De andres liv

STASI var en fæl, fæl institution, der undertrykte borgerne i det østlige Tyskland. På det punkt er der nok konsensus (i dag). Selv pæne venstreorienterede kan trygt gå i Dagmar og se filmen “De andres liv” af instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck. Måske kan de pæne venstreorienterede også bilde sig ind, at STASI blot var en perversion af de gode kommunistiske idealer.

Så hør her, hvad Donnersmarck udtaler i Weekendavisen den 29. september, om de mennesker, der treode, at de kæmpede for en bedre (socialistisk) verden:

Vel gjorde de ej. Hvis man påstår, at målet helliger midlet, så er man ude på en virkelig glidebane. Et mål kan være meget teoretisk. Det lyder smukt på papiret at sige, at man vil have, at alle skal have lige meget, som er kommunismens grundtese. Det duer bare ikke, for til syvende og sidst er ejendomsretten… Altså i går aftes så jeg Terence Maliks film om »Den nye Verden«. Colin Farell har en lang monolog om de vidunderlige indianere, der ikke kender til grådighed, jalousi, vrede… Come on! Sådan en gang totalt pladder, det passer simpelthen ikke! Ikke at jeg har forstand på indianere, men de er jo mennesker som alle os andre, ikke engle, og så længe der findes mennesker, vil der også være besiddertrang: det er min kone, min mad og så videre. Kommer nogen forbi for at fordele »goderne« ligeligt, så bliver der krig og ødelæggelse.
Jeg tror fuldt og fast på, at man skal overlade det enkelte menneske så meget frihed som overhovedet muligt. Jo mere stat, man hælder i den cocktail jo værre. I den forstand er jeg lidt af en anarkist.

Og Donnersmarck fortsætter med en kritik af statslig støtte til kunst:

Min film er statsfinansieret, fordi nogle politikere fandt ud af at, okay, vi giver ham her penge. Det er ikke godt. På et eller andet niveau begrænser det den kunstneriske frihed, også selvom det ikke virker sådan, og de gør sig alverdens anstrengelser for at lave uafhængige udvalg, der skal beslutte, hvem pengene skal gives til. Til syvende og sidst er der tale om politiske valg. I Amerika har de de mest utrolige koncert- og operahuse – privatfinansierede. Og du kan finde ALLE former for film inden for den amerikanske filmbranche – kommercielle, art-film, independent-film osv.. . Alt sammen privatfinansieret. Alt er muligt i et frit system, og det er det ikke i et statsligt domineret system

10 thoughts on “De andres liv

  1. Christian Bjørnskov

    Fantastisk at finde kunstnere, der tør indrømme at de er højreorienterede. Lad os få nogle flere af dem herhjemme! I mellemtiden vil jeg tillade mig at forbigå Dagmar og se filmen i en af de tre Århus-biografer, der viser den.

    Svar
  2. Rasmus Ole Hansen

    Ja det er også en film jeg har valgt at skulle ind og se ved lejlighed. Det pga. artiklen i Weekendavisen.Jeg kunne godt lide det han sagde om ikke at interessere sig for politik:”Det handler ikke om, at jeg ikke interessere mig for politik, jeg mener simpelthen ikke, at begrebet eksisterer. Politik er bare mennesker med en masse magt, der bestemmer noget, der udgår fra deres egen psykologiske profil. Det handler om, hvad de føler på et givent tidspunkt. Den største omvæltning i anden halvdel af det tyvende århundrede udsprang af en enkelt mand – Gorbatjov – og hans fornemmelse af, at det her med kommunismen ikke var godt. Det giver ikke mening at tale om politik, analysere folk som var de molekyler i et mikroskop for at se, hvordan de opfører sig. Ikke at der ikke foregår en mængde bestræbelser i den retning: at analysere politik og historie på system-plan, det er noget forfærdeligt sludder…”.

