Værnepligtens væmmelige virkelighed

Højreorienterede (krigsliderlige og autoritære, som de er) går ind for værnepligt, mens venstreorienterede (freds- og frihedselskende, som de er) er modstandere af tvangsmæssig inddrivelse af soldater, ikke sandt?

Måske nogle steder, men ikke i USA.  Det har ikke været det historiske billede, hvor det i det 20. århundrede alle tre gange, værnepligten blev indført, var Demokraterne, der gjorde det, mens Republikanerne var imod.  Barry Goldwater var i 1960erne en af de første til at tale for en afskaffelse af værnepligten i forbindelse med Vietnam-krigen, og det var i sidste ende George P. Shultz, som foranlediget af kollegaen Milton Friedman, fik Nixon til at afskaffe den.

Nu er Demokraterne på færde igen.  Rep. Charlie Rangel (D-NY), som er på vej til at blive en af de mest indflydelsesrige politikere i den nye kongres, presser endnu engang hårdt på for at få genindført værnepligten.  Interesserede kan her læse et godt, kort positionpaper (med henvisninger til empiriske analyser) fra Heritage Foundations Dr. Tim Kane, som piller Rangels påstande fra hinanden.  Værnepligt vil

  • ikke give en mere "socialt retfærdig" rekruttering
  • ikke resultere i mindre engament i krige
  • ikke give bedre tropper

Og sidst, men ikke mindst, værnepligten vil til gengæld være en krænkelse af den personlige frihed:

"Regardless of Rangel's arguments, justification of a "just draft" presents a philosophical dilemma. Coercing people to serve is detrimental to individual liberty—this is the problem of social justice based on group demographics rather than individuals. The U.S. military is one of the most colorblind, merit-based institutions in the nation. Soldiers surrender their individuality voluntarily to join a team, with a team mentality. Mandating service will diminish this choice.

Even if Rangel and his colleagues in power rename their project "national service," it would still be unjust, because forced volunteerism is inauthentic. Certainly, Americans will sometimes accept restrictions on their liberty, such as the speed limit or income tax, but only to advance the common good. Empowering the central government to oversee and restrict the employment of all young Americans for two years is not consistent with common good restrictions and is instead a dangerous violation of individual liberty.

The Pentagon, the President, Congress, and the new Democratic leadership need to repudiate the idea of a draft as well as the notion of mandatory volunteerism. All young Americans deserve the peace of mind that their personal freedom is not in jeopardy."

Cato Institute har før kritiseret Rangels forslag–og har naturligvis længe syntes, at en frivillig hær er bedre end en ufrivllig.

14 thoughts on “Værnepligtens væmmelige virkelighed

  1. Jon Herstad

    At Rep. Charles Rangel postulerer, at en genindførelse af værnepligten vil medfører en mere “socialt retfærdig” rekruttering, resultere i mindre engagement i krige samtgive bedre tropper, tror jeg udelukkende skal forklares med at Rangel ”is playing to his base”.Rangel er (efter min mening) en del af en gruppe af sorte ledere – andre er Jesse Jackson og Al Sharpton – som i høj grad operer på en platform som handler om at den hvide mand (og til tider multinationale virksomheder) undertrykker den sorte ditto. Og da store dele af den sorte ”underklasse” føler at det i høj grad er samfundets, de store multinationale virksomheder og/eller den hvide mands skyld at de er fattige, er de førnævnte påstande sød musik i hans vælgeres øre.

