Pædagogkonflikten: Misforståelser, misinformation og gøen op ad det forkerte træ

Da jeg gik hjem fra mit kontor i går, slog jeg et smut omkring en fortovscafé for at drikke en kop kaffe med en ven – med vejrudsigten og erkendelsen af, at det altså er blevet oktober, er det nok sidste chance. Mens vi sad der, blev der ved med at strømme folk med røde t-shirts, skilte og bannere forbi, så man følte sig hensat til de mørkeste 70'ere. På vej gennem strøget var det næsten ikke til at sparke sig vej for gymnasieelever – ikke ligefrem typen med slips, høje hæle eller Nik&Jay-hår – der væltede frem mens de råbte 'Velfærd' eller 'Ned med Fogh'. Det var ikke just den mest oplyste demonstration til dato, men da min ven tillod sig at bemærke, at eleverne vist ikke havde forstået princippet bag kommunalt selvstyre, udbrød en overvægtigt, midaldrende dame bag os højlydt "Årh hold da kæft!" Mine oplevelser med denne dag, der er blevet udråbt til den store demonstrationsdag, har blot bekræftet mig i mine værste anelser, som jeg udtrykte sidste uge (se her). Konflikten omkring nedskæringer på daginstitutioner i blandt andet Århus har rod i tre forhold.

1)      Folk oplever nedskæringer, og i visse kommuner som min egen (Århus, hvis nogen skulle være i tvivl) er nedskæringerne på området ganske reelle. Det første problem opstår da den danske befolkning som helhed ikke rigtigt forstår princippet omkring kommunalt selvstyre. Hver kommune opkræver hvert år skat og får et tilskud fra staten som kommunalpolitikerne selv kan disponere over og derfor selv prioritere! Når Århus således vælger at nedprioritere et område, der i øvrigt er usædvanligt dyrt i byen, er det derfor ikke udtryk for at regeringen eller nogen anden national instans har skåret ned på noget, men derimod at kommunalpolitikere anført af borgmesteren Nicolai Wammen (S) vælger at bruge relativt flere midler på andre formål. At anråbe regeringen og skyde skylden på regeringen er altså, med et pragtfuldt engelsk udtryk, 'barking up the wrong tree' – at man gør op ad det forkerte træ. Hvis man vil samles på rådhuspladsen i Århus eller hvilken som helst anden by i Danmark for at skælde ud på politikere, bør man logisk set gøre det på de kommunale politikere i stedet for Fogh-regeringen. Den har i de seneste år tilført det kommunale selvstyre cirka 30 milliarder kroner ekstra. At de øjensynligt ikke går til daginstitutioner, er ikke regeringens prioritering.

2)      Når folk nu engang er kommet på barrikaderne, om end (eller måske fordi) det er af de forkerte grunde, er der naturligvis straks organisationer, der griber muligheden for en større protest med kyshånd. Socialdemokraterne er ikke overraskende glade for protesterne, ikke mindst fordi enhver modstand mod regeringen bliver set som tilslutning til det skrantende, gamle arbejderparti. Det passer ydermere som fod i hose på Helle Thornings ideer om næste års finanslov, hvor hendes partis udspil indebærer en relativ stigning i de offentlige udgifter på 1,6 procent – altså en ret betragtelig finanspolitisk ekspansion. Hvis man kan få folk overbevist om nødvendigheden af at øge tilskud til kommuner osv., stiger vælgertilslutningen naturligvis til et udspil, som Bendt Bendtsen i weekenden karakteriserede som 'Anker Jørgensensk' økonomisk politik. Selv internt i Socialdemokratiet er det næppe en kompliment! BUPL – pædagogernes fagforening – har også grebet muligheden for at skabe opbakning om flere penge til dens medlemmer, men den har ikke ladet det blive ved det. BUPL har også offentliggjort beregninger, der angiveligt viser, at regeringens nedskæringspolitik (sic!) vil koste op mod 3000 pædagogstillinger. Beregningerne er baseret på svar fra halvdelen af kommunerne på, om de vil spare eller ej næste år. Halvdelen af de adspurgte – en fjerdedel af de danske kommuner – siger at det vil de, hvorfor BUPL i beregningerne glad og fro går ud fra, at alle kommuner sparer næste år, og de sparer nok 3 procent. Så kan man antage, at alle besparelser indebærer fyringer – BUPL tror åbenbart ikke at man kan spare på kursusudgifter osv. – og på den måde kommer man til skræmmetallet 3000. Andre regneeksempler fra samme kilde, der benytter sig af en lidt mærkværdig ad hoc måde til at vise at der er blevet færre voksne per barn i de danske institutioner, blev i tirsdagens Politiken afvist af adjunkt i statskundskab (Århus Universitet) Lotte Bøgh Andersen. Hun var ganske klar i mælet ved at pege på, at "Retorikken, som især BUPL har kørt, giver indtryk af, at der er sket massive besparelser, men det er der generelt ikke". BUPL har en stærk interesse, ikke blot som Danmarks suverænt mest venstreorienterede fagforening, til at bære brænde til bålet, og det har de valgt at gøre med ren propaganda.

