORANCE IS STRENGTHJeg er forøvrigt lige kommet hjem fra den svenske valgkamp, hvor et af socialdemokraternes hovedbudskaber var “Tryghett fremför skattelettelser”, noget der går igen i den Fogh-Rasmussenske “liberalisme”. Hvem der blot erindrede kongstanken som den blev formuleret af Benjamin Franklin:”The man who trades freedom for security does not deserve nor will he ever receive either.”

    Svar
  25. ML

    @David:Jeg ved ikke, om “Arbejdsetik, professionalisme, ansvarlighed” er mere fremtalt blandt amr læger end danske, og jeg ved heller ikke, om det er blevet undersøgt. Det er noget af en udfordring at måle den slags.Egentlig havde jeg regnet med, at han havde svaret “convenience”, for der er der så sandelig forskel. Og det synes jeg er legitimt nok at trække frem. Hvis det gør ondt, så betyder det i den grad noget, at man ikke skal slås med en gatekeeper. Men derfor kan man jo godt være bevidst om omkostningsniveuet – også på makroplan. Og jeg synes ikke det amr sundhedssystem er videre tillokende som model.Jeg vil hellere liberalisere indenfor rammerne af det danske. Og ja, det er standpunkt, og det begrænser frihed på nogle felter. Det vedkender jeg mig. Men det er politik. Jeg føler, der er så indlysende grunde til det, at pragmatismen vinder i mit sind.

    Svar
  26. Johan Espersen

    Det paradoksale er, at Anders Fogh Rasmussen lyder som en SF’er. I SF’s principprogram står der for eksempel, at “der er … en ramme og en forudsætning for friheden, nemlig fællesskabet.” Det kunne Anders Fogh Rasmussen lige så godt have sagt, hvilket bringer mig til min pointe: Hvis man skal tage Anders Fogh Rasmussens ord for pålydende, så er hans “moderne liberalisme” blot en kedelige omgang socialisme.

    Svar
  27. David G.

    Poul Højlund og Ugge har indlagt så fremragende kommentarer, at jeg vil tie. De dækker præcis de pointer, jeg ville have rejst.Blot en lille ting. ML:”For et års tid siden var jeg til foredrag med en amr professor i sundhedsøkonomi. Efter han havde redegjort for, hvor katastrofal den amr model er, spurgte jeg om, der dog ikke var noget, som et land som Danmark ku lære af USA på sundhedsområdet. Han tænkte sig om i nogle sekunder og svarede så: “Not really”.”Jeg skal ikke her diske op med mine omfattende personlige erfaringer som patient og far til patienter i Danmark versus USA, blot sige, at manden var for beskeden. Han kunne have svaret: “Arbejdsetik, professionalisme, ansvarlighed”.Alle andre problemer, skavanker, incitamentsstrukturer, fordele hist eller pist, ufortalt.Højlund: Det er snart tid til en ny kronik af dig. Din sidste post er et glimrende udgangspunkt.

    Svar
  28. Poul Højlund

    Det kan du have ret i, Michael, – og det er vel også det lange perspektiv i Foghs politik. To muligheder byder sig til:1) Fogh er usvækket liberal i sit inderste, men har for længst indset, at 80 års socialdemokratisk prægning ikke er sådan at tvætte af danskerne, hvorfor han er nødt til med munden at nægte, men med hånden – langsomt – at rette landet ind på et liberalt spor igen.2) Fogh er ikke længere liberal, men agerer som socialstantens pedel af taburetmæssige årsager eller for at forhindre det, der er værre – god grund i sig selv, skulle jeg mene.Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.Til støtte for (2) taler den førte politik: den er vitterlig ikke revolutionær, knapt nok evolutionær i liberal retning. Men sagde han ikke ved indledningen til værdikampen, at love og detaljer var ligegyldige i forhold til det store projekt, at påvirke danskernes holdninger. Og at det ville tage lang tid.Jeg kender ikke til aldersdelte undersøgelser af idegodset hos danskerne, men det forekommer mig dog, at det liberale vinder frem hos de unge årgange og at socialismen er på evig retræte, specielt efter 1989.Så måske handler det om tålmod, som bekendt det største mod af dem alle. Og jeg indrømmer blankt, at netop tålmodet ikke er min stærke side. Måske er det statsministerens – jeg ved det ikke.Men vi har brug for en liberal opposition, noget, der salter saltet, når det mister sin kraft. Af samme årsag forlod jeg Venstre og meldte mig ind hos Liberalisterne (hvor er det dog nemt at forveksle de to navne!!), – ikke fordi jeg er specielt vild med små ideologipartier, men fordi vi har brug for den rene markering af liberale synspunkter i Folketinget.

