Tillykke til svenskerne (håber vi da)!

Sverige har i går valgt ny regering – og det blev for første gang i 12 år ikke en omrokeret socialdemokratisk konstellation, men en alliance af fire borgerlige partier. Moderaternes leder Fredrik Reinfeldt danner i løbet af ugen regering med Kristdemokraterna, Folkpartiet og Centerpartiet, som tilsammen fik 48.1% af stemmerne. Håbet hos mange svenske borgerlige er, at man nu kan få brudt arven efter et socialdemokratisk århundrede i svensk politik, der blandt andet har betydet, at det bestemt ikke skader offentligt ansatte at have partibogen i orden. På mystisk vis har den svenske velfærdsstats-konsensus på denne og en række andre måder betydet, at man er endt em visse statslige karakteristika, som ellers hører mere naturligt hjemme i Lukasjenkos Hviderusland end et moderne vestligt demokrati. Med andre ord: Der trænger til at blive rusket op i Sverige.

Men man skal måske holde lidt igen med de store håb. Valgsejren er ikke overraskende kommet i hus ved at de fire partier har kunnet samarbejde om en linie, de direkte har kopieret fra Anders Foghs danske sejr i 2001. Højrefløjen har på nogle måder taget velfærdsstaten til sig, og præsenterer nu hvad der bedst kan karakteriseres som et program, der går ud på at forandre for at kunne bevare Folkhemmet. Hvis man læser deres udmeldinger, lyder de mistænkeligt meget som den danske regerings strategi overfor befolkningen: At forklare, at vi bliver nødt til at lave disse ændringer så vi kan bevare efterløn osv., selvom de egentlig er en klods om benet på os. Men sådan er politik nu engang – man må gå på kompromis med sine egne holdninger for at købe vælgernes gunst.

De danske reaktioner har været blandede. Borgerlige politikere har naturligvis lykønsket deres svenske kolleger, mens Marianne Jelved utvivlsomt havde ret, da hun udtalte, at det har " spillet ind, at svenskerne synes, at nu skal de prøve noget andet". Man kan derimod undre sig over, at hun fortsatte med at sige, at "det er et kendt træk, selv om jeg ikke bryder mig så meget om det".

Forandring fryder åbenbart ikke fru Jelved. Herfra skal der lyde et stort tillykke til svenskerne for at de (for en gangs skyld) har valgt forandringen. Lad os så håbe, at de svenske borgerlige har mod til at føre borgerlige politik. Hvis ikke, ender de i den danske situation hvor en angiveligt borgerligt-liberal regering fører ærkesocialdemokratisk politik. Jeg håber, at de svenske politikere også på det punkt har lært af Fogh, også selvom Fogh ikke selv har.

11 thoughts on “Tillykke til svenskerne (håber vi da)!

  1. TerminalFrost

    Jeg læste en meget skæg kommentar i går:”The first exit polls are ready and it looks like a social democratic win with the bloc of the New Labour in a lead in all the polls over the Old Labour bloc.”Det siger vist det hele.

