Fogh er blevet skizofren

Fogh er blevet skizofren:

Dette sagde han 14. november 2006 som optakt til Venstres landsmøde (kilde: Ritzau)

En målsætning om, at “væksten i det offentlige forbrug til enhver tid skal være lavere end væksten i den private sektor”, hører ikke hjemme i Venstres nye principprogram. Regeringens ambition er, at den private sektor vokser med meget mere end den offentlige sektor – men at skrive dét ind i Venstres principprogram ville være “uliberalt”, konstaterede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tirsdag på et pressemøde forud for Venstres landsmøde i weekenden.
– Dét får ikke min stemme, fordi det er uliberalt. Og den tekst, der i forvejen står i principprogrammet, er i øvrigt meget bedre, sagde statsministeren.
Man kan godt stræbe efter en målsætning, men det er uden for politikernes kontrol at styre, hvor meget den private sektor vokser.
– Det er jo kun planøkonomer, der kan mene, at så skal man sige, at den offentlige sektor skal til enhver tid og under alle forhold vokse mindre end den private sektor. Fordi man kan jo ikke styre, hvad væksten er i den private sektor. Hvis man er liberal, er det, man styrer efter, hvad man maksimalt kan tillade, at det offentlige forbrug vokser med – det kan man have en politisk diskussion om, sagde statsministeren.
– Og derfor må man have en politik, der giver mulighed for, at den private sektor kan vokse med så meget som muligt.

Nu kan Fogh af en eller anden grund ikke acceptere, at den offentlige sektor skal vokse mindre hurtigt end den private. Sidste år på Venstres landsmøde sagde han ellers, at det var Venstres strategi. Men dengang var han måske planøkonom?

“Og derfor er den rigtige strategi at holde fast i den kurs, der er lagt. Det vil sige, at vi reserverer den økonomiske vækst, der er i kommende år på den måde, at der bliver en lille beskeden vækst i den offentlige sektor, ikke nedskæringer, men en lille beskeden vækst, som vi nu har præsteret i de senere år, og så bliver der en større vækst i den private sektor. Og på den måde så får vi gradvist en større og større privatsektor til at producere de værdier, som vi så skal finansiere en offentlig sektor af. Som ikke bare er på størrelse med den vi har nu, men som oven i købet er en lille smule voksende På den måde så bliver det muligt med en gradvist langsomt faldende skatteprocent at finansiere en offentlig sektor, ikke blot af den størrelse vi har nu, men svagt voksende, men svagere voksende end den private sektor.” (Anders Fogh Rasmussen, landsmøde 2005)

12 thoughts on “Fogh er blevet skizofren

  1. Rasmus Ole Hansen

    Nu har Fogh jo lov til ligesom andre at blive klogere.Som mål giver det da ingen mening det han sagde sidste år. Et mål bliver nødt til at være defineret som noget fast og ikke som noget man forholder sig relativt til.Hvis væksten i den offentlige sektor altid skal holdes op mod den private sektor, betyder det jo at man til enhver tid kan give den private sektor skylden hver gang at den offentlige sektor overskrider målene.Nu mangler Fogh selvfølgelig stadig at blive så klog, at han kan se at den offentlige sektors ikke skal stå for alt muligt folk selv kan priotere at ville bruge penge på hvis de da ellers havde råderetten, og dermed valget, over egen indkomst. Da jeg er medlem af Venstre, må det jo betyde jeg er jubel optimist i den forbindelse : )

    Svar
  2. Poul Højlund

    Yep, Fogh er en indenrigspolitisk konvertit. Velfærdsstaten æder sine reformatorer, således også bemeldte herre.==> Rasmus: Som mål for en udviklingsproces giver det da netop mening at fastholde, at den offentlige vækst skal ligge under den private vækst. Det er klar tale og klare mål. Synd at han har forladt dem.

