Kommentarer til: Hvad er ejendomsrettens værdi i København?

Af: Cand. Jur

Cand. Jur — Mon, 23 Oct 2006 03:11:56 +0000

“Pointen med hensynet til “Almenvellet” er, at denne formulering i grundlovens §73 sådan set ikke har nogen reel betydning for hvorvidt man kan ekspropriere eller ej. Da almenvellet er så vanskeligt at definere undlader domstolene simpelthen, at vurdere hvorvidt det eller hint indgreb sker af hensyn til almenvellet. I praksis betyder almenvellet altså blot det som flertallet kan blive enige om. Det kan man selvfølgelig mene er problematisk udfra mange forskellige synspunkter. Domstolenes behandling af sager omkring §73 er derfor i hovedregelen sager der har til formål at fastslå 1) Hvorvidt der overhovedet er tale om en ekspropriation og 2) Erstatningens størrelse.Sad but true…Mark skrev:Må jo lige for en god ordens skyld nævne, at jeg bare er en statskundskabsstuderende, der har haft lidt offentlig ret, så hvis der er nogen af de mere jurakyndige bloggere der har kommentarer eller korrektioner hører jeg dem naturligvis gerne..:-)”Der er skam ikke helt galt Mark 😉 Men alligevel lidt ved siden af…Prof. Dr. jur. Henrik Zahle skriver således i sin forfatningsretslærebog: “Under prøvelse ved domstolen kan det politiske skøn over, hvad hensynet til almenvellet kræver kun undtagelsesvist tænkes kritiseret; en særstilling indtager dog de love, der i folketinget IKKE er behandlet som ekspropriationslove”Med andre ord: Dette led i bestemmelser beror på en politisk afvejning…dett er også grundlovens hensigt, idet domstolene på ingen måde har mandat eller evne til at vurdere, hvad der bedst tjener “almenvellet” i et demokrati.Noget andet er, at denne sag ikke afgøres af grundlovens § 73, men af helt almindelige saglighedskrav til forvaltningen. Det som Sten Rønsholdt er citeret oven for for at kalde magtfordrejning.

Af: Lars Hvidberg

Lars Hvidberg — Fri, 20 Oct 2006 10:37:28 +0000

En lille sidebemærkning:Det er ret interessant, at mange kommentatorer skriver “almenvældet” i stedet for det korrekte “almenvellet”.Kunne det skyldes, at betydningen af ordet efterhånden er forskudt fra det oprindelige “Hvad der er bedst for alle” til det nuværende “Det som flertallet bestemmer (i deres magt og vælde)”?

Af: nai

nai — Fri, 20 Oct 2006 10:20:17 +0000

Interessant kommentar. Det er jo en kendt sag, at ejendomsretten er ringere beskyttet end andre grundlæggende rettigheder. Gad vide om det ikke var Mchangama, der for nyligt redegjorde for dette.Dette betyder dog ikke at der er frit slag for ekspropriationer så snart et flertal i borgerrepræsentationen vurderer, at det vil være i almenvældets interesse at gennemføre en ekspropriation. Jeg mener at BR vil få massive vanskeligheder ved at dokumentere at det er i almenvældets interesse, at huset bevares som ungdomshus. Uden at kende loven i detaljer må man formode at andre muligheder skal være udtømte eller urimeligt omkostningsfulde. Her ligger kommunen jo inde med planer for et borgerhus i forbindelse med Nørrebroparken. I forbindelse med en ekspropriationssag ville man jo nok kunne henvise til at aktiveterne kunnne placeres i forbindelse med dette borgerhus. Ved du mere om vilkår for ekspropriationer? Og ikke mindst for fastlæggelsen af en evt. størrelse på erstatning. Der er trods alt forskel på om erstatningen skal beregnes efter en anvendelse til kulturhus eller boligbyggeri.Nicolai