    Svar
  3. ML

    Nu er det med Gorbatjov nok noget af en forsimpling. Det var nok snarere, Gorba, der reagerede på tiderne og systemets kollaps end omvendt, men det er en interessant pointe.Statskundskaben – min egen profession – slår jo korsets tegn, hvis nogen antyder det, og det er jo logisk nok, da det langt henad vejen fjerner vores eksistensberettigelse. Men ofte kommer man meget langt med simple aktørbetragtninger…

    Svar
  4. Limagolf

    Og filmen kan iøvrigt anbefales på det kraftigste!Et forbløffende nuanceret blik på det Østtyske skrækregime. Og med nuanceret mener jeg ikke at filmen prøver at “forklare” systemet, blot at den loyalt beskriver de mennesker der deltog i overvågningen, og antyder at de ikke behøvede at være monstre for at gøre det de gjorde./Limagolf

    Svar
  5. David Garby

    Jeg var også inde og se filmen i går aftes og jeg kan kun varmt anbefale den. Det er skræmmende godt skuespil der får fortalt en fremragende og vigtig historie. Et oplagt bud på en Oscar for Bedste Udenlandske Film.Tyske filmskabere viser endnu engang at de er meget længere end navlepillende hverdagsdramer og lette komedier med Nikolai Lie Kaas.

    Svar
  6. Bundegaard

    Henckels syn på den statsfinancierede film er nu ikke helt velbegrundet. Uden den statsfinacierede filmindustrig i DK ville vi fx ikke få lov til at opleve Reconstruction, Brødre, Kongekabale eller DOGME.Beholder vi de nationale briller på og ser på Henckels udsagn om fantastiske privatfinancierede operahuse.. Det skal dog ikke forhindre nogen i at se “De andres liv”, den er fabelagtig!

    Svar
  7. Hans Lauring

    At tro at staten ikke også er til for markedet og de priviligerede er dog en forsimpling. Faktisk skulle de herrer bloggere med de fine titler og positioner faktisk takke staten for deres priviligerede liv. Men det er selvfølgelig “smartere” at spille med de intellektuelle muskler ved at vælge det lette synspunkt. Hvis kræfterne i samfundet (herunder også markedskræfterne) blev sluppet løs ville de herrer ikke overleve lang tid. Men de har selvfølgelig ret til at bilde sig ind at de er de “stærke”.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Hans Lauring:Det var sørme da en interessant og velskrevet kommentar … ;-)”At tro at staten ikke også er til for markedet og de priviligerede er dog en forsimpling.”Jeg tror næppe, at der er nogen her på bloggen, som lever under den vrangforestilling, at staten ikke (i praksis og i overvejende grad) er til (også) for de priviligerede. Hvem har påstået andet?”Faktisk skulle de herrer bloggere med de fine titler og positioner faktisk takke staten for deres priviligerede liv.”Hvilke af skribenterne her på stedet er specielt priviligerede? Jeg kan sige med en vis sikkerhed, at mange af mine studerende hurtigt tjener mere end mig og arbejder mindre tid.”Men det er selvfølgelig “smartere” at spille med de intellektuelle muskler ved at vælge det lette synspunkt.” Det er første gang, jeg har hørt et klassisk liberalt perspektiv blive beskrevet som “det lette synspunkt”. For mig at se må det letteste i verden vel være at indtage den fundamentalt socialdemokratiske indstilling, som formodentligt deles af 70-80 pct. af samfundet.”Hvis kræfterne i samfundet (herunder også markedskræfterne) blev sluppet løs ville de herrer ikke overleve lang tid.”Mon dog ikke … De ca. 2/3 af os, der er ansatte i den offentlige sektor eller i selvejende, offentligt finansierede institutioner, har i de flestes tilfælde tidligere været ansat i den private sektor og ville nok være i stand til at overleve der igen. (Lad mig sige det som det er: Jeg tror såmænd godt, jeg kunne klemme mig ind på et privatejet universitet–og jeg ville sørme ikke have noget imod at arbejde på et sådant.)”Men de har selvfølgelig ret til at bilde sig ind at de er de “stærke”.”Øhhhh …?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.