USA stemmer for den private ejendomsret

Fra en (klassisk) liberals synspunkt var det mest interessante ved tirsdagens amerikanske midtvejsvalg ikke om Kongressen de næste to år skal have rødt eller blåt flertal. Som David Gress (i en kommentar) har været inde på - og som de seneste års republikanske nedsmeltning til fulde har demonstreret – er forskellen de to partier imellem ofte marginal når det kommer til økonomisk frihed.

Hvad der til gengæld var rigtigt interessant var, at 12 delstater (Arizona, Californien, Florida, Georgia, Idaho, Michigan, Nevada, New Hampshire, North Dakota, Oregon, South Carolina og Washington) i tillæg til valget til Kongressen havde folkeafstemninger om, hvorvidt delstaternes adgang til at ekspropriere og/eller kontrollere brugen af privat ejendom skulle indskrænkes og den private ejendomsret dermed styrkes. 7 af disse folkeafstemninger var resultatet af vælgerinitiativer, frem for lovforslag fremsat af de respektive delstaters lovgivende forsamlinger. Endvidere var 9 af forslagene til folkeafstemningerne i form af ændringer til de respektive delstaters forfatninger, som typisk er vanskeligere at ændre end almindelig lovgivning.

De nævnte folkeafstemninger var en direkte følge af SCOTUS afgørelse i Kelo (som vi har dækket her, og her), der kraftigt udvidede delstaternes adgang til at ekspropriere privat ejendom, således at sådan ekspropriation er forfatningskonform selv i tilfælde, hvor baggrunden alene er et ønske om at udvikle mere attraktiv kommerciel bebyggelse, der vil medføre højere skatteindtægter.

I ni af de stater hvor sådanne folkeafstemninger blev afholdt blev forslagene om en styrkelse af den private ejendomsret vedtaget (Lousiana havde allerede vedtaget en lignende forfatningsændring i september). Kun i Californien, Idaho og Washington blev forslagene forkastet af vælgerne. I Georgia, Michigan, New Hampshire og South Carolina stemte mere end 80 % af vælgerne for at styrke den private ejendomsret.

Den folkelige opbakning bag den private ejendomsret og den juridiske forankring af denne ret som opbakningen har medført vidner om, at amerikanerne på trods af valgets resultat ikke er blevet mere "liberal" i ordets amerikanske forstand og at den klassiske liberalisme stadig har et vist intuitivt tag i den amerikanske folkesjæl.

Det vidner måske også om at republikanerne kunne have klaret sig bedre, hvis man havde inddraget og fremturet med nogle klassisk liberale standpunkter i valgkampen (om end man selvfølgelig ville have haft et gevaldigt troværdighedsproblem).

Hvilke konklusioner man end kan drage, kan vi i hvert fald konstatere, at borgerne i de 9 ovennævnte delstater (10 med Louisiana) netop har gjort det vanskeligere for både røde og blå politikere at misbruge deres politiske magt til at konfiskere, hvad der rettelig er borgernes. Disse borgere har dermed skænket sig selv en højere grad af både økonomisk og personlig frihed. Det er efterhånden sjældent at man kan sige det om resultatet af et demokratisk valg.    

 

7 thoughts on “USA stemmer for den private ejendomsret

  1. Johan Espersen

    Jeg er helt enig i Jacob Mchangamas pointe omkring de nylige valg og Kelo, men jeg mener, at det samtidig er vigtigt at huske på, at vælgerne på samme tid voldsomt skadede idéen om TaBOR og hævede minimumslønnen i en lang, lang række af stater. Så selvom Mchangamas omtalte valg var et hårdt slag imod dem, der ønsker at ekspropriere borgernes retmæssige ejendoms, så er der intet der tyder på, at det er en bevægelse, der – generelt – fører til en mindre omfangsrig stat. Desværre.

    Svar
  2. René Andreasen

    Det er opløftende at se, at den slags fortræffeligheder kan opstå som følge af demokratiske valghandlinger.Det burde give stof til eftertanke i et socialdemokrati som det danske.Måske man skulle overveje samme mulighed for at ændre på forfatningen/grundloven og samtidig styrke politikernes respekt for grundloven ved at etablere en forfatningsdomstol.Et forslag til afstemning kunne være lidt ala én af de 10 liberale teser:Ingen skal kunne tvinges til at overgive mere end halvdelen af deres materielle goder til staten.Og så kunne man skynde sig at tilføje, at der var tale om det SAMLEDE REGNSKAB – i.e. moms, skat, gebyrer, afgifter og lignende. Ak ja – det er nok bare en naiv drøm om et helt igennem uopnåeligt utopia.

    Svar
  3. JR

    “Den folkelige opbakning bag den private ejendomsret og den juridiske forankring af denne ret som opbakningen har medført vidner om, at amerikanerne på trods af valgets resultat ikke er blevet mere “liberal” i ordets amerikanske forstand og at den klassiske liberalisme stadig har et vist intuitivt tag i den amerikanske folkesjæl.”Hvis man ser på folketallene i staterne når man så vidt jeg lige kan regne ud frem til, at 55 mio. amerikanere lever i de 9 stater hvor forslagene blev vedtaget, mens der bor 44 mio. i de 3 stater hvor forslaget blev afvist.Derudover vil jeg tro, at forslagene først og fremmest er stillet i stater hvor der er stærke liberale (i ordets egentlige forstand) kræfter – mens mere socialistisk orienterede stater næppe vil få en afstemning.

    Svar
  4. Jacob Mchangama

    JR skriver:”Hvis man ser på folketallene i staterne når man så vidt jeg lige kan regne ud frem til, at 55 mio. amerikanere lever i de 9 stater hvor forslagene blev vedtaget, mens der bor 44 mio. i de 3 stater hvor forslaget blev afvist.Derudover vil jeg tro, at forslagene først og fremmest er stillet i stater hvor der er stærke liberale (i ordets egentlige forstand) kræfter – mens mere socialistisk orienterede stater næppe vil få en afstemning.”Hvis du følger nedenstående link vil du se at 46 delstater har haft forslag om – indirekte eller direkte – begrænsninger i adgangen til at ekspropriere/kontrollere brugen af private ejendom siden juni 2005, hvor Kelo blev afsagt. Af disse har 31 stater har vedtaget sådan lovgivning/ændringer i forfatningen. Endvidere stemte 48% af vælgerne i Californien for forslaget. Din analyse holder derfor på ingen måde vand og det er på denne baggrund ikke forkert at tale om at Kelo har medført en folkelig bevægelse for styrkelsen af den private ejendomsret i USA. http://www.ncsl.org/programs/natres/annualmtgupdate06.htm

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    De stater, hvor forslaget blev vedtaget er ikke mere liberale end USA som helhed. Jeg checkede tallene, og gennem 90’erne stemte 41% af de ni staters befolkninger for en republikansk præsident. Er de så meget mindre ‘socialistiske’ end resten af landet?

    Svar
  6. JR

    JM: “Din analyse holder derfor på ingen måde vand og det er på denne baggrund ikke forkert at tale om at Kelo har medført en folkelig bevægelse for styrkelsen af den private ejendomsret i USA.”Det var nu ikke et forsøg på en analyse. Det var ganske enkelt en påpegning af, at jeg ikke fandt at påstandene var tilstrækkeligt dokumenteret i artiklen og at der kunne være et bias i den politiske holdning i de stater som havde en afstemning i forhold til dem som ikke havde en.Dit og Christian Bjørnskovs svar indeholder imidlertid med denne dokumentation.

    Svar

Leave a Reply to René Andreasen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.