Af: Mark Thorsen

Mark Thorsen — Fri, 20 Oct 2006 09:50:09 +0000

Med hensyn til den eventulle grundlovsmæssighed af en lokalplansændring, som den Borgerrepræsentationen tilsyneladende har tænkt sig, er det vist værd at bemærke, at en sådan ændring ikke vil være i strid med grundloven, men dog omfattet af §73 i grundloven.Pointen er den simple at §73 sådan set ikke rigtig beskytter den private ejendomsret, men snarere angiver under hvilke omstændigheder ejendomsretten kan krænkes (hvilket egentlig er en sørgelig pointe i sig selv). §73 angiver under hvilke omstændigheder, der kan foretages ekspropriation og her synes det tydeligt, at man faktisk godt kan lave en lokalplansændring uden at det vil være grundlovsstridigt. §73 angiver nemlig kun 3 kriterier for hvornår en ekspropriation er lovlig nemlig 1) At den skal ske af hensyn til Almenvellet (hvilket er en så ukonkret formulering, at domstolene i praksis ikke efterprøver dette) 2) At det skal ske med hjemmel i lov og 3) At det skal ske mod fuldstændig erstatning.Faderhuset skal altså godtgøre, at der er tale om en ekspropriation hvis de ønsker erstatning for inddragelsen af deres ejendom til “det noble formål” at være tilholdssted for ekstremistiske socialistiske vandaler.Dette burde dog også være en smal sag for Faderhuset, da en en lokalplansændring alene med sigte på én ejendom vil være så konkret, at den alene derfor vil være omfattet af §73. Dette fordi, at det netop er et af domstolenes kriterier for hvorvidt der er tale om en ekspropriation eller ej, er hvor vidt der er tale om et generelt eller et konkret indgreb i ejendomsretten.Konklusion: Man kan godt vedtage en lokalplansændring, men den vil have karakter af en ekspropriation og dermed vil Faderhuset være berettiget til fuldstændig erstatning.Det er vist den forfatningsretlige side af sagen. Vel at mærke efter min vurdering.

Af: Christian Lindhardt-Larsen

Christian Lindhardt-Larsen — Fri, 20 Oct 2006 04:50:06 +0000

Ritts boligplaner synes i øvrigt at være ulovlige - ikke den store overraskelse:"Årsagen er, at projektet ifølge eksperter baserer sig på magtfordrejning - eller med andre ord: Politikere og embedsmænd tager usaglige hensyn i deres forvaltning af planloven. Det er f.eks. ikke lovligt at få entreprenører til at bygge billigt mod, at de som kompensation får tildelt andre byggeretter, hvor prisdannelsen sker på markedsvilkår. Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen har gennemset et internt notat fra Københavns Kommune, som Børsen er i besiddelse af. Her advares politikerne kraftigt om problemerne med magtfordrejning. »Der er ikke hjemmel i planloven til at tage hensyn til prisen på boligerne. Notatet viser, at det ikke har skortet på advarsler til politikerne, der risikerer erstatningsansvar. Det kan blive meget dyrt,« påpeger professoren. "http://borsen.dk/650.97109

Af: Kasper

Kasper — Fri, 20 Oct 2006 04:24:59 +0000

De forsumpede røde sataner har suget på lappen siden 1982. Hvis huset var åååh så bevaringsværdigt som “kultur- og ungdomshus” kunne de impotente skvaddernosser have skrabet penge sammen og købt ejendommen på markedsvilkår. Hele denne sag er et rystende eksempel på en total tilsidesættelse af Montesquieu’s tredeling, foranstaltet af nogle dybt korrumperede politikere.

Af: Mark Thorsen

Mark Thorsen — Thu, 19 Oct 2006 23:35:19 +0000

Til Nikolai:Pointen med hensynet til “Almenvellet” er, at denne formulering i grundlovens §73 sådan set ikke har nogen reel betydning for hvorvidt man kan ekspropriere eller ej. Da almenvellet er så vanskeligt at definere undlader domstolene simpelthen, at vurdere hvorvidt det eller hint indgreb sker af hensyn til almenvellet. I praksis betyder almenvellet altså blot det som flertallet kan blive enige om. Det kan man selvfølgelig mene er problematisk udfra mange forskellige synspunkter. Domstolenes behandling af sager omkring §73 er derfor i hovedregelen sager der har til formål at fastslå 1) Hvorvidt der overhovedet er tale om en ekspropriation og 2) Erstatningens størrelse.Sad but true…Må jo lige for en god ordens skyld nævne, at jeg bare er en statskundskabsstuderende, der har haft lidt offentlig ret, så hvis der er nogen af de mere jurakyndige bloggere der har kommentarer eller korrektioner hører jeg dem naturligvis gerne..:-)