    Svar
  2. David Pontoppidan

    HejJeg er lige kommet hjem fra at føre valgkamp i Sverige, og fra en fantastisk valgfest med historiske undertoner, hvor man naturligvis var fuldstændig ekstatisk over valgresultatet og systemskiftet – som man også var det i Venstre i 2001.Men der stopper ligheden med Danmarks engang-liberale-parti også!Det er for mig meget mærkeligt at høre i danske medier (såsom Information i dag), at Moderaterna har “kopieret Fogh-strategien”, og vandt valget ved at undgå at tale om skattelettelser og borgerlige værdier. Det er mærkeligt, fordi jeg den sidste uge har været med til at koordinere og uddele kampagnemateriale for Moderaterna, hvis hele valgkampagne er bygget op omkring skattelettelser og sænkning af velfærdsydelser: “Det ska alltid löna sig att arbeta”. Noget der fuldstændig er gledet ud af danske mediers opmærksomhed.Pointen er at skaffe flere arbejder til Sverige, og det skal ske ved at det kan betale sig at arbejde.En af hovedkampagnerne bærer budskabet “Banker dit hjerte også for arbejde?”, og handler om at alle skal have 1000 kr. mere om måneden, at arbejdsmarkedet skal afreguleres, og det skal være lettere for virksomheder at ansætte folk end det pt. er.Valget i Sverige er særdeles interessant for borgerlige. Det har nemlig bevist noget positivt, som er fløjet henover hovedet på samtlige almindelige medier i Danmark. At man kan vinde et valg med skattelettelser og velfærdsbeskæringer!Her skulle man mene at blogs – og særligt de borgerlige af slagsen! – har et ansvar til at levere en sandhed uden om mainstream-media; så jeg vil gerne være lidt kritisk overfor Punditokraterne, der normalt excellerer i at nå frem til sandhedskernen i politiske nyheder, men i dette tilfælde vist er hoppet med på dansk presses “bandwagon”. At Moderaterna er blevet til Nya Moderaterna, og er rykket lidt mod midten, ændrer ikke på, at der først og fremmest er tale om et kommunikationsskift i lyset af, at man aldrig får overbevist svenskerne om skattelettelser med ideologiske grunde. Dertil er landet for indrulleret i socialdemokratismen, hvad antallet af få borgerlige regeringer der har eksisteret i svensk historie (3 såvidt jeg husker) burde bevise. Men nu har man ikke desto mindre overbevist vælgerne om skattelettelser – fordi man har gjort emnet håndgribeligt, og ganske enkelt skabt et, i mine øjne, genialt stykke politisk kommunikation der udfolder sig således: Der er høj arbejdsløshed. Flere skal i arbejde, det sker ved at det kan betale sig at arbejde, både for arbejdsgiver og arbejdstager, og dét sker gennem skattelettelser og afregulering.Kampagnens tagline? “Sverige har brug for et nyt arbejder parti!”- Er det venstreorienteret? Nej. Men det ER genial politisk spin!Eneste lighed mellem Fogh og Reinfeldt er brugen af professionel kommunikation. For mens Fogh intet borgerligt projekt har, er Reinfeldt borgerlig – han ved bare, hvordan man skal præsentere det i en socialdemokratisk en-parti stat.Det har bragt ham og de borgerlige til magten i en kampagne om skattelettelser. Hvis man iøvrigt havde set Reinfeldts tale i svensk tv i går, eller været til stede, ville man da også have hørt formuleringen “nu skal vi give svenskerne mere frihed over deres eget liv” – noget der markant adskiller sig fra Foghs “parti for hele Danmark”-tale på Færgen Sjælland i ’01. Har Sverige fået et nyt arbejderparti? Absolut. Og tillykke med det – uden reservationer. http://www.moderat.se/micrositer/kampanj/material/valbroschyr.pdf

    Svar
  3. Niclas Berggren

    Jag är, som svensk, inte riktigt lika pessimistisk som Christian, utan tror att den nya borgerliga regeringen har goda förutsättningar, att reformera en del viktiga politikområden – inkomstskattesänkningar (ett moderat förslag) och en avreglerad arbetsmarknad (ett centerförslag). Det var moderaterna centern som ökade på den borgerliga sidan – vilket faktiskt kan tolkas som ett förändringsmandat.Men även om politiken inte skulle ändras alls (vilket den tycks komma att göra) var det väldigt viktigt, som Christian påpekar, att få maktskifte, eftersom socialdemokraterna har kommit att se sig som ett med staten. “L’état, c’est nous!” En mycket skadlig självbild, som tyvärr också många statstjänstemän har börjat internalisera.Så jag är glad idag, trots att den nya borgerliga regeringen är mindre radikalt liberal än tidigare borgerlig retorik.

    Svar
  4. ML

    Dejligt, forfriskende resultat. Og ikke mindst et demokratisk sundhedstegn.Jeg synes en ting er interessant set i en dansk sammenhæng. Den borgerlige sejr kom i hus, fordi de 4 borgerlige partier er gået sammen i en kompakt opposition med et klart program. Når de 4 ledere optræder sammen ligner det næsten et familiebillede, og de har da også i flere år haft mange fællesmøder i hinandens private hjem, så familiemetaforen er måske ikke engang helt ved siden af. Det var den samme model, center-venstre-oppositionen brugte i Norge og med samme resultat. En sejr over en regering, der ellers kunne fremvise solid økonomisk vækst. Men både i Sverige og Norge var oppositionen faktisk mere sammentømret end regeringen. Det ser ud til at være det, der skal til.Og så kan man passende kigge på Danmark. Den danske opposition virker både døve og blinde. Socialdemokratiet mangler stadig et projekt, de radikale har endda op til flere på en gang, og så er der de godhjertede flippere i SF og Enh, der altså ikke ligner nogen, der kommer i regering i det her århundrede.