    Svar
  2. JP

    Jeg er enig i dine overordnede betragtninger, og Charlie Rangels idé hører til de dødfødte af slagsen. Pelosi, Hoyer og andre demokrater har allerede været ude med afvisning af forslaget, så det får ikke ben at gå på lige foreløbigt.Men Rangel brugte et godt argument som du og Tim Kane kun delvist gengiver, og det er at værnepligten kunne have en modererende effekt på både valgkampe og ført politik, en af hovedårsagerne til at han støtter den. Det er rigtigt at både Korea og Vietnam krigene blev udkæmpet med conscription armies, og Rangel dermed ikke kan hævde at værnepligt ville være en stopper for fremtidige krige, men jeg tror de fleste vil være enige i at USA aldrig var faret så hovedkuls ind i Irak hvis et bredere udsnit af befolkningen var tvunget til at trække i uniform. I 2002, 2004 og 2006 valgkampene, hvor national security og Irak-krigen var højt på dagsordenen og mange distrikter afgjort med få procentpoint, ville en værnepligt med stor sandsynlighed have influeret forældre med børn i værnepligtsalderen i retning af et ‘forsigtighedsprincip’. Medlemmer af Kongressen kunne desuden være udsat for (endnu) større pres fra deres bagland, hvis disses døtre og sønner kunne tvinges i krig. Indrømmet, det er ren spekulation, men jeg synes argumentet har intuitiv appel.Afslutningsvist – citatet du anvendte:“The U.S. military is one of the most colorblind, merit-based institutions in the nation. Soldiers surrender their individuality voluntarily to join a team, with a team mentality.”- Hvordan får du det til at stemme overens med Don’t Ask Don’t Tell politikken?(http://gudsegetland.blogspot.com/2006/11/dont-ask-dont-tell-mske-til-revision.html)

    Svar
  3. Jakob Lignell

    På denne side går man meget op i amerikanske forhold. Jeg deler imidlertid ikke i samme omfang denne interesse. Derfor vil jeg tillade mig at dreje diskussionen omkring værnepligt over i en mere generel diskussion, med udgangspunkt i de danske forhold. Jeg opfatter mig i høj grad som værende liberal, og derfor bliver de fleste også overasket over mit forhold til værnepligt, som jeg grundlæggende er for. Jeg burde jo kunne forstå, at man ikke kan være optaget af den enkeltes frihed, og samtidigt billige, at staten kan tvinge individer ind i et ufrivilligt kontraktforhold, som værnepligtstjeneste. Jeg husker selv da jeg skulle trække et nummer. Jeg trak nr. 15.959. Officeren der sad overfor mig spurgte mig herefter, hvad jeg havde tænkt mig at lave det næste år, og da jeg havde sparet en del penge op, svarede jeg sandfærdigt, at jeg havde tænkt mig, at jeg skulle ud at rejse lidt. Officeren så herefter rundt på sine kolleger og derefter tilbage til mig, hvorefter han sagde, at han vidste godt hvad jeg skulle lave, og jeg skulle ikke ud at rejse. Således blev jeg meget teknisk frivillig i den danske hær. Jeg var glad da mine militærdage var forbi, og jeg lærte aldrig rigtigt at nyde dem. Jeg er dog stadig for værnepligten, da jeg mener, at statens primære opgave må være at sikre den optimale grad at frihed for de enkelte borgere. Derfor er der også to tjenester som staten skal sikre. Den ene er interne politiopgaver (herunder retssystemet) for at sikre ejendomsretten, som jeg (her er der sikkert også nogle der er uenige) mener bedst varetages af det offentlige. Det andet er opretholdelse af landets sikkerhed i den internationale sammenhæng, hvilket udføres af militæret. Hvorfor jeg går ind for værnepligt kan måske bedst anskueliggøres ved at se på, hvorfor jeg mener værnepligt er relevant i militæret og ikke ved politiet. Det har noget at gøre med den grad med hvilken de to forskellige tjenester interagerer med civilsamfundet. For at undgå at en tjeneste lukker omkring sig selv, og dermed risikerer at blive en stat i staten, er det væsentligt at denne interagerer med det samfund tjenesten er en del af. Dette er ikke noget umiddelbart problem for politiet der dagligt er på gaderne og forretter politiopgaver i samarbejde med diverse civile instanser samt befolkningen som sådan. Det samme kan ikke siges om militæret. Denne tjeneste lever i høj grad adskilt fra samfundet, og bliver overvejende nødt til at arbejde efter nogle givne kommandostrukturer, som ikke på alle givne tidspunkter kan forventes at afspejle de frihedsgrader for eget initiativ, der eksempelvis eksisterer i det private erhvervsliv. Den stramme form for hierarki i militæret er selv sagt ikke for alle, og heller ikke for undertegnede. For at sikre befolkningens ejerskab af militæret, er det imidlertid væsentligt, at militæret vedvarende tvinges til at udvikle sig i retning af de samfundsnormer der eksisterer i det samfund, som tjenesten i sidste ende skal sikre. Dette mål garanteres bedst igennem værnepligten, som sikre at alle samfundslag til stadighed påvirker militærets udvikling nedefra. Koblingen er central, idet et militær som er afkoblet fra samfundsudviklingen, hurtigt vil udvikle sig til en stat i staten, der i sidste ende kan være med til at nedbryde samfundet, idet forståelsen mellem civilsamfundet og militæret eroderer. En afkoblet bevæbnet tjeneste det lever som en stat i staten vil til alle tider udgøre en latent fare for det omkringliggende samfund. Hertil kommer vigtigheden af, at befolkningen til stadighed føler sig trygge ved militæret. Dette sikres også via værnepligt, da denne opretholder en fælles referenceramme til hvad militæret er; Alle kender nogle der har aftjent værnepligt. Der kan så være andre følgevirkninger af værnepligt som dem Rangel beskriver, og om hvorvidt disse er korrekte i en dansk kontekst, vil jeg ikke gå ind i. Jeg vil dog mene, at når det kommer til landets sikkerhed og forsvaret af denne, er det en fælles opgave, som er så vigtig, at den kræver en diversificeret sammensætning af alle gode kræfter i samfundet for bedst at kunne lykkes den dag militæret igen skal vise sit værd. Så er der nogle der vil sige, at trusselbilledet er lavt, men det kan hurtigt ændre sig, og det tager mere end et år eller to, at opbygge en solid hær.Den overordnede pointe er dog klar. Militæret skal være koblet tæt sammen med det omkringliggende samfund herunder civilsamfundet, for at sikre samhørighed mellem tjeneste og samfund. Dette sikres bedst via værnepligt. Og råb nu bare højt omkring hvor meget jeg tager fejl, men husk at frihed er ikke gratis, og reelt er det en sjældenhed, der for at trives kræver omsorg og til tider ofre.

