Hvad er ejendomsrettens værdi i København?

Det såkaldte 'Ungdomshus' på Jagtvej i København har længe været en plet på området. For lad os bare sige det lige ud: Stedet er tilhold for en kerne af den autonome bevægelse, der mildt sagt ikke har overvældende respekt for samfundets almindelige spilleregler. Gruppen har derfor de facto holdt huset besat i en årrække. Det har Fogedretten forleden besluttet skal have en ende efter at ejeren, frikirken Faderhuset, har anmodet retten om at tvangsfuldbyrde Landsrettens dom fra tidligere i år. Klokken 9 den 14. december skal de unge være ude af huset, og hvis ikke bør politiet fjerne dem med magt.

 

 

Så langt, så godt – eller det skulle man da tro. For Politiken skriver i dag, at S, R, SF og Enhedslistens medlemmer af den københavnske Borgerrepræsentation vil forsøge at udarbejde en lokalplan, der skal tvinge ejeren til at sælge huset til Fonden Jagtvej 69, som efterfølgende vil 'overdrage' huset til de unge, der holder det besat. Jesper Christensen (S) ekesemplificerer tankegangen godt ved at udtale til Politiken, at "Vi kan ikke pålægge dem, der ejer huset, at drive Ungdomshuset, som vi kender det i dag. Men vi kan sige, hvilke aktiviteter, der skal være i huset".

Dagens store spørgsmål er derfor, hvad ejendomsretten egentlig er værd i København, når de flinke folkevalgte på Rådhuspladsen vil tvinge den retmæssige ejer af en på sigt ganske attraktiv ejendom et valg mellem: 1) at sælge ejendommen, som man ikke frivilligt ønsker at afhænde; eller 2) at acceptere, at man reelt ikke har brugsret over sin egen ejendom, men må se passivt til, mens en gruppe identitetssvage bøller ødelægger huset.

Dagens store spørgsmål er derfor, hvad ejendomsretten egentlig er værd i København, når de flinke folkevalgte på Rådhuspladsen vil tvinge den retmæssige ejer af en på sigt ganske attraktiv ejendom et valg mellem: 1) at sælge ejendommen, som man ikke frivilligt ønsker at afhænde; eller 2) at acceptere, at man reelt ikke har brugsret over sin egen ejendom, men må se passivt til, mens en gruppe identitetssvage bøller ødelægger huset.

 

Nok må vi i Danmark acceptere en i forvejen tung offentlig regulering af samfundet, men dagens eksempel er langt ud over den famøse dråbe, der får bægeret… Grundlovens paragraf 73, stykke 1 siger klart at "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning." Man kan vel ikke ligefrem påstå, at de autonome bz'ere på Jagtvej repræsenterer 'almenvellet', kan man? De københavnske politikere er ude på grundlovsmæssigt meget tynd is!

30 thoughts on “Hvad er ejendomsrettens værdi i København?

  1. JC

    Grundlovens § 73 siger desværre intet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse kan vedtage en lokalplan, som umuliggør en forenings påtænkte anvendelse af sin private ejendom.Ejendomsretten kan lovligt udhules på mange andre måder, herunder ved forhøjelse afejendomsskatten, lovregulering angående anvendelsen af visse typer af fast ejendom, begrænsning i adgangen til udlejning, begrænsning i adgangen til frit at sælge ejendommen osv.Det er grundlovens § 73, som er den tynde is, omend det er usympatisk at nævntepartier forsøger at udnytte den manglende beskyttelse.

    Svar
  2. Thomas Christensen

    At kalde politikernes “initiativ” ude på grundlovmæssig tynd is er næsten for pænt. Politikerne ignorerer både grundlov og en klokkeklar landsretsdom. Og det er vel at mærke de samme politikere, der i sin tid valgte at sælg huset (soc. og rad. stemte for). Man må håbe at Geertsens initiativ med tilsynsråd, indenrigsministerium m.v. får de gode borgerrepræsentanter på bedre tanker.

    Svar
  3. Lars Hvidberg

    Det er virkelig en rystende svinestreg af format, det røde flertal i kommunen har vedtaget. Der er jo reelt tale om ekspropriation, hvis man på den måde går ind og opretter lokalplaner for enkeltejendomme. Tilmed ejendomme, som man selv tidligere har solgt til helt andre formål. Svineri.