    Svar
  5. David G.

    Der vil intet markant ske i Sverige. Men det er bl.a. fordi Socialdemokraterne siden 1994 faktisk har liberaliseret meget og i nogle retninger langt mere dristigt end de danske borgerlige. Sverige er i nogle (nogle!) henseender et langt mere liberalt land end Danmark (ingen lukkelov, ingen registreringsafgift, differentieret moms, delvis privatiseret folkepension). Eneste undtagelse er, som alle ved, den ligesom her totalt mislykkede integration af muslimer, der fortsat ikke må tales om, imens bydele og hele byer bliver no-go områder for politi, svenske tjejer voldtages og sønderbankes i stribevis og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt. Men det vil der heller ikke ske noget ved. Så intet er forandret.Den amerikanskfødte antropolog Jonathan Friedman har analyseret folkehjemmets døds-deroute i diverse bøger og indlæg og sidst i interview med JPs Lillelund i fredags. Jeg synes det er kosteligt, ikke mindst fordi jeg personligt husker Friedman som en enormt irriterende hård marxist i 1976.

    Svar
  6. KD

    Det er bestemt interessant hvad der vil ske i Sverige efter dette historiske ‘magtskifte’. Vi kan gætte på hvor stor en forskel der vil være på Reinfeldts konservative alliance og ‘sosserne’ og jeg tror vi først og fremmest ved se ændringer i sundhedssektoren (der er varslet flere udliciteringen/privatiseringer fra Moderaternes side) og i arbejdsmarkedspolitikken, der om noget har være valgets hovedtema. Men dette er jo blot gætværk indtil den praktiske politikskabelse sætter igang under den kommende regering. Dette var et sidespor og egentlig slet ikke mit ærinde. Jeg blidt nysgerrig omkring følgende. David G skriver i ovenstående:”Eneste undtagelse er, som alle ved, den ligesom her totalt mislykkede integration af muslimer, der fortsat ikke må tales om, imens bydele og hele byer bliver no-go områder for politi, svenske tjejer voldtages og sønderbankes i stribevis og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt”. Hvor kommer disse noget bastante ‘fakta’ fra? Hvor fra ved David G, at ‘svenske tjejer voldtages og sønderbankes i ‘stribevis’ og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt’? Voldtages og sønderbankes de af muslimer eller hvordan skal koblingen til integrationen, eller manglen på samme, ellers forstås? Og hvad er det for en (gigant)post på budgettet, der viser at omkostningerne (til hvad? Integration?) runder ‘de hundrede mia. årligt’?

    Svar
  7. KD

    (Igen) Til David G, der enten ikke har bemærket mine spørgsmål ovenstående, eller måske ligefrem har valgt at ignorere dem(!): Jeg kunne egentlig stadig godt tænke mig at få svar på, hvad du bygger dine bastante påstande på i din post her i tråden.Jeg sigter fortsat til udmeldingen om ’tilstanden’ (eller hvordan det skal forstås) i det svenske samfund, hvor “… der fortsat ikke må tales om [integration af muslimer], imens bydele og hele byer bliver no-go områder for politi, svenske tjejer voldtages og sønderbankes i stribevis og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt”. På hvilket grundlag kan du melde dette ud? På hvilke data bygger du dette? Det står (stadig) hen i det uvisse. Det er ellers mit indtryk, at man her på siden netop ikke holder sig tilbage med henvisninger til dette eller hin undersøgelse, så det kunne da være rart om denne linje også blev udvist her…

    Svar
  8. KD

    Undskyld min dobbeltpost – det var ikke meningen. Der må være gået noget galt i valideringen af min mailadresse, men spørgsmålene gælder stadig 😉

    Svar
  9. KD

    Jeg prøver, efter en vis tålmodighed, lige igen til David G, der enten ikke har bemærket mine spørgsmål i ovenstående eller valgt at ignorere dem (!): Jeg kunne stadig godt tænke mig en uddybning af de ganske voldsomme udmeldinger angående “… [den fejlslagne] integration af muslimer, der fortsat ikke må tales om, imens bydele og hele byer bliver no-go områder for politi, svenske tjejer voldtages og sønderbankes i stribevis og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt”. Hvor kommer disse påstande fra? Hvad er det for data (som man jo ellers er forvænt med ligger bag det meste, der meldes ud på siden), der ligger bag dine udmeldinger David G?