Af: Rasmus Ole Hansen

Rasmus Ole Hansen — Thu, 19 Oct 2006 10:49:04 +0000

@ Christian HByretten, landsretten og højesteret har nu stadfæstet at faderhuset ejer Jagtvej 69.Ungdomshuset har aldrig ejet eller lejet sig ind på Jagtvej 69. Det har fungeret på den måde at kommunen stiller nogle lokaler til rådighed.At du så mener kommunen aldrig burde have solgt huset er selvfølgelig en ærlig sag, men det har de altså gjort.

Af: Rackne

Rackne — Thu, 19 Oct 2006 10:26:04 +0000

Tør man foreslå noget i stil med Lost Liberty Hotel? Altså, man stiller et forslag om at omdanne Ritt Bjerrgaards privatbolig til en mindestue, der fortæller interesserede om gavnligheden af den private ejendomsret. Dette er til gavn for almenvellet, og som S, R, SF og Enhedslistens medlemmer af den københavnske Borgerrepræsentation har demonstreret, er der mange der har hårdt brug for denne lektie.

Af: Lars

Lars — Thu, 19 Oct 2006 10:24:38 +0000

Hvad skal man med grundloven, når man har en milits?Ironisk nok er det imo en socialdemokrat, Jørgen Elikofer, der formulerer problemet simplest: Prøv at forestille dig, hvis private menneskers huse uden videre blev pålagt en klausul om, at nu måtte de ikke længere bruges til beboelse. Nu måtte der kun holde cykler! Det er dybt krænkende for retssikkerheden

Af: RB

RB — Thu, 19 Oct 2006 00:35:07 +0000

Berlingske Tidende har idag en god leder om emnet.http://www.berlingske.dk/leder:aid=809694/

Af: Rackne

Rackne — Wed, 18 Oct 2006 23:07:41 +0000

Min kommentar skulle ellers have indeholdt dette link til en artikel om "Lost Liberty Hotel", men bloggen accepterer åbenbart ikke HTML.http://en.wikipedia.org/wiki/Lost_Liberty_Hotel

Af: cm

cm — Wed, 18 Oct 2006 09:14:29 +0000

Lige nu kan man læse på TV2’s tekst-tv at der står kasser med brosten på Ungdomshusets tag. Hvor er det dog underligt at den kæmpe majoritet af fredelige brugere ikke har fjernet dem…

