Kommentarer til: Årets citat: Anders Fogh Rasmussen om værdikampen

Af: Michael

Michael — Sun, 24 Sep 2006 07:10:51 +0000

Citat af Fogh i Politiken: ‘Jeg er nødt til at sige det ligeud: Det er ikke et visionært bud på fremtiden bare at kræve flere penge og flere ansatte. Det er et primitivt og idéfattigt overbud’.Ja, det er trist, at Socialdemokraterne kan få fremgang ved bare at love flere penge til borgerne. Og det fortæller mig, at Foghs vision er uændret.Man kan også mærke, at der er mange borgere (Socialdemokrater?), der ikke aner, hvad ‘økonomi’ er for en størrelse. De synes, at når der er overskud på statsfinanserne, så er der rigeligt råderum til større forbrug. Og ‘lad os da bruge af overskuddet’. De tror, staten selv har tjenet pengene. At ‘vi’ har tjent pengene.Det er også en god pointe af Mads Lundby, at borgmestre aldrig vil have penge nok til at kunne tilfredsstille borgernes efterspørgsel efter gratisydelser. Den vil altid være umættelig, og de vil altid være nødt til at spare, uanset hvor mange penge de har, og uanset hvor Socialdemokratiske de er.Endeligt synes jeg, at man skal trække det gamle argument af stalden, at mere skattefinansieret forbrug i dag blot betyder, at regningen bliver sendt videre til de kommende generationer. Man har været på nakken af 68erne for at sidde og selv-fede den på andres regning. Men nu starter Socialdemokraterne og super-shopperen Helle forfra.Jeg synes, at det er vigtigt, at Socialdemokraterne bliver den nye opposition, og at der bliver brugt kræfter på at finde de bedste argumenter frem mod deres overbuds-politik.(Det er sgu også svært at få hold på Socialdemokraterne i dag – en blandet flok af gamle arbejderklasse-rødder, blandet med akademikere, der blot er med for at få sig nogle fede ben, og så på toppen en shopper, der har det bedst med bare at hygge sig for andre folks penge.)

Af: Michael

Michael — Sat, 23 Sep 2006 00:55:53 +0000

Helle Thorning siger, ‘Vi vælger velfærd’. Men det kører i ring. For det, de vælger, er at bruge flere penge i dag for derefter at sende regningen videre til de yngre generationer. En meget asocial politik. Og vi HAR været der. Det er mærkeligt, at det kan blive ved.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 21 Sep 2006 10:26:39 +0000

Til Ole Birk Olesen og Morten Sørensen:Det er næppe så enkelt som Herbert forklarer det – selv om jeg langt hen er enig i citatets linie. Anders er ikke en hvilken som helst ung liberal eller konservativ, der kommer til hove og lader sig dupere. Hvis noget har ændret hans syn på tilværelsen og de principper, han lever efter, er det snarere magtens tyngde end almindelig forbrødring. Jeg tror – andet kan vel ingen – at ansvaret mere end noget andet spiller en rolle. Dermed ikke sagt, at jeg forstår, hvad han har gang i: også for mig er det svært skuffende, at minimalstatens glimrende fortaler agerer som socialstatens pedel i stedet for dens reformator. Mit håb knytter sig til de kommende generationer, altså alle jer under de ca. halvtreds. Den generation, der p.t. sidder på magten, politisk eller administrativt, magter som gennemsnit intet udover vedligeholdet og har ingen klare mål udover dette ene at forblive ved fadet så længe som muligt.Ting tager tid. Staunings projekt og mest af alle Krags projekt lykkedes, og resultatet er matrielt set ikke at kimse ad. Undervejs mistede flertallet af befolkningen desværre urinstinktet for århundreders ret og rimeligt. Det tager formentlig tilsvarende 70 år at genskabe det, – om det overhovedet kan lade sig gøre og om der fortsat er nogen, der har visioner og drømme af samme karat som de førnævnte socialdemokrater.Glem ikke, at landet er vokset ud af bondeland og landsbykultur, at arbejderklassen lykkedes med sit projekt, og at resultatet paradoksalt nok er et af verdens rigeste lande. Hvad vi mistede undervejs, erindres stadig, men flere og flere har ingen anelse om, at alt engang var anderledes.