    Svar
  4. ML

    Men hvori består garantien for, at militæret er de bedste til at sikre friheden?Jeg må tilstå, at jeg stadig ikke kan få de to ord liberal og værnepligt til at indgå i samme sætning. Man skal have meget, meget vægtige grunde, hvis man på den måde skal trække lod om folks liv.I Tyrkiet tjener det netop det formål at sikre, at alle unge mænd fra den østlige del af landet finder ud af, at et toilet ikke behøver være et hul i jorden. Og på den baggrund synes jeg, man kan argumentere overbevisende for værnepligten. Uden i øvrigt at tage stiling til om det er overbevisende nok.Men i Danmark 2006 kan jeg slet ikke få det til at give mening.

    Svar
  5. Tarzan

    @ Jakob LignellGrundlæggende bygger hele din værnepligtsargumentation på en elitær opfattelse af et samfund, som må sættes på plads og styres af politikerne – med tvang om nødvendigt. Popper ville kalde det utopisk socialt ingeniørarbejde – jeg vil hellere kalde det bindegalt, men sådan er vi jo alle så forskellige.Værnepligt er i sin essens planøkonomisk slaveri i den mest traditionelle forstand. Den værnepligtige tvinges til at udføre et arbejde, vedkommende ikke ønsker at udføre, endda uden vished om, at arbejdet gavnligt. Dette er bestemt ikke liberalt. I liberalismen er frivillighed ikke bare en mulighed, men den eneste legitime og værdige måde at løse opgaver på.At kalde sig selv liberal og støtte værnepligt er – pardon my French – hamrende tykpandet.

    Svar
  6. David G.