    Svar
  10. Mr. Brian

    KD spørger meget indgående til dokumentation for påstanden om at indvandrerne i Sverige koster i omegnen af 100 mia. (svenske?) kr. En præcis verifikation af denne påstand, kræver kendskab til statistik der enten ikke er offentliggjort, eller ganske enkelt ikke udføres. Men kan vi, med lidt købmandsregning, vurdere David G’s udsagn? Muligvis…jeg er i hvert fald ikke bange for at vove pelsen. Here goes: 1. Der er mellem 950.000 og 1.100.000 indvandrer i Sverige fra ikke-vestlige lande. Vi sætter tallet til 1.000.000. 2. Jeg antager at alle indvandrer er ’familiserede’ og at hver familie består af far, mor, og 3 børn. Dette giver 200.000 familier hvilket bestemt er et usikkert estimat. Og ja, jeg ignorerer bedsteforældrene til at starte med. 3. Jeg antager at beskæftigelsesfrekvensen for mænd (altså farmand) er 60% og for kvinder (mor) er 20%. 4. Jeg antager at det er mest sandsynligt at finde beskæftiget indvandrerkvinder i familier hvor også manden er beskæftiger; jeg splitter 5% – 15%, således forstået, at 5% af kvinderne har arbejde i de familier hvor manden ikke har arbejde. Dette giver altså 35% af familierne hvor ingen har arbejde og derfor er totalt på offentlig forsørgelse, 5% hvor kun kvinden har arbejde, 45% hvor kun manden har arbejde og 15% hvor begge forældre har arbejde. 5. Hvad koster en familie der er på total forsørgelse? Godt spm.! Husleje, varme, vand: 8000 kr., 1000 kr. pr. næse til mad, andre 1000 kr. pr. næse til personlige fornødenheder, og slutteligt 2000 kr. til det løse. I alt 20.000 pr. måned. En familie hvor den ene part arbejder sætter jeg til det halve af dette, dvs. 10.000 kr. pr. måned. I denne simple verden kan vi nu regne indvandrernes økonomiske belastning ud: 12 x 20.000 x 0.35 x 200.000 + 12 x 10.000 x (0.05 + 0.45) = ca. 30 mia. kr. På indtægtssiden er de 15% af familierne der er selvforsørgende. Hvis vi siger at husstandsindkomsten her er 500.000 kr om året, ligger de familier vel i omegnen af 0.15 x 200.000 x (0.45 x 500.0000) = ca. 7 mia. kr. i skat om året. Summa summarum koster indvandrerne Sverige mindst 30-7 = 23 mia. kr. om året. Dette er et absolut nedre estimat, da vi slet ikke har inddraget børneinstitutioner, skoler, ældreforsorgen, fængselsvæsen og andre småting. Hvis vi som et groft øvre estimat siger at alle 3 børn enten er i børneinstitution, skole, eller under uddannelse, og hvis vi antager at en børneinstitutionsplads koster 10.000 kr. om måneden og en skoleelev koster 50.000 kr. om året, og hvis vi slutteligt antager at der er total synergieffekt, således at fx. én mindre skoleelev er 50.000 sparet om året (forkert, men som sagt en antagelse), koster de 3 børn pr. familie altså ca. 200.000 x 3 x (120.000 + 50.000 ) x 0.5 = 51 mia. kr. om året. Dette giver altså et øvre estimat på ca. 23 + 51 = 74 mia. kr. Givet at vi stadigvæk mangler nogle ting, bevæger vi os altså i retningen af de 100 mia. kr. men, selvfølgelig, som et absolut ØVRE estimat. Personlig tror jeg også at David har overdrevet lidt, men lad os se om vi kan forfine min købmandsregning-på-en-øde-ø-uden-statistikker-og-kun-anekdotisk-viden. Nogen der ligger inde med bedre tal?

    Svar
  11. ML

    Jeg har også ventet i spænding på, om David G ville dokumentere den her:”…imens bydele og hele byer bliver no-go områder for politi, svenske tjejer voldtages og sønderbankes i stribevis og omkostningerne runder de hundrede mia. årligt”Det lader ikke til at, der kommer nogle kilder på det. Jeg skal ikke kunne afvise, at det er rigtigt, men det forekommer mig, at man ikke skal komme med den slags bramfrie udtalelser om bestemte befolkningsgrupper, hvis man ikke har dokumentationen i orden.

    Svar

Leave a Reply to KD Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.