Af: Michael

Michael — Tue, 19 Sep 2006 10:09:32 +0000

Nej, nu må I holde. Der bliver fastholdt et skattestop. Den offentlige gæld bliver afviklet i et tempo, man aldrig havde forudset. Vi har meget lav rente og inflation. Vi har meget høj beskæftigelse. Vi har ikke oplevet den udflagning af danske virksomheder og dermed tab af private arbejdspladser, som vi tidligere havde frygtet ved ‘globaliseringen’. Og væksten er ikke drevet af vækst i vores vigtigste eksportmarkeder, der har haft lavere vækst end os. Så ‘erhvervsklimaet’ er blevet væsentligt bedre i Danmark. Og så er der blevet taget hul på en vanskelig debat om ‘fremtidssikring af det danske samfund’ (flere og længere tid på arbejdsmarkedet).Og så er der jo altså ambitioner om skattelettelser – om ikke andet så ‘på sigt’, hvad det så end måtte være.Efter min bedste overbevisning var vi aldrig nået hertil med en Socialdemokratisk regering.

Af: Auberon Herbert

Auberon Herbert — Tue, 19 Sep 2006 09:40:01 +0000

@ML: “Og i øvrigt synes jeg også tilgangen lukker øjnene for, at mennesker jo helt reelt kan ændre holdning gennem livet. Det er i hvert fald en mulighed, at han reelt nu mener noget andet end han gjorde for 15 år siden.”Der er også den oplagte mulighed …, at han ikke mente nogen af tingene på nogen af tidspunkterne (heller ikke det om tvungen ØD i 1970erne). I betragtning af, at det er et velanerkendt fænomen, at det er de færreste, der ændrer holdninger fundamentalt, efter at de er 20 år, er det da i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvis en person med 15 års intervaller skulle svinge fra at være de facto socialdemokrat til at være minimalstatsliberalist til at være de facto socialdemokrat. Dét kan man forklare med substantielle og reelle holdningsændringer; man kan også forklare det med en række betegnelser, som psykologer ville anvende; og endelig kan man vælge at se det hele som en opportunistisk karriere-maksimerings strategi. Jeg ved godt, hvilke af disse tre “Occam’s Razor” ikke ville finde acceptabel som værende den rette …

Af: ML

ML — Tue, 19 Sep 2006 08:38:21 +0000

Så tror jeg, vi er på linje. Jeg mener også følelsen af svigt er naiv.Og i øvrigt synes jeg også tilgangen lukker øjnene for, at mennesker jo helt reelt kan ændre holdning gennem livet. Det er i hvert fald en mulighed, at han reelt nu mener noget andet end han gjorde for 15 år siden. Den nye svenske statsminister har gennemgået et meget parallelt forløb.

Af: Johan Espersen

Johan Espersen — Tue, 19 Sep 2006 07:57:33 +0000

Ad MLMin kommentar var rettet mod dem, der stadig tror, at Anders Fogh Rasmussen har et liberalt projekt, på trods af at han ikke har ikke promoveret sig selv som liberal (under sidste valgkamp gik kan endda så langt at kalde liberalismen forældet) og bestemt heller ikke fører liberal politik. Min kommentar var dermed ikke rettet imod Anders Fogh Rasmussens selviscenesættelse, men snarere imod visse liberales håbløst naive opfattelse af ham.

Af: ML

ML — Tue, 19 Sep 2006 07:40:27 +0000

JE: Synes du Anders Fogh er stillet op til valget under forkert label?

Af: Johan Espersen

Johan Espersen — Tue, 19 Sep 2006 05:52:12 +0000

“Suppose you see a bird walking around in a farm yard. This bird has no label that says ‘duck’. But the bird certainly looks like a duck. Also, he goes to the pond and you notice that he swims like a duck. Then he opens his beak and quacks like a duck. Well, by this time you have probably reached the conclusion that the bird is a duck, whether he’s wearing a label or not.”

Af: Michael

Michael — Tue, 19 Sep 2006 05:37:48 +0000

@JENej, det tror jeg ikke. Jeg tror stadigvæk, at det er ‘det lange, seje træk’ hen mod en stadigt større privat sektor og stadigt mindre offentlig sektor. Det går bare ikke at lægge sig ud med over halvdelen af vælgerne, der lever af den offentlige sektor. Så mister man magten til Socialdemokraterne i løbet af nul-komma-fem, og så har man blot gjort ondt værre.