    Svar
  3. Rasmus Ole Hansen

    Poul, politikerne kan jo ikke styrer, hvor meget væksten i den private sektor skal være. De kan kun styrer, hvor lidt den skal være vha. deres lovgivning.Det politikerne kan styrer, er dog, hvad væksten i den offentlige sektor er på. Derfor er jeg enig med Fogh, når han siger ” Hvis man er liberal, er det, man styrer efter, hvad man maksimalt kan tillade, at det offentlige forbrug vokser med”, problemet er vel blot, at jeg nok og du med, er meget uenige med Fogh, om hvad den maksimale vækst må være på. Det der er brug for, er at sætte en målsætning om, at den offentlige vækst, uanset hvad, ikke må være på mere end eller anden bestemt pct. Så kan man ikke komme og sige, at det faktisk ikke gør noget, at budgettet er overskredet, fordi væksten er under væksten i det private.

    Svar
  4. Asger

    Jeg synes, at det er utroligt så meget ‘klogere’, Fogh bliver. Tilsyneladende går det også hurtigere og hurtigere med at blive det. Jeg kan acceptere (bort)forklaringen om, at Fogh oprigtigt er gået væk fra den ideologiske minimalstat til at acceptere velfærdsstaten som en del af Danmark og dermed dansk politik. Til at blive så meget klogere (eller hvad vi nu kalder det) har han trods alt haft en del år efterhånden. Men at han skulle skifte så meget mening, som det fremragende beskrives af Dr. Mephisto på blot ét år, virker på mig utroværdigt. Det lugter allermest af, at Fogh kaster borgerlige værdier overbord i takt med, at tilslutningen til højrefløjen bliver større, alt sammen for at sikre, at han selv og de (pseudo)borgerlige bliver på magtenfor. At det så nok er at foretrække, hvis alternativet er en uansvarlig SR-regering, er en helt anden sag.Faktum er desværre, at danskerne ikke er kan/vil indse, at endnu et velfærdsfix ikke nødvendigvis er til deres eget bedste.

    Svar
  5. Hajen

    Tjah, Foghs kommentarer er vel blot endnu et skridt på vejen mod den totale socialdemokratisering af Venstre og er vel en logisk konsekvens af, at hans indtog i statsministeriet er sket ved i at sælge ud af hans partis politiske arvesølv. Venstre har godt nok vundet magten, men det er magten til at føre Socialdemokratisk politik.

    Svar
  6. Poul Højlund

    Rasmus, det er måske en strid om ord, men væksten i den offentlige sektor betales altså af midler skabt i den private sektor. Den offentlige sektor betales af dine og mine penge.Skattestoppet fastfryser forholdet off./privat sektor. Kun når den private sektor vokser, kan den offentlige vokse tilsvarende indenfor skattestoppets rammer.Hvis man som Fogh vender den på hovedet, er vi tilbage i den socialdemokratiske kollektivtænkning. I min private økonomi kan jeg jo ikke lade mit forbrug vokse efter behov – det kunne ellers være særdeles tiltalende – uden at gældsætte mig eftertrykkeligt. Tilsvarende skete jo netop med DK frem til vel ca. midtvejs i Schlüter-perioden. Og lad os fastholde enigheden om, at vi er uenige med Fogh om forholdet mellem kollektivt og privat disponerede midler.[Skrevet af et tidligere mangeårigt Venstremedlem, der stoppede netop på grund af Foghs faneflugt. I øvrigt mener jeg fortsat, at han er den bedste statsminister, landet har haft i adskillige årtier.]

    Svar
  7. Jens

    Er forskellen her ikke hvad der, sådan rent praktiskt, kan lade sig gøre? Der skal jo nu en gang kunne tælles til 90.Og den deprimerende virkelighed er at der ikke er, og ejheller har været et borgerligt endsige liberalt flertal. Hele AFR projektet hviler på det forhold at det ikke rigtigt er gået op for Dansk Folkeparti at det i virkeligheden er et socialistiskt parti.Man kan sagtens skælde ud på AFR, og beskylde ham for at svigte den rene liberalisme, men prøv lige at overveje alternativet…

