Kommentarer til: Orwell og sprogmisbrug

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Mon, 13 Nov 2006 10:06:55 +0000

@ML: Du har selvfølgelig ret i, at man lige så vel kan sammenligne med Danmark for fem år siden. Men hvordan skal man vurdere den stigning i indkomstulighed – bemærk at der skal specificeres havd vi taler om! – som er forekommet i den periode? Ginikoefficienten er steget fra 22,4 til 22,7, og so what? Jørgen har stadig ret i, at sammenligninger med andre lande er vigtige. Sveriges Gini ligger nemlig på 24,0, så den ulighedsstigning, vi taler om, er helt forsvindende lille. Det er den også når vi ser den i det lange løb. Ginien idag er nemlig næsten præcist den samme som i 1963. Sammenligninger er vigtige, men Jørgens ekstremt vigtige pointe i den forbindelse er, at med conceptual stretching af begreberne, ved man ikke længere hvad man kan sammenligne med. Det ender med at blive pærer og bananer, hvis man ikke definerer begreberne ordentligt.

Af: Jørgen Møller

Jørgen Møller — Mon, 13 Nov 2006 08:10:09 +0000

Kære TerminalfrostJeg må hellere starte med at afklare min pointe om ulighed. Det er let at vise, at uligheden i Danmark er steget en smule over de seneste årtier. Mit problem med den pågående diskussion er, at denne relative tendens bliver brugt til at advare imod et absolut problem med ulighed. Her mener jeg, at der bliver foretaget et spring, der gør vold på helt basalt komparativ logik. Referencerammen (hvornår er ulighed et absolut problem?) mangler, al den stund vi kun kan forholde os til en sådan størrelse ved at sammenligne.Og hermed er vi også fremme ved indlæggets egentlige budskab. Jeg henleder opmærksomheden på det sprogmisbrug, der forekommer, når ordene bliver valgt på bekostning af deres traditionelle betydning – på ‘conceptual stretching’ kort sagt (dvs. hvor racisme dækker diskrimination, nedskæring dækker stigende offentlige udgifter, og ulighed dækker en i komparativt målestok meget høj grad af lighed). Det diskursive (mis)brug af sprog, du omtaler, finder jeg meget mere udflydende – og den slags interesserer mig ikke særligt meget. Ud fra sådanne præmisser kan man stort set nå til den konklusion om ‘magtrelationer’, man vil.

Af: ML

ML — Mon, 13 Nov 2006 07:58:51 +0000

@JørgenJa, men sammenligningen kan vel med ligeså ret være med Danmark for 5 år siden, som det kan være med udlandet.Det samme gælder nedskæringer. Er det mere korrekt at gøre det op i absolutte tal eller i procenter? Jeg synes, det er svært at gøre sig til dommer over.Selvfølgelig er der en kamp om ord. Sådan har det jo altid været – og sproget har altid udviklet sig.

Af: TerminalFrost

TerminalFrost — Mon, 13 Nov 2006 07:20:53 +0000

Da min besked tilsyneladende ikke kom igennem i går aftes, prøver jeg igen:Fin kommentar. Jeg er enig med dig i, at “racisme” og “nedskæringer” bliver brugt med en vis kreativitet, men “ulighed” derimod mener jeg kan bruges legitimt – det er som eksempelvis ordet “larm” et spørgsmål om grader.Jeg ville gerne høre, hvad du mener om andre ord og begreber. Er “økonomien” en magtpolitisk manipulation af sproget, der forsøger at objektificere og dermed afpoliticere en skadelig samfundsopbygning, jf. Marx?Er brugen af ord som “formand” udtryk for bevidst undertrykkelse af det ene køn (“gender”, ikke “sex”!), og er den sproglige brug af kvindelige kvaliteter som negative udtryk for det samme? Kodificerer sproget ikke bare et mandsdominerede verdenssyn, jf. feminismen?Er brugen af “terrorist” o.l. ikke bare et forsøg på at omdefinere fjenderne til noget, der er mere spiseligt for det brede publikum, for dermed at legitimere brugen af magt?Jeg vil gerne høre mere om disse, og jeg vil også gerne vide, hvornår man kan sige noget IKKE er brug af sprog til at fremme visse magthensyn. Er det muligt for mig at finde eksempler hvor som helst, bare jeg kigger hårdt nok?

Af: Jørgen Møller

Jørgen Møller — Mon, 13 Nov 2006 07:16:41 +0000

Kære MLAt sammenligne er – logisk set – en nødvengihed, hvis man ønsker at vurdere en status på en bestemt egenskab – i dette tilfælde ‘ulighed’ eller ‘nedskæringer’. For uden referenceramme er der jo ikke noget at vurdere efter. What do they know of England who only England know?, som Kipling engang skrev.Cordialmente,Jørgen

Af: ML

ML — Mon, 13 Nov 2006 06:58:17 +0000

Jeg må tilstå, at jeg ikke rigtig kan følge logikken. Det har vel aldrig ligget i betydningen af “ulighed”, at det skulle ses komparativt.Det samme gælder nedskæringer. Hvis en bevilling falder forholdsmæssigt, så kan man vel udmærket kalde det en nedskæring.Koblingen til Orwell forekommer mig meget tynd.

Af: TerminalFrost

TerminalFrost — Sun, 12 Nov 2006 23:01:44 +0000

Vi taler måske i virkeligheden om to relaterede ting:1) At fastholde perspektiverne. Eks.: at der er “mere” ulighed er ikke verdens undergang.2) At undgå conceptual stretching. Eks.: racisme som ideologi skal ikke kolonialiseres af andre relaterede begreber.Punkt to har jeg i øvrigt også kort kommenteret på enkelte gange på min blog, senest i forbindelse med “imperialisme”-begrebet, men også racisme.I min forrige besked legede jeg selvfølgelig djævlens advokat; jeg mener ikke, at “økonomien”, “formand”, e.l. er udtryk for undertrykkende magtrelationer. I hvert fald ikke i nogen videnskabelig forstand.Min pointe er bare, at man skal være påpasselig med at pege på diverse ord som eksempler på bevidst(hedsmanipulerende) fordrejning, også selv om eksemplerne understøtter vores (borgerlige) dagsorden. Som jeg kommenterede i et tidligere Punditokrat-indlæg, så er det anekdoter og ikke mere.