Af: nai

nai — Wed, 18 Oct 2006 08:38:33 +0000

Det er på alle måder en forkert analyse (både i forhold til ungdomshuset og latinamerika men det er en anden historie). Sagen er at en gruppe unge uden tilladelse besatte huset i starten af 1980erne. Af frygt for hvad der kunne ske blev huset uformelt stillet til rådighed for “brugerne af ungdomshuset”, underforstået at de skulle stifte en forening til at drive huset på et rimeligt niveau. Huset tilhørte på det tidspunkt Københavns Kommune, som naturligvis kunne gøre hvad de ville med deres egen ejendom.På et tidspunkt er ejendommen forfaldet så meget (bl.a. efter en brand), at byggemyndighederne ikke kunne stå inde for brugen af huset. Her vælger kommunen så lidt kujonagtigt at sælge huset og lade en ny ejer stå med balladen i stedet for at få ryddet bulen før de solgte huset. Man må dog forvente at den ulempe har spillet ind i værdisættelsen af huset.Nu står man så i den situation at der på et tidspunkt i 1980erne er indgået en uformel aftale mellem en tidligere ejer af huset og en ikke nærmere defineret gruppe af “brugere”. Hvorvidt dette kunne opfattes som en formel aftale om vederlagsfri brug af huset i al evighed var emnet for retssagen, som “brugerne” to gange har tabt. Selv hvis det havde vist sig at “brugerne” havde ret i deres krav om brugsret til huset havde dette formodentlig ikke været bindende for Faderhuset, da ingen rettigheder indgik i handlen mellem kommunen og faderhuset. I den situation kunne brugerne så længe sag an mod kommunen med krav om erstatning for tab pga. mistede rettigheder. Der er således ingen “huller” i ejendomsretten, brugernes rettigheder ville have været beskyttet hvis de havde indgået en bindende aftale. Når en sådan ikke er indgået er det nok fordi den ene part (kommunen) helt bevidst ikke har villet stille denne rettighed til rådighed for “brugerne”. Nu prøver de at kuppe sig til rettigheder som ikke ligger i den “aftale” som blev indgået i 1980erne. På mange måder viser denne sag faktisk at beskyttelsen af ejendomsretten fungerer i den forstand at de politiske interesser omkring ungdomshuset ikke ændrede ved det forhold, at der ikke var indgået en bindende aftale om brug af huset. På de måde viser domstolene sig i det mindste at kunne træffe en fair afgørelse. En afgørelse som i øvrigt ville har været præcist den samme uanset om huset havde været brugt som rockerborg eller til den lokale bankoklub.Sagen viser imidlertid også, som efterhånden pointeret mange gange, at Københavns Kommune ofte bevæger sig ekstremt langt ud i magtmisbruget.I forlængelse af de billige boliger, hvor bygherrer skal betale for opfyldelse af valgløfter kommen i øvrigt til at tænke på de system til finansiering af de franske partier som eksisterede i Paris i 70erne og 80erne med returkommissioner. Det er jo kun et lille skridt længere….

Af: nai

nai — Wed, 18 Oct 2006 08:38:21 +0000

Af: Christian H.

Christian H. — Wed, 18 Oct 2006 07:54:12 +0000

Er det ikke lidt for simpelt at gøre diskussionen om ungdomshuset til en diskussion om ejendomsret? Så vidt jeg er orienteret er baggrunden for de unges protester jo, at de havde fået overdravet ejendommen tilbage i 1982 med et løfte om, at de kunne få lov at anvende ejendommen. Københavns kommune har så valgt at sælge ejendommen i 1999 i direkte modstrid med denne aftale og det er vel i virkeligheden det der skaber konflikten. Problemet er at aftalen med kommunen ikke har været juridisk bindende, højst sandsynligvis fordi den ikke har været stadfæstet i en egentlig skriftlig aftale. Salget krænker således retfærdighedssansen ved de mange unge der til dagligt bruger huset, hvilket i min optik ikke er helt uforståeligt ud fra den nævnte aftale.For mig at se, peger sagen på en problematik i ideen om ejendomsretten. I nogle tilfælde vil der være en klar forståelse af, hvem der har den retmæssige ejendomsret, men sålænge denne ikke er stadfæstet ved lov opstår et problem. Sammenligningen halter måske lidt, men det er lidt ligesom bønder i latin amerika der gennem generationer har dyrket jordarealer, de aldrig har haft et egentligt skøde på, hvilket har skabt mulighed for at selskaber har kunnet købe sig ind på disse arealer, helt indenfor lovens rammer, men meget klart uden en moralsk holdbar begrundelse. Der kan således forekomme “huller” i ejendomsretten. Disse berettiger dog ikke Københavns politikere til at presse Faderhuset til et salg – det er bøllemetoder og kan kun fordømmes. Men det er dog stadig min opfattelse, at fejlen ikke ligger i ungdomshusets brugeres såkaldte foragt for ejendomsretten, men snarere i det forhold, at politikerne i København har begået en brøler ved at lade huset sælge.

