Indvandring: hvem vinder og hvem taber? II

Min ærede medpunditokrat David Gress har i sit sidste indlæg, med udgangspunkt i U.S.A., sat fokus på fordele og ulemper ved indvandring og sat spørgsmålstegn ved visdommen af at tillade indvandring af ufaglært arbejdskraft.

David Gress henviser til en bog af Gunnar Viby Mogensen, hvis konklusion blandt andet lyder:

Bare fordi USA er bedre i stand til at få indvandrere i arbejde, betyder det altså ikke, at indvandrere er en nettogevinst for samfundsøkonomien. Om de bliver det, afhænger af deres menneskelige kapital, altså evner og uddannelse

David Gress når herefter selv frem til, at:

"Forskningen i indvandringens økonomi er nået langt ud over den naive liberalismes krav om åbne grænser og tro på, at al indvandring er af det gode, for den beviser blot, at arbejdskraft strømmer dertil, hvor den er efterspurgt, og det gavner alle.  En liberalisme, der også er naiv i og med, at den ganske overser historie og kultur, som dog er faktorer, der i høj grad påvirker den sociale kapital."

Punditokraternes redaktør har i en kommentar, ihvertfald indirekte, også istemt sig David Gress' kritik af den traditionelle liberalismes "naive" begejstring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Begge de nævnte medpunditokrater, har utvivlsomt langt større indsigt i økonomi og samfundsvidenskabelige analyser end undertegnede, der på disse områder vel dårligt nok kan kaldes amatør. På trods heraf vil jeg tillade mig at pege på en række forhold, som synes at rokke ved de konklusioner David Gress når frem til.

Cato Institute fik i Maj 2005 foretræde for det amerikanske Senats Komite vedrørende immigration. Her fremlagde Cato en præsentation baseret på en række data, der synes at pege på at indvandring hidtil har netop har medført en nettogevinst for det amerikanske samfund, samt den enkelte amerikaner såvel faglært som ufaglært. Cato skriver bl.a.:

The impact of immigration on the small segment of the U.S. workforce that competes directly with immigrants is more than offset by the lower prices and wider range of goods and services that all workers enjoy because of immigration. Americans also benefit from higher returns on investment, and from the opportunities created for more skilled native-born workers in those industries that depend on immigrant workers to meet the needs of their customers. The comprehensive study by National Research Council in 1997 concluded that immigration delivers a "significant positive gain" of $1 billion to $10 billion a year to native-born Americans. And those gains from immigration recur year after year.

Jeg vil ikke gå dybere ned i de undersøgelser præsentationen er baseret på, dem kan læserne selv dyrke (i fodnoterne) og sammenholde med de data der måtte pege i den anden retning.

I stedet vil jeg dykke ned i den konkrete virkeligheds verden, hvor der findes en række eksempler på, at små amerikanske samfund er blevet afhængige af ufaglært udenlandsk arbejdskraft, mennesker med lav social kapital, som holder økonomien i disse lokalsamfund kørende.

En meget tænksom og nuanceret artikel er skrevet af Christopher Caldwell, der er senior redaktør på Weekly Standard, der bestemt ikke kan beskyldes for at være naive liberalister, især ikke på udlændingeområdet. Caldwell har besøgt "Sussex County" et amt i delstaten Delaware, hvortil der er indvandret et stort antal legale og illegale og ufaglærte indvandrere fra Guatemala, der hovedsagligt arbejder på kyllingeslagterier. Artiklen beskriver de mange facetter af den massive indvandring, både positive og negative:

In the past decade, the Anglo-Saxon Methodists have not just encountered immigration–they have suddenly become a minority. Georgetown had 4,896 people in the 2000 census, 32 percent of whom described themselves as Hispanic. It is hard to find an official in Georgetown who believes that percentage was accurate even at the time it was compiled.

Conservative estimates of the town's Latin American population put it at 3,000. Other guesses run over 5,000, higher than the official population of the town. That might not be far off, to judge from the outlying concentrations of Guatemalans and Mexicans–like the chock-a-block County Seat trailer park, hidden in a forest northeast of town, where mobile homes of 1950s and 1960s vintage are festooned with Christmas lights as if this were Central America.