    Svar
  4. Ja, det ku du li`og vide

    “at acceptere, at man reelt ikke har brugsret over sin egen ejendom, men må se passivt til, mens en gruppe identitetssvage bøller ødelægger huset.”Spørgsmålet om ejendomsret er i denne sag måske til diskussion da det retslige opgør reelt ikke er overstået i og med Ungdomshusets advokat forsøger at komme i Højesteret. Og vis man har læst landsrettens kendelse og dens inkonsistenser er dette fuldt ud forståeligt. Desuden, identitetssvage bøller? jeg kunne godt tænke mig præcision af dette lidt mærkelige ordvalg og se det empiriske materiale for denne påstand. Og hvis jeg må være lidt bramfri CB, har du nogensinde oplevet ungdomshuset? Det er ikke unormalt at se ældre personager i det stiveste puds på vej i byen og er ikke unormalt at møde digtere, poeter og forfattere. Desuden, når man har læst eller hørt om ballade omkring Ungdomshuset er det “kiddies” fra det provinsielle som skaber sig i deres ukontrollerede druk, ikke den mere faste brugergruppe.

    Svar
  5. cm

    “Desuden, identitetssvage bøller? jeg kunne godt tænke mig præcision af dette lidt mærkelige ordvalg og se det empiriske materiale for denne påstand”Tja, er det ikke ganske rigeligt at henvise til de utallige mindre fredelige aktioner der er foretaget af “Ungerens” faste klientel?Nå, nej Ungdomshuset er jo for “alle”. Altså bortset fra borgerlige, liberale, LOC, Niarn (jf. Niarn selv – i en artikel i Politiken – blev ham og LOC nægtet adgang, så huset er åbenbart også off limits for rappere ) eller hvem de autonome nu ikke kan lide. At påstå at Ungdomshuset ikke er et centralt mødested for den hårde kerne af ekstremistiske venstreorienterede autonome er vist at tage ganske let på sandheden.

    Svar
  6. cm

    Lidt eksempler på de fredelige gæster hos Ungdomshus:”Det startede før midnat, hvor Byretten blev overmalet. Kort efter var der sat ild på en container på Nordre Fasanvej, samtidig med at flere civile vogne foran Frederiksberg politistation havde fået en omlakering – også med den velkendte røde maling. Ved et-tiden var den gal i Korsgade, hvor de unge forsøgte at få ild i en stabel paller på vejen. Her fandt politiet også depoter af brandbare materialer i nærheden. Kort efter var gerningsmændene rykket til Hillerødgade, hvor der igen var sat ild til noget affald. Hos en bilforhandler på Jagtvej forsøgte de unge at indsamle mere brandbart materiale. Ved halv tre-tiden rykkede politiet til Dronning Louises bro, hvor man igen fandt rød maling, og det samme var tilfældet endnu senere på Vodroffsvej. Ud på de tidlige morgentimer gik det ud over trappen på Københavns Rådhus og en Netto-forretning på Nørrebrogade, hvor der blev kastet med ølflasker fyldt med maling.” Ekstra Bladet 31. August 2006Eller endnu et eksempel på de stakkels misforståede fredelige mennesker fra “Ungeren”:»De godt 400 festdeltagere var nogle halvautonome typer. Vi kunne genkende nogle fra Ungdomshuset lidt længere nedad gaden. Halvdelen var indenfor, mens resten stod på gaden eller på taget og kastede sten på bilerne,« siger Jens Carlsen.Stadig rodDa klokken er 8.30 søndag morgen, har politi, brandvæsen og håndværkere ryddet op i flere timer. Men der er stadig rod. Et par flækkede røde tagsten har lagt sig til rette på taget af en sølvgrå Mazda, som om de sover rusen ud. Lidt længere henne ad gaden ved bilforhandler Ebbe Elmer har tagstenene fået følgeskab af flasker og brosten. Der er 25-30 biler med skrammede kølerhjelme, buler i taget og knuste ruder. Og så er der den sølvgrå Suzuki, der stod for tæt på et af bålene på vejen, og nu har en smeltet gummiliste slaskende hen ad den svedne asfalt.Den første politipatrulje ankom ved 01.30-tiden søndag nat for at dæmpe festen. Men flyvende brosten fra forsamlingen fik patruljen til at vende om. Der måtte hentes forstærkning Jyllandsposten 14 AugustOg lidt cut and paste fra interviewet med Niarn – det er vist kun autonome der allernådigst får lov til at komme:»En personlig grund til, at jeg gerne vil rive Ungdomshuset ned, er, at det ikke er et hus, hvor alle unge er velkomne. Man skal jo være inde i kernen, før man er velkommen. Mig og L.O.C. gik engang derhen og bankede stille og roligt på og sagde: »Goddag, vi er unge, og vi er tørstige. I har en bar. Må vi komme ind?«. Og de ville slet ikke have noget med os at gøre. De ville ikke engang åbne døren for os. De sad bare og råbte ud ad vinduerne, at vi ikke kunne komme ind der. Hvorfor skal mine skattekroner gå til et Ungdomshus, hvor det kun er nogle unge, der er velkomne? Det er det samme, som hvis rockerne sagde, at de ville have statsstøtte til deres klubhus. Den dag, de vil have penge til et hus, hvor alle unge er velkomne, vil jeg gerne støtte det. Så længe det kun er en bestemt del af de unge, der må kommer der, skulle de bare rive lortet ned. Og så skulle de lære nogle bedre manérer«.