3)      Sidst, men ikke mindst, har deltagerne i demonstrationerne effektivt malet sig op i et hjørne.  Århus-borgmesteren Nicolai Wammen har satset sin politiske troværdighed på at overbevise vælgerne om, at det er regeringens fejl det hele – og det er moderpartiet vel ikke helt utilfreds med – og demonstranterne selv har stået der så lang tid og råbt så højt, at det simpelthen ville være for pinligt at krybe hjem med en undskyldning for at vi ikke forstod det med det kommunale selvstyre. Den menneskelige natur er nu engang sådan, at jo længere og jo stejlere vi har holdt på vores synspunkt, og jo vigtigere vi har hævdet det var, jo sværere bliver det at indse – ikke mindst overfor os selv – at vi har taget fejl.

Bundlinien er deprimerende klar. Protesternes fodtudser har derfor svært ved nu, både overfor deres kolleger, deres familie og sig selv, at bakke ud af bevægelsen, og mange holder sig derfor derinde selvom de måske inderst inde godt ved, at de tager fejl. En del af dem – pædagogerne – har også et rent økonomisk incitament til at deltage, da flere midler til deres område typisk betyder mere fryns og måske endda flere kolleger. Og sidst, men ikke mindst, har mange politikere – ikke blot socialdemokratiske, men også nogle frustrerende eksempler på borgerlige lokalpopulister – bundet deres politiske prestige og troværdighed op på, at få flere statslige tilskud ud af sagen, og helst uden at borgerne opdager deres fupnummer. Hvis der er nogen rimelighed til i verden, betyder det et farvel til Wammen og co. til næste kommunalvalg, men det forudsætter, at vælgerne gennemskuer politikerne. Og det er nok lidt for meget at forlange.

13 thoughts on “Pædagogkonflikten: Misforståelser, misinformation og gøen op ad det forkerte træ

  1. Jacob Mchangama

    Jeg ved ikke om man skal le eller græde af hele “pædagog-affæren”, for sjældent har man i tydeligere grad fået udstillet, i hvor høj grad regeringens kultur-kamp har fejlet på grund af især Vs berøringsangst overfor reformer af den hellige velfærd, uden hvilken nationen ville gå under. Måske dette kan få åbnet øjnene i Vs ledlese og på formå dem at kommunikere nogle realiteter til befolkningen a la Paldams eminente og pædagogiske kronik, istedet for at lefle for den herskende velfærdskonsensus, der jo i sidste ende er uholdbar. Desværre frygter jeg reaktionen bliver modsat: for at imødegå skadevirkninger af pædagog-affæren, må man straks iværksætte tiltag, der kan appellere til børnefamilier og andre “udsatte” grupper, og med DFs forslag om 1mia mere til velfærd er kuglerne allerede støbt.