    Svar
  29. ML

    Jeg er ikke sikker på, at et parti som Liberalisterne vil medføre nogen væsentlig forandring.Jeg tror faktisk, der er større sandsynlighed for, at de vil skubbe folk væk fra den samlede borgerlige fløj, da de er det perfekte skræmmebillede, såfremt de står til at få parlamentarisk indflydelse. DF er jo ikke en trussel mod velfærdsstaten. Måske nærmere en større garant end socialdemokratiet.Og hvis en VK-regering giver indrømmelser til et parti som Liberalisterne, så tror jeg ikke, de overlever et valg.Det her er ikke en normativ analyse af demokratiet, men en kynisk en af slagsen.

    Svar
  30. Ole Birk Olesen

    Højlund: Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.Jeg synes ikke, at din fantasi er imponerende! Når andre har sagt det før mig, så kan jeg lige så godt bare copy-paste. Murray Rothbard, 1993:”The young libertarian or conservative arrives in Washington, at some think-tank or in Congress or as an administrative aide, ready and eager to do battle, to roll back the State in service to his cherished radical cause. And then something happens: sometimes gradually, sometimes with startling suddenness. You go to some cocktail parties, you find that the Enemy seems very pleasant, you start getting enmeshed in Beltway marginalia, and pretty soon you are placing the highest importance on some trivial committee vote, or on some piddling little tax cut or amendment, and eventually you are willing to abandon the battle altogether for a cushy contract, or a plush government job. And as this sellout process continues, you find that your major source of irritation is not the statist enemy, but the troublemakers out in the field who are always yapping about principle and even attacking you for selling out the cause. And pretty soon you and The Enemy have an indistinguishable face.”Kilde: http://www.lewrockwell.com/rothbard/rothbard70.html

    Svar
  31. Morten Sørensen

    => Poul Højlund“Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.”Hvilken rodfæstede grundholdning? Først var han røde Anders og gik ind for ØD. Så blev han tilhænger af minimalstaten, og nu er han røde Anders igen.Jeg har længe ment, som Auberon Herbert, at Anders Foghs holdninger udelukkende styres af en “opportunistisk karriere-maksimerings strategi”.=> OleJa tilsyneladende er det en naturlov, at man efter nogle få år i Folketinget bliver ensrettet og har glemt, hvad man stod for blot få år tilbage. Murray Rothbards forklaring lyder plausibel.F.eks. Venstres nye politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, der nu bekender sig 100% til Foghs projekt, medens han i 2001 skrev debatbogen “Tid til forandring”, hvori han argumenterede for en radikal (i hvert fald relativ til dagens debat 🙂 ændring af velfærdsstaten.Skatteminister Kristian Jensen havde også for få år siden liberale holdninger.Kort tid efter at Jens Rohde var valgt i Folketinget, var jeg til et cafedebat med ham. Der sagde han, at hvis han nogensinde endte som en politiker, der ikke ville forandre men blot administrere det eksisterende, så håbede han, at nogen ville fortælle ham det, og at vælgerne ville sparke ham ud af Folketinget.Man kan jo håbe, at det er en erkendelse, der ligger bag Rohdes exit.