    Svar
  7. Ja, det ku du li`og vide

    Utallige mindre fredelige aktioner, skriver CM. Jah, men jeg gentager min efterspørgsel på empirisk materiale. At nogen vandaliserer en væg ved at skrive “Ungdomshuset blir” er vel ikke det samme som at det er det faste klientel, ikke før det er blevet undersøgt juridisk. Og hvis man tænker på de adskillige mindre fredelige demonstrationer som er arrangeret af Ungdomshuset, så lad mig sige det sådan at ved et kig på uafhænige mediers (ikke Politiken og div. omnibusser) reportager fra disse konfrontationer er der en hvis mulighed for at politiets talsmand simplificerer en hel del. Og helt ærligt: Niarn i politikken? hvis man inspicerer Ungdomshusets hjemmeside, går det op for en at der er åbningstider i Huset. Man kan ikke komme dalrende på et hvilket som helst tidspunkt, ligesom alle mulige andre steder med ÅBNINGSTIDER! Helt klart er Ungdomshuset et samlingspunkt for en hård kerne af venstreorienterede ekstremister men at sammenligne disse 40-50 stk. med de tusindvis der møder op til støttedemonstrationerne er vist ikke rimeligt og ikke i tråd med den saglighed der normalt er til stede på denne hjemmeside.Men at det heller ikke skulle være for rappere, borgerlige, liberale, LOC. passer ikke. Jeg har mødt flere af de ovenstående som har været der jævnligt.

    Svar
  8. Flemming K

    Hvis vi lige skal prøve at få debatten tilbage på sporet omkring det BR i KBH har gang i, så ville det da være sjovt lige at få Mr. Law på banen?Jeg er ikke helt skarp i min statsret, og derved ikke helt skarp i min tolkning af grl. § 73, men, men, jeg skulle da mene at den slags lovgivningsinitiativer som f.eks. en lokalplan snildt kan være i strid med grundloven, hvis der er tale om reel ekspropriation.Jeg mener at erindre en sag hvor man lovgav om hvem der måtte sejle mellem grøndland og DK (el. noget meget lignende) hvor loven godt nok var af generel karakter, men reelt kun ramte én virksomhed, der derfor fik tilkendt fuld erstatning (loven blev ikke ophævet, da det var ubestridt og da der meget vel var tale om en beskyttelse af almenvellet).Jeg mener at erindre at der er lignende eksempler, så er der ikke en god chance for at BR konflikter med grundloven ved specifikt at ændre lokalplanen for Jagtvej 69, det har jo unægteligt karakter af reel ekspropriation når man bestemmer hvad Frikirken Faderhusets ejendom – og kun deres ejendom – skal benyttes til.Eller hvad siger mere juridisk kyndige?