The majority of Delaware Guatemalans come from near Tacaná, in San Marcos province. Most can use Spanish as a second language but speak an Indian language–usually Mam–at home. They are leaving their mark. On Race Street, there is a place called Central Service where you can do laundry, get guanábana juice, wire money, cash checks, and watch the World Cup.

Som David Gress rigtigt skriver vil en så massiv indvandring af ufaglært arbejdskraft fra fattige lande medfører visse kulturelle sammenstød, hvilket også har været tilfældet i Delaware:

Workers have sometimes crowded into rooms to the point where they were sleeping in shifts. A worker who came back from his night shift job at 2 A.M. and found his bed occupied would wander the streets of town alone to kill time until his bed freed up. This kind of normal Latin American behavior scared the dickens out of the locals. In 1993, an immigrant who had been out drinking drove his car across a median strip and hit a popular high-school cheerleader, killing her instantly and sparking tensions. Bob Ricker, a longtime fire chief and former mayor, infuriated immigrants when he said: "It is their job to bring themselves up to our level, not bring our society down to theirs."

A Latino congregation hoping to worship at a local Methodist church while they built a church of their own got a lukewarm reception. Worries were expressed about the "spread of disease" from too close contact with immigrants, according to one parishioner. At a church meeting to clear the air, a local custodian stood up and shouted, "You're going to regret bringing these people in here!" There was bitter resentment of the local chicken companies, whose need for labor, it was said, had changed the town beyond recognition.

Men tilsyneladende har attituderne blandt den lokale befolkning ændret sig:

Sitting at a desk in a tiny cabin at the front of the used-car lot he runs, Mike Wyatt, the mayor of Georgetown, says the town really didn't have any idea what was happening to it until it had become a different place altogether. "The demographics started changing in the early 1990s," he recalls, "but people didn't wake up to it until about 1997. Back then, everybody hated them [indvandrerne]. Today, I would say that 85 percent understand them."

"When they arrived, they were the sorriest looking people you ever saw in your life," says Carlton Moore, a real estate developer who works on projects in Kimmeytown. "But they were always willing to work."

Hvad med indvandrernes efterkommere? Bliver de uuddannede, arbejdsløse og kriminelle medlemmer af dårligt integrerede parallelsamfund med lav "social kapital", som det kendes fra Europa?:

Given their vulnerability, their high levels of illiteracy, and the language barrier, one naturally expects the children of these immigrants to be struggling a bit. They are not. They are doing extremely–almost shockingly–well. Latinos make up 40 percent of the student population at Georgetown North elementary school, and that percentage is steadily rising. They will make up 55 percent of the first graders who arrive on the first day of school next month. Thanks to No Child Left Behind laws, there is a bevy of data broken down all sorts of ways on school progress. Hispanics in the third grade at Georgetown North are outscoring both whites and blacks in reading comprehension.

This should not surprise us as much as it probably does. Obsessed as we are with upward social mobility, Americans harbor a sneaking assumption that only educated parents can have educated children. Learning, the thinking goes, is a matter of playing Mozart in pregnancy and keeping the Classic Children's Books strewn tastefully about the bedroom. This is quite wrong. You don't learn by aping the learned classes–you learn by taking the work of learning seriously. Latino children come to school as ready to work as their parents do at the plant

Caldwell slutter af med en pragmatisk konklusion:

We should be aware of what we're doing, though. If the border is controlled–and if the book is thrown at all those Mam-speaking chicken workers with their phony IDs and their alcoholic binges and their unusually hard-working children–there will be a price to pay.

There is not a demand in Georgetown for a certain quota of different-looking poor people. There is a demand for people from Tacaná who have two decades' experience in the peculiar Delaware economy of chicken, soybeans, and retirement homes, and two decades of ties to the community out of which that economy grows.

It is not, in fact, certain that the economy of Sussex County could survive without them, for Delawareans have gotten too old and too rich to maintain it on their own. Those who maintain it for them are a conservative force, made necessary because, as Giuseppe di Lampedusa wrote in The Leopard, "If we want everything to stay the same, everything must change."  