Af: Morten Sørensen

Morten Sørensen — Tue, 19 Sep 2006 02:14:52 +0000

=> Poul Højlund“Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.”Hvilken rodfæstede grundholdning? Først var han røde Anders og gik ind for ØD. Så blev han tilhænger af minimalstaten, og nu er han røde Anders igen.Jeg har længe ment, som Auberon Herbert, at Anders Foghs holdninger udelukkende styres af en “opportunistisk karriere-maksimerings strategi”.=> OleJa tilsyneladende er det en naturlov, at man efter nogle få år i Folketinget bliver ensrettet og har glemt, hvad man stod for blot få år tilbage. Murray Rothbards forklaring lyder plausibel.F.eks. Venstres nye politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, der nu bekender sig 100% til Foghs projekt, medens han i 2001 skrev debatbogen “Tid til forandring”, hvori han argumenterede for en radikal (i hvert fald relativ til dagens debat 🙂 ændring af velfærdsstaten.Skatteminister Kristian Jensen havde også for få år siden liberale holdninger.Kort tid efter at Jens Rohde var valgt i Folketinget, var jeg til et cafedebat med ham. Der sagde han, at hvis han nogensinde endte som en politiker, der ikke ville forandre men blot administrere det eksisterende, så håbede han, at nogen ville fortælle ham det, og at vælgerne ville sparke ham ud af Folketinget.Man kan jo håbe, at det er en erkendelse, der ligger bag Rohdes exit.

Af: Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen — Tue, 19 Sep 2006 00:05:54 +0000

Højlund: Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.Jeg synes ikke, at din fantasi er imponerende! Når andre har sagt det før mig, så kan jeg lige så godt bare copy-paste. Murray Rothbard, 1993:"The young libertarian or conservative arrives in Washington, at some think-tank or in Congress or as an administrative aide, ready and eager to do battle, to roll back the State in service to his cherished radical cause. And then something happens: sometimes gradually, sometimes with startling suddenness. You go to some cocktail parties, you find that the Enemy seems very pleasant, you start getting enmeshed in Beltway marginalia, and pretty soon you are placing the highest importance on some trivial committee vote, or on some piddling little tax cut or amendment, and eventually you are willing to abandon the battle altogether for a cushy contract, or a plush government job. And as this sellout process continues, you find that your major source of irritation is not the statist enemy, but the troublemakers out in the field who are always yapping about principle and even attacking you for selling out the cause. And pretty soon you and The Enemy have an indistinguishable face."Kilde: http://www.lewrockwell.com/rothbard/rothbard70.html

Af: ML

ML — Tue, 19 Sep 2006 00:04:41 +0000

Jeg er ikke sikker på, at et parti som Liberalisterne vil medføre nogen væsentlig forandring.Jeg tror faktisk, der er større sandsynlighed for, at de vil skubbe folk væk fra den samlede borgerlige fløj, da de er det perfekte skræmmebillede, såfremt de står til at få parlamentarisk indflydelse. DF er jo ikke en trussel mod velfærdsstaten. Måske nærmere en større garant end socialdemokratiet.Og hvis en VK-regering giver indrømmelser til et parti som Liberalisterne, så tror jeg ikke, de overlever et valg.Det her er ikke en normativ analyse af demokratiet, men en kynisk en af slagsen.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Mon, 18 Sep 2006 23:44:45 +0000