    Svar
  9. cm

    “Utallige mindre fredelige aktioner, skriver CM. Jah, men jeg gentager min efterspørgsel på empirisk materiale.”Definitionen på empiri:”A central concept in science and the scientific method is that all evidence must be empirical, or empirically based, that is, dependent on evidence that is observable by the senses”http://en.wikipedia.org/wiki/EmpiricalSom jeg tidligere citerede så er der adskillige eksempler på demonstrationer for ungdomshuset præget af hærværk og i mindre grad vold. “At nogen vandaliserer en væg ved at skrive “Ungdomshuset blir” er vel ikke det samme som at det er det faste klientel, ikke før det er blevet undersøgt juridisk.”Og selvom en psykopat med en “Dansk Front” T-shirt overfald en familiefar med indvandrerbaggrund så behøver han jo heller ikke være medlem af Dansk Front. På trods af dette er det ikke usandsynligt at han vitterligt har forbindelser med Dansk Front. “Og hvis man tænker på de adskillige mindre fredelige demonstrationer som er arrangeret af Ungdomshuset, så lad mig sige det sådan at ved et kig på uafhænige mediers (ikke Politiken og div. omnibusser) (den onde højreorienterede politiken? red. ) reportager fra disse konfrontationer er der en hvis mulighed for at politiets talsmand simplificerer en hel del.”Tænker du på “Arbejderen” den super objektive DKP-ML avis?”Og helt ærligt: Niarn i politikken? hvis man inspicerer Ungdomshusets hjemmeside, går det op for en at der er åbningstider i Huset. Man kan ikke komme dalrende på et hvilket som helst tidspunkt, ligesom alle mulige andre steder med ÅBNINGSTIDER!”I selve artiklen nævnte han ikke noget med åbningstider så jeg ved ikke hvorfra du pludseligt kommer til den konklusion at “ungeren” var lukket. Pudsigt nok var der dog mennesker i huset til at oplyse ham om at han ikke var ønsket – på trods af at huset angiveligt var lukket. “Men at det heller ikke skulle være for rappere, borgerlige, liberale, LOC. passer ikke. Jeg har mødt flere af de ovenstående som har været der jævnligt.”Det tvivler jeg på. Tolerance-niveauet i huset overfor anderledes tænkende er vist ikke imponerende. Jeg mindes det gamle DR program “Super-geil” hvor Søren Pind skulle ind i huset ( hvorfor kan jeg desværre ikke huske ). De var nødt til at farve hans hår, ændre hans tøj og forklæde ham som kamera-mand – Du kan vist ikke overbevise nogen om at f.eks. DFU, KU, VU medlemmer kan kigge forbi i baren og få nogle øl uden at risikoen for tæsk bliver mærkbart forhøjet.

    Svar
  10. Kimporator

    Hæhæ, man må sgu håbe at juraen er så fiks at den kan genkende et tyveri når det foregår lige for næsen af den.til drengen fra Rød Ungdom:Du er heftigt bagud på points. Selve debatten er ikke jura. Dine opponenter skal ikke bevise hinsides enhver begrundet tvivl, men sandsynliggøre. Du har ikke sandsynliggjort dine ytringers sammenhæng med virkeligheden. Trækker du dig og erkender dit nederlag?

    Svar
  11. Lisbet

    Uanset din sympati med disse angiveligt fredelige unge mennesker, der åbenbart ikke kan finde ud af at passe et ærligt arbejde, som ellers ville sætte dem i stand til selv at betale “sekten” (som man kalder det i nyhederne) ud af huset, så er det ærligt talt umuligt at se de moralske argumenter, der berettiger, at bz’erne skal overdrages huset. Men kom gerne med dem, hvis du kan, ” Ja, det ku’ du li at vide”.

    Svar
  12. nai

    For igen at prøve at samle emnet op, så har den magtforvridende omgang med lokalplaner faktisk en lang historie i København. I starten af 90erne var Kramer på kanten af loven, da han til gengæld for at lave lokalplaner krævede tilskud fra bygherren til kommunale investeringer i institutioner, veje, broer mv. Han fik så vidt jeg husker et rap over fingrene i forbindelse med et kommunaltilsyn.Praksis er desværre aldrig fraveget, men praktiseres fortsat. Ingen bygherrer tør dog brokke sig af frygt for repressalier i form af forsinket sagsbehandling og problemer med at opnå byggetilladelse.Et eksempel stammer fra udviklingen af visse havnearealer, hvor der fra kommunens side stilles krav om “infrastrukturbidrag” på op til 5-600 kr. pr. em2 til finansiering af kommunale investeringer. Systemet kendes fx fra Havneholmen, hvor private bygherrer har finansieret halvdelen af den nyindviede Bryggebro.Mest ekstreme eksempel på magtfordrejning i forbindelse med lokalplaner er nok “billige boliger”.Hvis man går ind på Plan & Arkitekturs hjemmeside kan man se, at siden Ritt tiltrådte er der kun i ganske beskeden grad blevet vedtaget lokalplaner (i alt 6 lokalplaner heraf kun 2 der omfatter boligprojekter og kun ganske små ting).Årsagen er at det fra økonomiforvaltningens side stilles som en betingelse for den kommunale planlægning, at bygherren efterfølgende stiller en del af sit byggeri til rådighed for Fonden for Billige Boliger, til en pris der ligger på ca. det halve af markedsprisen. Kun ved at lade andre tage et tab på opførslen kan det nemlig lade sig gøre at opnå målet med 100 m2 for 5.000 kr. pr. mdr.Eksemplet ses fra Artillerivej, hvor en lokalplan for et område med 20.000 em2 var færdigforhandlet med kommunen. Da Ritt tiltrådte blev lokalplanen bremset fordi der ikke var billige boliger. Siden er fulgt et længere forløb, hvor bygherren NCC accepterede at donere en procentdel af boligerne til billige boliger mod til gengæld at få en højere bebyggelsesprocent. Dette er kendt stof i branchen og JP har dokumenteret det med mødenotater fra kommunen. Siden kom den frem at samme handel var indgået med Nordea ejendomme om en grund i Sydhavnen, hvor de også fik højere bebyggelsesprocent mod at give boliger til Ritts projekt. JP fik også her fat i dokumenter. Mon ikke der sidder nogen derude og samlet stof nok til at give forvaltningen nogen rap over fingrene? Der kan i hvert fald ikke være nogen tvivl om at der langt udenfor planlovens grænser.