Også Reason, hvis holdninger til immigration givetvis bedre end Weekly Standards kan betegnes som præget af "naiv liberalisme", har i en artikel beskæftiget sig med de mange ufaglærte indvandrere, der arbejder i små lokal samfund i USA.

Artiklen tager udgangspunkt i to historier fra hhv. LA Times og Associated Press, der fortæller, hvordan en række større razziaer mod illegale indvandrere med efterfølgende anholdelser har medført, at økonomien i to små amerikanske bysamfund er gået i stå, da de lokale forretninger var afhængige af indvandrernes indkøb, leje af boliger m.v. Dette udsagn fra ejerne af, en lokal forretning er ganske sigende:

The B&S convenience store, owned by Keith and Regan Slater, the mayor's son and grandson, has lost about 80 percent of its business.

"These people come over here to make a better way of life, not to blow us up," complained Keith Slater, who keeps a portrait of Ronald Reagan on the wall. "I'm a die-hard Republican, but I think we missed the boat with this one."

14 thoughts on “Indvandring: hvem vinder og hvem taber? II

  1. JC

    Ja, lad os få nogle flere indvandrere :-)Kunne man ikke begynde med to tiltag:1: Lukke op for alle statsborgere fra de nye EU-medlemslande.2: Lave en green card ordning for alle andre. Der kan eksempelvis uddeles 1.000 green cards om måneden. Man kan eventuelt differentiere på uddannelse. Der må være nogle økonomer, som måned for måned kan beregne, hvor mange uddannede snedkere, malere, programmører, læger osv., vi har behov for.Om de er blege, gule, sorte eller lilla, og om de hører reaggeton, taler swahili eller spiser hunde, er lige meget, når bare de gider arbejde.Selv erklærede ikke-naive økonomer må da kunne se de nationaløkonomiske fordele heri.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Jacobs indlæg er et glimrende eksempel på, hvorfor immigration kan tilføre det amerikanske samfund masser af værdi, men også hvorfor et samfund som Danmark – hvis vi insisterer på at bevare vores såkaldte ‘velfærdssamfund’ – netto kun har udgifter forbundet med den.Amerikanerne lader nemlig deres immigranter komme ti lpå arbejdsmarkedet. Selvom de ikk er særligt produktive når de kommer til USa kan de får et job – det giver bare en lav løn som en refleksion på deres lave produktivitet. Men som det blvier understreget i rapport efter rapport derovre fra, har de latinamerikanske immigranter en solid arbejdsmoral! Den danske model lider derimod under det forhold, at vores indvandrerer ikke bliver integreret på arbejdsmarkedet – det forhindrer fagforeningerne meget effektivt – og at de allerede fra starten, på asylcentre og i bistandssystemet bliver socialiseret ind i den danske misforståelse, at man ikke behøver at arbejde, og hvis man alligevel gør, skal man sandelig have et ‘meningsfuldt’ arbejde. Så ender vi i situationen hvor kun omkring halvdelen af vores udenlandske arbejdsstyrke arbejder, mens den anden halvdel lever på nas.Bundlinien er, at man simpelthen ikke kan sammenligne på tværs af lande. Vi har ‘stacked the deck’ som amerikanerne siger. Blandet kortene selektivt, men bestemt ikke til vores egen fordel.

    Svar
  3. TerminalFrost

    “Der må være nogle økonomer, som måned for måned kan beregne, hvor mange uddannede snedkere, malere, programmører, læger osv., vi har behov for.”Hvor planøkonomisk…

    Svar
  4. Henrik Christiansen

    Man skal også tage med i betragtningen hvor de kommer fra. Uden at generalisere for meget kan vi nok godt blive enige om at kinesere og andre asiater har en høj arbejdsmoral og sætter en ære i at yde og tjene penge selv. Derimod har mange afrikanere den opfattelse, at det er giver høj status at kunne blive forsørget af andre. Så set ud fra deres synspunkt kan det bedre betale sig ikke at lave noget, hvis man kan slippe afsted med det. Og det kan man jo desværre rimelig nemt i danmark..