Det kan du have ret i, Michael, – og det er vel også det lange perspektiv i Foghs politik. To muligheder byder sig til:1) Fogh er usvækket liberal i sit inderste, men har for længst indset, at 80 års socialdemokratisk prægning ikke er sådan at tvætte af danskerne, hvorfor han er nødt til med munden at nægte, men med hånden – langsomt – at rette landet ind på et liberalt spor igen.2) Fogh er ikke længere liberal, men agerer som socialstantens pedel af taburetmæssige årsager eller for at forhindre det, der er værre – god grund i sig selv, skulle jeg mene.Til støtte for (1) taler det forhold, at han næppe vokser fra sin rodfæstede grundholdning; jeg har simpelthen ikke psykologisk fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske.Til støtte for (2) taler den førte politik: den er vitterlig ikke revolutionær, knapt nok evolutionær i liberal retning. Men sagde han ikke ved indledningen til værdikampen, at love og detaljer var ligegyldige i forhold til det store projekt, at påvirke danskernes holdninger. Og at det ville tage lang tid.Jeg kender ikke til aldersdelte undersøgelser af idegodset hos danskerne, men det forekommer mig dog, at det liberale vinder frem hos de unge årgange og at socialismen er på evig retræte, specielt efter 1989.Så måske handler det om tålmod, som bekendt det største mod af dem alle. Og jeg indrømmer blankt, at netop tålmodet ikke er min stærke side. Måske er det statsministerens – jeg ved det ikke.Men vi har brug for en liberal opposition, noget, der salter saltet, når det mister sin kraft. Af samme årsag forlod jeg Venstre og meldte mig ind hos Liberalisterne (hvor er det dog nemt at forveksle de to navne!!), – ikke fordi jeg er specielt vild med små ideologipartier, men fordi vi har brug for den rene markering af liberale synspunkter i Folketinget.

Af: David G.

David G. — Mon, 18 Sep 2006 10:20:11 +0000

Poul Højlund og Ugge har indlagt så fremragende kommentarer, at jeg vil tie. De dækker præcis de pointer, jeg ville have rejst.Blot en lille ting. ML:”For et års tid siden var jeg til foredrag med en amr professor i sundhedsøkonomi. Efter han havde redegjort for, hvor katastrofal den amr model er, spurgte jeg om, der dog ikke var noget, som et land som Danmark ku lære af USA på sundhedsområdet. Han tænkte sig om i nogle sekunder og svarede så: “Not really”.”Jeg skal ikke her diske op med mine omfattende personlige erfaringer som patient og far til patienter i Danmark versus USA, blot sige, at manden var for beskeden. Han kunne have svaret: “Arbejdsetik, professionalisme, ansvarlighed”.Alle andre problemer, skavanker, incitamentsstrukturer, fordele hist eller pist, ufortalt.Højlund: Det er snart tid til en ny kronik af dig. Din sidste post er et glimrende udgangspunkt.

Af: Johan Espersen

Johan Espersen — Mon, 18 Sep 2006 08:44:45 +0000

Det paradoksale er, at Anders Fogh Rasmussen lyder som en SF’er. I SF’s principprogram står der for eksempel, at “der er … en ramme og en forudsætning for friheden, nemlig fællesskabet.” Det kunne Anders Fogh Rasmussen lige så godt have sagt, hvilket bringer mig til min pointe: Hvis man skal tage Anders Fogh Rasmussens ord for pålydende, så er hans “moderne liberalisme” blot en kedelige omgang socialisme.

Af: ML

ML — Mon, 18 Sep 2006 02:46:50 +0000

@David:Jeg ved ikke, om “Arbejdsetik, professionalisme, ansvarlighed” er mere fremtalt blandt amr læger end danske, og jeg ved heller ikke, om det er blevet undersøgt. Det er noget af en udfordring at måle den slags.Egentlig havde jeg regnet med, at han havde svaret “convenience”, for der er der så sandelig forskel. Og det synes jeg er legitimt nok at trække frem. Hvis det gør ondt, så betyder det i den grad noget, at man ikke skal slås med en gatekeeper. Men derfor kan man jo godt være bevidst om omkostningsniveuet – også på makroplan. Og jeg synes ikke det amr sundhedssystem er videre tillokende som model.Jeg vil hellere liberalisere indenfor rammerne af det danske. Og ja, det er standpunkt, og det begrænser frihed på nogle felter. Det vedkender jeg mig. Men det er politik. Jeg føler, der er så indlysende grunde til det, at pragmatismen vinder i mit sind.

Af: David Pontoppidan

David Pontoppidan — Mon, 18 Sep 2006 01:23:30 +0000

Jeg synes det er meget farligt sådan at lege med frihedsbegrebet, og gøre tryghed eller sikkerhed til forudsætningen for frihed. Når man sådan vender virkeligheden på hovedet ender man meget hurtigt i en verden med uhyggelige tendenser. Jeg erindrer Orwells tre party slogans.WAR IS PEACEFREEDOM IS SLAVERYIGNORANCE IS STRENGTHJeg er forøvrigt lige kommet hjem fra den svenske valgkamp, hvor et af socialdemokraternes hovedbudskaber var “Tryghett fremför skattelettelser”, noget der går igen i den Fogh-Rasmussenske “liberalisme”. Hvem der blot erindrede kongstanken som den blev formuleret af Benjamin Franklin:”The man who trades freedom for security does not deserve nor will he ever receive either.”