    Svar
  32. Michael

    @JENej, det tror jeg ikke. Jeg tror stadigvæk, at det er ‘det lange, seje træk’ hen mod en stadigt større privat sektor og stadigt mindre offentlig sektor. Det går bare ikke at lægge sig ud med over halvdelen af vælgerne, der lever af den offentlige sektor. Så mister man magten til Socialdemokraterne i løbet af nul-komma-fem, og så har man blot gjort ondt værre.

    Svar
  33. Johan Espersen

    “Suppose you see a bird walking around in a farm yard. This bird has no label that says ‘duck’. But the bird certainly looks like a duck. Also, he goes to the pond and you notice that he swims like a duck. Then he opens his beak and quacks like a duck. Well, by this time you have probably reached the conclusion that the bird is a duck, whether he’s wearing a label or not.”

    Svar
  34. Johan Espersen

    Ad MLMin kommentar var rettet mod dem, der stadig tror, at Anders Fogh Rasmussen har et liberalt projekt, på trods af at han ikke har ikke promoveret sig selv som liberal (under sidste valgkamp gik kan endda så langt at kalde liberalismen forældet) og bestemt heller ikke fører liberal politik. Min kommentar var dermed ikke rettet imod Anders Fogh Rasmussens selviscenesættelse, men snarere imod visse liberales håbløst naive opfattelse af ham.

    Svar
  35. ML

    Så tror jeg, vi er på linje. Jeg mener også følelsen af svigt er naiv.Og i øvrigt synes jeg også tilgangen lukker øjnene for, at mennesker jo helt reelt kan ændre holdning gennem livet. Det er i hvert fald en mulighed, at han reelt nu mener noget andet end han gjorde for 15 år siden. Den nye svenske statsminister har gennemgået et meget parallelt forløb.

    Svar
  36. Auberon Herbert

    @ML: “Og i øvrigt synes jeg også tilgangen lukker øjnene for, at mennesker jo helt reelt kan ændre holdning gennem livet. Det er i hvert fald en mulighed, at han reelt nu mener noget andet end han gjorde for 15 år siden.”Der er også den oplagte mulighed …, at han ikke mente nogen af tingene på nogen af tidspunkterne (heller ikke det om tvungen ØD i 1970erne). I betragtning af, at det er et velanerkendt fænomen, at det er de færreste, der ændrer holdninger fundamentalt, efter at de er 20 år, er det da i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvis en person med 15 års intervaller skulle svinge fra at være de facto socialdemokrat til at være minimalstatsliberalist til at være de facto socialdemokrat. Dét kan man forklare med substantielle og reelle holdningsændringer; man kan også forklare det med en række betegnelser, som psykologer ville anvende; og endelig kan man vælge at se det hele som en opportunistisk karriere-maksimerings strategi. Jeg ved godt, hvilke af disse tre “Occam’s Razor” ikke ville finde acceptabel som værende den rette …

    Svar
  37. Michael

    Nej, nu må I holde. Der bliver fastholdt et skattestop. Den offentlige gæld bliver afviklet i et tempo, man aldrig havde forudset. Vi har meget lav rente og inflation. Vi har meget høj beskæftigelse. Vi har ikke oplevet den udflagning af danske virksomheder og dermed tab af private arbejdspladser, som vi tidligere havde frygtet ved ‘globaliseringen’. Og væksten er ikke drevet af vækst i vores vigtigste eksportmarkeder, der har haft lavere vækst end os. Så ‘erhvervsklimaet’ er blevet væsentligt bedre i Danmark. Og så er der blevet taget hul på en vanskelig debat om ‘fremtidssikring af det danske samfund’ (flere og længere tid på arbejdsmarkedet).Og så er der jo altså ambitioner om skattelettelser – om ikke andet så ‘på sigt’, hvad det så end måtte være.Efter min bedste overbevisning var vi aldrig nået hertil med en Socialdemokratisk regering.