    Svar
  5. JC

    @ HenrikNej, det kan vi ikke blive enige om, og du generaliserer, selvom du forsøger at lade være. Hvad begrunder du dine ideer med?

    Svar
  6. Henrik Christiansen

    Når jeg skriver, at jeg ikke vil generalisere, så mener jeg at IKKE ALLE er som jeg skriver. Men lad mig komme med et eksempel fra en dokumentar jeg så (kan desværre ikke huske navnet):En fabrik i et afrikansk land producerer nogle varer. Om dagen arbejder de ansatte ved samlebåndet og der bliver holdt opsyn. Da det så blev aften og natholdet skal ind går lederne hjem. Næste morgen da de kommer tilbage til fabrikken finder de alle natarbejderne liggende på gulvet, hvor de sover. Der var ikke nogle til at holde opsyn om natten, så derfor sov de da bare.Jeg siger ikke ALLE gør sådan, men vis mig bare en dansk fabrik, hvor det er sket!Hvis mit ord ikke er nok, så kig her: http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/aarbog_om_udlaendinge/2004/aarbog_udlaendinge_04/html/chapter08.htm(tabel 6.2)og her:http://www.leksikon.org/art.php?n=899(sidste tabel) Begge steder er der klare tegn på at min påstand er korrekt. Min teori er at det handler om kultur og at man bør kigge mere i den retning. Så lad nu være med at være så politisk korrekt og skræmt. Se tallene og prøv og finde en løsning.

    Svar
  7. Rasmus Ole Hansen

    @ JCDu skriver: ” Om de er blege, gule, sorte eller lilla, og om de hører reaggeton, taler swahili eller spiser hunde, er lige meget, når bare de gider arbejde”.Det er jeg da enig i. Henrik Christiansen påviser så at der er mange grupper der genraliseret set ikke gider arbejde, og underbygger sin argumentation med statistikker.Hvordan forholder du dig til den problemstilling?

    Svar
  8. Jacob Mchangama

    Afrikanske immigranter i USA klarer sig sandsynligvis langt bedre end afrikanske immigranter i DK, ligesom de ikke kan sammenlignes med den typiske arbejder der bliver i Afrika. Rent faktisk klarer afrikanske immigranter i USA sig markant bedre end den “oprindeligt” sorte befolkning i USA (hvilket skyder hul i både teorien om at afrikanere pga deres race ikke skulle kunne klare sig på et frit marked og teorien om at grunden til at den oprindeligt sorte befolkning klarer sig dårligt er racediskrimination). Sidder i en lufthavn hvor jeg ikke kan linke til relevante hjemmesider med undersögelser men link fölger snarest

    Svar
  9. Rasmus Ole Hansen

    @ Søren PStatistik siger ikke noget om hvorfor det er sådan, der kan statistikker for dette og hint godt virke ubehjælpsomt.Selvfølgelig er det en generalisering, det vil en statstik over erhversfrekvensen blandt forskellige etniske grupper nødvendigvis være.Hvis det var sådan at afrikanere alle steder havde en lav erhversfrekvens kunne man jo komme til den konklusion at sådan er afrikanere bare.Men en undersøgelse foretaget af Swedish Center for Business and Policy Studies, har sammenlignet somaliere i Minnessota og Sverige. Den kommer frem til at erhversfrekvensen for somaliere i USA er den dobbelte af somalieres erhversfrekvens i Sverige ( i procent points).Det ændrer jo ikke på, at det kunne være rart at få et klart svar på hvorfor det er sådan, men man kan da i hvert fald afvise at afrikanere bare er dovne.http://www.watchingamerica.com/svenskadagbladet000002.shtml

    Svar
  10. Henrik Christiansen

    Men kunne man så ikke forestille sig de alle er “ens”, men forholdene de forskellige steder gør de arbejder mindre, hvor de kan slippe af sted med det? Personligt tror jeg ikke det er så simpelt, men jeg er sikker på folk generelt ville arbejde mere, hvis det bedre kunne svare sig økonomisk set. For nogle er valget mellem at modtage bistand, eller få et fuldtidsjob, hvor de kun får få hundrede mere om måneden. Det motiverer jo ikke ligefrem. Mon ikke det bedre kan betale sig at gå arbejdsløs i sverige og danmark, end usa?