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Sun, 17 Sep 2006 10:55:02 +0000

Det er da tragisk, at velfærdsstatens børn helt åbenlyst ikke har evnen til at forestille sig alternativer eller blot radikale justeringer af vores nuværende system. Det er ikke smart at spørge, om vi overhovedet skal have en stat, og det er tydeligt, at landets rigdom kan begrunde et hvilket som helst system – på bekostning af begreber som personlig frihed og personligt ansvar.Det handler ikke så meget om velfærd som det handler om statens / det offentliges indblanding i al ting, – eller med andre ord: så snart nogle argumenterer for at begrænse kollektivets magt gennem f.eks. lavere skatter, hyler de herskende og deres proselytter (alias politkkerne og deres fantasiløse vælgere) straks op om demontering af velfærden.Sludder og vrøvl. Vi kan sagtens bevare og øge vores velfærd uden den politiske klasses detailstyring. Lad mig stille et par spørgsmål for blot at antyde alternativer til politikerstyringen:Hvorfor er sygehusvæsnet regionsopdelt – hvis ikke netop for at give magt og indflydelse til overflødiggjorte amtsrådspolitikere? Hvorfor er de enkelte sygehuse ikke i stedet selvejende – fortsat offentligt financieret gennem sygesikringens patientbetaling, men underlagt den almindelige valgfriheds og dermed konkurrences lutrende ild? Hvorfor er børneinstitutionerne ikke selvejende – betalt af forældre, der får hele det offentlige tilskud udbetalt direkte og derefter selv kan vælge, om de vil blive hjemme og selv beholde pengene, eller ud på arbejdsmarkedet og betale fuld pris for børnepasning?Hvorfor kan folkeskoler og gymnaiser ikke gå fallit? Hvorfor skal de nægtes konkurrencen som reguleringsmekanisme til erstatning for politikernes budgetter.Hvorfor har vi fortsat a-kasser, når nu staten alligevel betaler rub og stub? Norge afskaffede dem før krigen, – blot til orientering.Hvorfor skal kommunalpolitikkere bestemme, om der kan drives gårdbutik fra en landbrugsejendom? Hvorfor skal de samme politikere blande sig i hver enestes carport, og hvorfor skal selv det mest ubetydelige byggeri igennem teknisk forvaltnings vridemaskine?Hvorfor kan lokalplaner ændres med et fingerknips, når det passer i politikkernes kram, men bruges til at standse ethvert initiativ, der ikke behager d’herre og damer?Hvorfra stammer i det hele taget den holdning, at danskerne ikke selv kan styre sig, men i alle ender og kanter skal detailstyres og søge tilladelse til selv de mest enfoldige gøremål?Seneste tiltag er familieministerens tvungne tilbud om sprogtest af alle smårollinger? Hvad har vi forældre til, og hvor er forældreansvaret blevet af?Lad mig fortsætte den anden vej rundt: når nu 90% af alle unge skal have et kørekort, hvorfor skal det så ikke også betales over skatten? Vi har vel gratis uddannelse her til lands. Og hvad med ansvarsforsikring: hvorfor er vi ikke alle forsikret over skattebilletten, når det nu er så åbenlyst forkert ikke at tegne en sådan forsikring. Bør kollektivet ikke gribe de sidste for at undgå sociale tragedier hos de uforsigtige uforsikrede?Og hvorfor ikke statsbetalt ferie i udlandet til alle en gang om året? Det er da virkelig en opgave for kollektivet, som der kan argumenteres inderligt, længe og socialt følelseskvalmt for. Fri telefon og internet til alle, – ren infrastrukturel opgave for kollektivet, der vil alle det bedste. Etc. etc. Fortsæt selv, det er ganske enkelt.Danmark er en til tider tragikomisk blanding af bondesamfundets fællesskab og kollektive tvang og arbejderbevægelsens fællesskab og kollektive tvang. Vi har næppe nogensinde haft den frihed, som kendes fra for eksempel Island eller fra det forkætrede USA, og de færreste evner at danne sig et billede af, hvad personlig frihed egentlig er for en størrelse. Alt og alle kan argumentere med sociale hensyn, og tværs igennem går den grundholdning, at den enkelte ikke kan tage vare på sig selv.Derfor er skattesænkninger så afgørende: jo lavere skat, jo mindre kollektiv, jo mindre fællesskabstvang, formynderi og bedreviden på andres vegne. Jo lavere skat, desto større personligt ansvar og personlig frihed.Det kræver selvfølgelig, at man kan se ud over den succes- og materielt rige socialstats forestillingsgrænser.

