Kommentarer til: Danmark, NATO og styrkebidraget

Af: JC

JC — Wed, 08 Nov 2006 02:47:47 +0000

Vi vidste godt, at de danske forsvarsudgifter var væsentligt lavere end de fleste NATO-landes, og tilmed væsentligt lavere end vores evige sammenligningsland, det såkaldt neutrale Sverige. Vi kendte også størrelsen af de mobiliserede styrker og kunne i aviserne læse, at de var væsentligt lavere end de mobiliserede styrker i både østlige og vestlige lande.I Danmark har vi næsten total åbenhed om forsvarsudgifterne. Forsvaret kan dårligt bestille et kampvogn, uden at pressen skriver om det. Hertil kommer, at vi under hele den kolde krig havde værnepligt, og at en stor del af den mandlige befolkning den gang blev indkaldt. Danskernes kendskab til forsvarets relle formåen var derfor almindeligt kendt. Da jeg var værnepligtig i midten af 90'erne var en del af udstyret ikke udskiftet siden det blev anskaffet i 50'erne.Jeg tror ikke, at der var mange vælgere, som i realiteten blev vildledt. Der var bare et flertal for at bruge pengene på noget andet, måske fordi man regnede med, at en krig alligevel ville blive kæmpet med atomare våben, hvilket åbningen af østeuropæiske arkiver sidenhen underbyggede, se f.eks. her: http://www.dragsdahl.dk/A20031111.htm

Af: Michael Hovard Ekmann

Michael Hovard Ekmann — Tue, 07 Nov 2006 23:24:01 +0000

Jeg var en af dem, som i 1980érne skulle planlægge forsvar af Danmark med udstyr forældet allerede i 1950´erne. I lyset af den åbenlyse trussel var det vel moralsk angribeligt at regeringer vedvarende insisterede på, at det danske forsvar var troværdigt og dermed også vildledte vælgerflertallet!

Af: JC

JC — Tue, 07 Nov 2006 07:49:57 +0000

Forsvarsudgifterne fastlægges af Folketinget i finansloven og tillægslovene.Der var i perioden ikke et Folketingsflertal, og heller ikke et flertal i befolkningen, for en voldsom forøgelse af forsvarsudgifterne. Man kan jo dårligt forlange, at de skiftende regeringer skulle have afholdt militære udgifter ud over hvad de havde hjemmel til fra Folketinget, ligesom et Folketingsflertal, som ignorerede vælgernes ønsker og skruede op for militærudgifterne og ned for udbygningen af velfærdsstaten, næppe var blevet genvalgt.Så spørgsmålet er snarere, om der var noget moralsk angribeligt i vælgerflertallets ønske om at køre på fribillet. Var der det?