    Svar
  11. Søren P

    @Rasmus:En mulig årsag kunne være at når somaliere overvejer at emigrere til et andet land, så vælger de det land, hvor de har de bedste fremtidsudsigter. Dvs. de lavtuddannede tager til lande med god social sikring og de højtuddannede tager til lande, hvor de ikke skal betale så meget i skat. Skulle det være tilfældet kan man hvertfald ikke konkludere noget om hele populationen (somaliere) på baggrund af stikprøven fra et enkelt immigrationsland, da der vil være et selektionsproblem.

    Svar
  12. Ole Birk Olesen

    Søren P, denne undersøgelse (som omtales i Gunnar Viby Mogensens “Folkevandringen til de rige lande”) tager højde for det fænomen, du beskriver:http://www.frisch.uio.no/pdf/TfS4_04BarthBratsbergRaaum.pdfDen beskriver forskellen på indvandreres skæbne i USA og Norge. Fra konklusionen:”Vi har funnet betydelige forskjeller i inntektsnivå, inntektsvekst og relativ inntektsopphenting for innvandrere til Norge og USA. En del av forskjellene kan forklares ved sammensetningen av de observerte egenskapene til innvandrergruppene, særlig etter utdanning og landbakgrunn. Men selv når vi kontrollerer for disse forskjellene, og sammenlikner svært like grupper, er det fortsatt betydelige forskjeller mellom de to arbeidsmarkedene. Det er mer å tjene i USA, og den relative posisjonen i forhold til de som er født i landet er bedre enn i Norge. Inntektsopphentingen er også bedre.”(…)”Uansett ser det altså ikke ut til at en sammenpresset lønnsstruktur og omfattende reguleringer i arbeidslivet fører til noen merkbar beskyttelse av innvandrere som gruppe. Tvert imot kan disse forholdene være et hinder for inntektsopphenting. Antakelig er den viktigste faktoren tilgangen til arbeidslivet, som nettopp gir muligheter for å lære seg landsspesifikke og yrkesmessige kunnskaper. En sammenpresset lønnsstruktur og omfattende reguleringer er kanskje mer til fordel for de som er «innenfor» enn for de som er «utenfor»?”

    Svar
  13. Søren P

    “Det er jeg da enig i. Henrik Christiansen påviser så at der er mange grupper der genraliseret set ikke gider arbejde, og underbygger sin argumentation med statistikker” Det er da vældigt spændende – jeg forstår blot ikke, hvordan I kommer frem til at den faktor, der forklarer hvorfor folk fra Somalia har en lavere beskæftigelsesfrekvens er, at de ikke gider arbejde. Hvis det er omfanget af den underbyggende statistik, så fremstår Helmuth Nyborg’s brug af statistik som nærmest genial i sammenligning hermed.Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det der siges: Hvis folk fra Afrika er dovne har de en lav erhvervsfrekves. Folk fra Afrika har en lav erhvervsfrekvens (jvf. tabellen) altså er de dovne. Problemet er blot at der kan være mange andre gode grunde til at folk fra Afrika har en lavere erhvervsfrekvens end eksempelvis asiater (forskellig ankommelsestid, uddannelsesniveau osv.) Altså kan påstanden godt være rigtig – den er bare på ingen måde retfærdiggjort på det grundlag der beskrives.Mvh.

    Svar
  14. Henrik Christiansen

    Det vil jeg gide dig ret i. Der kan være 1000 grunde til der er lavere erhvervsfrekvens blandt nogle grupper fra afrika. Derfor siger jeg også min teori er kulturforskelle. Jeg konkluderer ikke hvorfor. Det er bare et bud og noget man måske bør se nærmere på. Hvis det er, er det sikkert heller ikke den eneste faktor, der spiller ind. At nogle tolker det som dovenskab må stå for egen regning.

    Svar

Leave a Reply to Christian Bjørnskov Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.