    Det principielle i sagen, som Jakob er inde på, er vigtigt og jeg vil forbeholde mig at vende tilbage til det i en selvstændig post.Blot to ting her.Jakob: “For at sikre befolkningens ejerskab af militæret, er det imidlertid væsentligt, at militæret vedvarende tvinges til at udvikle sig i retning af de samfundsnormer der eksisterer i det samfund, som tjenesten i sidste ende skal sikre”.Meget farlig tanke, som formentlig lettest opstår i et land som Danmark hvor militæret ikke længere er et seriøst militær, men et arbejde underlagt arbejdstidsregler og med fagforeninger, to ting der er aldeles uforenelige med den militære ånd.Hvis samfundsnormerne er pacifistiske og kapitulationistiske, fokuseret på umiddelbar nydelse og forbrug og ikke på overlevelse, vil et militær, der afspejler disse værdier, være intet værd.Militære værdier omfatter ting som ære, selvopofrelse, mandighed (virtus) og viljen til at slå ihjel. Jf. de to bøger jeg skrev om i sidste fredags KulturWeekend:http://www.jp.dk/arkiv:aid=4108266:ssid=611778(kræver muligvis abonnement)Tarzan: “At kalde sig selv liberal og støtte værnepligt er – pardon my French – hamrende tykpandet.”Få liberale har været enig. Her er vi ved en vigtig forskel på liberale og libertarians (liberalister). Liberalismen som praktisk politisk doktrin er faktisk født tæt forbundet med nationalisme og dermed med princippet om nationens (folkets) ret og pligt til at forsvare sig.

    Svar
  7. Rackne

    Den såkaldte værnepligt hjælper ikke til at koble militæret til det omgivende samfund, som Jakob så smukt formulerer det – snarere tværtimod.En organisation som politiet er afhængig af at unge mennesker af fri vilje søger ind på politiuddannelsen. Politiet må derfor hele tiden tænke på hvordan det omgivende samfund opfatter dem; hvis miljøet i politietaten fremstår som racistisk, mandschauvinistisk el.lign. vil det blive sværere at rekruttere nye politibetjente.Militæret har derimod ikke dette problem. De er sikret en stadig strøm af tvungen arbejdskraft og kan indenfor meget vidde rammer være ligeglad med, hvordan samfundet opfatter dem. Dette er årsagen til at sager om seksuelt ydmygende optagelsesritualer og grov magtmisbrug fra overordnede primært er at finde i militærets rækker.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard (sessesionsnr. 2729/1984-85)

    At værnepligt i enhver meningsfuld forstand er fundamentalt identisk med slaveri må være åbenlyst for de fleste, uanset om man ellers er tilhængere eller modstandere af institutionen–og uanset om man ellers synes at værnepligten kan have sine berettigende konsekvenser (effektivt forsvar, disciplin, ansvar for fællesskabet, kampvilje i.f.t. visse principper, respekt for staten, o.s.v.). De interessante spørgsmål bliver derfor,- hvorvidt der kan gives tilpas stærke argumenter for, at slaveri i dette generelle tilfælde kan retfærdiggøres,- hvorvidt disse betingelser også i det konkrete tilfælde, som man står overfor er opfyldte.Kan jeg forestille mig nogle “redningsbådssituationer”, hvor det kan være ubetinget nødvendigt for en gruppes overlevelse at pålægge alle i gruppen at stille deres liv og lemmer til rådighed for fællesskabet? Hmmmm. Jeg vil ikke udelukke, at man rent teoretisk kunne konstruere en tilpas dramatisk situation–men jeg har meget svært ved at se, at denne skulle have den store praktiske relevans.Med andre ord: Jeg har meget svært ved at se, at nogle af de 117 argumenter, jeg igennem årene har hørt for, at det er absolut tvingende nødvendigt med værnepligt for at forsvare Danmark holder. Hvis så forskellige lande som USA, Costa Rica og flere af de østeuropæiske lande kan overleve uden generel værnepligt, så kan vi nok også.Og hvis det ikke er absolut nødvendigt? Så tror jeg, at der er mange andre og bedre måder for et land at organisere sit forsvar på, som ikke forudsætter slaveri–og specielt ikke af den totalt arbitrære og komedie-agtige variant, som den danske værnepligt er.