    Svar
  13. Christian H.

    Er det ikke lidt for simpelt at gøre diskussionen om ungdomshuset til en diskussion om ejendomsret? Så vidt jeg er orienteret er baggrunden for de unges protester jo, at de havde fået overdravet ejendommen tilbage i 1982 med et løfte om, at de kunne få lov at anvende ejendommen. Københavns kommune har så valgt at sælge ejendommen i 1999 i direkte modstrid med denne aftale og det er vel i virkeligheden det der skaber konflikten. Problemet er at aftalen med kommunen ikke har været juridisk bindende, højst sandsynligvis fordi den ikke har været stadfæstet i en egentlig skriftlig aftale. Salget krænker således retfærdighedssansen ved de mange unge der til dagligt bruger huset, hvilket i min optik ikke er helt uforståeligt ud fra den nævnte aftale.For mig at se, peger sagen på en problematik i ideen om ejendomsretten. I nogle tilfælde vil der være en klar forståelse af, hvem der har den retmæssige ejendomsret, men sålænge denne ikke er stadfæstet ved lov opstår et problem. Sammenligningen halter måske lidt, men det er lidt ligesom bønder i latin amerika der gennem generationer har dyrket jordarealer, de aldrig har haft et egentligt skøde på, hvilket har skabt mulighed for at selskaber har kunnet købe sig ind på disse arealer, helt indenfor lovens rammer, men meget klart uden en moralsk holdbar begrundelse. Der kan således forekomme “huller” i ejendomsretten. Disse berettiger dog ikke Københavns politikere til at presse Faderhuset til et salg – det er bøllemetoder og kan kun fordømmes. Men det er dog stadig min opfattelse, at fejlen ikke ligger i ungdomshusets brugeres såkaldte foragt for ejendomsretten, men snarere i det forhold, at politikerne i København har begået en brøler ved at lade huset sælge.

    Svar
  14. nai

    Det er på alle måder en forkert analyse (både i forhold til ungdomshuset og latinamerika men det er en anden historie). Sagen er at en gruppe unge uden tilladelse besatte huset i starten af 1980erne. Af frygt for hvad der kunne ske blev huset uformelt stillet til rådighed for “brugerne af ungdomshuset”, underforstået at de skulle stifte en forening til at drive huset på et rimeligt niveau. Huset tilhørte på det tidspunkt Københavns Kommune, som naturligvis kunne gøre hvad de ville med deres egen ejendom.På et tidspunkt er ejendommen forfaldet så meget (bl.a. efter en brand), at byggemyndighederne ikke kunne stå inde for brugen af huset. Her vælger kommunen så lidt kujonagtigt at sælge huset og lade en ny ejer stå med balladen i stedet for at få ryddet bulen før de solgte huset. Man må dog forvente at den ulempe har spillet ind i værdisættelsen af huset.Nu står man så i den situation at der på et tidspunkt i 1980erne er indgået en uformel aftale mellem en tidligere ejer af huset og en ikke nærmere defineret gruppe af “brugere”. Hvorvidt dette kunne opfattes som en formel aftale om vederlagsfri brug af huset i al evighed var emnet for retssagen, som “brugerne” to gange har tabt. Selv hvis det havde vist sig at “brugerne” havde ret i deres krav om brugsret til huset havde dette formodentlig ikke været bindende for Faderhuset, da ingen rettigheder indgik i handlen mellem kommunen og faderhuset. I den situation kunne brugerne så længe sag an mod kommunen med krav om erstatning for tab pga. mistede rettigheder. Der er således ingen “huller” i ejendomsretten, brugernes rettigheder ville have været beskyttet hvis de havde indgået en bindende aftale. Når en sådan ikke er indgået er det nok fordi den ene part (kommunen) helt bevidst ikke har villet stille denne rettighed til rådighed for “brugerne”. Nu prøver de at kuppe sig til rettigheder som ikke ligger i den “aftale” som blev indgået i 1980erne. På mange måder viser denne sag faktisk at beskyttelsen af ejendomsretten fungerer i den forstand at de politiske interesser omkring ungdomshuset ikke ændrede ved det forhold, at der ikke var indgået en bindende aftale om brug af huset. På de måde viser domstolene sig i det mindste at kunne træffe en fair afgørelse. En afgørelse som i øvrigt ville har været præcist den samme uanset om huset havde været brugt som rockerborg eller til den lokale bankoklub.Sagen viser imidlertid også, som efterhånden pointeret mange gange, at Københavns Kommune ofte bevæger sig ekstremt langt ud i magtmisbruget.I forlængelse af de billige boliger, hvor bygherrer skal betale for opfyldelse af valgløfter kommen i øvrigt til at tænke på de system til finansiering af de franske partier som eksisterede i Paris i 70erne og 80erne med returkommissioner. Det er jo kun et lille skridt længere….