    Svar
  2. RasmusE

    Man kan da umuligt give Århus Kommune hele skylden for de nuværende protester. Kommunerne i Danmark er bundet på hænder og fødder af Thor Pedersens hammer, det er da almindeligt kendt. Borgmestrene er vel efterhånden degraderet til rene administratorer.Jeg har ikke ondt af Anders Fogh Rasmussen. Han er i øjeblikket offer for sin egen socialdemokratiske velfærdspolitik. Han kan ikke vinde valg på kontraktpolitik og mere velfærd, og så stå og pive bagefter, fordi folk vil have mere af det samme fra ham.Hvis bare han ville melde lidt klarere ud og stå ved sit ansvar for at en del kommuner skal spare, så ville det være mere ærligt.I øvrigt, det der med økonomisk ansvarlighed, det rimer efter min mening meget, meget dårligt på et ekstremt ufleksibelt skattestop.MvhRasmus EliasenP.S.: “En del af dem – pædagogerne – har også et rent økonomisk incitament til at deltage, da flere midler til deres område typisk betyder mere fryns og måske endda flere kolleger.” Klassiske kedelige fordomme om de “dovne” offentligt ansatte. Et halvt år i en underbemandet vuggestue er klart det hårdeste og et af de dårligst betalte jobs jeg har haft.

    Svar
  3. Ole Birk Olesen

    Rasmus, den økonomiske ansvarlighed er ikke sat ud af kraft med skattestoppet, men langt tidligere med udligningssystemet. Skattestoppet for kommunerne er blot symptombehandling på det forhold, at kommunen ikke for alvor mærker følgevirkningerne ved at sætte sine skatter op, fordi staten over udligningssystemet giver kompensation, når de høje skatter jager alle de gode skatteydere ud af kommunen.

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Rasmus E:: ” ‘En del af dem – pædagogerne – har også et rent økonomisk incitament til at deltage, da flere midler til deres område typisk betyder mere fryns og måske endda flere kolleger.’ Klassiske kedelige fordomme om de “dovne” offentligt ansatte.”Hvor ser du det? Man behøver bestemt ikke være doven for i praksis at operere som public choice teoris budget-maksimerende bureaukrater. Tværtimod.”Et halvt år i en underbemandet vuggestue er klart det hårdeste og et af de dårligst betalte jobs jeg har haft.”Jeg tror sådan set, at det er et ganske godt argument for, hvorfor det er rimeligt at tro, at bureaukrater maksimerer en nytte-funktion med både budgetstørrelse, fryns & “slack” som vigtige, positive elementer …

    Svar
  5. RasmusE

    “Jeg tror sådan set, at det er et ganske godt argument for, hvorfor det er rimeligt at tro, at bureaukrater maksimerer en nytte-funktion med både budgetstørrelse, fryns & “slack” som vigtige, positive elementer …”Jeg tror ikke pædagoger handler så konspiratorisk og udspekuleret, som I åbenbart gerne vil have dem til 🙂 Jeg tror såmænd det ganske enkelt handler om, at der er for få pædagoger til for mange børn. For min skyld kunne man godt prøve med en udlicitering af pasningsordninger, hvis det er der du vil hen, men institutionernes standard skal stadig væk være bedre.Det er muligt, at forholdene i de fleste kommuner ikke har ændret sig synderligt meget de seneste par år, men de seneste par år har det altså også været for dårligt. Sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det.Kan vi ikke bare gøre det lidt bedre:-)Med venlig hilsenRasmus Eliasen

    Svar
  6. Gennem mange år har et flertal af kommuner skubbet et budgetunderskud foran sig med følgende lånoptagelse. De nuværende ‘såkaldte’ problemer er selvskabte, fordi man har vænnet os til et højt forbrug og håbet at man gennem engangssalg af jord kan få finansieret dette overforbrug. Som i en privat økonomi skal lånet tilbagebetales. Hvis arvesølvet er solgt eller det kniber med at få en god pris for resten opstår dette skisma som automatisk overføres til skattestoppet, regeringen, Thor Pedersen osv. Da der er meget lidt jord i Ny Frederikssund Kommune har man selvfølgelig udset sig et 316 ha stort landbrugsområde man har igangssat en ekspropriationsprocedure for at erhverve med henblik på bolig/erhversbyggeri. Enderesultatet vil for kommunen, hvis den får gennemført dette, betyde en ‘fortjeneste’ i en gigantisk målestok. Dybt umoralsk. Skattestoppet som desværre pt. opfattes som et fyord, fremfor et incitament til fornyelse af ‘virksomheden’ kommunen, bliver konstant fremhævet som en del af skylden for den dårlige økonomi. En virksomhed som ikke er omstillingsparat, men lader sig hæmme af gamle mønstre og vaner får altid problemer. På P1 d.d. i programmet Krause på Tværs, Nils Groes som gæst. Temaet var ‘Skvulp i andedammen’ Fremragende redegørelse for kommunernes manglende forberedelse på at spare i tide, og også fremhævelse af faggruppers særinteresser som plejer på tværs af al sund logik. Lyt på dr.dk.