    Svar
  8. Poul Højlund

    Enig, der skal tælles til 90 og alternativet er frygtindgydende.Oprindelig mente jeg – vist ligesom Venstreideologerne – at f.eks. frit valg i sundhedssystemet ville medføre en nærmest åndelig revolution blandt vælgerne.Men ak, intet skete, og ordningerne udnyttes ikke i noget betydende omfang. Tilsvarende opfatter jeg skattestoppet som det mest markante ideologiske anker, der endnu er smidt ud her til lands. Men se hvad der sker: det faste holdepunkt er på vej til at blive et drivanker, og snart har vi et flertal imod skattestoppet, altså et flertal for øget kollektivt forbrug og endnu mindre kontrol med egne midler.Da efterlønnen i sin tid blev indført, medførte det en stille protest fra omkring 80% af de berettigede: de ville ikke have efterløn og undlod ganske enkelt at søge.Den holdning er stort set udryddet i løbet af små tredive år; nu skal kollektivet simpelthen sørge for alt og alle, og meget få sætter en ære i at klare sig selv.Og hermed det store spørgsmål: tror I, kritiske punditokrater og kritiske læsere, at det overhovedet er muligt at skabe den åndelige forandring, den mentale generobring af eget værd, som er nødvendig for at liberalismen kan genvinde sit tabte terræn?Eller havde Fogh ret, da han i Minimalstaten ætsede velfærdsdanskerne som slavesjæle?

    Svar
  9. Peter Lassen

    Fogh bliver nød til, hvis han stadig vil have politisk indflydelse, og det vil han vel, at se på hvordan den danske vælger tænker og føler. Der er lige lavet en meningsmåling vedr. befolkningens syn på brugerbetaling og den har aldrig været mere kritisk overfor brugerbetaling end nu.Befolkningen har, langt ind i den borgerlige lejr, god gammeldags socialdemokratisk tankegang og det har 4 års VK regering ikke kunnet ændre på.Jeg tror at man må se bort fra de store forkromede ønsker om en mere liberal politik og erkende at VK regeringen, trods alt, har lagt en dæmper på den offentlige vækst,skatter og afgifter I FORHOLD TIL HVAD EN SR REGERING VILLE HAVE FØRT AF POLITIK.Forestil Jer en SR regering med støtte af SF og Enhedslisten kombineret med et overskud på statsfinanserne på 90. milliarder, uha, spenderbukserne var rigtigt nok kommet på og så s…. være med konsekvenserne for vore efterkommere. Her har bl.a. Thor Pedersen haft is nok i maven til at dæmpe forbruget eller ihvetfald forventningerne hertil.

    Svar
  10. ML

    @Peter,Alt andet lige så var det vel ikke uforsvarlig økonomisk politik, der blev ført, da vi rent faktisk havde en SR regering støttet af Enh og SF?Økonomien var også ret sund dengang.

    Svar
  11. Poul Højlund

    Peter, – det er rigtigt, – set i forhold til, hvad der kunne være sket. Enig, og ML har ikke uret, når han kalder Nyrup/Lykketoft ansvarlige, men ikke ansvarlige i forhold til en liberal tankegang. Anders sagde ved sin tiltrædelse eller var det før (?), at han arbejdede på den meget lange linie. Men kan man det? Kan man spille på velfærdsstatens præmisser uden på forhånd at have tabt til dette fredsommelige, men altædende uhyre?Var det ikke bedre at gennemføre en stribe reformer – udover de mange, der allerede er sat i søen i form af effektiviserenede strukturreformer og fremtidstilpasninger – , der også reformerede selve samfundsopfattelsen gennem for eksempel omgående fjernelse af topskatten eller indførelse af flat tax eller lignende?Hvis man venter med at reformere velfærdsstaten til dens mange logerende alle stemmer for, kommer man da vist til at vente meget længe!

    Svar
  12. peter lassen

    Poul, du har ret blot den indvending at VK er afhængig af DF som jo angt fra er forandringparate men blot vil have alt “som det var engang”, så let er det altså ikke…Jeg kunne godt forestille mig det Radikale Venstre med Khader som formand kunne lave noget med VK som rækker ud i fremtiden. Ingen tvivl om at Fogh er mere “progressiv” end som det ser ud -men han er jo nød til at please DF.

    Svar

Leave a Reply to Rasmus Ole HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.