    Svar
  9. JR

    PKK: “…og det var i sidste ende George P. Shultz, som foranlediget af kollegaen Milton Friedman, fik Nixon til at afskaffe den.”Bare af nysgerrighed:Var Miltons argumenter økonomiske? Er der lavet (overslags-)beregninger over hvor store ekstraomkostninger et værnepligtsforsvar har i forhold til et professionelt forsvar?Det er jo indlysende, at arbejdsstyrken i et samfund med værnepligt ikke udnyttes økonomisk optimalt.

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    @JR: “Var Miltons argumenter økonomiske?”Jeg ved det faktisk ikke. Mit gæt er, at de i lighed med mange af Friedmans mere politiske argumenter var konsekventionalistiske i en bredere forstand–at de gik på, at hvis X var formålet, var Y en dårlig måde at nå det på givet, at Y vil føre til Z, Q … o.s.v. Jeg husker, at jeg selv oprindeligt læste episoden beskrevet i bogen “Power & Ideas: Milton Friedman & the Big U-turn” (1988) men kan ikke huske de specifikke argumenter, der blev brugt. Da jeg engang (1993) spurgte Friedman om episoden, gjorde han opmærksom på, at han havde været modstander af værnepligt længe før, Vietnam-krigen løb sur (og at det altså ikke fra hans side var en reaktion på dette), og at dette bl.a. fremgik af “Capitalism & Freedom” (1962)–hvilket da bogen udkom forvirrede mange af dens kritikere.

    Svar
  11. Pietro

    Brad DeLong bragte i sin nekrolog over Milton Friedman nedenstående citat fra http://www.davidrhenderson.com/articles/0199_thankyou.html : Gen. William Westmoreland, testifying before President Nixon’s Commission on an All-Volunteer [Military] Force, denounced the idea of phasing out the draft and putting only volunteers in uniform, saying that he did not want to command “an army of mercenaries.” Friedman, a member of the 15-person commission, interrupted him. “General,” Friedman asked, “would you rather command an army of slaves?” Westmoreland got angry: “I don’t like to hear our patriotic draftees referred to as slaves.” And Friedman got rolling: “I don’t like to hear our patriotic volunteers referred to as mercenaries.” And he did not stop: “If they are mercenaries, then I, sir, am a mercenary professor, and you, sir, are a mercenary general. We are served by mercenary physicians, we use a mercenary lawyer, and we get our meat from a mercenary butcher.”

    Svar
  12. Casper

    Læste bare dit første afsnit, og allerede der er du helt gal på den, så i stedet for at læse den færdig , sad jeg og klappede mig på lårene af grin. Men nok om det; ” … Højreorienterede (krigsliderlige og autoritære, som de er) går ind for værnepligt, mens venstreorienterede (freds- og frihedselskende, som de er) … “Amen’ helt ærlig? Så vidt jeg er ved, er det netop de højreorienterede som er frihedselskende. Kæmpe for retten til frihed (Liberalisme), hvor i mod de venstreorienterede går ind for fællesskab (Socialisme). Så dit buskab hænger på ingen måde sammen; “krigsliderlige” ?Hvad skal man så kalde de vensteorinterende? “Ungdomshus-sympatisørende-brostenskastende-selvdestruktive-mennesker” ?

    Svar
  13. Peter Kurrild-Klitgaard

    Til Casper: Øhhhh …, sig mig er du surfet forbi uden at læse andre indlæg her på bloggen eller kender du ikke begrebet “ironi”? Jeg tror, at alle andre end dig, har kunnet gennemskue, at indledningen var “tongue in cheek”–især hvis de gør sig den umage at læse resten af indlægget!

    Svar

Leave a Reply to TarzanCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.