    Svar
  7. Michael Gram

    Professor Martin Paldam fra Økonomi ved Århus Universitet har en glimrende kronik i dagens (onsdag) Berlingske om problematikken med den offentlige sektors økonomi. Se http://www.berlingske.dk/kronikker/En af mine venner har i øvrigt lavet en modaktion til de mange demonstrationer. Jeg kan kun anbefale, at alle bakker op ;-)ØNSKER DU AT RISIKERE:- Flere børn i institutionerne?- Mindre tid til det enkelte barn?- Nedlæggelse af ALLE fritidshjem og klubber i Århus?- At der endnu en gang skal spares på bekostning af vores børn?NEJ, VEL?Derfor har aktionsgruppen bag bloggen “Tag Ansvar” (http://tagansvar.blogspot.com) besluttet at aktionere onsdag 4. oktober 2006.VI VIL:- sikre, at der også i de næste mange år er penge til et velfærdssamfund i verdensklasse- tvinge regeringen til at lytte til Nationalbanken og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som advarer mod overophedning af dansk økonomi- holde regeringen fast på dens løfte om at undgå eksplosiv vækst i det offentlige forbrug med deraf følgende risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, ukontrollerede lønstigninger og inflation- presse finansminister Thor Pedersen til en fortsat afvikling af statsgælden, så vi undgår at hænge et møllehjul om halsen på næste generation. Det gælder vore børns fremtid!DERFOR har vi besluttet, at vi onsdag d. 4. oktober 2006 vil passe vores arbejde for derigennem at skabe værdi for samfundet og tilføre den offentlige sektor en indtægt i form af skatter og afgifter (inkl. moms for den frokost, vi påtænker at købe i kantinen).Aktionsgruppen består i skrivende stund af bloggens redaktør, men det spås allerede nu, at flere tusinde århusianere på aktionsdagen også vælger at passe deres arbejde. Det vil i givet fald blive udlagt som en stor sejr og udtryk for den brede, folkelige opbakning!Tilbage til arbejdet…

    Svar
  8. US

    Poul Mouritzen har skrevet lidt mere om BUPL’s undersøgelse og de konkrete tal her:http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3987762Bjørnskov skriver at en del af demonstrerende, pædagogerne, har en økonomisk interesse i sagen – men pædagogerne er da ikke de eneste med en økonomisk interesse her. De forargede forældre er også økonomiske interessenter i den her sag, som kæmper for velerhvervede rettigheder for deres børn. Forældrene betaler jo kun en tredjedel af prisen for en daginstitutionsplads – resten betales af skatteyderne. Og eftersom de demonstrerende forældre tror, at pris og kvalitet hænger sammen i det offentlige, så vil flere midler til pædagogerne også favorisere dem. Fra deres synspunkt vil vellykkede demonstrationer, som resulterer i flere midler til pædagogerne, være ensbetydende med bedre forhold for deres børn, uden at de selv har været nødt til at betale nær det, de bedre forhold rent faktisk koster.Det er ikke kun, fordi det gør ondt at tage fejl, at de bliver ved. Nogle af forældrene er bare egoistiske egennyttemaksimerende væsener, som udnytter velfærdsstatens mange muligheder.

