Kommentarer til: Magt korrumperer

Af: Johannes Gregersen

Johannes Gregersen — Wed, 15 Nov 2006 07:04:26 +0000

@ DG:Det er da noget vrøvl at sætte lighedstegn mellem ideologiens fejl – at man sætter abstrakte idealer over virkeligheden – med magtens korrumpering – at man sætter egne interesser over de vælgere, man er sat til at repræsentere. Vælgerne vælger jo (af og til) en politiker på baggrund af hans/hendes ideologi og der af følgende politiske dispositioner. Således kan vælgerne i Silkeborg i teorien straffe deres folkevalgte, der valgte løvfrøers ve og vel over deres ditto. En økonomisk korruption er – al den stund den i modsætning til politiske holdninger er ulovlig – skjult for retssystemet og vælgerne, og tilgodeser hverken en ideel interesse eller vælgerne, men kun den enkelte politiker1På baggrund her af må jeg også spørge, om d’herrer bloggere og ideologer er sræligt korrumperede?

Af: Flemming P

Flemming P — Tue, 07 Nov 2006 10:39:29 +0000

Kære DavidDenne sætning fremstår ualmindeligt forvrøvlet for mig: “Slutpointe 1: Ideologisk magt korrumperer også, og korruptionen i kraft af liberale mærkesager er mindst lige så farlig som den ordinære købe-stemmer-korruption, Abramoff og måske Pombo står for”.Det forekommer mig at være en ting at købe stemmer= en ulovlighed (?).At have ideologisk magt skulle så være lige så farligt, fordi det korrumperer de, der har den. Måske, men det er vel usammenlignelige fænomener. Og hvori består korruptionen præcis? At mene det modsatte af dig?At den særligt farlige korruption skulle være et ekstra farlig når den er af af liberalt(i amerikansk forstand) tilsnit fremstår også både ulogisk og uargumenteret.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Sun, 05 Nov 2006 08:05:16 +0000

Naivt spørgsmål: Skriver han ikke bare af efter liberale amerikanske main-stream medier, der “bevæger sig selv i en atmosfære af elitær ideologi, som får de almindelige mennesker og deres interesser til ganske at forsvinde.”?Mon det overhovedet er nødvendigt for ham at gøre sig døv? Den anden historie kommer måske slet ikke indenfor hans horisont. Han kender den ikke og føler sig heller ikke særlig forpligtet til at undersøge,om den findes. Han fortæller jo bare om en amerikansk sag med en korrupt republikaner. Kan man ikke sige, at det primære ansvar for historiens mangel på balance påhviler de medier, som Høi baserer sig på? Jeg mener, kan man forlange af Poul Høi, at han farer i marken for at finde den anden historie?