Af: ML

ML — Sat, 16 Sep 2006 10:57:34 +0000

@Michael Kastberg Jeg synes ikke, du har en særlig saglig debatform. Jeg opfatter din gengivelse af mine punkter som lettere manipulerende, og det giver mig ikke megen mod på at investere energi på en længere snak, men jeg vil prøve at udrede de største misforståelser.Du skriver: “Hvad er det egentlig du vil diskutere?Du fremlægger dine synspunkter, og legitimere dem ved at sige ting “og vi er flest, derfor har vi ret”.”Øh, nej. Det gør jeg ikke. Men blogartiklen og en del af kommentarerne udtrykker skuffelse over regeringen. Og så er det, jeg tillader mig at spørge: Skuffelse over hvad? Jeg har også stemt på regeringen, og selvom, der selvfølgelig altid er ting, der kan gøres bedre, så er jeg i det store hele tilfreds. Regeringen gik jo ikke til valg på en stor liberalisering af den økonomiske politik. Jeg synes ikke, det er øregas, når Fogh siger, at de overholder deres løfter, selvom jeg egentlig ikke bryder mig så meget om kontraktpolitikken. Jeg synes skattestoppet er fjollet og ufleksibelt. Men jeg har i mine øjne fået det, jeg har stemt på. Hvis regeringen i stedet havde brugt mandaterne på at gennemføre det, du ønsker (det ville DF så ikke gå med til, men lad os nu antage, at det ikke var en forhindring), så ville jeg da for alvor føle mig bedraget.Så man er sur på Fogh? Hvorfor. Fordi han gennemfører den politik, han gik til valg på. Hvis man ikke bryder sig om den, så skulle man jo have stemt blankt i stedet.Hvorfor altid sundhed? For det første, fordi det er en meget tung udgiftspost – og en voksende en af slagsen. Men også fordi, det er et godt eksempel på, hvordan gold ideologisk kamp for mindre stat ofte bliver blind. Der bliver jo ikke flere læger af, at de arbejder på privathospitaler. Men det ville fjerne det reelle monopol på arbejdsgiversiden på lægeområdet i Danmark, og så ville priserne løbe løbsk. Er det ikke fint nok, at lægerne scorer kassen? Tjoh, men så må de jo også selv betale deres uddannelse. Og så er vi tilbage ved noget af det, jeg synes er det smukkekste ved det danske samfund – at det kun er evner, der i sidste ende afholder dig fra at tage en uddannelse. Jo, den sociale arv er meget stor i Danmark, men har du viljen og evnerne, så er muligheden der. Det synes jeg er rart, og det vil jeg gerne værne om. Jeg ser gerne, at der indføres symbolsk brugerbetaling på lægebesøg som fx i Sverige. Men det er jo også en hel anden snak end krav om voldsomme reformer.Ja, vi betaler en del i skat. Men det er en myte, at vi ikke får noget igen. Selvfølgelig er det subjektivt, men hvis man lægger sundhedsudgifterne oveni skatteprocenten i Mellem- og Sydeuropa, så kan vi sagtens være med.Jeg synes, det går godt i Danmark. Jeg frygter meget mere terrorhysteriet og indgriben i frihedsrettigheder ad den vej, end jeg frygter velfærdsstaten.Jeg siger ikke, at “vi” har ret. Men jeg siger, at der er bred opbakning omkring grundpillerne i det danske samfund, og regeringen er gået til valg på at opretholde dem. Så er det vel også meget demokratisk, at de faktisk holdet det, de har lovet.Ups, nu blev det vist ret langt alligevel. 😉 Det beklager jeg.