    Svar
  9. Ole Birk Olesen

    Christian, du er lige lovlig optimistisk på vegne af det kommunale selvstyre. Hvor findes det? Kommunerne må ikke hæve skatterne p.g.a. skattestoppet, men de må heller ikke sænke dem nævneværdigt, for de er fra statens side pålagt at afholde en række udgifter, som jo skal finansieres. De senere år har de fået 31 milliarder kroner mere af regeringen, men de er sikkert blevet pålagt tilsvarende mange nye opgaver af samme regering herunder f.eks. nye maksgrænser for opkrævning af brugerbetaling i daginstitutioner. Hvis en kommune skulle få den idé at sænke skatterne, så vil den tiltrække flere rige borgere, men får den så lov at beholde deres ekstra store skattebetalinger? Niksen biksen, så må man bare aflevere mere til udligningsordningen. Skaber en kommune gode forhold for viksomheder, så skal der også betales ekstra til udligning.Hvor lang tid skal vi mon tilbage for at finde forhold, der reelt kan kaldes kommunalt selvstyre? Før 1970? Er der læsere, som har forstand på det her?

    Svar
  10. Christian Lindhardt-Larsen

    På S kongressen hørte man den pæne populist Helle Thorning-Schmidt tale om ældre der ikke blev badet – dårlig offentlig service og alt det som S ville gøre.Måske hørte jeg forkert når hun så i nyhederne senere sagde at man ville give ‘et par ekstra’ milliarder – hvor meget kan man gøre for den sum, set i betragtning af at de offentlige udgifter i faste priser er steget med 31 mia. siden 2001?Til US –>> Nå er jeg en af de ‘forkælede forældre, men har aldrig forstået at man skal betale for en daginstitutionsplads – der er jo heller ikke betaling for en plads i folkeskolen eller gymnasiet.

    Svar
  11. US

    @Christian:Nu brugte jeg intet sted i mit indlæg ordet “forkælet”, og mit indlæg var ikke ment som et angreb på forældrene generelt. Det havde alene som formål at gøre opmærksom på, at pædagogerne ikke er de eneste, som har noget i klemme her – de aktionerende forældre kæmper basalt set for at få andre til at betale en større del af regningen for at få deres børn passet, det kommer vi ikke udenom og det gør vi klogt i at huske på. Jeg finder de demonstrerende forældres handlinger usympatiske, men ved godt, at det ikke kan nytte noget at angribe alle forældre, fordi de lige netop gavnes af denne del af det offentlige system. Alle får et eller andet ud af de offentlige ordninger i et land som Danmark.Når du ikke kan se, hvorfor man skal betale for en daginstitutionsplads, kan jeg på den anden side ikke se, hvordan det på nogen måde kan være en offentlig opgave at passe helt små børn – det skulle markedet da nok kunne finde en løsning på. Endda en løsning som de fleste ville være mere tilfredse med – det lader i hvert fald ikke til at den offentlige ordning giver de resultater, befolkningen forventer.

    Svar
  12. Christian Lindhardt-Larsen

    US>> Beklager mit sene svar. Mht. betaling for børnepasning, var det mest et polemisk spørgsmål fra min side. Markedet kunne da være en mulighed for at regulere, men jeg tror ikke at det ligger til befolkningens ønsker generelt. Når det er sagt, så finder jeg som udgangspunkt at der er mange gode forhold ved den danske ‘model’, omend der er behov for en del fintuning.Mht konflikten som omtalt ovenfor bor jeg i en kommune hvor der mig bekendt er god tilfredshed med daginstitutionerne – der er pasningsgaranti og børnene har det godt.Jeg kan godt forstå hvis der er utilfredshed i en socialdemokratisk kommune som Købebenhavn hvor forældrerne ikke kan få passet deres børn og de ikke har meget plads.Jeg har selv siddet i en forældrebestyrelse og ved hvor lidt der er at rutte med for de ansatte – kan de sende en på kursus et år, så er de glade. Det er ikke ligefrem et job hvor de får aflønning som fortjent.Det ændrer dog ikke ved at jeg mener at konflikten var populistisk og useriøs.Mht forældrebetaling, så er dne jo sat ned for børn under tre år fra og med i år, og næste år skulle den nedsættes for børn mellem tre og seks år.Deri ligger at det vel næppe kan være her der er klager.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-Klitgaard Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.