    Svar
  15. nai

    Det er på alle måder en forkert analyse (både i forhold til ungdomshuset og latinamerika men det er en anden historie). Sagen er at en gruppe unge uden tilladelse besatte huset i starten af 1980erne. Af frygt for hvad der kunne ske blev huset uformelt stillet til rådighed for “brugerne af ungdomshuset”, underforstået at de skulle stifte en forening til at drive huset på et rimeligt niveau. Huset tilhørte på det tidspunkt Københavns Kommune, som naturligvis kunne gøre hvad de ville med deres egen ejendom.På et tidspunkt er ejendommen forfaldet så meget (bl.a. efter en brand), at byggemyndighederne ikke kunne stå inde for brugen af huset. Her vælger kommunen så lidt kujonagtigt at sælge huset og lade en ny ejer stå med balladen i stedet for at få ryddet bulen før de solgte huset. Man må dog forvente at den ulempe har spillet ind i værdisættelsen af huset.Nu står man så i den situation at der på et tidspunkt i 1980erne er indgået en uformel aftale mellem en tidligere ejer af huset og en ikke nærmere defineret gruppe af “brugere”. Hvorvidt dette kunne opfattes som en formel aftale om vederlagsfri brug af huset i al evighed var emnet for retssagen, som “brugerne” to gange har tabt. Selv hvis det havde vist sig at “brugerne” havde ret i deres krav om brugsret til huset havde dette formodentlig ikke været bindende for Faderhuset, da ingen rettigheder indgik i handlen mellem kommunen og faderhuset. I den situation kunne brugerne så længe sag an mod kommunen med krav om erstatning for tab pga. mistede rettigheder. Der er således ingen “huller” i ejendomsretten, brugernes rettigheder ville have været beskyttet hvis de havde indgået en bindende aftale. Når en sådan ikke er indgået er det nok fordi den ene part (kommunen) helt bevidst ikke har villet stille denne rettighed til rådighed for “brugerne”. Nu prøver de at kuppe sig til rettigheder som ikke ligger i den “aftale” som blev indgået i 1980erne. På mange måder viser denne sag faktisk at beskyttelsen af ejendomsretten fungerer i den forstand at de politiske interesser omkring ungdomshuset ikke ændrede ved det forhold, at der ikke var indgået en bindende aftale om brug af huset. På de måde viser domstolene sig i det mindste at kunne træffe en fair afgørelse. En afgørelse som i øvrigt ville har været præcist den samme uanset om huset havde været brugt som rockerborg eller til den lokale bankoklub.Sagen viser imidlertid også, som efterhånden pointeret mange gange, at Københavns Kommune ofte bevæger sig ekstremt langt ud i magtmisbruget.I forlængelse af de billige boliger, hvor bygherrer skal betale for opfyldelse af valgløfter kommen i øvrigt til at tænke på de system til finansiering af de franske partier som eksisterede i Paris i 70erne og 80erne med returkommissioner. Det er jo kun et lille skridt længere….