    Svar
  38. Poul Højlund

    Til Ole Birk Olesen og Morten Sørensen:Det er næppe så enkelt som Herbert forklarer det – selv om jeg langt hen er enig i citatets linie. Anders er ikke en hvilken som helst ung liberal eller konservativ, der kommer til hove og lader sig dupere. Hvis noget har ændret hans syn på tilværelsen og de principper, han lever efter, er det snarere magtens tyngde end almindelig forbrødring. Jeg tror – andet kan vel ingen – at ansvaret mere end noget andet spiller en rolle. Dermed ikke sagt, at jeg forstår, hvad han har gang i: også for mig er det svært skuffende, at minimalstatens glimrende fortaler agerer som socialstatens pedel i stedet for dens reformator. Mit håb knytter sig til de kommende generationer, altså alle jer under de ca. halvtreds. Den generation, der p.t. sidder på magten, politisk eller administrativt, magter som gennemsnit intet udover vedligeholdet og har ingen klare mål udover dette ene at forblive ved fadet så længe som muligt.Ting tager tid. Staunings projekt og mest af alle Krags projekt lykkedes, og resultatet er matrielt set ikke at kimse ad. Undervejs mistede flertallet af befolkningen desværre urinstinktet for århundreders ret og rimeligt. Det tager formentlig tilsvarende 70 år at genskabe det, – om det overhovedet kan lade sig gøre og om der fortsat er nogen, der har visioner og drømme af samme karat som de førnævnte socialdemokrater.Glem ikke, at landet er vokset ud af bondeland og landsbykultur, at arbejderklassen lykkedes med sit projekt, og at resultatet paradoksalt nok er et af verdens rigeste lande. Hvad vi mistede undervejs, erindres stadig, men flere og flere har ingen anelse om, at alt engang var anderledes.

    Svar
  39. Michael

    Helle Thorning siger, ‘Vi vælger velfærd’. Men det kører i ring. For det, de vælger, er at bruge flere penge i dag for derefter at sende regningen videre til de yngre generationer. En meget asocial politik. Og vi HAR været der. Det er mærkeligt, at det kan blive ved.

    Svar
  40. Michael

    Citat af Fogh i Politiken: ‘Jeg er nødt til at sige det ligeud: Det er ikke et visionært bud på fremtiden bare at kræve flere penge og flere ansatte. Det er et primitivt og idéfattigt overbud’.Ja, det er trist, at Socialdemokraterne kan få fremgang ved bare at love flere penge til borgerne. Og det fortæller mig, at Foghs vision er uændret.Man kan også mærke, at der er mange borgere (Socialdemokrater?), der ikke aner, hvad ‘økonomi’ er for en størrelse. De synes, at når der er overskud på statsfinanserne, så er der rigeligt råderum til større forbrug. Og ‘lad os da bruge af overskuddet’. De tror, staten selv har tjenet pengene. At ‘vi’ har tjent pengene.Det er også en god pointe af Mads Lundby, at borgmestre aldrig vil have penge nok til at kunne tilfredsstille borgernes efterspørgsel efter gratisydelser. Den vil altid være umættelig, og de vil altid være nødt til at spare, uanset hvor mange penge de har, og uanset hvor Socialdemokratiske de er.Endeligt synes jeg, at man skal trække det gamle argument af stalden, at mere skattefinansieret forbrug i dag blot betyder, at regningen bliver sendt videre til de kommende generationer. Man har været på nakken af 68erne for at sidde og selv-fede den på andres regning. Men nu starter Socialdemokraterne og super-shopperen Helle forfra.Jeg synes, at det er vigtigt, at Socialdemokraterne bliver den nye opposition, og at der bliver brugt kræfter på at finde de bedste argumenter frem mod deres overbuds-politik.(Det er sgu også svært at få hold på Socialdemokraterne i dag – en blandet flok af gamle arbejderklasse-rødder, blandet med akademikere, der blot er med for at få sig nogle fede ben, og så på toppen en shopper, der har det bedst med bare at hygge sig for andre folks penge.)

    Svar

Leave a Reply to Johan Espersen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.