Af: nai

nai — Wed, 18 Oct 2006 06:51:59 +0000

For igen at prøve at samle emnet op, så har den magtforvridende omgang med lokalplaner faktisk en lang historie i København. I starten af 90erne var Kramer på kanten af loven, da han til gengæld for at lave lokalplaner krævede tilskud fra bygherren til kommunale investeringer i institutioner, veje, broer mv. Han fik så vidt jeg husker et rap over fingrene i forbindelse med et kommunaltilsyn.Praksis er desværre aldrig fraveget, men praktiseres fortsat. Ingen bygherrer tør dog brokke sig af frygt for repressalier i form af forsinket sagsbehandling og problemer med at opnå byggetilladelse.Et eksempel stammer fra udviklingen af visse havnearealer, hvor der fra kommunens side stilles krav om “infrastrukturbidrag” på op til 5-600 kr. pr. em2 til finansiering af kommunale investeringer. Systemet kendes fx fra Havneholmen, hvor private bygherrer har finansieret halvdelen af den nyindviede Bryggebro.Mest ekstreme eksempel på magtfordrejning i forbindelse med lokalplaner er nok “billige boliger”.Hvis man går ind på Plan & Arkitekturs hjemmeside kan man se, at siden Ritt tiltrådte er der kun i ganske beskeden grad blevet vedtaget lokalplaner (i alt 6 lokalplaner heraf kun 2 der omfatter boligprojekter og kun ganske små ting).Årsagen er at det fra økonomiforvaltningens side stilles som en betingelse for den kommunale planlægning, at bygherren efterfølgende stiller en del af sit byggeri til rådighed for Fonden for Billige Boliger, til en pris der ligger på ca. det halve af markedsprisen. Kun ved at lade andre tage et tab på opførslen kan det nemlig lade sig gøre at opnå målet med 100 m2 for 5.000 kr. pr. mdr.Eksemplet ses fra Artillerivej, hvor en lokalplan for et område med 20.000 em2 var færdigforhandlet med kommunen. Da Ritt tiltrådte blev lokalplanen bremset fordi der ikke var billige boliger. Siden er fulgt et længere forløb, hvor bygherren NCC accepterede at donere en procentdel af boligerne til billige boliger mod til gengæld at få en højere bebyggelsesprocent. Dette er kendt stof i branchen og JP har dokumenteret det med mødenotater fra kommunen. Siden kom den frem at samme handel var indgået med Nordea ejendomme om en grund i Sydhavnen, hvor de også fik højere bebyggelsesprocent mod at give boliger til Ritts projekt. JP fik også her fat i dokumenter. Mon ikke der sidder nogen derude og samlet stof nok til at give forvaltningen nogen rap over fingrene? Der kan i hvert fald ikke være nogen tvivl om at der langt udenfor planlovens grænser.

Af: Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen — Wed, 18 Oct 2006 06:23:53 +0000

Professor i forvaltningsret fra Københavns Universitet Steen Rønsholdt siger:"Hvis hovedformålet med lokalplanen er at tvinge en part til at sælge, så vil der være tale om magtfordrejning."Og det er jo netop, hvad socialdemokraten Jesper Christensen har sagt, at formålet er.Kilde: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=809692/

Af: Lisbet

Lisbet — Wed, 18 Oct 2006 06:18:48 +0000

Uanset din sympati med disse angiveligt fredelige unge mennesker, der åbenbart ikke kan finde ud af at passe et ærligt arbejde, som ellers ville sætte dem i stand til selv at betale “sekten” (som man kalder det i nyhederne) ud af huset, så er det ærligt talt umuligt at se de moralske argumenter, der berettiger, at bz’erne skal overdrages huset. Men kom gerne med dem, hvis du kan, ” Ja, det ku’ du li at vide”.

Af: Anonymous

Anonymous — Wed, 18 Oct 2006 05:45:12 +0000

Ydermere har naboer tæt op af Ungdomshuset forklaret at det er umuligt for dem at tilkalde politiet til deres bopæl. Begrundelsen var at indenfor en vis distance af Ungdomshuset kunne politiet ikke sætte deres biler uden at de blev vandaliseret.http://naboerne-norrebro.blogspot.com/