    Svar
  16. cm

    Lige nu kan man læse på TV2’s tekst-tv at der står kasser med brosten på Ungdomshusets tag. Hvor er det dog underligt at den kæmpe majoritet af fredelige brugere ikke har fjernet dem…

    Svar
  17. Lars

    Hvad skal man med grundloven, når man har en milits?Ironisk nok er det imo en socialdemokrat, Jørgen Elikofer, der formulerer problemet simplest: Prøv at forestille dig, hvis private menneskers huse uden videre blev pålagt en klausul om, at nu måtte de ikke længere bruges til beboelse. Nu måtte der kun holde cykler! Det er dybt krænkende for retssikkerheden

    Svar
  18. Rackne

    Tør man foreslå noget i stil med Lost Liberty Hotel? Altså, man stiller et forslag om at omdanne Ritt Bjerrgaards privatbolig til en mindestue, der fortæller interesserede om gavnligheden af den private ejendomsret. Dette er til gavn for almenvellet, og som S, R, SF og Enhedslistens medlemmer af den københavnske Borgerrepræsentation har demonstreret, er der mange der har hårdt brug for denne lektie.

    Svar
  19. Rasmus Ole Hansen

    @ Christian HByretten, landsretten og højesteret har nu stadfæstet at faderhuset ejer Jagtvej 69.Ungdomshuset har aldrig ejet eller lejet sig ind på Jagtvej 69. Det har fungeret på den måde at kommunen stiller nogle lokaler til rådighed.At du så mener kommunen aldrig burde have solgt huset er selvfølgelig en ærlig sag, men det har de altså gjort.

    Svar
  20. Mark Thorsen

    Til Nikolai:Pointen med hensynet til “Almenvellet” er, at denne formulering i grundlovens §73 sådan set ikke har nogen reel betydning for hvorvidt man kan ekspropriere eller ej. Da almenvellet er så vanskeligt at definere undlader domstolene simpelthen, at vurdere hvorvidt det eller hint indgreb sker af hensyn til almenvellet. I praksis betyder almenvellet altså blot det som flertallet kan blive enige om. Det kan man selvfølgelig mene er problematisk udfra mange forskellige synspunkter. Domstolenes behandling af sager omkring §73 er derfor i hovedregelen sager der har til formål at fastslå 1) Hvorvidt der overhovedet er tale om en ekspropriation og 2) Erstatningens størrelse.Sad but true…Må jo lige for en god ordens skyld nævne, at jeg bare er en statskundskabsstuderende, der har haft lidt offentlig ret, så hvis der er nogen af de mere jurakyndige bloggere der har kommentarer eller korrektioner hører jeg dem naturligvis gerne..:-)

    Svar
  21. Kasper

    De forsumpede røde sataner har suget på lappen siden 1982. Hvis huset var åååh så bevaringsværdigt som “kultur- og ungdomshus” kunne de impotente skvaddernosser have skrabet penge sammen og købt ejendommen på markedsvilkår. Hele denne sag er et rystende eksempel på en total tilsidesættelse af Montesquieu’s tredeling, foranstaltet af nogle dybt korrumperede politikere.

    Svar
  22. Christian Lindhardt-Larsen

    Ritts boligplaner synes i øvrigt at være ulovlige – ikke den store overraskelse:”Årsagen er, at projektet ifølge eksperter baserer sig på magtfordrejning – eller med andre ord: Politikere og embedsmænd tager usaglige hensyn i deres forvaltning af planloven. Det er f.eks. ikke lovligt at få entreprenører til at bygge billigt mod, at de som kompensation får tildelt andre byggeretter, hvor prisdannelsen sker på markedsvilkår. Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen har gennemset et internt notat fra Københavns Kommune, som Børsen er i besiddelse af. Her advares politikerne kraftigt om problemerne med magtfordrejning. »Der er ikke hjemmel i planloven til at tage hensyn til prisen på boligerne. Notatet viser, at det ikke har skortet på advarsler til politikerne, der risikerer erstatningsansvar. Det kan blive meget dyrt,« påpeger professoren. “http://borsen.dk/650.97109

    Svar
  23. Mark Thorsen

    Med hensyn til den eventulle grundlovsmæssighed af en lokalplansændring, som den Borgerrepræsentationen tilsyneladende har tænkt sig, er det vist værd at bemærke, at en sådan ændring ikke vil være i strid med grundloven, men dog omfattet af §73 i grundloven.Pointen er den simple at §73 sådan set ikke rigtig beskytter den private ejendomsret, men snarere angiver under hvilke omstændigheder ejendomsretten kan krænkes (hvilket egentlig er en sørgelig pointe i sig selv). §73 angiver under hvilke omstændigheder, der kan foretages ekspropriation og her synes det tydeligt, at man faktisk godt kan lave en lokalplansændring uden at det vil være grundlovsstridigt. §73 angiver nemlig kun 3 kriterier for hvornår en ekspropriation er lovlig nemlig 1) At den skal ske af hensyn til Almenvellet (hvilket er en så ukonkret formulering, at domstolene i praksis ikke efterprøver dette) 2) At det skal ske med hjemmel i lov og 3) At det skal ske mod fuldstændig erstatning.Faderhuset skal altså godtgøre, at der er tale om en ekspropriation hvis de ønsker erstatning for inddragelsen af deres ejendom til “det noble formål” at være tilholdssted for ekstremistiske socialistiske vandaler.Dette burde dog også være en smal sag for Faderhuset, da en en lokalplansændring alene med sigte på én ejendom vil være så konkret, at den alene derfor vil være omfattet af §73. Dette fordi, at det netop er et af domstolenes kriterier for hvorvidt der er tale om en ekspropriation eller ej, er hvor vidt der er tale om et generelt eller et konkret indgreb i ejendomsretten.Konklusion: Man kan godt vedtage en lokalplansændring, men den vil have karakter af en ekspropriation og dermed vil Faderhuset være berettiget til fuldstændig erstatning.Det er vist den forfatningsretlige side af sagen. Vel at mærke efter min vurdering.

    Svar
  24. nai

    Interessant kommentar. Det er jo en kendt sag, at ejendomsretten er ringere beskyttet end andre grundlæggende rettigheder. Gad vide om det ikke var Mchangama, der for nyligt redegjorde for dette.Dette betyder dog ikke at der er frit slag for ekspropriationer så snart et flertal i borgerrepræsentationen vurderer, at det vil være i almenvældets interesse at gennemføre en ekspropriation. Jeg mener at BR vil få massive vanskeligheder ved at dokumentere at det er i almenvældets interesse, at huset bevares som ungdomshus. Uden at kende loven i detaljer må man formode at andre muligheder skal være udtømte eller urimeligt omkostningsfulde. Her ligger kommunen jo inde med planer for et borgerhus i forbindelse med Nørrebroparken. I forbindelse med en ekspropriationssag ville man jo nok kunne henvise til at aktiveterne kunnne placeres i forbindelse med dette borgerhus. Ved du mere om vilkår for ekspropriationer? Og ikke mindst for fastlæggelsen af en evt. størrelse på erstatning. Der er trods alt forskel på om erstatningen skal beregnes efter en anvendelse til kulturhus eller boligbyggeri.Nicolai

    Svar
  25. Lars Hvidberg

    En lille sidebemærkning:Det er ret interessant, at mange kommentatorer skriver “almenvældet” i stedet for det korrekte “almenvellet”.Kunne det skyldes, at betydningen af ordet efterhånden er forskudt fra det oprindelige “Hvad der er bedst for alle” til det nuværende “Det som flertallet bestemmer (i deres magt og vælde)”?

    Svar
  26. Cand. Jur

    “Pointen med hensynet til “Almenvellet” er, at denne formulering i grundlovens §73 sådan set ikke har nogen reel betydning for hvorvidt man kan ekspropriere eller ej. Da almenvellet er så vanskeligt at definere undlader domstolene simpelthen, at vurdere hvorvidt det eller hint indgreb sker af hensyn til almenvellet. I praksis betyder almenvellet altså blot det som flertallet kan blive enige om. Det kan man selvfølgelig mene er problematisk udfra mange forskellige synspunkter. Domstolenes behandling af sager omkring §73 er derfor i hovedregelen sager der har til formål at fastslå 1) Hvorvidt der overhovedet er tale om en ekspropriation og 2) Erstatningens størrelse.Sad but true…Mark skrev:Må jo lige for en god ordens skyld nævne, at jeg bare er en statskundskabsstuderende, der har haft lidt offentlig ret, så hvis der er nogen af de mere jurakyndige bloggere der har kommentarer eller korrektioner hører jeg dem naturligvis gerne..:-)”Der er skam ikke helt galt Mark 😉 Men alligevel lidt ved siden af…Prof. Dr. jur. Henrik Zahle skriver således i sin forfatningsretslærebog: “Under prøvelse ved domstolen kan det politiske skøn over, hvad hensynet til almenvellet kræver kun undtagelsesvist tænkes kritiseret; en særstilling indtager dog de love, der i folketinget IKKE er behandlet som ekspropriationslove”Med andre ord: Dette led i bestemmelser beror på en politisk afvejning…dett er også grundlovens hensigt, idet domstolene på ingen måde har mandat eller evne til at vurdere, hvad der bedst tjener “almenvellet” i et demokrati.Noget andet er, at denne sag ikke afgøres af grundlovens § 73, men af helt almindelige saglighedskrav til forvaltningen. Det som Sten Rønsholdt er citeret oven for for at kalde magtfordrejning.

    Svar

Leave a Reply to Kimporator Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.